(1)

Offentlig-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer blev første gang nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF (2).

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (3) fastlægger Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) (»Horisont 2020«). Med denne forordning er det hensigten at opnå en større indvirkning med hensyn til forskning og innovation ved at kombinere midler fra Horisont 2020 og midler fra den private sektor i offentlig-private partnerskaber inden for områder, hvor anvendelsesområdet og omfanget af ressourcer inden for forskning og innovation er berettigede til at opfylde Unionens overordnede mål om konkurrenceevne, øge virkningen af private investeringer og tackle samfundsmæssige udfordringer i et begrænset antal tilfælde med en klar europæisk merværdi. Disse partnerskaber bør bygge på et langsigtet engagement, herunder et afbalanceret bidrag fra alle partnere, og de bør være ansvarlige for at nå deres mål og være i overensstemmelse med Unionens strategiske mål inden for forskning, udvikling og innovation. Disse partnerskaber bør forvaltes og fungere på en åben, gennemsigtig, effektiv og inklusiv måde ved at give en lang række interessenter, der er aktive på deres specifikke områder, mulighed for at deltage.

(3)

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 (4) og Rådets afgørelse 2013/743/EU (5) kan der ydes støtte til fællesforetagender, som oprettes inden for rammerne af Horisont 2020 på de vilkår, der anføres i nævnte afgørelse.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (6) oprettede Connecting Europe-faciliteten (CEF). Connecting Europe-faciliteten skal gøre det muligt at forberede og gennemføre projekter af fælles interesse inden for rammerne af politikken for transeuropæiske net inden for transport-, telekommunikations- og energisektorerne. Connecting Europe-faciliteten skal navnlig støtte gennemførelsen af de projekter af fælles interesse, som tilsigter at udvikle og anlægge ny infrastruktur og nye tjenester eller opgradere eksisterende infrastruktur og tjenester inden for transport-, telekommunikations- og energisektorerne. Connecting Europe-faciliteten skal også bidrage til at støtte projekter med europæisk merværdi og væsentlige samfundsmæssige fordele, der ikke modtager tilstrækkelig finansiering fra markedet.

(5)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 (7) blev der fastlagt retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og fastsat sektorspecifikke betingelser for telekommunikationssektoren.

(6)

Højtydende databehandling kan betegnes som et projekt af fælles interesse inden for digitale serviceinfrastrukturer, som er støtteberettigede, jf. artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) nr. 283/2014, nemlig adgang til offentlig information, der kan genanvendes som omhandlet i punkt 3, litra d), i bilaget til nævnte forordning. I henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1316/2013 kan Kommissionen overdrage en del af gennemførelsen af Connecting Europe-faciliteten til de organer, der er omhandlet i artikel 62, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (8).

(7)

I Kommissionens meddelelse med titlen: »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (»Europa 2020-strategien«), som er godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet, understreges behovet for at udvikle gunstige betingelser for investeringer i viden og innovation med henblik på at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Unionen.

(8)

I Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen »Europæisk cloudinitiativ — Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa« opfordres der til skabelsen af en europæisk datainfrastruktur baseret på førende databehandling med høj ydeevne og udvikling af et komplet europæisk økosystem for højtydende databehandling, der er i stand til at udvikle ny europæisk teknologi og realisere exaskalasupercomputere. Betydningen af området og de udfordringer, som interessenterne i Unionen står over for, kræver handling for at samle de ressourcer og kapaciteter, der er nødvendige, herunder de eksisterende som f.eks. nationale supercomputere og supercomputercentre, for at sikre den ubrudte kæde fra forskning og udvikling til levering og drift af højtydende exaskalasystemer til databehandling. Derfor bør der etableres en mekanisme på EU-plan, som har til formål at sammenlægge og koncentrere støtten til oprettelsen af en europæisk infrastruktur for højtydende databehandling i verdensklasse og til forskning og innovation i højtydende databehandling fra medlemsstaterne, Unionen og den private sektor. Denne infrastruktur bør give adgang til brugere fra den offentlige sektor, brugere fra industrien, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og brugere fra den akademiske verden, herunder de videnskabelige samfund i den fremspirende europæiske åbne videnskabscloud.

(9)

Meddelelsen fra Kommissionen af 10. maj 2017 om midtvejsevalueringen af gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked — Et forbundet digitalt indre marked for alle identificerer højtydende databehandling som et kritisk element for digitalisering af industrien og dataøkonomien. Der kræves betydelige investeringer for at udvikle, anskaffe og drive supercomputere i den globale top tre, og intet enkelt europæisk land har på egen hånd ressourcerne til at udvikle et fuldt økosystem for højtydende databehandling. Der er derfor behov for, at medlemsstaterne, Unionen og den private sektor koordinerer deres indsats og deler deres ressourcer for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter højtydende databehandling og opbygge et stærkt og innovativt videnskabeligt og industrielt økosystem for højtydende databehandling i hele Unionen. I meddelelsen foreslås oprettelsen af et retligt instrument, der tilvejebringer en ramme for udbud med henblik på en integreret exaskalasupercomputer- og datainfrastruktur.

(10)

For at udstyre Unionen med den databehandling, der er nødvendig, for at den kan være på forkant i sin forskning, bør medlemsstaternes investeringer i højtydende databehandling koordineres, og industriens og markedets anvendelse af højtydende databehandlingsteknologi bør styrkes både i den offentlige og den private sektor. Unionen bør blive bedre til at omdanne den teknologiske udvikling til efterspørgsels- og anvendelsesorienterede europæiske systemer for højtydende databehandling, der er konkurrencedygtige på markedet, etablere en effektiv forbindelse mellem teknologiforsyning, design i fællesskab og fælles udbud af systemer i verdensklasse og skabe et globalt konkurrencedygtigt økosystem inden for højtydende databehandlingsteknologier og -applikationer. Samtidig bør Unionen give sin forsyningsindustri mulighed for at udnytte sådanne investeringer, som kan medføre, at de anvendes inden for storstilede og fremspirende anvendelsesområder som f.eks. skræddersyet medicin, opkoblet og automatiseret kørsel eller andre førende markeder, der understøttes af kunstig intelligens, blockchainteknologi, edge-computing eller mere bredt af digitaliseringen af EU-industri.

(11)

Et fællesforetagende er det bedste instrument med hensyn til at gennemføre målene for den europæiske strategi for højtydende databehandling som fastsat i det europæiske cloudinitiativ, til at overvinde de nuværende begrænsninger og samtidig give den største økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige effekt og sikre den bedste beskyttelse af Unionens interesser. Det kan samle ressourcer fra Unionen, medlemsstaterne og den private sektor. Det kan gennemføre en udbudsramme og drive højtydende databehandlingssystemer i verdensklasse via fremme af teknologi, især konkurrencedygtig europæisk teknologi. Det kan lancere forsknings- og innovationsprogrammer til udvikling af europæiske teknologier og deres efterfølgende integration i exaskalasupercomputersystemer og bidrage til at udvikle en konkurrencedygtig europæisk teknologiforsyningsindustri.

(12)

Fællesforetagendet bør oprettes og tages i drift senest i starten af 2019 for at nå målet om at udstyre Unionen med en præexaskalainfrastruktur inden 2020 og udvikle de nødvendige teknologier og applikationer til at nå exaskalakapacitet omkring 2022-2023, samtidig med at et konkurrencedygtigt europæisk innovationsøkosystem for højtydende databehandling fremmes. Da en udviklingscyklus i den næste generation af teknologi typisk tager fire til fem år, skal aktionerne for at nå dette exaskalamål iværksættes snarest muligt for at forblive konkurrencedygtig på det globale marked.

(13)

Det offentlig-private partnerskab i form af fællesforetagendet bør kombinere de finansielle og tekniske midler, der er afgørende for at kunne mestre den kompleksitet, som følger af den stadigt tiltagende innovationshastighed på området. Derfor bør medlemmerne af fællesforetagendet være Unionen, medlemsstaterne og lande, der er associeret med Horisont 2020, som er enige om et fælles europæisk initiativ vedrørende højtydende databehandling, og sammenslutninger, som repræsenterer deres konstituerende enheder og andre organisationer med et eksplicit og aktivt engagement for at producere forskningsresultater og innovationsresultater og fastholde knowhow inden for højtydende databehandling i Europa. Fællesforetagendet bør være åbent for nye medlemmer.

(14)

Unionen, de deltagende stater og de private medlemmer af fællesforetagendet skal hver især yde et finansielt bidrag til fællesforetagendets administrationsomkostninger. Unionens bidrag til administrationsomkostningerne i henhold til den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 kan kun fremrykkes med henblik på at dække driftsudgifterne til og med 2023. De deltagende stater og de private medlemmer af fællesforetagendet bør fuldt ud dække fællesforetagendets administrationsomkostninger fra og med 2024.

(15)

Med henblik på at genvinde en førende position inden for teknologier for højtydende databehandling og udvikle et fuldt økosystem for højtydende databehandling for Unionen indgik interessenter inden for industrien og forskersamfundet i den private sammenslutning European Technology Platform for High Performance Computing (ETP4HPC) et kontraktligt offentlig-privat partnerskab med Unionen i 2014. Dets mission er at opbygge en europæisk værdikæde af højtydende databehandlingsteknologi, som skal være globalt konkurrencedygtig og fremme synergier mellem de tre centrale komponenter i økosystemet for højtydende databehandling, nemlig teknologiudvikling, applikationer og supercomputerinfrastruktur. I betragtning af dens ekspertise og rolle med hensyn til at samle de relevante private interessenter inden for højtydende databehandling bør den private sammenslutning ETP4HPC være berettiget til medlemskab i fællesforetagendet.

(16)

Med henblik på at styrke dataværdikæden, styrke opbygningen af datasamfund og lægge fundamentet til en blomstrende datastyret økonomi i Unionen indgik interessenterne inden for industrien og forskersamfundet i sammenslutningen Big Data Value Association (BDVA) i 2014 et kontraktligt offentlig-privat partnerskab med Unionen. I betragtning af dens ekspertise og rolle med hensyn til at samle de relevante private interessenter inden for højtydende databehandling, bør BDVA være berettiget til medlemskab i fællesforetagendet.

(17)

De private sammenslutninger ETP4HPC og BDVA har skriftligt givet udtryk for deres vilje til at bidrage til fællesforetagendets teknologiske strategi og bidrage med deres ekspertise til realisering af fællesforetagendets mål. De private sammenslutninger bør acceptere de vedtægter, der findes i bilaget til denne forordning, gennem et godkendelsesbrev.

(18)

Den almennyttige forening PRACE (Partnership for Advanced Computing in Europe) har 25 medlemslande, hvis repræsentative organisationer danner en paneuropæisk supercomputerinfrastruktur, der giver adgang til ressourcer og tjenester inden for databehandling og dataforvaltning for storstilede videnskabelige og ingeniørtekniske applikationer på højeste præstationsniveau. Fællesforetagendet kan samarbejde med PRACE om at tilvejebringe og forvalte adgangen til en organiseret og sammenkoblet supercomputer- og datainfrastruktur og dens tjenester samt om uddannelsesfaciliteter og kompetenceudviklingsmuligheder.

(19)

GÉANT-nettet forbinder 38 nationale netværkspartnere på forsknings- og uddannelsesområdet, som danner et paneuropæisk netværk til fordel for videnskabelig ekspertise, forskning, uddannelse og innovation. Gennem sin integrerede portefølje af konnektivitets-, samarbejds- og identitetstjenester giver GÉANT brugerne yderst pålidelig og ubegrænset adgang til databehandling, analyse, lagring, applikationer og andre ressourcer, der skal sikre, at Europa fortsat er førende på forskningsområdet. Fællesforetagendet kan samarbejde med GÉANT-nettet med hensyn til forbindelsen mellem fællesforetagendets supercomputere og med andre europæiske supercomputer- og datainfrastrukturer.

(20)

Fællesforetagendet bør beskæftige sig med klart definerede emner, der vil gøre det muligt for den akademiske verden og de europæiske industrier generelt at designe, udvikle og anvende de mest innovative teknologier inden for højtydende databehandling og etablere en integreret netbaseret infrastruktur i hele Unionen med højtydende databehandlingskapacitet i verdensklasse, højhastighedsforbindelser og de mest avancerede applikationer samt data- og softwaretjenester til sine videnskabsfolk og andre brugere på forkant med udviklingen fra industrien, herunder SMV'er og den offentlige sektor. Fællesforetagendet bør gøre en indsats for at reducere det specifikke kompetencegab i relation til højtydende databehandling i Unionen ved tage del i bevidstgørelsestiltag og medvirke til opbygningen af ny viden og menneskelig kapital.

(21)

Fællesforetagendet bør danne grundlaget for en mere langsigtet vision og forberede vejen mod opbygning af den første hybridinfrastruktur for højtydende databehandling i Europa, der integrerer klassiske databehandlingsarkitekturer med kvantedatabehandlingsudstyr, f.eks. udnyttelse af kvantecomputeren som accelerator for højtydende databehandlingstråde. En struktureret og koordineret finansiel støtte på europæisk plan er nødvendig for at bidrage til, at forskerhold og europæiske industrier bevarer førerpositionen i en særdeles konkurrencepræget international kontekst ved at producere resultater i verdensklasse for at sikre hurtig og bred industriel udnyttelse af europæisk forskning og teknologi i hele Unionen, og derved generere vigtige spillover-effekter på resten af samfundet, dele risiciene og forene kræfterne ved at tilpasse strategier og investeringer i forhold til den fælleseuropæiske interesse.

(22)

For at fællesforetagendet kan nå sine mål med at designe, udvikle og anvende de mest innovative teknologier inden for højtydende databehandling, bør det yde finansiel støtte navnlig i form af tilskud og udbud efter åbne og konkurrencedygtige indkaldelser af forslag og udbud på grundlag af årlige arbejdsplaner. Den finansielle støtte bør navnlig være målrettet mod konstaterede markedssvigt, der hindrer udviklingen af det pågældende program, og bør have en tilskyndelsesvirkning, således at modtagerens adfærd ændres.

(23)

For at nå målsætningerne om at øge industriens innovationspotentiale, navnlig i SMV'erne, bidrage til at mindske det kompetencegab, som specifikt er relateret til højtydende databehandling, støtte en forøgelse af viden og menneskelig kapital og fremme en højtydende databehandlingskapacitet bør fællesforetagendet støtte oprettelsen af, og navnlig netværkssamarbejde og koordinering mellem, nationale kompetencecentre for højtydende databehandling i hele Unionen. Disse kompetencecentre bør efter anmodning levere højtydende databehandlingstjenester til industrien, den akademiske verden og offentlige myndigheder. De bør primært fremme og give adgang til innovationsøkosystemet for højtydende databehandling, lette adgangen til supercomputere, håndtere den betydelige mangel på kvalificerede tekniske eksperter ved at iværksætte oplysningskampagner og uddannelses- og outreachaktiviteter og indlede netværksaktiviteter med interessenter og andre kompetencecentre for at fremme en bredere innovation, bl.a. ved at udveksle og fremme bedste praksis vedrørende use cases eller anvendelseserfaringer, ved at dele deres uddannelsesfaciliteter og -erfaringer, ved at muliggøre fælles udvikling og udveksling af parallelle regler eller ved at støtte udvekslingen af innovative applikationer og værktøjer til offentlige og private brugere, navnlig SMV'er.

(24)

Fællesforetagendet bør tilvejebringe en efterspørgselsorienteret og brugerdrevet ramme og muliggøre en tilgang med fokus på design i fællesskab med henblik på erhvervelse af en integreret exaskalasupercomputer- og datainfrastruktur i verdensklasse i Unionen for at udstyre brugerne med den strategiske beregningsressource, de behøver for at være konkurrencedygtige, og løse samfundsmæssige, miljømæssige, økonomiske og sikkerhedsmæssige udfordringer. Til dette formål bør fællesforetagendet bidrage til erhvervelse af præexaskala- og petaskalasupercomputere. Fællesforetagendets supercomputere bør installeres i en deltagende stat, som er en medlemsstat.

(25)

Horisont 2020 bør bidrage til at mindske forsknings- og innovationskløften i Unionen ved at fremme synergier med de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene). Fællesforetagendet bør derfor søge at udvikle tætte interaktioner med ESI-fondene, som specifikt kan bidrage til at styrke lokal, regional og national forsknings- og innovationskapacitet

(26)

Fællesforetagendet bør skabe gunstige rammer for de deltagende stater, der er medlemsstater, så de kan benytte ESI-fondene til erhvervelse af supercomputere. Brug af ESI-fondene i fællesforetagendets aktiviteter er afgørende for udviklingen i Unionen af en integreret og netbaseret højtydende databehandlings- og datainfrastruktur i verdensklasse, eftersom fordelene ved en sådan infrastruktur ikke kun gælder brugerne i medlemsstaterne. Hvis deltagende medlemsstater beslutter at benytte ESI-fondene som bidrag til petaskala- og præexaskalasupercomputernes erhvervelsesomkostninger bør fællesforetagendet tage hensyn til Unionens andel af ESI-fondene i den pågældende deltagende stat og kun medregne den nationale andel af ESI-fondene som nationalt bidrag til fællesforetagendets budget. Under alle omstændigheder bør Unionens bidrag fra Horisont 2020- og CEF-midler dække op til 50 % af erhvervelsesomkostningerne plus op til 50 % af driftsomkostningerne for præexaskalasupercomputerne for at være i overensstemmelse med fællesforetagendets mål om at bidrage til en sammenlægning af ressourcerne med henblik på at udstyre Unionen med præexaskalasupercomputere i verdensklasse. Med hensyn til petaskalasupercomputere vil Unionens bidrag fra Horisont 2020- og CEF-midler dække op til 35 % af erhvervelsesomkostningerne for supercomputeren for at være i overensstemmelse med den eksisterende finansiering af innovative udbud i Horisont 2020. De resterende omkostninger ved petaskala- og præexaskalasupercomputeren bør dækkes af de deltagende stater.

(27)

Fællesforetagendet bør være ejer af de præexaskalasupercomputere, det har erhvervet. Driften af hver præexaskalasupercomputer bør overdrages til en værtsenhed. Værtsenheden kan repræsentere en enkelt deltagende stat, der er en medlemsstat, eller et værtskonsortium. Værtsenheden bør kunne give et nøjagtigt overslag og kontrollere supercomputerens driftsomkostninger ved for eksempel at sikre en funktionel adskillelse og så vidt muligt en fysisk adskillelse af fællesforetagendets præexaskalasupercomputere og ethvert nationalt eller regionalt databehandlingssystem, det driver. Værtsenheden bør udvælges af fællesforetagendets bestyrelse (»bestyrelsen«) efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser, der evalueres af uafhængige eksperter. Når der er udvalgt en værtsenhed bør den deltagende stat, hvor værtsenheden er etableret, eller værtskonsortiet kunne beslutte at opfordre andre deltagende stater til at tilslutte sig og bidrage til finansieringen af den præexaskalasupercomputer, der skal installeres i den udvalgte værtsenhed. Andelen af Unionens adgangstid til præexaskalasupercomputeren bør være direkte proportional med Unionens finansielle bidrag fra Horisont 2020- og CEF-midler til de samlede omkostninger ved ejerskab af denne supercomputer og bør ikke overstige 50 % af den samlede adgangstid til denne supercomputer. Bidragene fra de deltagende stater i et værtskonsortium til præexaskalasupercomputeren bør omsættes til andele af adgangstiden til denne supercomputer. De deltagende stater aftaler selv indbyrdes, hvordan deres andel af adgangstiden til præexaskalasupercomputeren fordeles.

Fællesforetagendet bør forblive ejer af præexaskalasupercomputerne, indtil de afskrives. Derefter vil ejerskabet kunne overføres til værtsenheden til nedlukning, bortskaffelse eller anden brug. Hvis dette aftales, hvor ejerskabet overføres til værtsenheden inden udløbet af den fulde afskrivningsperiode for en præexaskalasupercomputer, eller fordi fællesforetagendet afvikles, bør værtsenheden refundere fællesforetagendet restværdien af supercomputeren.

(28)

Fællesforetagendet bør i fællesskab med de deltagende stater anskaffe petaskalasupercomputerne. Driften af hver petaskalasupercomputer bør overdrages til en værtsenhed. Værtsenheden kan repræsentere en enkelt deltagende stat, som er en medlemsstat, eller et værtskonsortium af deltagende stater. Fællesforetagendet bør eje den del, der svarer til Unionens andel af de finansielle bidrag til disse erhvervelsesomkostninger fra Horisont 2020- og CEF-midler. Værtsenheden bør udvælges af bestyrelsen efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser, der evalueres af uafhængige eksperter. Andelen af Unionens adgangstid til hver petaskalasupercomputer bør være direkte proportional med Unionens finansielle bidrag fra Horisont 2020- og CEF-midler til omkostningerne ved erhvervelse af denne petaskalasupercomputer. Fællesforetagendet bør overføre ejerskabet til værtsenheden, når petaskalasupercomputeren er fuldt afskrevet, eller når fællesforetagendet skal afvikles. I så fald bør værtsenheden refundere fællesforetagendet restværdien af supercomputeren.

(29)

Der bør ved design og drift af de præexaskala- og petaskalasupercomputere, som støttes af fællesforetagendet, tages hensyn til energieffektiviteten og den miljømæssige bæredygtighed.

(30)

For at kunne håndtere brugernes stadigt stigende efterspørgsel efter supercomputerressourcer kan de deltagende stater tildele fællesforetagendet adgangstid til en eller flere af de af deres nationale supercomputere, der er tilgængelige, nemlig som ikke allerede er afsat, og som ikke er medfinansieret af fællesforetagendet. I så fald bør de deltagende stater på frivillig basis tildele fællesforetagendet en rimelig andel af adgangstiden til nationale supercomputere med et acceptabelt præstationsniveau, således at det kan imødekomme brugerefterspørgslen. En sådan tildeling af adgangstid til en national supercomputer bør ikke regnes som finansiel eller ikkefinansiel bistand fra den deltagende stat til fællesforetagendet.

(31)

Præexaskala- og petaskalasupercomputerne bør primært anvendes til offentlige forsknings- og innovationsformål og stilles til rådighed for brugere fra den akademiske verden, industrien eller den offentlige sektor. Tildeling til brugerne af adgangstid til supercomputerne bør primært baseres på åbne indkaldelser af interessetilkendegivelser, som fællesforetagendet iværksætter, og som evalueres af uafhængige eksperter. Efter beslutning truffet af bestyrelsen bør det være muligt at tildele en lille procentdel af adgangstiden uden indkaldelse af interessetilkendegivelser i visse undtagelsestilfælde, såsom strategiske europæiske initiativer eller i nød- og krisestyringssituationer. Fællesforetagendet bør have tilladelse til at udføre nogle begrænsede økonomiske aktiviteter til kommercielle formål. Brugere etableret i Unionen eller et land, der er associeret med Horisont 2020, skal gives adgang. Adgangsrettighederne skal være rimelige for enhver bruger og tildeles på en gennemsigtig måde. Bestyrelsen bør fastlægge og overvåge adgangsrettighederne til Unionens andel af adgangstid til hver supercomputer.

(32)

Fællesforetagendets supercomputere bør drives og anvendes i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 (9), direktiv 2002/58/EF (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 (11).

(33)

Der bør gives tilladelse til, at brugere, der udfører økonomiske aktiviteter til civile ikkeforskningsformål, kan anvende supercomputerne i begrænset omfang. Der bør primært gives adgangstid til brugere, der er etableret i Unionen eller et land, der er associeret med Horisont 2020. Adgangsrettighederne bør tildeles på en gennemsigtig måde.

(34)

Fællesforetagendets forvaltning bør varetages af to organer: en bestyrelse og et industrielt og videnskabeligt rådgivende organ. Bestyrelsen bør bestå af repræsentanter for Unionen og de deltagende stater. Bestyrelsen bør være ansvarlig for strategiske politiske beslutninger og finansieringsbeslutninger vedrørende fællesforetagendets aktiviteter, navnlig for alle offentlige udbudsaktiviteter. Det Industrielle og Videnskabelige Rådgivende Udvalg skal omfatte repræsentanter for den akademiske verden og industrien såsom brugere og teknologileverandører. Det bør yde uafhængig rådgivning til bestyrelsen om den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden og om erhvervelse og drift af de supercomputere, der ejes af fællesforetagendet.

(35)

Med henblik på fællesforetagendets generelle administrative opgaver bør de deltagende staters stemmerettigheder fordeles ligeligt blandt disse. Med henblik på opgaver vedrørende etablering af den del af arbejdsplanen, der vedrører for erhvervelse af supercomputerne, udvælgelse af værtsenheden og fællesforetagendets forsknings- og innovationsaktiviteter bør stemmerettighederne for de deltagende stater, der er medlemsstater, baseres på princippet om kvalificeret flertal. De deltagende stater, der er lande associeret med Horisont 2020, bør også være stemmeberettigede med hensyn til opgaverne vedrørende forsknings- og innovationsaktiviteter. Med hensyn til opgaverne vedrørende erhvervelse og drift af supercomputerne bør kun de deltagende stater og Unionen, som bidrager med midler til anskaffelse af petaskalasupercomputere og de samlede omkostninger ved ejerskab af præexaskalasupercomputere, have stemmerettigheder svarende til deres bidrag.

(36)

Unionens finansielle bidrag bør forvaltes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og de relevante regler om indirekte forvaltning, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Fællesforetagendets regler om indgåelse af offentlige udbudsprocedurer skal fastsættes i dets finansielle regler.

(37)

For at fremme et innovativt og konkurrencedygtigt europæisk økosystem for højtydende databehandling bør fællesforetagendet gøre hensigtsmæssig brug af udbuds- og tilskudsmidlerne, herunder fælles udbud, prækommercielle udbud og offentlige udbud af innovative løsninger.

(38)

Ved vurderingen af fællesforetagendets samlede indvirkning skal der tages hensyn til investeringer fra de private medlemmer som naturalydelser bestående af de omkostninger, de har afholdt i forbindelse med gennemførelsesforanstaltninger, efter fradrag af bidrag fra fællesforetagendet.

(39)

For at opretholde lige konkurrencevilkår for alle virksomheder på det indre marked bør støtten fra Unionens rammeprogrammer være forenelig med principperne for statsstøtte, så det sikres, at de offentlige udgifter virker efter hensigten og markedsforvridning undgås, f.eks. fortrængning af private investeringer, opbygning af ineffektive markedsstrukturer eller videreførelse af ineffektive virksomheder.

(40)

Deltagelse i indirekte aktioner, som støttes af fællesforetagendet, bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013. Fællesforetagendet bør desuden sikre ensartet anvendelse af disse regler på baggrund af relevante foranstaltninger, der vedtages af Kommissionen. For at sikre at de deltagende stater i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1290/2013 i passende omfang medfinansierer indirekte aktioner, bør de deltagende stater tilstræbe at bidrage med et beløb, der som minimum modsvarer fællesforetagendets godtgørelse af de støtteberettigede omkostninger, som støttemodtagerne har afholdt i forbindelse med aktionerne. Med henblik herpå bør de maksimale finansieringssatser, der er angivet i fællesforetagendets årlige arbejdsplan i overensstemmelse med artikel 28 i forordning (EU) nr. 1290/2013, fastsættes i overensstemmelse hermed.

(41)

Tilvejebringelse af finansiel støtte til aktiviteter fra Connecting Europe-faciliteten skal overholde reglerne i Connecting Europe-faciliteten.

(42)

Unionens og de øvrige medlemmer af fællesforetagendets finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

(43)

Fællesforetagendet bør fungere på en åben og gennemsigtig måde og forelægge alle relevante oplysninger rettidigt samt fremme dets aktiviteter, herunder gennem kommunikations- og formidlingsaktiviteter rettet mod den brede offentlighed. Forretningsordenen for organerne i fællesforetagendet bør gøres offentligt tilgængelig.

(44)

Med henblik på forenkling bør de administrative byrder nedbringes for alle parter. Dobbelte revisioner og uforholdsmæssige mængder af dokumentation og rapportering bør undgås. For aktioner, der finansieres over Horisont 2020, bør revisioner af modtagere af EU-midler i henhold til denne forordning gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1291/2013. For aktioner, der finansieres over Connecting Europe-faciliteten, bør revisioner af modtagere af EU-midler i henhold til denne forordning gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1316/2013.

(45)

Kommissionens interne revisor bør have samme beføjelser over for fællesforetagendet som over for Kommissionen.

(46)

Kommissionen, fællesforetagendet, Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) bør have adgang til alle nødvendige oplysninger og lokaliteterne til at foretage revisioner og undersøgelser af tilskud, kontrakter og aftaler, der er undertegnet af fællesforetagendet.

(47)

Alle indkaldelser af forslag og alle udbud under denne forordning bør tage hensyn til varigheden af Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten, hvis det er relevant, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.

(48)

Fællesforetagendet bør også anvende de elektroniske midler, som forvaltes af Kommissionen, for at sikre åbenhed, gennemsigtighed og for at lette deltagelsen. Derfor bør indkaldelser af forslag, der iværksættes af fællesforetagendet under Horisont 2020, også offentliggøres på den fælles deltagerportal og via andre elektroniske formidlingsmidler under Horisont 2020, som forvaltes af Kommissionen. Derudover bør fællesforetagendet stille relevante oplysninger om bl.a. forslag, ansøgere, tilskud og deltagere til rådighed med henblik på at indarbejde dem i de elektroniske rapporterings- og formidlingssystemer under Horisont 2020, som forvaltes af Kommissionen, i et passende format og med en hyppighed, der svarer til Kommissionens forpligtelser med hensyn til rapportering.

(49)

En foreløbig og en endelig evaluering af fællesforetagendet bør gennemføres af Kommissionen med bistand fra uafhængige eksperter. Af hensyn til gennemsigtigheden bør rapporten fra de relevante uafhængige eksperter gøres offentligt tilgængelig i overensstemmelse med gældende regler.

(50)

Målet for denne forordning, nemlig via et fællesforetagende at styrke forsknings- og innovationsevnen, erhverve petaskala- og præexaskalasupercomputere og skaffe adgang til højtydende databehandlings- og datainfrastruktur i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af ønsket om at undgå dobbeltarbejde, fastholde kritisk masse og sikre, at den offentlige finansiering udnyttes optimalt, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —