Tento dokument je výňatkem z internetových stránek EUR-Lex
Dokument 32019D0626(01)
Administrative Commission for the Coordination of Social Security Systems — Decision No F3 of 19 December 2018 concerning the interpretation of Article 68 of Regulation (EC) No 883/2004 relating to the method for the calculation of the differential supplement (Text of relevance to the EEA and to the EC/Switzerland Agreement.)
Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger — Afgørelse nr. F3 af 19. december 2018 om fortolkningen af artikel 68 i forordning (EF) nr. 883/2004 vedrørende metoden til beregning af det forskelsbetingede supplement (Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen.)
Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger — Afgørelse nr. F3 af 19. december 2018 om fortolkningen af artikel 68 i forordning (EF) nr. 883/2004 vedrørende metoden til beregning af det forskelsbetingede supplement (Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen.)
EUT C 215 af 26.6.2019, s. 2–2
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
platné
|
26.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 215/2 |
DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER
AFGØRELSE Nr. F3
af 19. december 2018
om fortolkningen af artikel 68 i forordning (EF) nr. 883/2004 vedrørende metoden til beregning af det forskelsbetingede supplement
(Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen)
(2019/C 215/02)
DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER HAR —
under henvisning til artikel 72, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (1), i henhold til hvilken den administrative kommission har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål og fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om proceduren for gennemførelsesforordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (2),
under henvisning til artikel 68 i forordning (EF) nr. 883/2004,
under henvisning til artikel 60 i forordning (EF) nr. 987/2009, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I artikel 68, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 fastsættes det, at når der er tale om samtidig ret til familieydelser i henhold til lovgivningen i mere end én medlemsstat, udbetales der familieydelser i overensstemmelse med den lovgivning, der har prioritet i henhold til nævnte artikels stk. 1. Rettigheder til familieydelser, der skal udbetales i henhold til en eller flere andre modstridende lovgivninger, suspenderes op til det beløb, der er fastsat i førstnævnte medlemsstats lovgivning, og et forskelsbetinget supplement udredes om fornødent for den del, der overstiger dette beløb. |
|
(2) |
For at fremme en ensartet anvendelse af forordning (EF) nr. 883/2004 er den administrative kommission derfor enig i, at der bør fastlægges en ensartet procedure til gennemførelse af nævnte artikel med hensyn til sammenligningen mellem de beløb, der er fastsat i de pågældende to eller flere lovgivninger, og med hensyn til fastsættelsen af det forskelsbetingede supplement, som den pågældende institution måtte skulle betale. Beslutningen i sagen er truffet på de i artikel 71, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 fastsatte betingelser — |
BESTEMT FØLGENDE:
|
1. |
Institutionen i den medlemsstat, hvis lovgivning ikke har prioritet i henhold til artikel 68, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004, foretager for hvert familiemedlem en sammenligning mellem størrelsen af familieydelser, der ydes i henhold til den lovgivning, der har prioritet, og størrelsen af de familieydelser, der ydes i henhold til den lovgivning, som den administrerer. |
|
2. |
Efter at have foretaget en sammenligning for hvert enkelt familiemedlem betaler den pågældende institution et forskelsbetinget supplement, der svarer til forskellen mellem de to beløb. |
|
3. |
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen. |
Bernhard SPIEGEL
Formand for Den Administrative Kommission