Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D0689

    Rådets afgørelse (FUSP) 2017/689 af 11. april 2017 om ændring af afgørelse 2011/235/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran

    EUT L 99 af 12.4.2017, p. 21–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/689/oj

    12.4.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 99/21


    RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/689

    af 11. april 2017

    om ændring af afgørelse 2011/235/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

    under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 12. april 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/235/FUSP (1).

    (2)

    På grundlag af en gennemgang af afgørelse 2011/235/FUSP bør de restriktive foranstaltninger deri forlænges indtil den 13. april 2018.

    (3)

    Rådet har også besluttet, at oplysningerne vedrørende visse personer i bilaget til afgørelse 2011/235/FUSP bør ajourføres.

    (4)

    Afgørelse 2011/235/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Artikel 6, stk. 2, i afgørelse 2011/235/FUSP affattes således:

    »2.   Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 13. april 2018. Den gennemgås løbende. Den kan om nødvendigt forlænges eller ændres, hvis Rådet skønner, at målene i den ikke er nået.«

    Artikel 2

    Bilaget til afgørelse 2011/235/FUSP ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. april 2017.

    På Rådets vegne

    L. GRECH

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse 2011/235/FUSP af 12. april 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran (EUT L 100 af 14.4.2011, s. 51).


    BILAG

    Følgende oplysninger erstatter oplysningerne om nedenstående personer i bilaget til afgørelse 2011/235/FUSP.

     

    Navn

    Identificerende oplysninger

    Begrundelse

    Opført på listen den:

    »20.

    MOGHISSEH Mohammad (alias NASSERIAN)

     

    Dommer, leder af Teherans Revolutionsdomstol, afdeling 28. Anses også for at være ansvarlig for fordømmelser af medlemmer af bahaisamfundet. Han har behandlet de sager, der blev rejst efter valget. Han har afsagt langvarige fængselsdomme efter uretfærdige retssager til samfundsaktivister, politiske aktivister og journalister og adskillige dødsdomme til demonstranter, samfundsaktivister og politiske aktivister.

    12.4.2011

    22.

    MORTAZAVI Said

    Fødested: Meybod, Yazd (Iran)

    Fødselsdato: 1967

    Tidligere offentlig anklager i Teheran indtil august 2009. Som offentlig anklager i Teheran udstedte han en stående ordre, der blev brugt til at fængsle hundreder af aktivister, journalister og studerende. I januar 2010 blev han efter en parlamentarisk undersøgelse holdt direkte ansvarlig for at fængsle tre fanger, som efterfølgende døde under tilbageholdelsen. Han blev suspenderet fra embedet i august 2010, efter at det iranske retsvæsen havde undersøgt hans rolle i, at de tre mænd, der var fængslet på hans ordre efter valget, var afgået ved døden. I november 2014 blev hans rolle i interneredes dødsfald officielt anerkendt af de iranske myndigheder. Han blev den 19. august 2015 frikendt af en iransk domstol for anklager i forbindelse med tortur mod tre unge mænd og disses død på tilbageholdelsescentret i Kahrizak i 2009.

    12.4.2011

    23.

    PIR-ABASSI Abbas

     

    Dommer ved en afdeling for straffesager. Tidligere dommer ved Teherans Revolutionsdomstol, afdeling 26. Han var ansvarlig for retssagerne efter valget, han har afsagt langvarige fængselsdomme efter uretfærdige retssager mod menneskerettighedsaktivister og afsagt adskillige dødsdomme til demonstranter.

    12.4.2011

    25.

    SALAVATI Abdolghassem

     

    Dommer, leder af Teherans Revolutionsdomstol, afdeling 15. Dommer ved Teherans domstol. Ansvarlig for retssagerne efter valget og den dommer, der ledede skueprocesserne i sommeren 2009, hvor han dødsdømte to monarkister, der deltog i skueprocesserne. Han har idømt over hundrede politiske fanger, menneskerettighedsaktivister og demonstranter langvarige fængselsstraffe.

    12.4.2011

    33.

    ABBASZADEH-MESHKINI, Mahmoud

     

    Sekretær for Menneskerettighedsrådet. Tidligere guvernør i Ilamprovinsen. Indenrigsministeriets forhenværende politiske direktør. Han var som chef for Artikel 10-udvalget vedrørende Loven om Politiske Partiers og Gruppers Aktiviteter ansvarlig for at give tilladelse til demonstrationer og andre offentlige begivenheder og for at registrere politiske partier.

    I 2010 suspenderede han de aktiviteter, som to politiske reformpartier, der er knyttet til Mousavi — Islamic Iran Participation Front og Islamic Revolution Mujahedeen Organization — udfoldede.

    Han har siden 2009 konsekvent og konstant forbudt alle ikkestatslige forsamlinger og dermed nægtet den forfatningsmæssige ret til at protestere, hvilket har ført til mange anholdelser af fredelige demonstranter i strid med forsamlingsfriheden.

    I 2009 nægtede han også at give oppositionen tilladelse til at afholde en mindehøjtidelighed for de mennesker, der blev dræbt under protesterne i forbindelse med præsidentvalget.

    10.10.2011

    35.

    AKHARIAN Hassan

     

    Tidligere inspektør for afdeling 1 i Radjaishahrfængslet i Karadj. Flere tidligere fanger har berettet om hans anvendelse af tortur og om ordrer, som han gav for at hindre fangerne i at modtage lægehjælp. Ifølge en skriftlig beretning fra en fange i Radjaishahrfængslet slog alle fængselsbetjentene ham brutalt med Akharians fulde vidende. Der findes desuden mindst én beretning om en fanges død, nemlig Mohsen Beikvand, mens Akharian var inspektør.

    10.10.2011

    36.

    AVAEE Seyyed Ali-Reza (alias AVAEE Seyyed Alireza)

     

    Direktør for kontoret for særlige undersøgelser. Indtil juli 2016 viceindenrigsminister og leder af det offentlige register. Rådgiver for disciplinærdomstolen for dommere siden april 2014. Tidligere præsident for domstolene i Teheran. Han har som præsident for domstolene i Teheran været ansvarlig for krænkelser af menneskerettighederne, vilkårlige anholdelser, undertrykkelse af fangers rettigheder og forøgelse af antallet af henrettelser.

    10.10.2011

    38.

    FIRUZABADI, generalmajor, dr. Seyyed Hasan (alias FIRUZABADI, generalmajor, dr. Seyed Hassan; FIROUZABADI, generalmajor, dr. Seyyed Hasan; FIROUZABADI, generalmajor, dr. Seyed Hassan)

    Fødested: Mashad

    Fødselsdato: 3.2.1951

    Som tidligere stabschef for Irans væbnede styrker var han den øverste militære befalingsmand, der var ansvarlig for ledelsen af alle militære divisioner og politikker, herunder Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) og politiet. Styrker under hans formelle kommandovej gennemførte en brutal undertrykkelse af fredelige demonstranter og massetilbageholdelser.

    Desuden medlem af det øverste nationale sikkerhedsråd (SNSC) og Mæglernes Råd.

    10.10.2011

    39.

    GANJI Mostafa Barzegar

     

    Tidligere offentlig anklager i Qom. Er sandsynligvis ved at blive overført til en anden funktion. Han er ansvarlig for vilkårlig tilbageholdelse og mishandling af dusinvis af lovovertrædere i Qom. Han er medskyldig i alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang ved at bidrage til overdreven og stigende anvendelse af dødsstraf, hvilket har ført til en markant forøgelse af antallet af henrettelser siden årets begyndelse.

    10.10.2011

    40.

    HABIBI Mohammad Reza

     

    Leder af Justitsministeriets kontor i Yazd. Isfahans tidligere viceanklager. Er sandsynligvis ved at blive overført til en anden funktion. Medvirker i retssager, hvor de tiltalte nægtes en retfærdig rettergang — såsom Abdollah Fathi, der blev henrettet i maj 2011, efter at hans ret til at blive hørt og spørgsmålene vedrørende hans psykiske sundhed blev ignoreret af Habibi i retssagen mod ham i marts 2010. Han er derfor medskyldig i alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang ved at bidrage til overdreven og stigende anvendelse af dødsstraf og en markant forøgelse af antallet af henrettelser siden begyndelsen af 2011.

    10.10.2011

    41.

    HEJAZI Mohammad

    Fødested: Ispahan

    Fødselsdato: 1956

    General i Pasdaran og har spillet en hovedrolle i forbindelse med intimidering af og trusler mod Irans »fjender« og bombningen af kurdiske landsbyer i Irak. Tidligere chef for IRGC's Sarollahkorps i Teheran og tidligere chef for Basijstyrkerne og spillede en central rolle i forbindelse med overgrebene på demonstranter efter valget.

    10.10.2011

    46.

    KAMALIAN Behrouz

    (alias Hackers Brain)

    Fødested: Teheran

    Fødselsdato: 1983

    Chef for den IRGC-tilknyttede cybergruppe »Ashiyaneh«. »Ashiyaneh« Digital Security, der er grundlagt af Behrouz Kamalian, er ansvarlig for et intensivt cyberindgreb mod både indenlandske modstandere og reformister og udenlandske institutioner. På netstedet for revolutionsgardens cyberforsvarskommando 32 blev der den 21. juni 2009 offentliggjort fotografier af 26 personers ansigter, der angiveligt var taget under demonstrationerne efter valget. I tilknytning hertil var der en opfordring til iranerne til at »identificere uromagerne«.

    10.10.2011

    49.

    MALEKI Mojtaba

     

    Vicekontorchef i Justitsministeriet i provinsen Khorasan-Razavi. Tidligere anklager i Kermanshah. Har spillet en rolle i den voldsomme stigning i antallet af dødsdomme, der afsiges i Iran, herunder i retssagerne mod syv fanger dømt for narkotikahandel, som blev hængt den samme dag den 3. januar 2010 i centralfængslet i Kermanshah.

    10.10.2011

    51.

    SALARKIA Mahmoud

    Tidligere direktør for Teherans fodboldklub »Persepolis«

    Leder af Benzin- og Transportkommissionen i Teheran by. Teherans offentlige viceanklager for fængselsanliggender under aktionerne i 2009.

    Som Teherans offentlige viceanklager for fængselsanliggender var han direkte ansvarlig for mange af arrestordrerne mod uskyldige, fredelige demonstranter og aktivister. Mange rapporter fra menneskerettighedsforkæmpere viser, at stort set alle de anholdte på hans ordre sidder i enecelle uden adgang til deres advokat eller familie og uden tiltale, af forskellig varighed, ofte under forhold, som svarer til tvungen forsvinding. Ofte underrettes deres familier ikke om anholdelsen.

    10.10.2011

    53.

    TALA Hossein (alias TALA Hosseyn)

     

    Tidligere iransk parlamentsmedlem. Tidligere generalguvernør (»Farmandar«) for Teheranprovinsen indtil september 2010 og ansvarlig for politiets indgriben og dermed for undertrykkelsen af demonstrationer. Han modtog en pris i december 2010 for sin rolle i undertrykkelsen efter valget.

    10.10.2011

    56.

    BAHRAMI Mohammad-Kazem

     

    Leder af forvaltningsdomstolen. Han var medvirkende til undertrykkelsen af fredelige demonstranter som chef for de væbnede styrkers retsvæsen.

    10.10.2011

    73.

    FARHRADI Ali

     

    Vicechef for inspektoratet for retlige anliggender og offentlig kontrol under Justitsministeriet i Teheran. Anklager i Karaj. Ansvarlig for grove krænkelser af menneskerettighederne, herunder gennemførelse af retssager, hvor der idømmes dødsstraf. Der er gennemført et stort antal henrettelser i Karajregionen under hans tid som anklager.

    23.3.2012

    74.

    REZVANMA-NESH Ali

     

    Viceanklager i Karajprovinsen i Alborzregionen. Ansvarlig for grove krænkelser af menneskerettighederne, herunder involvering i henrettelsen af en mindreårig.

    23.3.2012

    76.

    SADEGHI Mohamed

     

    Oberst og stedfortræder i IRGC's teknik- og IT-efterretningstjeneste og ansvarlig for centret for analyse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet i Pasdaran. Ansvarlig for anholdelse og tortur af bloggere og journalister.

    23.3.2012

    79.

    RASHIDI AGHDAM, Ali Ashraf

     

    Tidligere leder af Evinfængslet, udnævnt medio 2012. Siden hans udnævnelse er forholdene i fængslet forværret, og der er beretninger om øget mishandling af fangerne. I oktober 2012 gik ni kvindelige fanger i sultestrejke i protest mod krænkelsen af deres rettigheder og voldelig behandling fra fængselspersonalets side.

    12.3.2013

    82.

    SARAFRAZ, Mohammad (dr.) (alias Haj-agha Sarafraz)

    Fødested: Teheran

    Fødselsdato: ca. 1963

    Bopæl: Teheran

    Medlem af det øverste råd for cyberspace. Tidligere øverste chef for Islamic Republic of Iran Broadcasting (IRIB). Tidligere leder af IRIB World Service og Press TV, ansvarlig for alle programlægningsbeslutninger. Nært knyttet til statens sikkerhedsapparat. Under hans ledelse har Press TV ligesom IRIB samarbejdet med de iranske sikkerhedstjenester og anklagere om at transmittere tvungne tilståelser fra fængslede, herunder fra den iransk-canadiske journalist og filmskaber Maziar Bahari i det ugentlige program »Iran Today«. Den uafhængige radio- og TV-tilsynsmyndighed OFCOM idømte Press TV i UK en bøde på 100 000 GBP for at have transmitteret Baharis tilståelse i 2011, som blev optaget i fængslet, mens Bahari var udsat for tvang. Sarafraz forbindes på denne baggrund med krænkelse af retten til retfærdig rettergang.

    12.3.2013

    86.

    MUSAVI- TABAR, Seyyed Reza

     

    Tidligere leder af den revolutionære anklagemyndighed i Shiraz. Ansvarlig for ulovlige anholdelser og mishandling af politiske aktivister, journalister, menneskerettighedsforkæmpere, bahaiere og samvittighedsfanger, som blev chikaneret, tortureret, forhørt og nægtet adgang til advokater og retfærdig rettergang. Musavi-Tabar har undertegnet retskendelser i det berygtede center for tilbageholdte nr. 100 (et mandefængsel), herunder en kendelse om tre års isolationsfængsling af den kvindelige bahaifange Raha Sabet.

    12.3.2013«


    Top