15.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 335/6

(1)

I fælleserklæringen om Den Europæiske Unions udviklingspolitik med titlen »den europæiske konsensus« (2) og i fælleserklæringen om »den nye europæiske konsensus om udvikling« (3) anerkendte Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling.

(2)

I 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling ved en resolution af 25. september 2015, blev vigtigheden af at fremme fredelige og inkluderende samfund, både som et mål for bæredygtig udvikling nr. 16 og med henblik på at opnå andre udviklingspolitiske resultater, understreget. Mål for bæredygtig udvikling nr. 16.a kræver specifikt, at relevante nationale institutioner styrkes, bl.a. gennem internationalt samarbejde, for at opbygge kapacitet på alle niveauer, navnlig i udviklingslande, for at forhindre vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet.

(3)

Hovedmålet for Unionens udviklingspolitik er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdom.

(4)

I kommunikéet fra mødet på højt niveau af 19. februar 2016 ajourførte Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) Komité for Udviklingsbistand rapporteringsdirektiverne om officiel udviklingsbistand inden for området fred og sikkerhed. Finansiering af de foranstaltninger, der gennemføres i overensstemmelse med denne forordning, udgør officiel udviklingsbistand, hvis den opfylder de kriterier, der er fastsat i disse rapporteringsdirektiver eller eventuelle efterfølgende rapporteringsdirektiver, som Komitéen for Udviklingsbistand er i stand til at blive enige om.

(5)

Støtte til aktører i sikkerhedssektoren i tredjelande, herunder under ekstraordinære omstændigheder til militæret, inden for rammerne af forebyggelse af konflikter, krisestyring eller stabilisering er afgørende for at sikre passende betingelser for fattigdomsbekæmpelse og udvikling. God regeringsførelse, effektiv demokratisk kontrol og civil kontrol med sikkerhedssystemet, herunder med militæret, såvel som overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet er i enhver sammenhæng væsentlige egenskaber ved en velfungerede stat og bør derfor fremmes gennem en bredere støtte til reform af sikkerhedssektoren i tredjelande.

(6)

I dets konklusioner af 19.-20. december 2013 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) understregede Det Europæiske Råd betydningen af at støtte partnerlande og regionale organisationer ved at stille uddannelse, rådgivning, udstyr og ressourcer til rådighed, hvor det er hensigtsmæssigt, således at de i stigende grad selv kan forebygge eller styre kriser.

(7)

I den fælles meddelelse af 28. april 2015 med titlen »Kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling — Hvordan partnere kan sættes i stand til at forebygge og styre kriser« gentog Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, at der er behov for stabile og sikre samfund, hvis udviklingsmålene skal nås.

(8)

I overensstemmelse med EU's samlede tilgang og for at maksimere EU-støttens virkning, effektivitet og sammenhæng opfordrede Rådet i sine konklusioner af 18. maj 2015 om FSFP Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til i samråd med medlemsstaterne at udvikle en EU-dækkende strategisk ramme for støtte til en reform af sikkerhedssektoren. Dette politiske koncept samler FSFP og alle andre relevante redskaber for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) samt instrumenter for udviklingssamarbejde, samtidig med at deres respektive retsgrundlag, primære mål og beslutningsprocedurer respekteres.

(9)

Kapacitetsopbygning hos militære aktører i tredjelande bør gennemføres som led i Unionens politik med hensyn til udviklingssamarbejde, når den primært forfølger mål på udviklingsområdet, og som led i Unionens FUSP, når den primært forfølger mål på freds- og sikkerhedsområdet, i overensstemmelse med artikel 40 i traktaten om Den Europæiske Union. Denne forordning respekterer anvendelsen af institutionernes procedurer og omfanget af deres beføjelser i henhold til Unionens politik med hensyn til udviklingssamarbejde og Unionens FUSP.

(10)

EU-bistand i henhold til denne forordning kan omfatte levering af kapacitetsopbygningsprogrammer til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling, herunder uddannelse, mentorordninger og rådgivning om f.eks. menneskerettigheder, regeringsførelse og retsstatsprincippet, beskyttelse af kvinder og børn, civil kriseindsats, forvaltning af menneskelige ressourcer og teknisk samarbejde.

(11)

Kommissionen overvåger foranstaltningerne i henhold til denne forordning nøje. Kommissionen holder Europa-Parlamentet behørigt og rettidigt underrettet om gennemførelsen af EU-bistand i henhold til denne forordning. Senest den 30. juni 2020 evaluerer Kommissionen foranstaltningerne i medfør af denne forordning for så vidt angår deres virkning, effektivitet og sammenhæng med mål for bæredygtig udvikling nr. 16. Kommissionen inddrager i den forbindelse alle relevante interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, i evalueringsfasen for at sikre, at de spiller en meningsfuld rolle i processen. Kommissionen foretager, hvor det er relevant, fælles evalueringer med medlemsstaterne. Resultaterne skal præge udformningen af programmerne og ressourcefordelingen og yderligere styrke sammenhængen og komplementariteten i Unionens optræden udadtil.

(12)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 230/2014 (4) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 1, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»Hvis Unionen yder bistand til aktører inden for sikkerhedssektoren, kan dette under ekstraordinære omstændigheder, jf. artikel 3a, også omfatte militære aktører inden for rammerne af en mere omfattende reformproces for sikkerhedssektoren eller kapacitetsopbygning til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling i tredjelande i overensstemmelse med det overordnede mål om bæredygtig udvikling.«

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 3a

Kapacitetsopbygning hos militære aktører til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling

1.   For at bidrage til bæredygtig udvikling, der kræver opnåelse af stabile, fredelige og inkluderende samfund, kan EU-bistand i henhold til denne forordning anvendes til at opbygge kapaciteten hos militære aktører i partnerlande under de ekstraordinære omstændigheder, der er fastsat i stk. 3, for at levere udviklingsaktiviteter og aktiviteter vedrørende sikkerhed for udvikling.

2.   Bistand i henhold til denne artikel kan navnlig omfatte levering af kapacitetsopbygningsprogrammer til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling, herunder uddannelse, mentorordninger og rådgivning såvel som tilvejebringelse af udstyr, infrastrukturforbedringer og tjenester, der er direkte knyttet til denne bistand.

3.   Bistand i medfør af denne artikel må kun ydes:

4.   EU-bistand i henhold til denne artikel må ikke anvendes til at finansiere kapacitetsopbygning hos militære aktører til andre formål end tilvejebringelse af udviklingsaktiviteter og sikkerhed for udviklingsaktiviteter. Den må navnlig ikke anvendes til at finansiere:

5.   Kommissionen fremmer ved udformning og gennemførelse af foranstaltninger i henhold til denne artikel partnerlandets ejerskab. Den udvikler ligeledes de nødvendige elementer og gode praksis, der kræves for at sikre bæredygtighed på mellemlang og lang sigt, og fremmer retsstatsprincippet og etablerede folkeretlige principper.

6.   Kommissionen fastsætter passende risikovurderings-, overvågnings- og evalueringsprocedurer i forbindelse med foranstaltninger i medfør af denne artikel.«

3)

Artikel 7, stk. 1, affattes således:

»1.   EU-bistand i henhold til artikel 3 og, hvor det er relevant, artikel 3a ydes i form af ekstraordinære bistandsforanstaltninger og midlertidige indsatsprogrammer.«

4)

Artikel 8, stk. 1, affattes således:

»1.   Tematiske strategidokumenter udgør det generelle grundlag for gennemførelse af bistand i henhold til artikel 4 og 5 samt, hvor det er relevant, artikel 3a. Tematiske strategidokumenter skal danne ramme om samarbejdet mellem Unionen og de berørte partnerlande eller -regioner.«

5)

Artikel 10, stk. 1, affattes således:

»1.   Kommissionen sikrer, at alle foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet, samt foranstaltninger omfattet af artikel 3a gennemføres i overensstemmelse med international ret, herunder menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret.«

6)

I artikel 13 tilføjes følgende stykke:

»4.   Et yderligere beløb på 100 000 000 EUR tilføjes den finansieringsramme, der er omhandlet i stk. 1, og tildeles foranstaltninger, der falder ind under artikel 3a.«