This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32016H2115
Commission Recommendation (EU) 2016/2115 of 1 December 2016 on the monitoring of the presence of Δ9-tetrahydrocannabinol, its precursors and other cannabinoids in food (Text with EEA relevance )
Kommissionens henstilling (EU) 2016/2115 af 1. december 2016 om overvågning af forekomsten af Δ9-tetrahydrocannabinol, dets prækursorer og andre cannabinoider i fødevarer (EØS-relevant tekst )
Kommissionens henstilling (EU) 2016/2115 af 1. december 2016 om overvågning af forekomsten af Δ9-tetrahydrocannabinol, dets prækursorer og andre cannabinoider i fødevarer (EØS-relevant tekst )
C/2016/7693
EUT L 327 af 2.12.2016, pp. 103–104
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
2.12.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 327/103 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2016/2115
af 1. december 2016
om overvågning af forekomsten af Δ9-tetrahydrocannabinol, dets prækursorer og andre cannabinoider i fødevarer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (CONTAM) under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedtog en videnskabelig udtalelse om tetrahydrocannabinol (THC) i mælk og andre animalske fødevarer (1). |
|
(2) |
Tetrahydrocannabinol, nærmere bestemt delta-9-tetrahydrocannabinol (Δ9-THC), er den mest relevante bestanddel i hampeplanten Cannabis sativa. EFSA fastsatte en akut referencedosis (ARfD) på 1 μg Δ9-THC/kg legemsvægt. |
|
(3) |
Der foreligger kun begrænsede data om forekomsten af Δ9-THC i animalske fødevarer, og der foreligger begrænsede data om overføringsraten fra foder til animalske fødevarer af animalsk oprindelse. Der er derfor behov for yderligere data om forekomsten i animalske fødevarer, hvor der foreligger dokumentation for, at de animalske fødevarer stammer fra dyr, der er blevet fodret med foder, der indeholder hamp eller fodermidler afledt af hamp. |
|
(4) |
Derudover er det behov for data om forekomsten af Δ9-THC i fødevarer afledt af hamp og fødevarer, der indeholder hamp eller ingredienser afledt af hamp. Om muligt bør prækursorerne delta-9-tetrahydrocannabinol-syrer af ikke-psykoaktiv art (2-COOH-Δ9-THC benævnt Δ9-THCA-A og 4-COOH-Δ9-THC benævnt Δ9-THCA-B) og andre cannabinoider (f.eks. delta-8-tetrahydrocannabinol (Δ8-THC), cannabinol (CBN), cannabidiol (CBD) og delta-9-tetrahydrocannabivarin (Δ9-THCV) analyseres. |
|
(5) |
Det er derfor passende at anbefale overvågning af tilstedeværelsen af Δ9-tetrahydrocannabinol, prækursorer af dette og andre cannabinoider i fødevarer — |
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
|
1) |
Medlemsstaterne bør, under aktiv inddragelse af fødevarevirksomhedsledere og andre interessenter, overvåge forekomsten af Δ9-tetrahydrocannabinol (Δ9-THC) i animalske fødevarer og Δ9-tetrahydrocannabinol (Δ9-THC), dets prækursorer delta-9-tetrahydrocannabinol-syre af ikke-psykoaktiv art (2-COOH-Δ9-THC benævnt Δ9-THCA-A og 4-COOH-Δ9-THC benævnt Δ9-THCA-B) og andre cannabinoider (f.eks. delta-8-tetrahydrocannabinol (Δ8-THC), cannabinol (CBN), cannabidiol (CBD) og delta-9-tetrahydrocannabivarin (Δ9-THCV) i fødevarer afledt af hamp og fødevarer, der indeholder hamp eller ingredienser afledt af hamp.
Med henblik på overvågningen af animalske fødevarer bør der fremlægges dokumentation for, at de animalske fødevarer stammer fra dyr, der er blevet fodret med foder, der indeholder hamp eller fodermidler afledt af hamp. |
|
2) |
For at sikre, at stikprøverne er repræsentative for det parti, hvoraf de er udtaget, bør medlemsstaterne følge prøveudtagningsprocedurerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 (2). |
|
3) |
Det er at foretrække, at analysemetoden, der skal anvendes ved overvågning, er kromatografisk separation koblet med massespektrometri (LC-MS eller GC-MS) efterfulgt af passende rensningsforanstaltninger (væske-væske-ekstraktion (LLE) eller fastfase-ekstraktion (SPE)). Kromatografiske teknikker, der tillader separat måling af Δ9-THC, dets prækursorer og andre cannabinoider i fødevarer, der indeholder hamp, bør foretrækkes. |
|
4) |
Medlemsstaterne, fødevarevirksomhedsleder og andre interessenter bør sikre sig, at analyseresultaterne indberettes regelmæssigt og senest i slutningen af oktober 2018 til EFSA i EFSA's dataindgivelsesformat i overensstemmelse med kravene i EFSA's vejledning om standardprøvebeskrivelse for fødevarer og foder (3) og EFSA's supplerende specifikke indberetningskrav. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2016.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden, 2015. Scientific Opinion on the risks for human health related to the presence of tetrahydrocannabinol (THC) in milk and other food of animal origin. EFSA Journal 2015;13(6):4141, 125 s. doi:10.2903/j.efsa.2015.4141.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 af 23. februar 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 12).
(3) http://www.efsa.europa.eu/en/data/toolbox