Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R0523

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/523 af 28. marts 2018 om ændring af forordning (EU) nr. 37/2010 med henblik på klassifikation af stoffet fluazuron for så vidt angår maksimalgrænseværdien herfor (EØS-relevant tekst. )

    C/2018/1839

    EUT L 88 af 4.4.2018, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/523/oj

    4.4.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 88/1


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/523

    af 28. marts 2018

    om ændring af forordning (EU) nr. 37/2010 med henblik på klassifikation af stoffet fluazuron for så vidt angår maksimalgrænseværdien herfor

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (1), særlig artikel 14 sammenholdt med artikel 17,

    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Lægemiddelagentur udarbejdet af Udvalget for Veterinærlægemidler, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 470/2009 skal der ved en forordning fastsættes en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer (MRL'er) af farmakologisk virksomme stoffer, som er bestemt til anvendelse i Unionen i veterinærlægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion eller i biocidholdige produkter, der anvendes i husdyrbrug.

    (2)

    Tabel 1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 (2) indeholder en liste over de farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til MRL'er i animalske fødevarer.

    (3)

    Fluazuron er allerede opført i denne tabel som et tilladt stof til kvæg (gældende for muskel, fedt, lever og nyre), med undtagelse af dyr, hvis mælk anvendes til konsum.

    (4)

    Der er indgivet en ansøgning til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) om udvidelse af bestemmelserne om fluazuron til også at omfatte fisk.

    (5)

    EMA har på grundlag af udtalelsen fra Udvalget for Veterinærlægemidler anbefalet, at der fastsættes en MRL for fluazuron i fisk.

    (6)

    I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 470/2009 skal EMA overveje at anvende MRL'er, der er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en bestemt fødevare, i forbindelse med en anden fødevare hidrørende fra samme art, eller MRL'er, som er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en eller flere arter, i forbindelse med andre arter.

    (7)

    EMA har vurderet, at bestemmelserne vedrørende fluazuron bør ekstrapoleres til væv af alle drøvtyggere, bortset fra får, og til mælk fra kvæg.

    (8)

    Forordning (EU) nr. 37/2010 bør derfor ændres.

    (9)

    De berørte parter bør indrømmes en rimelig frist til at træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at overholde den nye MRL.

    (10)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 3. juni 2018.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 28. marts 2018.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11.

    (2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer (EUT L 15 af 20.1.2010, s. 1).


    BILAG

    I tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 affattes rækken vedrørende fluazuron således:

    Farmakologisk virksomt stof

    Restmarkør

    Dyreart

    MRL

    Målvæv

    Andre bestemmelser (jf. artikel 14, stk. 7, i forordning (EF) nr. 470/2009)

    Terapeutisk klassifikation

    »Fluazuron

    Fluazuron

    Drøvtyggere, bortset fra kvæg og får

    200 μg/kg

    Muskel

    Må ikke anvendes til dyr, hvis mælk anvendes til konsum

    Antiparasitære lægemidler/midler mod ektoparasitter«

    7 000 μg/kg

    Fedt

    500 μg/kg

    Lever

    500 μg/kg

    Nyre

     

    Kvæg

    200 μg/kg

    Muskel

    Ingen angivelse

    7 000 μg/kg

    Fedt

    500 μg/kg

    Lever

    500 μg/kg

    Nyre

    200 μg/kg

    Mælk

     

    Fisk

    200 μg/kg

    Muskel og skind i naturligt forhold

    Ingen angivelse


    Top