Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D0471

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/471 af 20. marts 2019 om godkendelse af planen for udryddelse af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i visse områder i Ungarn (meddelt under nummer C(2019) 2073) (EØS-relevant tekst.)

C/2019/2073

EUT L 80 af 22.3.2019, p. 50–51 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; ophævet ved 32020R0687

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/471/oj

22.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 80/50


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/471

af 20. marts 2019

om godkendelse af planen for udryddelse af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i visse områder i Ungarn

(meddelt under nummer C(2019) 2073)

(Kun den ungarske version er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/60/EF af 27. juni 2002 om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest (1), særlig artikel 16, stk. 1, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er ved direktiv 2002/60/EF fastsat EU-minimumsforanstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, herunder foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af bekræftelse af et tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (2) er der endvidere fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i de medlemsstater eller områder heraf, der er opført i bilaget til nævnte afgørelse (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«), og i alle medlemsstater for så vidt angår flytninger af vildtlevende svin og oplysningsforpligtelser. I bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU afgrænses og listeopføres visse områder i de berørte medlemsstater, og områderne, herunder højrisikoområder, er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom. Bilaget er blevet ændret adskillige gange med henblik på at tage hensyn til ændringer i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen, således at det afspejler disse ændringer.

(3)

Ungarn indberettede i 2018 en række tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin til Kommissionen og har på behørig vis truffet de foranstaltninger til bekæmpelse af sygdommen, der er påkrævet ved direktiv 2002/60/EF.

(4)

I lyset af den nuværende epidemiologiske situation og i henhold til artikel 16 i direktiv 2002/60/EF har Ungarn forelagt en plan for udryddelse af afrikansk svinepest for Kommissionen (i det følgende benævnt »udryddelsesplanen«).

(5)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU blev ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1856 (3) for blandt andet at tage hensyn til tilfældene af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Ungarn, og del I og II i nævnte bilag omfatter nu de inficerede områder i Ungarn.

(6)

Den udryddelsesplan, som Ungarn har forelagt, er blevet gennemgået af Kommissionen, og det er konstateret, at den opfylder kravene i artikel 16 i direktiv 2002/60/EF. Den bør derfor godkendes.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den plan for udryddelse af afrikansk svinepest fra populationen af vildtlevende svin i de i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU opførte områder, som Ungarn i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i direktiv 2002/60/EF forelagde den 4. oktober 2018, godkendes.

Artikel 2

Ungarn sætter de fornødne love og administrative bestemmelser i kraft for at gennemføre udryddelsesplanen inden for 30 dage fra datoen for vedtagelsen af denne afgørelse.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Ungarn.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2019.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 192 af 20.7.2002, s. 27.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1856 af 27. november 2018 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (EUT L 302 af 28.11.2018, s. 78).


Top