Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R2056

Rådets forordning (EU) 2018/2056 af 6. december 2018 om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 216/2013 om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende

ST/14463/2017/INIT

EUT L 329 af 27.12.2018, pp. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/2056/oj

27.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/1


RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/2056

af 6. december 2018

om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 216/2013 om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 352,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Rådets forordning (EU) nr. 216/2013 (1) er det bestemt, at den elektroniske udgave af EU-Tidende skal være forsynet med en avanceret elektronisk signatur, der er baseret på et kvalificeret certifikat og genereret af et sikkert signaturgenereringssystem i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF (2).

(2)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (3) er der fastsat en retlig ramme for elektroniske signaturer, elektroniske segl, elektroniske tidsstempler, elektroniske dokumenter, elektroniske registrerede leveringstjenester og certificeringstjenester for webstedsautentifikation

(3)

Autentifikation ved brug af elektronisk segl frembyder tilsvarende garantier som den elektroniske signatur. Anvendelse af et elektronisk segl til autentifikation af EU-Tidende vil medføre en fremskyndelse af proceduren for offentliggørelsen af EU-Tidende på EUR-Lex-websiden.

(4)

Forordning (EU) nr. 216/2013 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 216/2013 affattes således:

»1.   Den elektroniske udgave af EU-Tidende skal være forsynet med en kvalificeret elektronisk signatur defineret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (*1) eller med et avanceret elektronisk segl defineret i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 910/2014. Kvalificerede certifikater for elektronisk signatur eller elektronisk segl og fornyelser heraf skal offentliggøres på EUR-Lex-websiden, så offentligheden kan kontrollere den kvalificerede elektroniske signatur eller det kvalificerede elektroniske segl og sikre sig, at den elektroniske udgave af EU-Tidende er autentisk.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2018.

På Rådets vegne

H. KICKL

Formand


(1)  Rådets forordning (EU) nr. 216/2013 af 7. marts 2013 om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende (EUT L 69 af 13.3.2013, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).


Top