EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D2055

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2055 af 21. december 2018 om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/778 om Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EUNAVFOR MED operation SOPHIA)

ST/15267/2018/INIT

EUT L 327I af 21.12.2018, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/03/2020; stiltiende ophævelse ved 32020D0471

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/2055/oj

21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 327/9


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/2055

af 21. december 2018

om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/778 om Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EUNAVFOR MED operation SOPHIA)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 18. maj 2015 afgørelse (FUSP) 2015/778 (1) om Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EUNAVFOR MED operation SOPHIA).

(2)

Den 25. juli 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/1385 (2) om forlængelse af afgørelse (FUSP) 2015/778 indtil den 31. december 2018.

(3)

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité besluttede den 14. december 2018 at forlænge mandatet for EUNAVFOR MED operation SOPHIA indtil den 31. marts 2019, samtidig med at komitéen gav udtryk for sin villighed til at fortsætte bestræbelserne på at finde en løsning for EUNAVFOR MED operation SOPHIA inden for rammerne af en bredere løsning vedrørende opfølgningen på Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2018.

(4)

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/778 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark, og deltager derfor ikke i finansieringen af denne operation —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse (FUSP) 2015/778 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 11 tilføjes følgende stykke:

»5.   For perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. marts 2019 er referencebeløbet for de fælles udgifter til EUNAVFOR MED operation SOPHIA 1 100 000 EUR. Den procentdel af referencebeløbet, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i afgørelse (FUSP) 2015/528, er 30 % i forpligtelsesbevillinger og 30 % i betalingsbevillinger.«

2)

Artikel 13, stk. 2, affattes således:

»EUNAVFOR MED operation SOPHIA udløber den 31. marts 2019.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2018.

På Rådets vegne

J. BOGNER-STRAUSS

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2015/778 af 18. maj 2015 om Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EUNAVFOR MED operation SOPHIA) (EUT L 122 af 19.5.2015, s. 31).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1385 af 25. juli 2017 om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/778 om Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EUNAVFOR MED operation SOPHIA) (EUT L 194 af 26.7.2017, s. 61).


Top