BILAG

Tekniske specifikationer for folketællingsvariabler og for opdelingerne heraf

De tekniske specifikationer følger dette mønster:

—	Den enkelte variabel angives med en overskrift.

—	Variablens overskrift kan være efterfulgt af generelle tekniske specifikationer for den pågældende variabel.

—

Derefter specificeres opdelingen/opdelingerne af variablen. Nogle variabler har mere end én opdeling med varierende detaljeringsgrader. I så fald angiver »H« opdelinger med højeste detaljeringsgrad, »M« opdelinger med middel detaljeringsgrad, og »L« angiver opdelinger med laveste detaljeringsgrad, mens »N« angiver den opdeling, der henviser til det nationale niveau.

—	De totaler, som opdelingerne vedrører, er også angivet. Hver opdeling kan være efterfulgt af yderligere tekniske specifikationer, som specifikt vedrører den pågældende opdeling.

Variabel: sædvanlig bopæl

Medlemsstaterne skal ved anvendelse af definitionen »sædvanlig bopæl« i artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 763/2008 behandle særlige tilfælde som følger:

a)

Hvis en person i løbet af året regelmæssigt har mere end én bopæl, anses den bopæl, hvor vedkommende tilbringer størstedelen af året, for at være hans/hendes sædvanlige bopæl, uanset om den er beliggende andetsteds i landet eller i udlandet. En person, som arbejder uden for hjemmet i løbet af ugen, og som vender tilbage til familiens hjem i weekenden, skal anse familiens hjem for at være sin sædvanlige bopæl, uanset om vedkommendes arbejdssted ligger andetsteds i landet eller i udlandet.

b)

Elever og studerende i grundskolen og på gymnasiale uddannelser, som opholder sig uden for hjemmet i skoleåret, skal, uanset hvor ofte de vender tilbage til familiens hjem, anse familiens hjem for at være deres sædvanlige bopæl (uanset om de går på en uddannelse andetsteds i landet eller i udlandet).

c)

Studerende på videregående uddannelser, som opholder sig uden for hjemmet, mens de går på en højere læreanstalt, skal anse deres adresse i løbet af semestret for at være deres sædvanlige bopæl, uanset om denne er en institution (f.eks. en kostskole) eller en privat bolig, og uanset om de går på en uddannelse andetsteds i landet eller i udlandet. Undtagelsesvis kan familiens hjem anses for at være den sædvanlige bopæl, hvis uddannelsesstedet er beliggende i samme land.

d)	En institution skal anses for at være den sædvanlige bopæl for de af dens beboere, som på tidspunktet for tællingen har tilbragt eller forventes at tilbringe mindst 12 måneder der.

e)	Den generelle regel i forhold til, hvor størstedelen af den daglige hvile tilbringes, gælder for personer, der aftjener værnepligt, og for medlemmer af de væbnede styrker, som bor på kaserner eller i militærlejre.

f)	For hjemløse eller personer uden tag over hovedet, nomader, vagabonder og personer, som falder uden for bopælsbegrebet, sættes tællingsstedet som den sædvanlige bopæl.

g)

Et barn, som skifter mellem to bopæle (f.eks. hvis dets forældre er skilt), skal anse den bopæl, hvor det tilbringer størstedelen af tiden, som sin sædvanlige bopæl. Hvis der tilbringes lige lang tid med begge forældre, anses den sædvanlige bopæl for at være der, hvor barnet overnatter på tællingstidspunktet, eller alternativt den husstand, hvor barnet har sin lovlige eller registrerede bopæl.

h)	Søfolk i handelsflåden og fiskere, som har deres sædvanlige bopæl i landet, men som er på havet på tidspunktet for tællingen (herunder dem, der ikke har anden bopæl end deres indkvartering om bord på skibet), skal medtages.

i)

Personer, der kan have irregulært ophold eller være papirløse, samt asylansøgere og personer, som har ansøgt om eller fået tildelt flygtningestatus eller lignende former for international beskyttelse, skal medtages, forudsat at de opfylder kriterierne for sædvanlig bopæl i landet. Det er ikke hensigten at anføre disse personer separat, men snarere at sikre, at de ikke udelades fra tællingen.

j)	Børn, der født i de sidste tolv måneder inden tællingens referencetidspunkt, og hvis familier har sædvanlig bopæl i landet på tællingens referencetidspunkt, skal medtages.

k)	Personer, hvis ophold i landet (faktisk og/eller påtænkt) er på nøjagtigt ét år, skal medtages. Militært personale, flådepersonale og diplomatisk personale samt deres familier.

l)	Fremmed militært personale, flådepersonale og diplomatisk personale samt deres familier, som opholder sig i landet, skal uanset varigheden af deres ophold ikke tælles med i befolkningen med sædvanlig bopæl i landet.

m)

Hvis varigheden af opholdet uden for landet kan fastslås for nationalt militært personale, flådepersonale og diplomatisk personale samt deres familier, som opholder sig uden for landet, gælder følgende: — Hvis de er bosat i udlandet i mindre end 12 måneder og har til hensigt at vende tilbage til afrejsestedet, skal de henføres til landet i overensstemmelse med reglerne for sædvanlig bopæl. De kan navnlig henføres til (i prioriteret rækkefølge): i) familiens eventuelle hjemadresse i landet eller ii) det arbejdssted i landet, som de var tilknyttet inden afrejsen. — Hvis de er bosat i udlandet i mindst 12 måneder, eller hvis de ikke har til hensigt at vende tilbage til afrejsestedet (selv om de vender tilbage til landet inden for 12 måneder), skal de henføres til et »virtuelt sted« (extra-region) i afrejselandet.

På baggrund af definitionen af sædvanlig bopæl anses personer, som sædvanligvis har bopæl på tællingsstedet, men er fraværende eller forventes at være fraværende på tidspunktet for tællingen i mindre end et år, for midlertidigt fraværende og skal således tælles med i den samlede befolkning. Modsat anses personer, som bor eller forventes at bo uden for tællingsstedet i et år eller mere, ikke for midlertidigt fraværende og tælles derfor ikke med i den samlede befolkning. Dette gælder uanset længden af de besøg, som de eventuelt aflægger hos deres familier fra tid til anden.

Personer, som optælles, men som ikke opfylder kriterierne for sædvanlig bopæl på tællingsstedet, dvs. ikke bor eller ikke forventer at bo på tællingsstedet i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder, anses for at være midlertidigt fraværende og tælles derfor ikke med i den samlede befolkning med sædvanlig bopæl.

Geografisk område  (1)					GEO.N.	GEO.L.	GEO.M.	GEO.H.
0.	I alt (på medlemsstatens område)				0.	0.	0.	0.
x.	Alle NUTS 1-regioner i medlemsstaten					x.	x.	x.
	x.x.	Alle NUTS 2-regioner i medlemsstaten				x.x.	x.x.	x.x.
		x.x.x.	Alle NUTS 3-regioner i medlemsstaten				x.x.x.	x.x.x.
			x.x.x.x.	Alle LAU 2-regioner i medlemsstaten				x.x.x.x.

Opdelingerne for »geografisk område« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer (sædvanlig bopæl). De kan også anvendes til at lave en regional opdeling af en total, som hverken refererer til variablen »sædvanlig bopæl« eller »arbejdsplads«.

Ved opdelingen af »geografisk område« anvendes versionerne af nomenklaturen for statistiske regionale enheder (NUTS (2)) og klassifikationen for lokale administrative enheder (LAU) gældende pr. 1. januar 2021.

Variabel: arbejdspladsens beliggenhed

Arbejdspladsens beliggenhed er det geografiske område, hvor en person i beskæftigelse udfører sit arbejde.

Arbejdspladsens beliggenhed i forbindelse med personer, som overvejende arbejder hjemme, er den samme som deres sædvanlige bopæl. Udtrykket »arbejder« henviser til arbejde udført af »en person i beskæftigelse« som defineret under variablen »nuværende erhvervssituation«»Overvejende« arbejder hjemme betyder, at personen tilbringer hele eller det meste af tiden hjemme og mindre eller ingen tid på en arbejdsplads, der ligger uden for hjemmet.

Ved opdelingen af »arbejdspladsens beliggenhed« anvendes den version af nomenklaturen for statistiske regionale enheder (NUTS), som er gældende pr. 1. januar 2021.

Oplysninger om personer, som ikke har en fast arbejdsplads, men møder op på en fast adresse i starten af deres arbejdsperiode (f.eks. buschauffører, besætningsmedlemmer på fly, gademarkedsboder, som ikke fjernes ved arbejdsdagens slutning), skal referere til denne adresse. Den gruppe kan også omfatte enkeltpersoner, som regelmæssigt krydser grænsen for at arbejde i et naboland. Opdelingen »ingen fast arbejdsplads (i eller uden for medlemsstaten)« omfatter alle personer uden fast arbejdsplads, men referer også til personer som f.eks. sømænd, fiskere og offshorearbejdere, som det kan være umuligt at henføre til en arbejdsplads.

Arbejdspladsens beliggenhed  (3)				LPW.N.	LPW.L.
0.	I alt			0.	0.
1.	På medlemsstatens område			1.	1.
	1.x.	Alle NUTS 1-regioner i medlemsstaten			1.x.
		1.x.x.	Alle NUTS 2-regioner i medlemsstaten		1.x.x.
	1.y.	Ukendt arbejdsplads i medlemsstaten			1.y.
2.	Ikke på medlemsstatens område			2.	2.
3.	Ikke fast arbejdsplads (i eller uden for medlemsstaten)			3.	3.
4.	Ukendt arbejdsplads (ukendt, om i eller uden for medlemsstaten)			4.	4.
5.	Ikke relevant (arbejder ikke)			5.	5.

Opdelingerne for »arbejdspladsens beliggenhed« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: lokalitet

En lokalitet defineres som et tydeligt afgrænset beboet område, dvs. et område, hvor indbyggerne bor i nærliggende eller tilstødende bygninger. Sådanne bygninger kan enten:

a)	danne et sammenhængende bebygget område med et klart genkendeligt vejnet eller

b)	uden at være en del af et sådant bebygget område, omfatte en gruppe bygninger, som er tildelt et unikt lokalt genkendeligt stednavn, eller

c)	uden at opfylde nogen af de to ovenstående kriterier, udgøre en gruppe af bygninger, hvoraf ingen ligger mere end 200 meter fra den nærmeste nabo.

Ved anvendelse af denne definition anses visse kategorier af arealanvendelse for ikke at bryde sammenhængen af et bebygget område. Disse kategorier omfatter: industri- og erhvervsbygninger og -anlæg, offentlige parker, legepladser og haver, fodboldbaner og andre sportsanlæg, floder med bro over, jernbaner, kanaler, parkeringspladser og anden transportinfrastruktur, kirkegårde og gravpladser.

LAU 2-regioner med en samlet befolkning på under 2 000 kan betragtes som én lokalitet.

Befolkningen på en lokalitet defineres som personer, der har deres sædvanlige bopæl på lokaliteten.

En opdelt bygning placeres i den kategori, som svarer til antallet af personer, som har deres sædvanlige bopæl i bygningen.

Lokalitetens størrelse		LOC.
0.	I alt	0.
1.	1 000 000 eller flere personer	1.
2.	500 000 — 999 999 personer	2.
3.	200 000 — 499 999 personer	3.
4.	100 000 — 199 999 personer	4.
5.	50 000 — 99 999 personer	5.
6.	20 000 — 49 999 personer	6.
7.	10 000 — 19 999 personer	7.
8.	5 000 — 9 999 personer	8.
9.	2 000 — 4 999 personer	9.
10.	1 000 — 1 999 personer	10.
11.	500 — 999 personer	11.
12.	200 — 499 personer	12.
13.	under 200 indbyggere	13.

Opdelingen »lokalitetens størrelse« er beregnet til at opdele enhver total eller subtotal af enheder, som kan befinde sig i »lokaliteter«, herunder eventuelle totaler eller subtotaler, der henviser til personer.

Variabel: køn

Køn		SEX.
0.	I alt	0.
1.	Mand	1.
2.	Kvinde	2.

Opdelingerne »køn« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: alder

Alderen i hele år på referencedatoen skal angives.

Alder				AGE.L.	AGE.M.	AGE.H.
0.	I alt			0.	0.	0.
1.	under 15 år			1.	1.	1.
	1.1.	under 5 år			1.1.	1.1.
		1.1.1.	under 1 år			1.1.1.
		1.1.2.	1 år			1.1.2.
		1.1.3.	2 år			1.1.3.
		1.1.4.	3 år			1.1.4.
		1.1.5.	4 år			1.1.5.
	1.2.	5 til 9 år			1.2.	1.2.
		1.2.1.	5 år			1.2.1.
		1.2.2.	6 år			1.2.2.
		1.2.3.	7 år			1.2.3.
		1.2.4.	8 år			1.2.4.
		1.2.5.	9 år			1.2.5.
	1.3.	10 til 14 år			1.3.	1.3.
		1.3.1.	10 år			1.3.1.
		1.3.2.	11 år			1.3.2.
		1.3.3.	12 år			1.3.3.
		1.3.4.	13 år			1.3.4.
		1.3.5.	14 år			1.3.5.
2.	15 til 29 år			2.	2.	2.
	2.1.	15 til 19 år			2.1.	2.1.
		2.1.1.	15 år			2.1.1.
		2.1.2.	16 år			2.1.2.
		2.1.3.	17 år			2.1.3.
		2.1.4.	18 år			2.1.4.
		2.1.5.	19 år			2.1.5.
	2.2.	20 til 24 år			2.2.	2.2.
		2.2.1.	20 år			2.2.1.
		2.2.2.	21 år			2.2.2.
		2.2.3.	22 år			2.2.3.
		2.2.4.	23 år			2.2.4.
		2.2.5.	24 år			2.2.5.
	2.3.	25 til 29 år			2.3.	2.3.
		2.3.1.	25 år			2.3.1.
		2.3.2.	26 år			2.3.2.
		2.3.3.	27 år			2.3.3.
		2.3.4.	28 år			2.3.4.
		2.3.5.	29 år			2.3.5.
3.	30 til 49 år			3.	3.	3.
	3.1.	30 til 34 år			3.1.	3.1.
		3.1.1.	30 år			3.1.1.
		3.1.2.	31 år			3.1.2.
		3.1.3.	32 år			3.1.3.
		3.1.4.	33 år			3.1.4.
		3.1.5.	34 år			3.1.5.
	3.2.	35 til 39 år			3.2.	3.2.
		3.2.1.	35 år			3.2.1.
		3.2.2.	36 år			3.2.2.
		3.2.3.	37 år			3.2.3.
		3.2.4.	38 år			3.2.4.
		3.2.5.	39 år			3.2.5.
	3.3.	40 til 44 år			3.3.	3.3.
		3.3.1.	40 år			3.3.1.
		3.3.2.	41 år			3.3.2.
		3.3.3.	42 år			3.3.3.
		3.3.4.	43 år			3.3.4.
		3.3.5.	44 år			3.3.5.
	3.4.	45 til 49 år			3.4.	3.4.
		3.4.1.	45 år			3.4.1.
		3.4.2.	46 år			3.4.2.
		3.4.3.	47 år			3.4.3.
		3.4.4.	48 år			3.4.4.
		3.4.5.	49 år			3.4.5.
4.	50 til 64 år			4.	4.	4.
	4.1.	50 til 54 år			4.1.	4.1.
		4.1.1.	50 år			4.1.1.
		4.1.2.	51 år			4.1.2.
		4.1.3.	52 år			4.1.3.
		4.1.4.	53 år			4.1.4.
		4.1.5.	54 år			4.1.5.
	4.2.	55 til 59 år			4.2.	4.2.
		4.2.1.	55 år			4.2.1.
		4.2.2.	56 år			4.2.2.
		4.2.3.	57 år			4.2.3.
		4.2.4.	58 år			4.2.4.
		4.2.5.	59 år			4.2.5.
	4.3.	60 til 64 år			4.3.	4.3.
		4.3.1.	60 år			4.3.1.
		4.3.2.	61 år			4.3.2.
		4.3.3.	62 år			4.3.3.
		4.3.4.	63 år			4.3.4.
		4.3.5.	64 år			4.3.5.
5.	65 til 84 år			5.	5.	5.
	5.1.	65 til 69 år			5.1.	5.1.
		5.1.1.	65 år			5.1.1.
		5.1.2.	66 år			5.1.2.
		5.1.3.	67 år			5.1.3.
		5.1.4.	68 år			5.1.4.
		5.1.5.	69 år			5.1.5.
	5.2.	70 til 74 år			5.2.	5.2.
		5.2.1.	70 år			5.2.1.
		5.2.2.	71 år			5.2.2.
		5.2.3.	72 år			5.2.3.
		5.2.4.	73 år			5.2.4.
		5.2.5.	74 år			5.2.5.
	5.3.	75 til 79 år			5.3.	5.3.
		5.3.1.	75 år			5.3.1.
		5.3.2.	76 år			5.3.2.
		5.3.3.	77 år			5.3.3.
		5.3.4.	78 år			5.3.4.
		5.3.5.	79 år			5.3.5.
	5.4.	80 til 84 år			5.4.	5.4.
		5.4.1.	80 år			5.4.1.
		5.4.2.	81 år			5.4.2.
		5.4.3.	82 år			5.4.3.
		5.4.4.	83 år			5.4.4.
		5.4.5.	84 år			5.4.5.
6.	85 år og derover			6.	6.	6.
	6.1.	85 til 89 år			6.1.	6.1.
		6.1.1.	85 år			6.1.1.
		6.1.2.	86 år			6.1.2.
		6.1.3.	87 år			6.1.3.
		6.1.4.	88 år			6.1.4.
		6.1.5.	89 år			6.1.5.
	6.2.	90 til 94 år			6.2.	6.2.
		6.2.1.	90 år			6.2.1.
		6.2.2.	91 år			6.2.2.
		6.2.3.	92 år			6.2.3.
		6.2.4.	93 år			6.2.4.
		6.2.5.	94 år			6.2.5.
	6.3.	95 til 99 år			6.3.	6.3.
		6.3.1.	95 år			6.3.1.
		6.3.2.	96 år			6.3.2.
		6.3.3.	97 år			6.3.3.
		6.3.4.	98 år			6.3.4.
		6.3.5.	99 år			6.3.5.
	6.4.	100 år og derover			6.4.	6.4.

Opdelingerne for »alder« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: civilstand

Civilstand defineres som en persons (retlige) civilstand i henhold til ægteskabsloven (eller sædvanen) i landet (dvs. »de jure«-civilstand).

En person klassificeres i overensstemmelse med vedkommendes aktuelle civilstand på referencedatoen.

I medlemsstater, hvor lovgivningen indeholder bestemmelser om »retlig separation« af gifte partnere eller partnere i et registreret partnerskab, klassificeres sådanne »retligt separerede« personer under »gift eller i registreret partnerskab« (LMS.L. 2. og LMS.H. 2.).

Civilstand			LMS.L.	LMS.H.
0.	I alt		0.	0.
1.	Har aldrig indgået ægteskab eller registreret partnerskab		1.	1.
2.	Gift eller i registreret partnerskab		2.	2.
	2.1.	Gift eller i registreret partnerskab med en person af modsatte køn		2.1.
	2.2.	Gift eller i registreret partnerskab med en person af samme køn		2.2.
3.	Enke/enkemand eller registreret partnerskab endte ved partnerens død (og der er ikke indgået nyt ægteskab eller registreret partnerskab)		3.	3.
4.	Skilt eller registreret partnerskab retligt opløst (og der er ikke indgået nyt ægteskab eller registreret partnerskab)		4.	4.
5.	Ikke oplyst		5.	5.

Opdelingen »civilstand« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: nuværende erhvervssituation

»Nuværende erhvervssituation« er en persons nuværende stilling med hensyn til erhvervsaktivitet baseret på en referenceperiode på en uge, som kan være enten en specificeret, nylig eller fast kalenderuge eller den seneste hele kalenderuge eller de sidste syv dage forud for tællingen.

Udtrykket »arbejdsstyrke« omfatter alle personer, som opfylder kravene for at blive betragtet som beskæftigede eller arbejdsløse.

»Beskæftiget omfatter alle personer på 15 år eller derover, som i referenceugen:

a)	udførte mindst en times lønnet eller på anden måde udbyttegivende arbejde mod kontant betaling eller naturalier eller

b)	midlertidigt var fraværende fra et job, i hvilket de allerede havde arbejdet, og som de havde opretholdt en formel tilknytning til, eller fra en selvstændig erhvervsaktivitet.

Ansatte, som midlertidigt ikke er på arbejde, anses for at være i lønnet beskæftigelse, under forudsætning af at de havde en formel tilknytning til jobbet. De mulige årsager til et sådant midlertidigt fravær er:

a)	sygdom eller tilskadekomst eller

b)	helligdage eller ferie eller

c)	strejke eller lockout eller

d)	uddannelsesorlov eller

e)	barsels- eller forældreorlov eller

f)	nedgang i den økonomiske aktivitet eller

g)	midlertidig indstilling af arbejdet på grund af dårligt vejr, mekaniske eller elektriske nedbrud eller mangel på råmaterialer eller brændstof eller

h)	andet midlertidigt fravær med eller uden orlov.

Den formelle tilknytning til jobbet bestemmes på baggrund af et eller flere af følgende kriterier:

a)	modtog fortsat løn eller

b)	sikkerhed for tilbagevenden til arbejdspladsen ved ophøret af det midlertidige fravær eller en aftale om datoen for tilbagevenden eller

c)	varigheden af jobfraværet som eventuelt kan være den periode, i hvilken arbejdstagere kan modtage understøttelse uden at være forpligtet til at acceptere andre job.

Selvstændige anses for at være »beskæftigede«, hvis de har arbejdet i denne egenskab i løbet af referenceugen, eller hvis de er midlertidigt fraværende fra arbejdet, og deres virksomhed fortsætter med at eksistere i mellemtiden.

Medarbejdende familiemedlemmer anses for at være »beskæftigede« på samme grundlag som andre beskæftigede uanset antal arbejdstimer i løbet af referenceperioden. På samme måde skal personer, der udfører opgaver eller pligter i forbindelse med et lønmodtagerjob, som et familiemedlem, der bor i samme, eller i en anden husstand, har, også klassificeres som beskæftiget.

»Arbejdsløs« omfatter alle personer på 15 år eller derover, som var:

a)	»uden arbejde«, dvs. ikke var i lønnet beskæftigelse eller selvstændig beskæftigelse i referenceugen, og

b)	»til rådighed for arbejdsmarkedet«, dvs. var til rådighed for lønnet beskæftigelse eller selvstændig beskæftigelse i referenceugen og i to uger derefter, og

c)	»arbejdssøgende«, dvs. havde taget konkrete skridt til at søge lønnet beskæftigelse eller selvstændig beskæftigelse inden for en periode på fire uger, som sluttede med referenceugen.

»Andre« omfatter personer uden for arbejdsstyrken, som modtager offentlig eller privat støtte, og alle andre personer, der ikke er omfattet af nogen af ovennævnte kategorier.

Når en person skal placeres under en enkelt erhvervssituation, prioriteres situationen »beskæftiget« frem for »arbejdsløs« og situationen »arbejdsløs« frem for »uden for arbejdsstyrken«.

Når en person, som for tiden er uden for arbejdsstyrken, skal placeres under en enkelt erhvervssituation, prioriteres »personer under den nationale mindstealder for erhvervsaktivitet« frem for »modtagere af pension eller kapitalindkomst«, situationen »modtagere af pension eller kapitalindkomst« frem for »studerende« og »studerende« frem for »andre«.

Kategorien »studerende« (CAS.H.2.3.) udgør således studerende på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser, som:

—	har nået den nationale mindstealder for erhvervsaktivitet og

—	er uden for arbejdsstyrken og

—	ikke er modtagere af pension eller kapitalindkomst.

Nuværende erhvervssituation			CAS.L.	CAS.H.
0.	I alt		0.	0.
1.	Arbejdsstyrken		1.	1.
	1.1.	Beskæftiget	1.1.	1.1.
	1.2.	Arbejdsløs	1.2.	1.2.
2.	Uden for arbejdsstyrken		2.	2.
	2.1.	Personer under den nationale mindstealder for erhvervsaktivitet		2.1.
	2.2.	Modtagere af pension eller kapitalindkomst		2.2.
	2.3.	Studerende		2.3.
	2.4.	Andre		2.4.
3.	Ikke oplyst		3.	3.

Opdelingerne for »nuværende erhvervssituation« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: beskæftigelse

»Beskæftigelse« henviser til typen af arbejde, der udføres i et job. »Type af arbejde« beskrives gennem arbejdets hovedopgaver og -pligter.

Rubriceringen af en person under opdelingerne af variablerne »beskæftigelse«, »erhvervsgren« og »jobniveau« skal være baseret på det samme job. Personer, som udfører mere end et job, placeres under en beskæftigelse på baggrund af deres hovedjob, som fastslås i overensstemmelse med:

1.	den tid, der bruges på jobbet eller, hvis dette ikke er muligt

2.	den modtagne indkomst.

Personer på 15 år og derover, som var beskæftiget (dvs. klassificeret under »nuværende erhvervssituation — CAS« som »beskæftiget« (CAS.L. og CAS.H. 1.1)) i referenceugen, klassificeres kun under en af kategorierne OCC.1. til OCC.11.

Personer under 15 år samt personer på 15 år og derover:

—	som var arbejdsløse i referenceugen (»nuværende erhvervssituation — arbejdsløs« (CAS.L. 1.2)), eller som var

—	uden for arbejdsstyrken (»nuværende erhvervssituation — uden for arbejdsstyrken« (CAS.L. og CAS.H.2.)) klassificeres under »ikke relevant« (OCC.12.).

Hvis betegnelsen i kategorierne i den pr. 1. januar 2021 gældende ISCO-klassifikation afviger fra den, som er opregnet i kategorierne OCC.2. til OCC.11., anvendes betegnelsen fra ISCO-klassifikationen pr. 1. januar 2021.

Beskæftigelse		OCC.
0.	I alt	0.
1.	Ledere	1.
2.	Liberale erhverv	2.
3.	Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau	3.
4.	Alment kontor- og kundeservicearbejde	4.
5.	Service- og salgsarbejde	5.
6.	Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp	6.
7.	Håndværkspræget arbejde	7.
8.	Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde	8.
9.	Andet manuelt arbejde	9.
10.	Militært arbejde	10.
11.	Ikke oplyst	11.
12.	Ikke relevant	12.

Opdelingen »beskæftigelse« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: erhvervsgren

Erhvervsgren henviser til den type produktion eller aktivitet, der foregår på den virksomhed eller tilsvarende enhed, hvor en person i beskæftigelse har sit job. For personer, som rekrutteres og ansættes af én virksomhed, men hvis faktiske arbejdsplads er på en anden virksomhed (»vikaransatte« og »udsendte arbejdstagere«), indberettes erhvervsgrenen for den virksomhed eller tilsvarende enhed, hvor den faktiske arbejdsplads er.

Rubriceringen af en person under opdelingerne af variablerne »beskæftigelse«, »erhvervsgren« og »jobniveau« skal være baseret på det samme job. Personer, som udfører mere end et job, klassificeres under en erhvervsgren, på baggrund af deres hovedjob, som fastslås i overensstemmelse med:

—	den tid, der bruges på jobbet eller, hvis dette ikke er muligt

—	den modtagne indkomst.

Personer på 15 år og derover, som var beskæftiget (dvs. klassificeret under »nuværende erhvervssituation — CAS« som »beskæftiget« (CAS.L. og CAS.H. 1.1)) i referenceugen, klassificeres kun under en af kategorierne IND.1. til IND.11.

Personer under 15 år samt personer på 15 år og derover:

—	som var arbejdsløse i referenceugen (»nuværende erhvervssituation — arbejdsløs« (CAS.L. og CAS.H.1.2)), eller som var

—	uden for arbejdsstyrken (»nuværende erhvervssituation — uden for arbejdsstyrken« (CAS.L. og CAS.H.2.)) klassificeres under »ikke relevant« (IND.12.).

Erhvervsgren			IND.L.	IND.H.
0.	I alt		0.	0.
1.	Landbrug, skovbrug og fiskeri		1.	1.
2.	Fremstillingsvirksomhed, råstofindvinding og anden industri		2.	2.
	2.1.	Råstofindvinding		2.1.
	2.2.	Fremstillingsvirksomhed		2.2.
	2.3.	El-, gas- og fjernvarmeforsyning		2.3.
	2.4	Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand		2.4.
3.	Bygge- og anlægsvirksomhed		3.	3.
4.	Engroshandel og detailhandel, transport og godshåndtering, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed		4.	4.
	4.1	Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler		4.1.
	4.2	Transport og godshåndtering		4.2.
	4.3	Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed		4.3.
5.	Information og kommunikation		5.	5.
6.	Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring		6.	6.
7.	Fast ejendom		7.	7.
8.	Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester		8.	8.
	8.1.	Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser		8.1.
	8.2.	Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester		8.2.
9.	Offentlig forvaltning, forsvar, undervisning, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger		9.	9.
	9.1.	Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring		9.1.
	9.2.	Undervisning		9.2.
	9.3.	Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger		9.3.
10.	Andre serviceydelser		10.	10.
	10.1.	Kultur, forlystelser og sport		10.1.
	10.2.	Anden servicevirksomhed		10.2.
	10.3.	Private husholdninger med ansat medhjælp; husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug, i.a.n.		10.3.
	10.4.	Ekstraterritoriale organisationer og organer		10.4.
11.	Ikke oplyst		11.	11.
12.	Ikke relevant		12.	12.

Hvis betegnelsen i kategorierne i den pr. 1. januar 2021 gældende NACE-klassifikation afviger fra den, som er opregnet i kategorierne IND.1. til IND.10., anvendes betegnelsen fra NACE-klassifikationen pr. 1. januar 2021.

Opdelingen for »erhvervsgren« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: jobniveau

En »ansat« er en person, som er »i lønnet beskæftigelse«, dvs. har et job, hvor en eksplicit eller implicit ansættelseskontrakt sikrer den pågældende en grundløn, som er uafhængig af ansættelsesenhedens indtægt (denne enhed kan være en virksomhed, en nonprofitinstitution, et offentligt forvaltningsorgan eller en husstand). Personer i »lønnet beskæftigelse« modtager typisk uge- eller månedsløn, men kan også modtage betaling i form af salgsprovision, akkordløn, bonusser eller naturalier, som f.eks. kost, logi eller uddannelse. Nogle eller alle de redskaber, kapitalgoder, informationssystemer og/eller lokaler, som den ansatte benytter, kan være ejet af andre, og den ansatte kan arbejde under direkte opsyn af — eller efter retningslinjer, som nøje er fastsat af — ejeren/ejerne eller personer, som er ansat af ejeren.

En »arbejdsgiver« er en person, som arbejder for egen regning eller med et mindre antal partnere, har en selvstændig beskæftigelse og i denne egenskab på kontinuerlig basis (herunder i referenceugen) har antaget en eller flere personer til at arbejde for sig som sine »ansatte«. Arbejdsgiveren træffer beslutningerne vedrørende virksomhedens drift eller uddelegerer sådanne beslutninger, men forbliver ansvarlig for virksomhedens sundhed.

Hvis en person både er arbejdsgiver og ansat, skal vedkommende kun placeres under én af grupperne i overensstemmelse med:

—	den tid, der bruges på jobbet eller, hvis dette ikke er muligt

—	den modtagne indkomst.

En »selvstændig uden ansatte« er en person, som arbejder for egen regning eller med en eller et mindre antal partnere, har en »selvstændig beskæftigelse« og ikke på kontinuerlig basis (herunder i referenceugen) har antaget personer til at arbejde for sig som sine »ansatte«.

»Andre beskæftigede« omfatter personer, som er »medarbejdende familiemedlemmer« og »medlemmer af producentkooperativer«.

Et »medarbejdende familiemedlem« er en person, som

—	har en selvstændig beskæftigelse i en markedsorienteret virksomhed, som drives af et familiemedlem, der bor i samme husstand, og

—

ikke kan anses for at være en partner (dvs. en arbejdsgiver eller selvstændig uden ansatte), fordi forpligtelserne i forbindelse med virksomhedens drift for så vidt angår arbejdstid eller andre faktorer, som bestemmes ud fra nationale forhold, ikke udgør et niveau, der kan sammenlignes med virksomhedslederens.

Et »medlem af et producentkooperativ« er en person, som har en selvstændig beskæftigelse i en virksomhed, der er organiseret som et kooperativ, hvor hvert enkelt medlem deltager på lige fod med andre medlemmer, når der træffes beslutninger om produktionens tilrettelæggelse, salg og/eller andet arbejde, investeringer og fordelingen af indtægterne blandt medlemmerne.

Rubriceringen af en person under opdelingerne af variablerne »beskæftigelse«, »erhvervsgren« og »jobniveau« skal være baseret på det samme job. Personer, som udfører mere end ét job, klassificeres på et jobniveau på baggrund af deres hovedjob, som fastslås i overensstemmelse med:

—	den tid, der bruges på jobbet eller, hvis dette ikke er muligt

—	den modtagne indkomst.

Personer på 15 år og derover, som var beskæftiget (dvs. klassificeret under »nuværende erhvervssituation — CAS« som »beskæftiget« (CAS.L. og CAS.H.1.1)) i referenceugen, klassificeres kun under en af kategorierne SIE.1. til SIE.5. i overensstemmelse med deres jobniveau.

Personer under 15 år samt personer på 15 år og derover:

—	som var arbejdsløse i referenceugen (»nuværende erhvervssituation — arbejdsløs« (CAS.L.1.2. og CAS.H. 1.2)), eller som var

—	uden for arbejdsstyrken (»nuværende erhvervssituation — uden for arbejdsstyrken« (CAS.L.2. og CAS.H.2.)) klassificeres under »ikke relevant« (SIE.6.).

Jobniveau		SIE.
0.	I alt	0.
1.	Ansatte	1.
2.	Arbejdsgivere	2.
3.	Selvstændige uden ansatte	3.
4.	Andre beskæftigede	4.
5.	Ikke oplyst	5.
6.	Ikke relevant	6.

Opdelingen »jobniveau« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: uddannelsesniveau

Uddannelsesniveau refererer til det højeste afsluttede niveau i uddannelsessystemet i det land, hvor uddannelsen fandt sted. Der tages højde for al uddannelse, som er relevant for afslutningen af et niveau, selv hvis den er modtaget uden for skoler og universiteter.

Personer på 15 år og derover klassificeres kun i en af kategorierne fra EDU.1. til EDU.10. i overensstemmelse med deres uddannelsesniveau (højeste afsluttede niveau). Personer under 15 klassificeres under »ikke relevant« (EDU.11.).

EDU.1. refererer til personer, der ikke har afsluttet ISCED-niveau 1. Det omfatter enkeltpersoner, som aldrig har deltaget i et uddannelsesprogram, som har deltaget i en form for førskoleundervisning (defineret som ISCED-niveau 0 i klassifikationen af uddannelsesprogrammer), eller som har deltaget i en form for primær undervisning, men ikke har afsluttet ISCED-niveau 1.

Hvis betegnelsen i kategorierne i den pr. 1. januar 2021 gældende ISCED-klassifikation afviger fra den, som er opregnet i kategorierne EDU.2. til EDU.9., anvendes betegnelsen fra ISCED-klassifikationen pr. 1. januar 2021.

Uddannelsesniveau (højeste afsluttede niveau)		EDU.
0.	I alt	0.
1.	ISCED-niveau 0. Mindre end grundskoleuddannelse	1.
2.	ISCED-niveau 1. Grundskoleuddannelse	2.
3.	ISCED-niveau 2. Lavere sekundær uddannelse	3.
4.	ISCED-niveau 3. Ungdomsuddannelser	4.
5.	ISCED-niveau 4. Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau	5.
6.	ISCED-niveau 5. Tertiær uddannelse af kort varighed	6.
7.	ISCED-niveau 6. Bachelor eller tilsvarende grad	7.
8.	ISCED-niveau 7. Kandidat eller tilsvarende grad	8.
9.	ISCED-niveau 8. Doktorgrad, ph.d.-grad eller tilsvarende grad	9.
10.	»Ikke oplyst« (om personer på 15 år eller derover)	10.
11.	Ikke relevant (personer under 15 år)	11.

Opdelingen »uddannelsesniveau (højeste afsluttede niveau)« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: fødeland/fødested

Oplysninger om »fødested« indsamles i henhold til moderens sædvanlige bopæl på fødselstidspunktet eller, hvis denne ikke foreligger, det sted, hvor fødslen fandt sted.

Oplysninger om fødeland indsamles på baggrund af de pr. 1. januar 2021 gældende internationale grænser.

»EU-medlemsstat« betyder et land, som pr. 1. januar 2021 er medlem af Den Europæiske Union.

Fødeland/fødested					POB.L.	POB.M.	POB.H.
0.	I alt				0.	0.	0.
1.	Fødested i det indberettende land				1.	1.	1.
2.	Fødested ikke i det indberettende land				2.	2.	2.
	2.1.	Anden EU-medlemsstat			2.1.	2.1.	2.1.
		2.1.01.	Belgien				2.1.01.
		2.1.02.	Bulgarien				2.1.02.
		2.1.03.	Tjekkiet				2.1.03.
		2.1.04.	Danmark				2.1.04.
		2.1.05.	Tyskland				2.1.05.
		2.1.06.	Estland				2.1.06.
		2.1.07.	Irland				2.1.07.
		2.1.08.	Grækenland				2.1.08.
		2.1.09.	Spanien				2.1.09.
		2.1.10.	Frankrig				2.1.10.
		2.1.11.	Kroatien				2.1.11.
		2.1.12.	Italien				2.1.12.
		2.1.13.	Cypern				2.1.13.
		2.1.14.	Letland				2.1.14.
		2.1.15.	Litauen				2.1.15.
		2.1.16.	Luxembourg				2.1.16.
		2.1.17.	Ungarn				2.1.17.
		2.1.18.	Μalta				2.1.18.
		2.1.19.	Nederlandene				2.1.19.
		2.1.20.	Østrig				2.1.20.
		2.1.21.	Polen				2.1.21.
		2.1.22.	Portugal				2.1.22.
		2.1.23.	Rumænien				2.1.23.
		2.1.24.	Slovenien				2.1.24.
		2.1.25.	Slovakiet				2.1.25.
		2.1.26.	Finland				2.1.26.
		2.1.27.	Sverige				2.1.27.
		2.1.28.	Det Forenede Kongerige				2.1.28.
	2.2.	Andetsteds			2.2.	2.2.	2.2.
		2.2.1.	Andetsteds i Europa			2.2.1.	2.2.1.
			2.2.1.01.	Albanien			2.2.1.01.
			2.2.1.02.	Andorra			2.2.1.02.
			2.2.1.03.	Hviderusland			2.2.1.03.
			2.2.1.04.	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien			2.2.1.04.
			2.2.1.05.	Island			2.2.1.05.
			2.2.1.06.	Kosovo (*1)			2.2.1.06.
			2.2.1.07.	Liechtenstein			2.2.1.07.
			2.2.1.08.	Moldova			2.2.1.08.
			2.2.1.09.	Monaco			2.2.1.09.
			2.2.1.10.	Montenegro			2.2.1.10.
			2.2.1.11.	Norge			2.2.1.11.
			2.2.1.12.	Bosnien-Hercegovina			2.2.1.12.
			2.2.1.13.	Den Russiske Føderation			2.2.1.13.
			2.2.1.14.	San Marino			2.2.1.14.
			2.2.1.15.	Serbien			2.2.1.15.
			2.2.1.16.	Schweiz			2.2.1.16.
			2.2.1.17.	Tyrkiet			2.2.1.17.
			2.2.1.18.	Ukraine			2.2.1.18.
			2.2.1.19.	Vatikanstaten			2.2.1.19.
			2.2.1.20.	Færøerne			2.2.1.20.
			2.2.1.21.	Gibraltar			2.2.1.21.
			2.2.1.22.	Guernsey			2.2.1.22.
			2.2.1.23.	Isle of Man			2.2.1.23.
			2.2.1.24.	Jersey			2.2.1.24.
			2.2.1.25.	Sark			2.2.1.25.
			2.2.1.26.	Andet land i Europa			2.2.1.26.
		2.2.2.	Afrika			2.2.2.	2.2.2.
			2.2.2.01.	Algeriet			2.2.2.01.
			2.2.2.02.	Angola			2.2.2.02.
			2.2.2.03.	Benin			2.2.2.03.
			2.2.2.04.	Botswana			2.2.2.04.
			2.2.2.05.	Burkina Faso			2.2.2.05.
			2.2.2.06.	Burundi			2.2.2.06.
			2.2.2.07.	Cameroun			2.2.2.07.
			2.2.2.08.	Kap Verde			2.2.2.08.
			2.2.2.09.	Den Centralafrikanske Republik			2.2.2.09.
			2.2.2.10.	Tchad			2.2.2.10.
			2.2.2.11.	Comorerne			2.2.2.11.
			2.2.2.12.	Congo			2.2.2.12.
			2.2.2.13.	Elfenbenskysten			2.2.2.13.
			2.2.2.14.	Den Demokratiske Republik Congo			2.2.2.14.
			2.2.2.15.	Djibouti			2.2.2.15.
			2.2.2.16.	Egypten			2.2.2.16.
			2.2.2.17.	Ækvatorialguinea			2.2.2.17.
			2.2.2.18.	Eritrea			2.2.2.18.
			2.2.2.19.	Etiopien			2.2.2.19.
			2.2.2.20.	Gabon			2.2.2.20.
			2.2.2.21.	Gambia			2.2.2.21.
			2.2.2.22.	Ghana			2.2.2.22.
			2.2.2.23.	Guinea			2.2.2.23.
			2.2.2.24.	Guinea-Bissau			2.2.2.24.
			2.2.2.25.	Kenya			2.2.2.25.
			2.2.2.26.	Lesotho			2.2.2.26.
			2.2.2.27.	Liberia			2.2.2.27.
			2.2.2.28.	Libyen			2.2.2.28.
			2.2.2.29.	Madagaskar			2.2.2.29.
			2.2.2.30.	Malawi			2.2.2.30.
			2.2.2.31.	Mali			2.2.2.31.
			2.2.2.32.	Mauretanien			2.2.2.32.
			2.2.2.33.	Mauritius			2.2.2.33.
			2.2.2.34.	Marokko			2.2.2.34.
			2.2.2.35.	Mozambique			2.2.2.35.
			2.2.2.36.	Namibia			2.2.2.36.
			2.2.2.37.	Niger			2.2.2.37.
			2.2.2.38.	Nigeria			2.2.2.38.
			2.2.2.39.	Rwanda			2.2.2.39.
			2.2.2.40.	Saint Helena			2.2.2.40.
			2.2.2.41.	São Tomé og Príncipe			2.2.2.41.
			2.2.2.42.	Senegal			2.2.2.42.
			2.2.2.43.	Seychellerne			2.2.2.43.
			2.2.2.44.	Sierra Leone			2.2.2.44.
			2.2.2.45.	Somalia			2.2.2.45.
			2.2.2.46.	Sydafrika			2.2.2.46.
			2.2.2.47.	Sudan			2.2.2.47.
			2.2.2.48.	Sydsudan			2.2.2.48.
			2.2.2.49.	Swaziland			2.2.2.49.
			2.2.2.50.	Togo			2.2.2.50.
			2.2.2.51.	Tunesien			2.2.2.51.
			2.2.2.52.	Uganda			2.2.2.52.
			2.2.2.53.	Tanzania			2.2.2.53.
			2.2.2.54.	Vestsahara			2.2.2.54.
			2.2.2.55.	Zambia			2.2.2.55.
			2.2.2.56.	Zimbabwe			2.2.2.56.
			2.2.2.57.	Andet land i Afrika			2.2.2.57.
		2.2.3.	Vestindien, Syd- eller Mellemamerika			2.2.3.	2.2.3.
			2.2.3.01.	Anguilla			2.2.3.01.
			2.2.3.02.	Antigua og Barbuda			2.2.3.02.
			2.2.3.03.	Argentina			2.2.3.03.
			2.2.3.04.	Aruba			2.2.3.04.
			2.2.3.05.	Bahamas			2.2.3.05.
			2.2.3.06.	Barbados			2.2.3.06.
			2.2.3.07.	Belize			2.2.3.07.
			2.2.3.08.	Bolivia			2.2.3.08.
			2.2.3.09.	Brasilien			2.2.3.09.
			2.2.3.10.	De Britiske Jomfruøer			2.2.3.10.
			2.2.3.11.	Caymanøerne			2.2.3.11.
			2.2.3.12.	Chile			2.2.3.12.
			2.2.3.13.	Columbia			2.2.3.13.
			2.2.3.14.	Costa Rica			2.2.3.14.
			2.2.3.15.	Cuba			2.2.3.15.
			2.2.3.16.	Curaçao			2.2.3.16.
			2.2.3.17.	Dominica			2.2.3.17.
			2.2.3.18.	Den Dominikanske Republik			2.2.3.18.
			2.2.3.19.	Ecuador			2.2.3.19.
			2.2.3.20.	El Salvador			2.2.3.20.
			2.2.3.21.	Falklandsøerne			2.2.3.21.
			2.2.3.22.	Grenada			2.2.3.22.
			2.2.3.23.	Guatemala			2.2.3.23.
			2.2.3.24.	Guyana			2.2.3.24.
			2.2.3.25.	Haiti			2.2.3.25.
			2.2.3.26.	Honduras			2.2.3.26.
			2.2.3.27.	Jamaica			2.2.3.27.
			2.2.3.28.	Mexico			2.2.3.28.
			2.2.3.29.	Montserrat			2.2.3.29.
			2.2.3.30.	Nicaragua			2.2.3.30.
			2.2.3.31.	Panama			2.2.3.31.
			2.2.3.32.	Paraguay			2.2.3.32.
			2.2.3.33.	Peru			2.2.3.33.
			2.2.3.34.	Saint-Barthélemy			2.2.3.34.
			2.2.3.35.	Saint Kitts og Nevis			2.2.3.35.
			2.2.3.36.	Santa Lucia			2.2.3.36.
			2.2.3.37.	Saint-Martin			2.2.3.37.
			2.2.3.38.	Sint-Maarten			2.2.3.38.
			2.2.3.39.	Saint Vincent og Grenadinerne			2.2.3.39.
			2.2.3.40.	Surinam			2.2.3.40.
			2.2.3.41.	Trinidad og Tobago			2.2.3.41.
			2.2.3.42.	Turks- og Caicosøerne			2.2.3.42.
			2.2.3.43.	Uruguay			2.2.3.43.
			2.2.3.44.	Venezuela			2.2.3.44.
			2.2.3.45.	Andet land i Vestindien, Syd- eller Mellemamerika			2.2.3.45.
		2.2.4.	Nordamerika			2.2.4.	2.2.4.
			2.2.4.01.	Canada			2.2.4.01.
			2.2.4.02.	Grønland			2.2.4.02.
			2.2.4.03.	USA			2.2.4.03.
			2.2.4.04.	Bermuda			2.2.4.04.
			2.2.4.05.	Saint Pierre og Miquelon			2.2.4.05.
			2.2.4.06.	Andet land i Nordamerika			2.2.4.06.
		2.2.5.	Asien			2.2.5.	2.2.5.
			2.2.5.01.	Afghanistan			2.2.5.01.
			2.2.5.02.	Armenien			2.2.5.02.
			2.2.5.03.	Aserbajdsjan			2.2.5.03.
			2.2.5.04.	Bahrain			2.2.5.04.
			2.2.5.05.	Bangladesh			2.2.5.05.
			2.2.5.06.	Bhutan			2.2.5.06.
			2.2.5.07.	Negara Brunei Darussalam			2.2.5.07.
			2.2.5.08.	Cambodja			2.2.5.08.
			2.2.5.09.	Kina			2.2.5.09.
			2.2.5.10.	Georgien			2.2.5.10.
			2.2.5.11.	Indien			2.2.5.11.
			2.2.5.12.	Indonesien			2.2.5.12.
			2.2.5.13.	Irak			2.2.5.13.
			2.2.5.14.	Iran			2.2.5.14.
			2.2.5.15.	Israel			2.2.5.15.
			2.2.5.16.	Japan			2.2.5.16.
			2.2.5.17.	Jordan			2.2.5.17.
			2.2.5.18.	Kasakhstan			2.2.5.18.
			2.2.5.19.	Nordkorea			2.2.5.19.
			2.2.5.20.	Sydkorea			2.2.5.20.
			2.2.5.21.	Kuwait			2.2.5.21.
			2.2.5.22.	Kirgisistan			2.2.5.22.
			2.2.5.23.	Laos			2.2.5.23.
			2.2.5.24.	Libanon			2.2.5.24.
			2.2.5.25.	Malaysia			2.2.5.25.
			2.2.5.26.	Maldiverne			2.2.5.26.
			2.2.5.27.	Mongoliet			2.2.5.27.
			2.2.5.28.	Myanmar			2.2.5.28.
			2.2.5.29.	Nepal			2.2.5.29.
			2.2.5.30.	Oman			2.2.5.30.
			2.2.5.31.	Pakistan			2.2.5.31.
			2.2.5.32.	Filippinerne			2.2.5.32.
			2.2.5.33.	Qatar			2.2.5.33.
			2.2.5.34.	Saudi-Arabien			2.2.5.34.
			2.2.5.35.	Singapore			2.2.5.35.
			2.2.5.36.	Sri Lanka			2.2.5.36.
			2.2.5.37.	Syrien			2.2.5.37.
			2.2.5.38.	Taiwan			2.2.5.38.
			2.2.5.39.	Tadsjikistan			2.2.5.39.
			2.2.5.40.	Thailand			2.2.5.40.
			2.2.5.41.	Timor-Leste			2.2.5.41.
			2.2.5.42.	Turkmenistan			2.2.5.42.
			2.2.5.43.	De Forenede Arabiske Emirater			2.2.5.43.
			2.2.5.44.	Usbekistan			2.2.5.44.
			2.2.5.45.	Vietnam			2.2.5.45.
			2.2.5.46.	Palæstina			2.2.5.46.
			2.2.5.47.	Yemen			2.2.5.47.
			2.2.5.48.	Andet land i Asien			2.2.5.48.
		2.2.6.	Oceanien			2.2.6.	2.2.6.
			2.2.6.01.	Australien			2.2.6.01.
			2.2.6.02.	Mikronesiens Forenede Stater			2.2.6.02.
			2.2.6.03.	Cookøerne			2.2.6.03.
			2.2.6.04.	Fiji			2.2.6.04.
			2.2.6.05.	Fransk Polynesien			2.2.6.05.
			2.2.6.06.	De franske besiddelser i det sydlige Indiske Ocean og Antarktis			2.2.6.06.
			2.2.6.07.	Kiribati			2.2.6.07.
			2.2.6.08.	Marshalløerne			2.2.6.08.
			2.2.6.09.	Nauru			2.2.6.09.
			2.2.6.10.	Ny Kaledonien			2.2.6.10.
			2.2.6.11.	New Zealand			2.2.6.11.
			2.2.6.12.	Palau			2.2.6.12.
			2.2.6.13.	Papua Ny Guinea			2.2.6.13.
			2.2.6.14.	Samoa			2.2.6.14.
			2.2.6.15.	Salomonøerne			2.2.6.15.
			2.2.6.16.	Tonga			2.2.6.16.
			2.2.6.17.	Tuvalu			2.2.6.17.
			2.2.6.18.	Pitcairn			2.2.6.18.
			2.2.6.19.	Vanuatu			2.2.6.19.
			2.2.6.20.	Wallis og Futuna			2.2.6.20.
			2.2.6.21.	Andet land i Oceanien			2.2.6.21.
3.	Andet				3.	3.	3.
4.	Ikke oplyst				4.	4.	4.

Opdelingerne for »fødeland/fødested« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Fortegnelsen over lande i opdelingen »fødeland/fødested« anvendes kun til statistiske formål.

Variabel: Statsborgerskabsland

Statsborgerskab defineres som det særlige retlige bånd, der er mellem en person og hans eller hendes stat, og som er erhvervet ved fødsel eller ved naturalisation gennem erklæring, valg, ægteskab eller ad anden vej i overensstemmelse med national ret.

En person med to eller flere statsborgerskaber henføres kun til ét statsborgerskabsland, der fastlægges ud fra nedenstående rangfølge:

1.	indberettende land eller

2.	hvis personen ikke har statsborgerskab i det indberettende land: anden EU-medlemsstat eller

3.	hvis personen ikke har statsborgerskab i en anden EU-medlemsstat: andet land uden for EU.

I tilfælde af dobbelt statsborgerskab, hvor begge lande er EU-medlemsstater, men ingen af dem er det indberettende land, afgør medlemsstaterne, hvilket statsborgerskabsland der skal angives.

»EU-medlemsstat« betyder et land, som pr. 1. januar 2021 er medlem af Den Europæiske Union.

For indberettende lande, som er EU-medlemsstater, finder underkategorien i kategorien »ikke statsborgerskab i det indberettende land, men i anden EU-medlemsstat« (COC.H.2.1.), som henviser til deres medlemsstat, ikke anvendelse. For indberettende lande, som ikke er EU-medlemsstater, ændres kategorien »ikke statsborgerskab i det indberettende land, men i anden EU-medlemsstat« (COC.L.2.1. COC.M.2.1. COC.H.2.1.), til »statsborgerskab i en EU-medlemsstat«.

Personer, som hverken er statsborgere i et land eller statsløse, og som har nogle, men ikke alle de rettigheder og forpligtelser, som er forbundet med statsborgerskab, placeres under »anerkendte ikke-statsborgere« (COC.H. 2.2.1.20.).

Statsborgerskabsland					COC.L.	COC.M.	COC.H.
0.	I alt				0.	0.	0.
1.	Statsborgerskab i det indberettende land				1.	1.	1.
2.	Ikke statsborgerskab i det indberettende land				2.	2.	2.
	2.1.	Ikke statsborgerskab i det indberettende land, men i en anden EU-medlemsstat			2.1.	2.1.	2.1.
		2.1.01.	Belgien				2.1.01.
		2.1.02.	Bulgarien				2.1.02.
		2.1.03.	Tjekkiet				2.1.03.
		2.1.04.	Danmark				2.1.04.
		2.1.05.	Tyskland				2.1.05.
		2.1.06.	Estland				2.1.06.
		2.1.07.	Irland				2.1.07.
		2.1.08.	Grækenland				2.1.08.
		2.1.09.	Spanien				2.1.09.
		2.1.10.	Frankrig				2.1.10.
		2.1.11.	Kroatien				2.1.11.
		2.1.12.	Italien				2.1.12.
		2.1.13.	Cypern				2.1.13.
		2.1.14.	Letland				2.1.14.
		2.1.15.	Litauen				2.1.15.
		2.1.16.	Luxembourg				2.1.16.
		2.1.17.	Ungarn				2.1.17.
		2.1.18.	Μalta				2.1.18.
		2.1.19.	Nederlandene				2.1.19.
		2.1.20.	Østrig				2.1.20.
		2.1.21.	Polen				2.1.21.
		2.1.22.	Portugal				2.1.22.
		2.1.23.	Rumænien				2.1.23.
		2.1.24.	Slovenien				2.1.24.
		2.1.25.	Slovakiet				2.1.25.
		2.1.26.	Finland				2.1.26.
		2.1.27.	Sverige				2.1.27.
		2.1.28.	Det Forenede Kongerige				2.1.28.
	2.2.	Statsborgerskabsland ikke medlem af EU			2.2.	2.2.	2.2.
		2.2.1.	Andet europæisk land			2.2.1.	2.2.1.
			2.2.1.01.	Albanien			2.2.1.01.
			2.2.1.02.	Andorra			2.2.1.02.
			2.2.1.03.	Hviderusland			2.2.1.03.
			2.2.1.04.	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien			2.2.1.04.
			2.2.1.05.	Island			2.2.1.05.
			2.2.1.06.	Kosovo (*2)			2.2.1.06.
			2.2.1.07.	Liechtenstein			2.2.1.07.
			2.2.1.08.	Moldova			2.2.1.08.
			2.2.1.09.	Monaco			2.2.1.09.
			2.2.1.10.	Montenegro			2.2.1.10.
			2.2.1.11.	Norge			2.2.1.11.
			2.2.1.12.	Bosnien-Hercegovina			2.2.1.12.
			2.2.1.13.	Den Russiske Føderation			2.2.1.13.
			2.2.1.14.	San Marino			2.2.1.14.
			2.2.1.15.	Serbien			2.2.1.15.
			2.2.1.16.	Schweiz			2.2.1.16.
			2.2.1.17.	Tyrkiet			2.2.1.17.
			2.2.1.18.	Ukraine			2.2.1.18.
			2.2.1.19.	Vatikanstaten			2.2.1.19.
			2.2.1.20.	Anerkendte ikke-statsborgere			2.2.1.20.
			2.2.1.21.	Andet land i Europa			2.2.1.21.
		2.2.2.	Et land i Afrika			2.2.2.	2.2.2.
			2.2.2.01.	Algeriet			2.2.2.01.
			2.2.2.02.	Angola			2.2.2.02.
			2.2.2.03.	Benin			2.2.2.03.
			2.2.2.04.	Botswana			2.2.2.04.
			2.2.2.05.	Burkina Faso			2.2.2.05.
			2.2.2.06.	Burundi			2.2.2.06.
			2.2.2.07.	Cameroun			2.2.2.07.
			2.2.2.08.	Kap Verde			2.2.2.08.
			2.2.2.09.	Den Centralafrikanske Republik			2.2.2.09.
			2.2.2.10.	Tchad			2.2.2.10.
			2.2.2.11.	Comorerne			2.2.2.11.
			2.2.2.12.	Congo			2.2.2.12.
			2.2.2.13.	Elfenbenskysten			2.2.2.13.
			2.2.2.14.	Den Demokratiske Republik Congo			2.2.2.14.
			2.2.2.15.	Djibouti			2.2.2.15.
			2.2.2.16.	Egypten			2.2.2.16.
			2.2.2.17.	Ækvatorialguinea			2.2.2.17.
			2.2.2.18.	Eritrea			2.2.2.18.
			2.2.2.19.	Etiopien			2.2.2.19.
			2.2.2.20.	Gabon			2.2.2.20.
			2.2.2.21.	Gambia			2.2.2.21.
			2.2.2.22.	Ghana			2.2.2.22.
			2.2.2.23.	Guinea			2.2.2.23.
			2.2.2.24.	Guinea-Bissau			2.2.2.24.
			2.2.2.25.	Kenya			2.2.2.25.
			2.2.2.26.	Lesotho			2.2.2.26.
			2.2.2.27.	Liberia			2.2.2.27.
			2.2.2.28.	Libyen			2.2.2.28.
			2.2.2.29.	Madagaskar			2.2.2.29.
			2.2.2.30.	Malawi			2.2.2.30.
			2.2.2.31.	Mali			2.2.2.31.
			2.2.2.32.	Mauretanien			2.2.2.32.
			2.2.2.33.	Mauritius			2.2.2.33.
			2.2.2.34.	Marokko			2.2.2.34.
			2.2.2.35.	Mozambique			2.2.2.35.
			2.2.2.36.	Namibia			2.2.2.36.
			2.2.2.37.	Niger			2.2.2.37.
			2.2.2.38.	Nigeria			2.2.2.38.
			2.2.2.39.	Rwanda			2.2.2.39.
			2.2.2.40.	São Tomé og Príncipe			2.2.2.40.
			2.2.2.41.	Senegal			2.2.2.41.
			2.2.2.42.	Seychellerne			2.2.2.42.
			2.2.2.43.	Sierra Leone			2.2.2.43.
			2.2.2.44.	Somalia			2.2.2.44.
			2.2.2.45.	Sydafrika			2.2.2.45.
			2.2.2.46.	Sudan			2.2.2.46.
			2.2.2.47.	Sydsudan			2.2.2.47.
			2.2.2.48.	Swaziland			2.2.2.48.
			2.2.2.49.	Togo			2.2.2.49.
			2.2.2.50.	Tunesien			2.2.2.50.
			2.2.2.51.	Uganda			2.2.2.51.
			2.2.2.52.	Tanzania			2.2.2.52.
			2.2.2.53.	Vestsahara			2.2.2.53.
			2.2.2.54.	Zambia			2.2.2.54.
			2.2.2.55.	Zimbabwe			2.2.2.55.
			2.2.2.56.	Andet land i Afrika			2.2.2.56.
		2.2.3.	Et land i Vestindien, Syd- eller Mellemamerika			2.2.3.	2.2.3.
			2.2.3.01.	Antigua og Barbuda			2.2.3.01.
			2.2.3.02.	Argentina			2.2.3.02.
			2.2.3.03.	Aruba			2.2.3.03.
			2.2.3.04.	Bahamas			2.2.3.04.
			2.2.3.05.	Barbados			2.2.3.05.
			2.2.3.06.	Belize			2.2.3.06.
			2.2.3.07.	Bolivia			2.2.3.07.
			2.2.3.08.	Brasilien			2.2.3.08.
			2.2.3.09.	Chile			2.2.3.09.
			2.2.3.10.	Columbia			2.2.3.10.
			2.2.3.11.	Costa Rica			2.2.3.11.
			2.2.3.12.	Cuba			2.2.3.12.
			2.2.3.13.	Curaçao			2.2.3.13.
			2.2.3.14.	Dominica			2.2.3.14.
			2.2.3.15.	Den Dominikanske Republik			2.2.3.15.
			2.2.3.16.	Ecuador			2.2.3.16.
			2.2.3.17.	El Salvador			2.2.3.17.
			2.2.3.18.	Grenada			2.2.3.18.
			2.2.3.19.	Guatemala			2.2.3.19.
			2.2.3.20.	Guyana			2.2.3.20.
			2.2.3.21.	Haiti			2.2.3.21.
			2.2.3.22.	Honduras			2.2.3.22.
			2.2.3.23.	Jamaica			2.2.3.23.
			2.2.3.24.	Mexico			2.2.3.24.
			2.2.3.25.	Nicaragua			2.2.3.25.
			2.2.3.26.	Panama			2.2.3.26.
			2.2.3.27.	Paraguay			2.2.3.27.
			2.2.3.28.	Peru			2.2.3.28.
			2.2.3.29.	Saint Kitts og Nevis			2.2.3.29.
			2.2.3.30.	Santa Lucia			2.2.3.30.
			2.2.3.31.	Sint-Maarten			2.2.3.31.
			2.2.3.32.	Saint Vincent og Grenadinerne			2.2.3.32.
			2.2.3.33.	Surinam			2.2.3.33.
			2.2.3.34.	Trinidad og Tobago			2.2.3.34.
			2.2.3.35.	Uruguay			2.2.3.35.
			2.2.3.36.	Venezuela			2.2.3.36.
			2.2.3.37.	Andet land i Vestindien, Syd- eller Mellemamerika			2.2.3.37.
		2.2.4.	Et land i Nordamerika			2.2.4.	2.2.4.
			2.2.4.01.	Canada			2.2.4.01.
			2.2.4.02.	USA			2.2.4.02.
			2.2.4.03.	Andet land i Nordamerika			2.2.4.03.
		2.2.5.	Et land i Asien			2.2.5.	2.2.5.
			2.2.5.01.	Afghanistan			2.2.5.01.
			2.2.5.02.	Armenien			2.2.5.02.
			2.2.5.03.	Aserbajdsjan			2.2.5.03.
			2.2.5.04.	Bahrain			2.2.5.04.
			2.2.5.05.	Bangladesh			2.2.5.05.
			2.2.5.06.	Bhutan			2.2.5.06.
			2.2.5.07.	Negara Brunei Darussalam			2.2.5.07.
			2.2.5.08.	Cambodja			2.2.5.08.
			2.2.5.09.	Kina			2.2.5.09.
			2.2.5.10.	Georgien			2.2.5.10.
			2.2.5.11.	Indien			2.2.5.11.
			2.2.5.12.	Indonesien			2.2.5.12.
			2.2.5.13.	Irak			2.2.5.13.
			2.2.5.14.	Iran			2.2.5.14.
			2.2.5.15.	Israel			2.2.5.15.
			2.2.5.16.	Japan			2.2.5.16.
			2.2.5.17.	Jordan			2.2.5.17.
			2.2.5.18.	Kasakhstan			2.2.5.18.
			2.2.5.19.	Nordkorea			2.2.5.19.
			2.2.5.20.	Sydkorea			2.2.5.20.
			2.2.5.21.	Kuwait			2.2.5.21.
			2.2.5.22.	Kirgisistan			2.2.5.22.
			2.2.5.23.	Laos			2.2.5.23.
			2.2.5.24.	Libanon			2.2.5.24.
			2.2.5.25.	Malaysia			2.2.5.25.
			2.2.5.26.	Maldiverne			2.2.5.26.
			2.2.5.27.	Mongoliet			2.2.5.27.
			2.2.5.28.	Myanmar/Burma			2.2.5.28.
			2.2.5.29.	Nepal			2.2.5.29.
			2.2.5.30.	Oman			2.2.5.30.
			2.2.5.31.	Pakistan			2.2.5.31.
			2.2.5.32.	Filippinerne			2.2.5.32.
			2.2.5.33.	Qatar			2.2.5.33.
			2.2.5.34.	Saudi-Arabien			2.2.5.34.
			2.2.5.35.	Singapore			2.2.5.35.
			2.2.5.36.	Sri Lanka			2.2.5.36.
			2.2.5.37.	Syrien			2.2.5.37.
			2.2.5.38.	Taiwan			2.2.5.38.
			2.2.5.39.	Tadsjikistan			2.2.5.39.
			2.2.5.40.	Thailand			2.2.5.40.
			2.2.5.41.	Timor-Leste			2.2.5.41.
			2.2.5.42.	Turkmenistan			2.2.5.42.
			2.2.5.43.	De Forenede Arabiske Emirater			2.2.5.43.
			2.2.5.44.	Usbekistan			2.2.5.44.
			2.2.5.45.	Vietnam			2.2.5.45.
			2.2.5.46.	Palæstina			2.2.5.46.
			2.2.5.47.	Yemen			2.2.5.47.
			2.2.5.48.	Andet land i Asien			2.2.5.48.
		2.2.6.	Et land i Oceanien			2.2.6.	2.2.6.
			2.2.6.01.	Australien			2.2.6.01.
			2.2.6.02.	Mikronesiens Forenede Stater			2.2.6.02.
			2.2.6.03.	Fiji			2.2.6.03.
			2.2.6.04.	Kiribati			2.2.6.04.
			2.2.6.05.	Marshalløerne			2.2.6.05.
			2.2.6.06.	Nauru			2.2.6.06.
			2.2.6.07.	New Zealand			2.2.6.07.
			2.2.6.08.	Palau			2.2.6.08.
			2.2.6.09.	Papua Ny Guinea			2.2.6.09.
			2.2.6.10.	Samoa			2.2.6.10.
			2.2.6.11.	Salomonøerne			2.2.6.11.
			2.2.6.12.	Tonga			2.2.6.12.
			2.2.6.13.	Tuvalu			2.2.6.13.
			2.2.6.14.	Vanuatu			2.2.6.14.
			2.2.6.15.	Andet land i Oceanien			2.2.6.15.
3.	Statsløs				3.	3.	3.
4.	Ikke oplyst				4.	4.	4.

Opdelingerne for »statsborgerskabsland« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Fortegnelsen over lande i opdelingen »statsborgerskabsland« anvendes kun til statistiske formål.

Variabel: Hvorvidt personen har boet i udlandet, og år for ankomst til landet (1980 eller senere)

Ankomståret sættes til det kalenderår, hvor personen senest etablerede sædvanlig bopæl i landet. Året for seneste ankomst til landet angives frem for første ankomst (dvs. variablen »år for ankomst til landet« giver ingen oplysninger om afbrudte ophold).

Opdelingen »år for ankomst til landet 2010 eller senere« fokuserer på nyere international ud- og indvandring efter 2010.

År for ankomst til landet 2010 eller senere		YAT.
0.	I alt	0.
1.	Personen har boet i udlandet og er ankommet i 2010 eller senere	1.
2.	Har boet i udlandet og ankom i 2009 eller før eller har aldrig boet i udlandet	2.
3.	Ikke oplyst	3.

Opdelingen »år for ankomst til landet 2010 eller senere« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Opdelingen »år for ankomst til landet 1980 eller senere« fokuserer på international ud- og indvandring efter 1980.

Oplysningerne for 2021 skal henvise til forløbet mellem 1. januar 2021 og referencedatoen.

År for ankomst til landet 1980 eller senere				YAE.L.	YAE.H.
0.	I alt			0.	0.
1.	Personen har boet i udlandet og er ankommet i 1980 eller senere			1.	1.
	1.1.	2020 til 2021		1.1.	1.1.
		1.1.1.	2021		1.1.1.
		1.1.2.	2020		1.1.2.
	1.2.	2015 til 2019		1.2.	1.2.
		1.2.1.	2019		1.2.1.
		1.2.2.	2018		1.2.2.
		1.2.3.	2017		1.2.3.
		1.2.4.	2016		1.2.4.
		1.2.5.	2015		1.2.5.
	1.3.	2010 til 2014		1.3.	1.3.
		1.3.1.	2014		1.3.1.
		1.3.2.	2013		1.3.2.
		1.3.3.	2012		1.3.3.
		1.3.4.	2011		1.3.4.
		1.3.5.	2010		1.3.5.
	1.4.	2005 til 2009		1.4.	1.4.
		1.4.1.	2009		1.4.1.
		1.4.2.	2008		1.4.2.
		1.4.3.	2007		1.4.3.
		1.4.4.	2006		1.4.4.
		1.4.5.	2005		1.4.5.
	1.5.	2000 til 2004		1.5.	1.5.
	1.6.	1995 til 1999		1.6.	1.6.
	1.7.	1990 til 1994		1.7.	1.7.
	1.8.	1985 til 1989		1.8.	1.8.
	1.9.	1980 til 1984		1.9.	1.9.
2.	Har boet i udlandet og ankom i 1979 eller før eller har aldrig boet i udlandet			2.	2.
3.	Ikke oplyst			3.	3.

Opdelingen »år for ankomst til landet 1980 eller senere« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: Tidligere sædvanlig bopæl og dato for ankomst til nuværende bopæl eller sædvanlig bopæl et år før tællingen

Forholdet mellem den nuværende sædvanlige bopæl og den sædvanlige bopæl et år før tællingen skal indberettes.

I opdelingen »sædvanlig bopæl et år før tællingen« skal en eventuel bopælsændring henvise til tidsforløbet mellem et år før referencedatoen og referencedatoen. Flytning inden for samme LAU2-område anses også som flytning inden for samme NUTS 3-område.

Børn under et år klassificeres under »ikke relevant« (ROY.4.).

Lande, der indsamler oplysninger om variablen »tidligere sædvanlig bopæl og dato for ankomst til nuværende bopæl«, skal klassificere alle personer, som har skiftet sædvanlig bopæl mere end én gang i løbet af året forud for referencedatoen, i overensstemmelse med deres tidligere sædvanlige bopæl, dvs. den sædvanlige bopæl, fra hvilken de flyttede til deres nuværende sædvanlige bopæl.

Sædvanlig bopæl et år før tællingen				ROY.
0.	I alt			0.
1.	Sædvanlig bopæl uændret			1.
2.	Sædvanlig bopæl ændret			2.
	2.1.	Flytning inden for det indberettende land		2.1.
		2.1.1.	Sædvanlig bopæl et år før tællingen inden for samme NUTS 3-område som nuværende sædvanlige bopæl	2.1.1.
		2.1.2.	Sædvanlig bopæl et år før tællingen uden for NUTS 3-området for nuværende sædvanlige bopæl	2.1.2.
	2.2.	Tilflytning fra land uden for det indberettende land		2.2.
3.	Ikke oplyst			3.
4.	Ikke relevant			4.

Opdelingen »sædvanlig bopæl et år før tællingen« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: Familiestatus

Kernefamilien defineres i snæver betydning, dvs. som to eller flere personer, som tilhører samme husstand, og som er i familie som ægtemand og hustru, som partnere i et registreret partnerskab, som partnere i et samlivsforhold eller som forælder og barn. Således omfatter en familie et par uden børn eller et par med et eller flere børn eller en enlig forælder med et eller flere børn. Dette familiebegreb begrænser forholdene mellem børn og voksne til direkte slægtsskabsforhold (i første grad), dvs. mellem forældre og børn.

Barn (søn/datter) henviser til en søn eller datter i blodets bånd, en stedsøn/steddatter eller en adoptivsøn/adoptivdatter (uanset alder eller civilstatus), som har sin sædvanlige bopæl på samme husstand som mindst en af forældrene, og som ikke har nogen partner eller egne børn på samme husstand. Plejebørn er ikke omfattet. En søn eller datter, som bor sammen med en ægtefælle, en registreret partner, en partner i et samlivsforhold eller med et eller flere egne børn, anses ikke for at være et barn. Et barn, som skifter mellem to husstande (f.eks. hvis dets forældre er skilt), skal anse den husstand, hvor det tilbringer størstedelen af tiden, som sin sædvanlige husstand. Hvis der tilbringes lige lang tid med begge forældre, anses husstanden for at være der, hvor barnet overnatter på tællingstidspunktet, eller alternativt den husstand, hvor barnet har sin lovlige eller registrerede bopæl.

»Partnere« omfatter ægtepar, par i registrerede partnerskaber og par, som lever i samlivsforhold. »Registreret partnerskab« er defineret i de tekniske specifikationer for variablen »civilstand«.

To personer anses for at være partnere i et »samlivsforhold«, når de

—	tilhører samme husstand og

—	har et ægteskabslignende forhold til hinanden og

—	ikke er gift med eller har indgået registreret partnerskab med hinanden.

»Husstande uden forældregenerationen« (husstande, der består af en bedsteforælder eller bedsteforældre og et eller flere børnebørn, men ikke disse børnebørns forældre) er ikke omfattet af definitionen af en familie.

Familiestatus				FST.L.	FST.M.	FST.H.
0.	I alt			0.	0.	0.
1.	Partnere			1.	1.	1.
	1.1.	Personer i ægteskabsforhold eller registreret partnerskab			1.1.	1.1.
		1.1.1.	Personer i ægteskab eller registreret partnerskab med partner af modsat køn			1.1.1.
		1.1.2.	Personer i ægteskab eller registreret partnerskab med partner af samme køn			1.1.2.
	1.2.	Partnere i et samlivsforhold			1.2.	1.2.
2.	Enlige forældre			2.	2.	2.
3.	Sønner/døtre			3.	3.	3.
	3.1.	Ikke af enlig forælder			3.1.	3.1.
	3.2.	Af enlig forælder			3.2.	3.2.
4.	Ikke oplyst			4.	4.	4.
5.	Ikke relevant — ikke i kernefamilie			5.	5.	5.

Opdelingerne for »familiestatus« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: Type kernefamilie

Specifikationerne for familiebegreber og definitionerne af udtrykkene »kernefamilie«, »barn«, »par« og »samlivsforhold«, som er angivet under variablen »familiestatus«, finder også anvendelse på variablen »type kernefamilie«.

Type kernefamilie				TFN.L.	TFN.H.
0.	I alt			0.	0.
1.	Familier med ægtepar eller med par i registreret partnerskab			1.	1.
	1.1.	Familier med ægtepar eller med par i registreret partnerskab uden hjemmeboende børn			1.1.
		1.1.1.	Familier med par, som er ægtemand/hustru		1.1.1.
		1.1.2.	Familier med ægtepar eller med par i registreret partnerskab af samme køn		1.1.2.
	1.2.	Familier med ægtepar eller med par i registreret partnerskab med mindst et hjemmeboende barn under 25			1.2.
		1.2.1.	Familier med par, som er ægtemand/hustru		1.2.1.
		1.2.2.	Familier med ægtepar eller med par i registreret partnerskab af samme køn		1.2.2.
	1.3.	Familier med ægtepar eller med par i registreret partnerskab, hvor yngste hjemmeboende søn/datter er 25 år eller derover			1.3.
		1.3.1.	Familier med par, som er ægtemand/hustru		1.3.1.
		1.3.2.	Familier med ægtepar eller med par i registreret partnerskab af samme køn		1.3.2.
2.	Familier med par i et samlivsforhold			2.	2.
	2.1.	Par i et samlivsforhold uden hjemmeboende børn			2.1.
	2.2.	Par i et samlivsforhold med mindst et hjemmeboende barn under 25			2.2.
	2.3.	Par i et samlivsforhold, hvor yngste hjemmeboende søn/datter er 25 år eller derover			2.3.
3.	Familier med en enlig far			3.	3.
	3.1.	Familier med en enlig far med mindst et hjemmeboende barn under 25			3.1.
	3.2.	Familier med en enlig far, hvor yngste hjemmeboende søn/datter er 25 år eller derover			3.2.
4.	Familier med en enlig mor			4.	4.
	4.1.	Familier med en enlig mor med mindst et hjemmeboende barn under 25			4.1.
	4.2.	Familier med en enlig mor, hvor yngste hjemmeboende søn/datter er 25 år eller derover			4.2.

Opdelingerne for »type kernefamilie« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »kernefamilier«.

Variabel: størrelse af kernefamilie

Den definition af udtrykket »kernefamilie«, som er angivet under variablen »familiestatus«, finder også anvendelse på variablen »størrelse af kernefamilie«.

Størrelse af kernefamilie			SFN.
0.	I alt		0.
1.	2 personer		1.
2.	3-5 personer		2.
	2.1.	3 personer	2.1.
	2.2.	4 personer	2.2.
	2.3.	5 personer	2.3.
3.	6 eller flere personer		3.
	3.1.	6-10 personer	3.1.
	3.2.	11 eller flere personer	3.2.

Opdelingerne for »størrelse af kernefamilie« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »kernefamilier«.

Variabel: husstandsstatus

Medlemsstater skal anvende »husholdningsbegrebet« til at kortlægge private husstande eller, hvis dette ikke er muligt, »husstandsbopælsbegrebet«.

1.   Husholdningsbegrebet

I overensstemmelse med husholdningsbegrebet er en privat husstand enten:

a)	en enpersonshusstand, dvs. en person, som bor alene i en separat boligenhed, eller som i egenskab af logerende bebor et eller flere separat(e) rum i en boligenhed, men som ikke sammen med andre beboere i boligenheden udgør en flerpersonershusstand som defineret nedenfor, eller

b)	en flerpersonershusstand, dvs. en gruppe af to eller flere personer, som sammen bebor hele eller en del af boligenheden og forsørger sig selv med fødevarer og eventuelle andre fornødenheder. Gruppens medlemmer kan i større eller mindre udstrækning dele deres indkomster.

2.   Husstandsbopælsbegrebet

Ifølge husstandsbopælsbegrebet anses alle personer, der bor i en boligenhed, som medlemmer af samme husstand, således at der er én husstand pr. beboet boligenhed. Derfor er antallet af beboede boligenheder og antallet af husstande i dem samt boligenhedernes og husstandenes beliggenhed identiske efter husstandsbopælsbegrebet.

Kategorien »personer, der bor i en privat husstand«, omfatter »personer i en kernefamilie« (HST.M. og HST.H.1.1.) og »personer ikke i en kernefamilie« (HST.M. og HST.H. 1.2.). Kategorien »personer i kernefamilie« omfatter alle personer, som tilhører en privat husstand, som indeholder en kernefamilie, som de er medlem af. »Personer ikke i kernefamilie« omfatter alle personer, som enten tilhører en ikke-familiehusstand eller en familiehusstand, uden at være medlem af en kernefamilie i den pågældende husstand

En ikke-familiehusstand kan være en enpersonshusstand (personen »bor alene« (HST.H.1.2.1.)) eller en flerpersonershusstand uden nogen kernefamilie. Kategorien »bor ikke alene« (HST.H.1.2.2.) omfatter personer, som enten bor i en flerpersonershusstand uden nogen kernefamilie eller i en familiehusstand uden at være medlem af nogen kernefamilie i den pågældende husstand.

En institutionel husstand omfatter personer, hvis behov for husly og underhold ydes af en institution. Ved institution forstås en retlig enhed, som tilbyder langvarig beboelse og tjenesteydelser til en gruppe af personer. Institutioner har almindeligvis fælles faciliteter, som deles af beboerne (bad, opholdsrum, spisesal, sovesal osv.).

»Hjemløse personer« (HST.M. 2.2. og HST.H.2.2.) er personer, som bor på gaden uden et tag over hovedet, som ville falde ind under betegnelsen bolig (primær hjemløshed), eller personer, som ofte flytter mellem midlertidige indkvarteringer (sekundær hjemløshed).

Husstandsstatus				HST.L.	HST.M.	HST.H.
0.	I alt			0.	0.	0.
1.	Personer, der bor i en privat husstand			1.	1.	1.
	1.1.	Personer i kernefamilie			1.1.	1.1.
	1.2.	Personer ikke i kernefamilie			1.2.	1.2.
		1.2.1.	Bor alene			1.2.1.
		1.2.2.	Bor ikke alene			1.2.2.
	1.3.	Personer, der bor i en privat husstand, hvor kategorien ikke er angivet			1.3.	1.3.
2.	Personer, der ikke bor i en privat husstand			2.	2.	2.
	2.1.	Personer i en institutionel husstand			2.1.	2.1.
	2.2.	Personer, der ikke bor i en privat husstand (herunder hjemløse personer), hvor kategorien ikke er angivet			2.2.	2.2.

Opdelingerne for »husstandsstatus« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: type privat husstand

Specifikationerne for husstandsbegrebet, som er angivet under variablen »husstandsstatus«, finder også anvendelse på variablen »type privat husstand«.

»Husstande med par« omfatter husstande med ægtepar, husstande med par i registrerede partnerskaber og husstande med par, som lever i samlivsforhold.

Type privat husstand				TPH.L.	TPH.H.
0.	I alt			0.	0.
1.	Ikke-familiehusstand			1.	1.
	1.1.	Enpersonshusstand		1.1.	1.1.
	1.2.	Flerpersonershusstand		1.2.	1.2.
2.	Enfamiliehusstand			2.	2.
	2.1.	Husstande med par			2.1.
		2.1.1.	Par uden hjemmeboende børn		2.1.1.
		2.1.2.	Par med mindst et hjemmeboende barn under 25		2.1.2.
		2.1.3.	Par, hvor yngste hjemmeboende søn/datter er 25 år eller derover		2.1.3.
	2.2.	Husstande med en enlig far			2.2.
		2.2.1.	Husstande med en enlig far med mindst et hjemmeboende barn under 25		2.2.1.
		2.2.2.	Husstande med en enlig far, hvor yngste hjemmeboende søn/datter er 25 år eller derover		2.2.2.
	2.3.	Husstande med en enlig mor			2.3.
		2.3.1.	Husstande med en enlig mor med mindst et hjemmeboende barn under 25		2.3.1.
		2.3.2.	Husstande med en enlig mor, hvor yngste hjemmeboende søn/datter er 25 år eller derover		2.3.2.
3.	Husstande med to eller flere familier			3.	3.

Opdelingerne for »type privat husstand« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »private husstande«.

Variabel: størrelse af privat husstand

Specifikationerne for husstandsbegrebet, som er angivet under variablen »husstandsstatus«, finder også anvendelse på variablen »størrelse af privat husstand«.

Størrelse af privat husstand			SPH.
0.	I alt		0.
1.	1 person		1.
2.	2 personer		2.
3.	3-5 personer		3.
	3.1.	3 personer	3.1.
	3.2.	4 personer	3.2.
	3.3.	5 personer	3.3.
4.	6-10 personer		4.
5.	11 personer eller derover		5.

Opdelingerne for »størrelse af privat husstand« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »private husstande«.

Variabel: boligforhold

Variablen »boligforhold« omfatter hele befolkningen og henviser til den type af bolig, som en person har som sin sædvanlige bopæl på tællingstidspunktet. Dette omfatter alle personer, som på tællingstidspunktet har sædvanlig bopæl i forskellige boligtyper eller ikke har en sædvanlig bopæl og midlertidigt opholder sig i en bestemt type bolig eller ikke har tag over hovedet eller bor på gaden eller i nødindkvartering.

Beboere er personer med sædvanlig bopæl de steder, som er angivet i den relevante kategori.

»Konventionelle boliger« er konstruktionsmæssigt separate og uafhængige lokaler på faste steder, som er beregnet til permanent menneskelig beboelse, og som på referencedatoen

a)	anvendes som bopæl eller

b)	står tomme eller

c)	er forbeholdt årstidsbestemt eller sekundær anvendelse.

»Separat« betyder omgivet af vægge og dækket af et tag eller loft, således at en eller flere personer kan bo for sig selv. »Uafhængig« betyder direkte adgang fra en gade eller trappeopgang, korridor, svalegang eller jordniveau.

»Andre boligenheder« er hytter, skure, campingvogne, husbåde, lader, møller, huler eller andre former for tag over hovedet, der anvendes til menneskelig beboelse på tællingstidspunktet, uanset om de er beregnet til menneskelig beboelse.

»Kollektive boliger« er lokaler, som er beregnet til at huse store grupper af enkeltpersoner eller flere husstande, og som bruges som sædvanlig bopæl for mindst en person på tællingstidspunktet.

»Beboede konventionelle boliger«, andre boligenheder og kollektive boliger betegnes tilsammen »boliger«. En »bolig« skal være den sædvanlige bopæl for mindst en person.

Summen af beboede konventionelle boliger og andre beboelsesenheder udgør »bogligenheder«.

Hjemløse (personer, som ikke har sædvanlig bopæl i nogen boligkategori) er personer, som bor på gaden uden et tag over hovedet, som ville falde ind under betegnelsen bolig (primær hjemløshed), eller personer, som ofte flytter mellem midlertidige indkvarteringer (sekundær hjemløshed).

Boligforhold			HAR.
0.	I alt		0.
1.	Beboere, der bor i en konventionel bolig eller i en kollektiv bolig		1.
	1.1.	Beboere, der bor i en konventionel bolig	1.1.
	1.2.	Beboere, der bor i en kollektiv bolig	1.2.
2.	Beboere, der bor i en anden boligenhed og hjemløse		2.
3.	Ikke oplyst		3.

Opdelingerne for »boligforhold« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: husstandens ejerstatus

Variablen »husstandens ejerstatus« henviser til ejermæssige forhold, under hvilke en privat husstand bebor hele eller dele af boligenheden.

Husstande, som er i færd med at tilbagebetale prioritetsgæld i boligenheder, som de bebor, eller på sigt erhverve deres boligenhed efter andre finansielle ordninger, klassificeres i kategorien »husstande, hvor mindst et medlem er ejer af hele eller dele af boligenheden« (TSH.1.).

Husstande, hvor mindst et medlem er ejer af boligenheden, og mindst et medlem er lejer af hele eller dele af boligenheden, klassificeres under kategorien »husstande, hvor mindst et medlem er ejer af hele eller dele af boligenheden« (TSH.1.).

Husstandens ejerstatus		TSH.
0.	I alt	0.
1.	Husstande, hvor mindst et medlem er ejer af hele eller dele af boligenheden	1.
2.	Husstande, hvor mindst et medlem er lejer af hele eller dele af boligenheden (og intet andet medlem er ejer)	2.
3.	Husstande, der bebor hele eller dele af en boligenhed i henhold til en anden form for rådighedsret	3.
4.	Ikke oplyst	4.

Opdelingerne for »husstandens ejerstatus« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »private husstande«.

Variabel: boligtype

En bolig er beboelse, som er den sædvanlige bopæl for mindst en person. Udtrykkene »konventionelle boliger«, »andre boligenheder« og »kollektive boliger« er defineret under variablen »boligforhold«.

Boligtype		TLQ.
0.	I alt	0.
1.	Beboede konventionelle boliger	1.
2.	Andre boligenheder	2.
3.	Kollektive boliger	3.
4.	Ikke oplyst	4.

Opdelingen »boligtype« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »boliger«.

Variabel: beboede/ikke-beboede konventionelle boliger

»Beboede konventionelle boliger« er konventionelle boliger, hvor en eller flere personer på tællingstidspunktet har deres sædvanlige bopæl. »Ubeboede konventionelle boliger« er konventionelle boliger, hvor ingen på tællingstidspunktet har sædvanlig bopæl.

Boliger forbeholdt årstidsbestemt eller sekundær anvendelse, tomme boliger samt konventionelle boliger med personer, som ikke indgår i tællingen, klassificeres under kategorien »ubeboede konventionelle boliger« (OCS.2.).

Beboede/ikke-beboede konventionelle boliger		OCS.
0.	I alt	0.
1.	Beboede konventionelle boliger	1.
2.	Ubeboede konventionelle boliger	2.
3.	Ikke oplyst	3.

Opdelingerne for »beboede/ikke beboede konventionelle boliger« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: ejerform (ejermæssige forhold i forbindelse med boligens beboelse)

Variablen »ejerform« henviser til boligens ejerform og vedrører ikke den grund, som boligen ligger på. Den er beregnet til at vise de ejermæssige forhold i forbindelse med boligens beboelse.

»Ejerbolig« er en bolig, hvor mindst en af boligens beboere ejer hele eller dele af boligen.

»Lejerbolig« er en bolig, hvor mindst en af boligens beboere betaler husleje for at bebo boligen, og hvor ingen beboere ejer hele eller dele af boligen.

Ubeboede konventionelle boliger klassificeres under »ikke relevant« (OWS.5.).

Ejerform		OWS.
0.	I alt	0.
1.	Ejerboliger	1.
2.	Lejeboliger	2.
3.	Boliger med andre ejerformer	3.
4.	Ikke oplyst	4.
5.	Ikke relevant	5.

Opdelingen »ejerform« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: Antal beboere

Antallet af beboere i en boligenhed er lig med det antal personer, som har deres sædvanlige bopæl der.

Antal beboere				NOC.
0.	I alt			0.
1.	1 person			1.
2.	2 personer			2.
3.	3-5 personer			3.
	3.1.	3 personer		3.1.
	3.2.	4 personer		3.2.
	3.3	5 personer		3.3.
4.	6 eller flere personer			4.
	4.1.	6-10 personer		4.1.
		4.1.1.	6 personer	4.1.1.
		4.1.2.	7 personer	4.1.2.
		4.1.3.	8 personer	4.1.3.
		4.1.4.	9 personer	4.1.4.
		4.1.5.	10 personer	4.1.5.
	4.2.	11 personer eller derover		4.2.

Opdelingerne for »antal beboere« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »beboede konventionelle boliger«.

Variabel: udnyttet areal og/eller antal rum i boligenheder

Udnyttet areal defineres som:

—	areal målt inden for ydervæggene fratrukket ubeboelige kældre og loftsrum og, i bygninger med flere boliger, alle fællesområder eller

—	det samlede areal, der udgøres af rum, som er omfattet af begrebet »rum«.

Et »rum« defineres som et område i en boligenhed, der er omgivet af vægge, som går fra gulv til loft eller tag, med tilstrækkelig plads til at rumme en seng for en voksen (mindst 4 kvadratmeter), og hvor loftshøjden overvejende er mindst 2 meter.

Medlemsstaterne skal indberette »det udnyttede areal« eller, hvis dette ikke er muligt, antallet af rum.

Udnyttet areal		UFS.
0.	I alt	0.
1.	Under 30 kvadratmeter	1.
2.	30 — under 40 kvadratmeter	2.
3.	40 — under 50 kvadratmeter	3.
4.	50 — under 60 kvadratmeter	4.
5.	60 — under 80 kvadratmeter	5.
6.	80 — under 100 kvadratmeter	6.
7.	100 — under 120 kvadratmeter	7.
8.	120 — under 150 kvadratmeter	8.
9.	150 kvadratmeter og derover	9.
10.	Ikke oplyst	10.

Opdelingen »udnyttet areal« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Antal rum		NOR.
0.	I alt	0.
1.	1 rum	1.
2.	2 rum	2.
3.	3 rum	3.
4.	4 rum	4.
5.	5 rum	5.
6.	6 rum	6.
7.	7 rum	7.
8.	8 rum	8.
9.	9 rum eller derover	9.
10.	Ikke oplyst	10.

Opdelingen »antal rum« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: beboelsestæthed

Variablen »beboelsestæthed« angiver forholdet mellem det udnyttede areal i kvadratmeter eller antallet af rum og antallet af beboere som specificeret under variablen »antal beboere«. Medlemsstaterne skal indberette beboelsestætheden målt i forhold til det »udnyttede areal« eller, hvis dette ikke er muligt, »antal rum«.

Beboelsestæthed (udnyttet areal)		DFS.
0.	I alt	0.
1.	Under 10 kvadratmeter pr. beboer	1.
2.	10 — under 15 kvadratmeter pr. beboer	2.
3.	15 — under 20 kvadratmeter pr. beboer	3.
4.	20 — under 30 kvadratmeter pr. beboer	4.
5.	30 — under 40 kvadratmeter pr. beboer	5.
6.	40 — under 60 kvadratmeter pr. beboer	6.
7.	60 — under 80 kvadratmeter pr. beboer	7.
8.	80 kvadratmeter og derover pr. beboer	8.
9.	Ikke oplyst	9.

Opdelingen »beboelsestæthed (udnyttet areal)« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »beboede konventionelle boliger«.

Beboelsestæthed (antal rum)		DRM.
0.	I alt	0.
1.	Under 0,5 rum pr. beboer	1.
2.	0,5 — mindre end 1,0 rum pr. beboer	2.
3.	1,0 — mindre end 1,25 rum pr. beboer	3.
4.	1,25 — mindre end 1,5 rum pr. beboer	4.
5.	1,5 — mindre end 2,0 rum pr. beboer	5.
6.	2,0 — mindre end 2,5 rum pr. beboer	6.
7.	2,5 — mindre end 3,0 rum pr. beboer	7.
8.	3,0 rum eller derover pr. beboer	8.
9.	Ikke oplyst	9.

Opdelingen »beboelsestæthed (antal rum)« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »beboede konventionelle boliger«.

Variabel: vandforsyning

Det erkendes, at det for en række medlemsstater, hvor der foreligger dokumentation på basis af tidligere tællinger, administrative datakilder eller data fra stikprøveundersøgelser, kan antages, at stort set alle konventionelle boliger har indlagt vand. For disse medlemsstater kan alle konventionelle boliger derfor kodes som WSS.1 — »indlagt vand i konventionel bolig«. Hvis medlemsstater vælger denne løsning, skal de bekræfte denne antagelse og forklare den i metadataene.

Vandforsyning		WSS.
0.	I alt	0.
1.	Indlagt vand i konventionel bolig	1.
2.	Ikke indlagt vand i konventionel bolig	2.
3.	Ikke oplyst	3.

Opdelingen »vandforsyning« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: toiletforhold

Det erkendes, at det for en række medlemsstater, hvor der foreligger dokumentation på basis af tidligere tællinger, administrative datakilder eller data fra stikprøveundersøgelser, kan antages, at næsten alle konventionelle boliger har toilet. For disse medlemsstater kan alle konventionelle boliger derfor kodes som TOI.1 — »skylletoilet i konventionel bolig«. Hvis medlemsstater vælger denne løsning, skal de bekræfte denne antagelse og forklare den i metadataene.

Toiletforhold		TOI.
0.	I alt	0.
1.	Skylletoilet i konventionel bolig	1.
2.	Ikke skylletoilet i konventionel bolig	2.
3.	Ikke oplyst	3.

Opdelingen »toiletforhold« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: badeforhold

Badeforhold vedrører enhver facilitet, som er beregnet til at vaske hele kroppen, herunder brusefaciliteter.

Det erkendes, at det for en række medlemsstater, hvor der foreligger dokumentation på basis af tidligere tællinger, administrative datakilder eller data fra stikprøveundersøgelser, kan antages, at næsten alle konventionelle boliger har bad. For disse medlemsstater kan alle konventionelle boliger derfor kodes som BAT.1 — »Fast bad eller brusekabine i konventionel bolig«. Hvis medlemsstater vælger denne løsning, skal de bekræfte denne antagelse og forklare den i metadataene.

Badeforhold		BAT.
0.	I alt	0.
1.	Fast bad eller brusekabine i konventionel bolig	1.
2.	Ikke fast bad eller brusekabine i konventionel bolig	2.
3.	Ikke oplyst	3.

Opdelingen »badeforhold« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: varmeforsyning

Konventionelle boliger anses for at have centralvarme, hvis varmen leveres fra et fjernvarmeværk eller fra et varmeanlæg, der er installeret i bygningen eller den konventionelle bolig, uanset energikildens art.

Det erkendes, at det for en række medlemsstater, hvor der foreligger dokumentation på basis af tidligere tællinger, administrative datakilder eller data fra stikprøveundersøgelser, kan antages, at næsten alle konventionelle boliger har centralvarme. For disse medlemsstater kan alle konventionelle boliger derfor kodes som TOH.1 — »centralvarme«. Hvis medlemsstater vælger denne løsning, skal de bekræfte denne antagelse og forklare den i metadataene.

Varmeforsyning		TOH.
0.	I alt	0.
1.	Centralvarme	1.
2.	Ingen centralvarme	2.
3.	Ikke oplyst	3.

Opdelingen »varmeforsyning« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: boliger efter bygningstype

Variablen »boliger efter bygningstype« henviser til antallet af boliger i den bygning, hvor boligen er.

En bygning anses for en bygning til andre formål end beboelse, hvis dens formål hovedsagelig ikke er til beboelse (industri- og erhvervsbygninger, kontorbygninger, fabrikker), men kun indeholder meget få boliger, f.eks. til portner eller bolig til en ansat.

Boliger efter bygningstype			TOB.
0.	I alt		0.
1.	Konventionelle boliger i etagebyggeri		1.
	1.1.	Konventionelle boliger i bygninger med en enkelt bolig	1.1.
	1.2.	Konventionelle boliger i bygninger med to boliger	1.2.
	1.3.	Konventionelle boliger i bygninger med tre boliger eller derover	1.3.
2.	Konventionelle boliger i bygninger til andre formål end beboelse		2.
3.	Ikke oplyst		3.

Opdelingen »boliger efter bygningstype« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: boliger efter opførelsesperiode

Variablen »boliger efter opførelsesperiode« henviser til det år, hvor den bygning, som rummer boligen, blev fuldført.

Boliger efter opførelsesperiode		POC.
0.	I alt	0.
1.	Før 1919	1.
2.	1919-1945	2.
3.	1946-1960	3.
4.	1961-1980	4.
5.	1981-2000	5.
6.	2001-2010	6.
7.	2011-2015	7.
8.	2016 og senere	8.
9.	Ikke oplyst	9.

Opdelingen »boliger efter opførelsesperiode« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

---

(1)  Koderne »x.«, »x.x.« og »x.x.x.« afhænger af den NUTS-klassifikation, og koden »x.x.x.x.« af den LAU-klassifikation, som gælder for medlemsstaten pr. 1. januar 2021. »N« angiver den opdeling, der henviser til det nationale niveau.

(2)  I henhold til forordning (EF) nr. 1059/2003 skal NUTS-nomenklaturen anvendes i forbindelse med alle statistiske data, der er opdelt på regionale enheder, og som medlemsstaterne indsender til Kommissionen. For at der kan udarbejdes sammenlignelige regionale statistikker, skal data om de regionale enheder derfor være i overensstemmelse med NUTS-nomenklaturen. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(3)  Koderne »1.x.« og »1.x.x.« afhænger af den NUTS-klassifikation, som gælder for medlemsstaten pr. 1. januar 2021. »N« angiver den opdeling, der henviser til det nationale niveau.

(*1)  Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(*2)  Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.