Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D0540

    Kommissionens afgørelse (EU) 2019/540 af 26. marts 2019 om forslaget til borgerinitiativ »
    NewRightsNow — styrkelse af »uberiserede« arbejdstageres rettigheder« (meddelt under nummer C(2019) 2312)

    C/2019/2312

    EUT L 93 af 2.4.2019, p. 16–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/540/oj

    2.4.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 93/16


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2019/540

    af 26. marts 2019

    om forslaget til borgerinitiativ »#NewRightsNow — styrkelse af »uberiserede« arbejdstageres rettigheder«

    (meddelt under nummer C(2019) 2312)

    (Kun den franske udgave er autentisk)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (1), særlig artikel 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Emnet for forslaget til borgerinitiativ »#NewRightsNow — styrkelse af »uberiserede« arbejdstageres rettigheder« er følgende: »Styrkelse af »uberiserede« arbejdstageres rettigheder, navnlig ved at forpligte digitale platforme til at betale en garanteret mindsteindkomst til selvstændige, som regelmæssigt arbejder for dem«.

    (2)

    Målene for forslaget til borgerinitiativ er følgende: »Vi ønsker at indføre en forpligtelse for digitale platforme til at betale en garanteret mindsteindkomst til selvstændige, som regelmæssigt arbejder for dem. Denne foranstaltning, der skal sikre social retfærdighed, vil kunne beskytte og stabilisere arbejdstagernes indkomst, og den vil specifikt afhjælpe jobusikkerhed. Mere generelt ønsker vi at styrke »uberiserede« arbejdstageres sociale rettigheder«.

    (3)

    Traktaten om Den Europæiske Union styrker unionsborgerskabet og skaber øget demokrati i den måde, hvorpå Unionen fungerer, ved bl.a. at sikre, at alle borgere får ret til at deltage i det demokratiske liv i Unionen via et europæisk borgerinitiativ.

    (4)

    Derfor bør de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ, være klare, enkle og brugervenlige samt stå i et rimeligt forhold til borgerinitiativets art for at fremme borgernes deltagelse og gøre Unionen mere tilgængelig.

    (5)

    Der kan med henblik på gennemførelsen af traktaterne vedtages EU-retsakter om samordning af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed på grundlag af artikel 53, stk. 1, og artikel 62 i TEUF.

    (6)

    Af disse grunde falder forslaget til borgerinitiativ ikke åbenbart uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne, jf. forordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

    (7)

    Derudover er der i overensstemmelse med forordningens artikel 3, stk. 2, blevet dannet en borgerkomité og udpeget kontaktpersoner, og forslaget til borgerinitiativ er ikke utilstedeligt, uunderbygget eller af chikanøs karakter og heller ikke åbenbart i strid med Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.

    (8)

    Forslaget til borgerinitiativ »#NewRightsNow — styrkelse af »uberiserede« arbejdstageres rettigheder« bør derfor registreres —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Forslaget til borgerinitiativ »#NewRightsNow — styrkelse af »uberiserede« arbejdstageres rettigheder« registreres hermed.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft den 1. april 2019.

    Artikel 3

    Denne afgørelse er rettet til initiativtagerne (medlemmerne af borgerkomitéen) til forslaget til borgerinitiativet »#NewRightsNow — styrkelse af »uberiserede« arbejdstageres rettigheder«, som repræsenteres ved Atte Samuli OKSANEN og Vasiliki TSIARA, der fungerer som kontaktpersoner.

    Udfærdiget i Strasbourg, den 26. marts 2019.

    På Kommissionens vegne

    Frans TIMMERMANS

    Førstenæstformand


    (1)  EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1.


    Top