This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32016R0440
Commission Regulation (EU) 2016/440 of 23 March 2016 amending Annexes II, III and V to Regulation (EC) No 396/2005 of the European Parliament and of the Council as regards maximum residue levels for atrazine in or on certain products (Text with EEA relevance)
Kommissionens forordning (EU) 2016/440 af 23. marts 2016 om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for atrazin i eller på visse produkter (EØS-relevant tekst)
Kommissionens forordning (EU) 2016/440 af 23. marts 2016 om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for atrazin i eller på visse produkter (EØS-relevant tekst)
C/2016/1708
EUT L 78 af 24.3.2016, p. 34–46
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32005R0396 | ophævelse | bilag II tekst | 13/04/2016 | |
Modifies | 32005R0396 | ophævelse | bilag III s. B tekst | 13/04/2016 | |
Modifies | 32005R0396 | tilføjelse | bilag V tekst | 13/04/2016 |
24.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 78/34 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/440
af 23. marts 2016
om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for atrazin i eller på visse produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 17 og artikel 49, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Der er i bilag II og i del B i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af atrazin. |
(2) |
Alle eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder atrazin, er blevet kaldt tilbage. Maksimalgrænseværdierne for dette aktivstof i bilag II og III bør derfor udgå i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 396/2005. |
(3) |
Kommissionen anmodede i henhold til artikel 43 i forordning (EF) nr. 396/2005 Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) om en videnskabelig udtalelse om de midlertidige maksimalgrænseværdier fastsat for korn efter en anmodning om importtolerance fra Argentina. Autoriteten konkluderede (2) på baggrund af restkoncentrationstest indsendt af ansøgeren, der støttede anvendelsen af atrazin i overensstemmelse med god landbrugspraksis i Argentina, at maksimalgrænseværdierne for atrazin i korn burde sænkes til 0,05 mg/kg. Dette niveau svarer til den gældende relevante bestemmelsesgrænseværdi for atrazin i vegetabilske produkter. De foreslåede maksimalgrænseværdier udgør ikke nogen sundhedsrisiko for de europæiske forbrugere. |
(4) |
Unionens handelspartnere er gennem Verdenshandelsorganisationen blevet hørt om de nye maksimalgrænseværdier, og deres bemærkninger er taget i betragtning. |
(5) |
Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres. |
(6) |
For at gøre det muligt, at produkter kan markedsføres, forarbejdes og forbruges normalt, bør der i nærværende forordning fastsættes overgangsforanstaltninger for de produkter, der er produceret inden ændringen af maksimalgrænseværdierne ved nærværende forordning, og for hvilke der foreligger data om, at der er opretholdt et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. |
(7) |
Før de ændrede maksimalgrænseværdier træder i kraft, bør medlemsstaterne, tredjelande og fødevarevirksomhedsledere have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, som ændringen af maksimalgrænseværdierne medfører. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II, III og V til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Forordning (EF) nr. 396/2005 finder stadig anvendelse i den ordlyd, den havde, før den blev ændret ved nærværende forordning, på produkter, der er produceret senest den 13. oktober 2016.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 13. oktober 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(2) Reasoned opinion on the setting of a new maximum residue level for atrazine in cereals. EFSA Journal 2015;13(6):4126 (21 s.).
BILAG
I bilag II, III og V til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:
1) |
Kolonnen vedrørende atrazin i bilag II udgår. |
2) |
I del B i bilag III udgår kolonnen for atrazin. |
3) |
I bilag V tilføjes følgende kolonne vedrørende atrazin: »Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)
|
(*) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.
(1) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat maksimalgrænseværdier for.
(F) |
= |
Fedtopløselig« |