18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/90

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Slovenien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Slovenien har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Slovenien sikre en fuldstændig og rettidig implementering af denne henstilling.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Slovenien 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Sloveniens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Sloveniens nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Slovenien er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne skyldes svagheder i banksektoren, virksomhedernes gældsætning, manglen på investeringer og trusler mod den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt, som der skal tages hånd om. Tilliden er vendt tilbage i den slovenske banksektor. Kreditvæksten er dog fortsat negativ og antallet af misligholdte lån relativt højt. Det er afgørende, at Slovenien tager hånd om de risici, der opstår som følge af et stigende pres på sundheds- og pensionssystemerne, og som bringer den finanspolitiske holdbarhed i fare, samt nedbringer den øgede offentlige gæld. Det er nødvendigt, at antallet af hindringer for investeringer reduceres yderligere, navnlig i den offentlige administration. Der er brug for at styrke inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i udformningen af politikker og gennemførelsen af strukturreformer, navnlig hvad angår pensions-, sundhedspleje-, langtidspleje- og arbejdsmarkedspolitikkerne.

(3)

Den 15. april 2016 fremlagde Slovenien sit nationale reformprogram for 2016 og sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Sloveniens stabilitetsprogram for 2016 viser, at de budgetmæssige konsekvenser af den exceptionelt store tilstrømning af flygtninge er betydelige, og det indeholder tilstrækkelig med dokumentation for omfanget og karakteren af disse ekstra budgetomkostninger. Ifølge Kommissionen udgjorde de ekstraudgifter, der kan komme i betragtning, 0,06 % af BNP i 2015 og forventes på nuværende tidspunkt at udgøre 0,07 % af BNP i 2016. Bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 gør det muligt at tage hensyn til disse ekstraudgifter, idet tilstrømningen af flygtninge er en usædvanlig begivenhed, der har en afgørende virkning på Sloveniens offentlige finanser, mens den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt ikke bringes i fare, hvis der midlertidigt gives tilladelse til at fravige tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Mens denne bestemmelse ikke fandt anvendelse i 2015, fordi Slovenien var underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, foretages der i foråret 2017 en endelig vurdering for 2016, herunder af hvilke beløb der kan komme i betragtning, på grundlag af de oplysninger, som de slovenske myndigheder har forelagt.

(6)

Efter ophævelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er Slovenien underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsreglen vedrørende gældskriteriet. I sit stabilitetsprogram for 2016 har regeringen planlagt en gradvis forbedring af den samlede saldo fra 2,2 % i 2016 til 0,4 % af BNP i 2019. Den mellemfristede budgetmålsætning om en strukturel budgetbalance, der ikke respekterer kravene i stabilitets- og vækstpagten, ventes at være opfyldt i 2020, dvs. ud over den tidshorisont, som programmet dækker. Den genberegnede strukturelle saldo (5) peger imidlertid i retning af et strukturelt underskud på 1,2 % af BNP i 2019. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote at falde til 80,2 % af BNP i 2016 og fortsætte med at falde til 73,8 % af BNP i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2017, er imidlertid ikke tilstrækkeligt præciseret. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 ventes Sloveniens outputgab i 2017 at udgøre 1,8 % af BNP, mens den potentielle vækst ventes at ligge på 1,1 % og den reale BNP-vækst på 2,3 % af BNP. På denne baggrund vurderes det, at Slovenien vil opleve »gode tider« i 2017, hvilket vil kræve en strukturel tilpasning på 1 % af BNP. Der er imidlertid betydelig usikkerhed for så vidt angår beregningen af den potentielle vækst og outputgabet, når det gælder Slovenien, som følge af den særlige situation på arbejdsmarkedet, den særligt store økonomiske nedgang i 2008-2013 og de strukturreformer, der er ved at blive gennemført. De alternative prognoser for outputgabet dækker en længere tidshorisont, der afspejler den aktuelle revision af vurderingsmetoden, og antyder en mere gradvis udvikling af outputgabet i Slovenien, hvilket indikerer, at det er for tidligt at konkludere, at den slovenske økonomi vil opleve »gode tider« i 2017. For indeværende forekommer det derfor mere passende at kræve en strukturel indsats i 2017, der afspejler »normale tider«. Der synes derfor at være risiko for en vis afvigelse fra den anbefalede tilpasning hen imod den mellemfristede målsætning i 2016 og, under antagelse af uændret politik, en risiko for en betydelig afvigelse i 2017. Konklusionen for 2016 ændrer sig ikke, hvis der ved vurderingen ses bort fra de budgetmæssige konsekvenser af den exceptionelt store tilstrømning af flygtninge. Det ventes, at Slovenien opfylder gældskriteriet i 2016 og i store træk opfylder det i 2017. På grundlag af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Slovenien ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2016 og 2017.

(7)

Parlamentet vedtog loven om budgetregler i juli 2015. Der mangler imidlertid stadig at blive udpeget et uafhængigt finansråd, der skal overvåge gennemførelsen af disse regler. Desuden mangler der fortsat at blive gennemført en revision af loven om offentlige finanser, som er nødvendig for at kunne gøre budgetloven fuldt operationel, og som har til formål ved lov at indføre en flerårig tilgang til budgetlægning.

(8)

Størrelsen på den offentlige gæld, der ligger et godt stykke over 60 % af BNP, gør Slovenien sårbar over for negative påvirkninger af den nominelle vækst og rentechok. Samtidig vokser andelen af ældre i befolkningen hurtigere i Slovenien end i de fleste andre medlemsstater. Slovenien står overfor store risici, der truer de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, eftersom Slovenien har den højeste indikator for et langsigtet holdbarhedsgab af alle medlemsstater, hvilket skyldes den forventede stigning i de offentlige udgifter til pensioner, sundhedssystemet og langtidsplejesystemet. De forventede offentlige udgifter til pensioner er de højeste blandt alle medlemsstaterne og ventes at stige fra 11,8 % af BNP i 2013 til 15,3 % af BNP i 2060. Ældrekvoten forventes mere end fordoblet mellem 2013 og 2060, hvilket vil lægge et betydeligt pres på pensionssystemerne. De forventede implicitte forpligtelser, der er forbundet med ældrebyrden, afspejler de langsigtede udfordringer ved en aldrende befolkning. Desuden kan der i fremtiden forventes at opstå et tilstrækkelighedsproblem for arbejdstagere, der ikke har arbejdet et helt arbejdsliv, idet antallet af arbejdstagere med et ufuldstændigt eller et kort arbejdsliv stiger, bl.a. som følge af deres sene indtræden på arbejdsmarkedet, uregelmæssige ansættelser og lave bidragstæthed. I april 2016 blev der offentliggjort en hvidbog om pensioner, som skal danne grundlag for en bred offentlig høring. Resultaterne af høringen vil blive anvendt ved udformningen af en ny pensionsreform, som bør vedtages inden for den nuværende valgperiode, og som man hurtigt bør påbegynde arbejdet med ved at nå til enighed med arbejdsmarkedets parter om nøgleelementerne i reformen, navnlig pensionsalder, pensionsniveau, indeksregulering og optimering af den anden søjle.

(9)

De offentlige udgifter til langtidspleje forventes mere end fordoblet i 2060 som følge af den aldrende befolkning. Dette udgør en stor udfordring for den finanspolitiske holdbarhed i Slovenien. Andelen af befolkningen, der er fyldt 80 år eller mere, forventes at tredoble fra 4,6 % i 2013 til 12,4 % i 2060. Mellem 2003 og 2013 steg de samlede udgifter til langtidspleje med 85 %, idet de private udgifter steg hurtigere end de offentlige udgifter. Der er intet integreret langtidsplejesystem i Slovenien. Sloveniens udgifter er primært rettet mod formelle naturalieydelser, hvoraf størstedelen bruges på institutionsbaseret pleje frem for pleje i hjemmet, om end begge dele ligger lavere end EU-gennemsnittet. Der er rigelig mulighed for at øge omkostningseffektiviteten i sundhedssystemet ved at styrke de foranstaltninger, der skal forbedre den primære sundhedsplejes rolle som vogter, omstille systemet fra hospitalspleje til ambulant behandling, forbedre effektiviteten og forvaltningen af hospitalerne, forbedre sundhedssystemernes kontrakt- og betalingsprocedurer, udvikle bedre omkostningsinformation med henblik på tilpasning af de importerede diagnoserelaterede grupper og videreudvikle en ramme for kvalitetsovervågning. Andelen af fælles udbud er lav, og der er et stærkt fokus på »laveste pris« som tildelingskriterium. Der er gennemført en omfattende gennemgang af sundhedssystemet, og resolutionen om den nationale sundhedsplan for 2016-2025 blev vedtaget af regeringen i slutningen af 2015 og af parlamentet i marts 2016. Resolutionen repræsenterer en strategisk plan for udvikling af sundhedssystemet. Nogle af foranstaltningerne deri er ved at blive gennemført, mens forslag om andre vigtige bindende gennemførelsesforanstaltninger er under udarbejdelse og er endnu ikke blevet forelagt. Det er fortsat også uklart, om reformen vil tage hånd om vigtige spørgsmål såsom indbyggede automatiske stabiliseringsordninger, som vil kunne afbøde udsving i indtægterne i løbet af konjunkturcyklussen, eller adgangen til og kvaliteten af serviceydelserne. Vedtagelsen af retsakten om langtidspleje samt retsakten om sundhedspleje og sygeforsikring er blevet udskudt gentagne gange, og den nuværende køreplan for deres vedtagelse i anden halvdel af 2016 synes optimistisk.

(10)

Resultaterne på arbejdsmarkedet forbedres gradvis, og de sociale forhold er stabiliseret. Der skabes betydeligt flere jobs, og ledigheden er faldende. Beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre og lavtuddannede udgør imidlertid stadig en udfordring. De langtidsledige udgør stadig mere end halvdelen af det samlede antal ledige, og en betydelig andel af disse langtidsledige er lavtuddannede eller over 50 år. Retningslinjerne for aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 2016-2020 repræsenterer en fortsættelse af den tilgang, der er anvendt indtil nu, men udgifterne til dette politikområde er fortsat lave. I november 2015 blev der vedtaget midlertidige fritagelser for arbejdsgivere, for så vidt angår indbetalingen af sociale bidrag for nyansatte over 55 år. Det forventes, at der i 2016 fremlægges yderligere foranstaltninger til forlængelse af arbejdslivet, herunder tilpasning af arbejdsmiljøet, som også er relevante for pensionssystemets holdbarhed. Lønvæksten forblev på linje med produktivitetsfremgangen og understøtter fortsat den eksterne konkurrenceevne. I november 2015 vedtog parlamentet et forslag fremsat af fagforeningerne, som omdefinerer mindstelønnen ved at udelukke en række bonusser. Som følge heraf trak arbejdsgiverforeningerne sig fra arbejdsmarkedsaftalen, hvilket svækker dialogen på arbejdsmarkedet betydeligt.

(11)

Der er gjort fremskridt med afviklingen af misligholdte lån, om end niveauet stadig er højt sammenlignet med perioden før krisen. Slovenien har gennemført adskillige politikforanstaltninger for at forbedre banksektorens holdbarhed. Disse foranstaltninger omfatter en styrkelse af bankernes kapacitet til afvikling af misligholdte lån og indførelsen af specifikke mål for nedbringelsen af antallet af misligholdte lån. Slovenien har også indført adskillige foranstaltninger til styring af kreditrisikoen. Der forventes positive resultater i midten af 2016. De politiske prioriteringer på kort sigt er dog fortsat en yderligere afvikling af misligholdte lån og styring af kreditrisikoen. Den operationelle og finansielle omstrukturering af store virksomheder er gennemført, og hovedomstruktureringsaftalerne overvåges løbende. Bankaktivselskabet (BAMC) er fuldt operationelt, og dets strategi for 2017-2022 er fastlagt. Selv om BAMC har gjort fremskridt med afviklingen af sin låneportefølje, udgør det stadig en væsentlig risiko for de offentlige finansers holdbarhed. I 2015 bidrog BAMC's aktiviteter med 1 % af BNP til det generelle offentlige underskud på 2,9 %. Tilsynet med BAMC's aktiviteter synes at være utilstrækkeligt, eftersom myndigheder havde undervurderet BAMC's underskud i 2015 betydeligt med 0,7 % af BNP og tilsyneladende ikke var bekendt med størrelsen af de nedskrivninger, BAMC havde foretaget. Der er også yderligere omlægningsværktøjer til rådighed. På baggrund af de betragtelige fremskridt med omstruktureringen af store virksomheder, har Slovenien påbegyndt omstruktureringen af adskillige små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Bankerne er i øjeblikket ved at implementere retningslinjerne for omstrukturering af SMV'er. Der er gjort fremskridt for så vidt angår adgangen til finansiering for SMV'er og mikrovirksomheder. Der er dog begrænset adgang til alternative finansieringskilder såsom risikovillig kapital. Små virksomheder er stadig alt for afhængige af banklån til trods for, at der er stadig flere gælds- og egenkapitalinstrumenter til rådighed på markedet. Dette segment er derfor meget sårbart over for udviklingen på kreditmarkederne.

(12)

Væksten i investeringerne har været afdæmpet de senere år og har begrænset Sloveniens økonomiske resultater og fremtidige vækstudsigter. De private investeringer faldt drastisk under den økonomiske krise, og siden har deres andel af BNP været faldende. Eftersom de offentlige investeringer er stærkt afhængige af den dynamik, der skabes med EU-midler, er der behov for mere produktive investeringer for at stimulere og bibeholde den økonomiske vækst. De udenlandske direkte investeringer i Slovenien er vokset markant de sidste to år, hovedsageligt som følge af øgede privatiseringsbestræbelser. Sloveniens erhvervsklima er imidlertid fortsat vanskeliggjort af den igangværende gældsnedbringelse og en stor administrativ byrde, navnlig inden for byggeri, fysisk planlægning og overholdelse af skattereglerne, men også af restriktiv lovgivning om adgangen til og udøvelsen af lovregulerede erhverv, hvilket forhindrer indgående investeringer. Hvis det skal blive nemmere at drive virksomhed i Slovenien, er det nødvendigt, at virksomhedernes tillid øges, og at ineffektiviteten i den offentlige administration og bureaukratiet, der stammer fra et stort antal love og vedtægter og hyppige ændringer af lovgivningen, reduceres yderligere. Omtrent halvdelen af de foranstaltninger til mindskelse af de administrative byrder, der er fastsat i regeringens enhedsdokument, er blevet gennemført, men visse vigtige foranstaltninger, især vedrørende byggetilladelser og fysisk planlægning, er blevet forsinket.

(13)

Strategien for udviklingen af den offentlige administration 2015-2020, der blev vedtaget som en del af Sloveniens opfyldelse af forhåndsbetingelserne for adgang til de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020, strækker sig over forskellige porteføljer, hvorfor det er afgørende, at der koordineres på tværs af ministerier, hvis den skal gennemføres ordentligt og i god tid. I februar 2016 vedtog regeringen den anden foreløbige rapport om gennemførelsen af programmet »Nul tolerance over for korruption«. Der er gjort visse fremskridt med gennemførelsen af dette program. Nogle af foranstaltningerne i programmet er imidlertid blevet forsinket (fælles offentlige udbud på sundhedsområdet, undersøgelse af kriminalitet i banksektoren og vedtagelsen af retsakten om integritet og forebyggelse af korruption). Den planlagte ændring af retsakten om integritet og forebyggelse af korruption vil give mulighed for at forbedre den måde, kommissionen for forebyggelse af korruption fungerer på, idet den tager fat på spørgsmål om troværdighed og lønsomheden af kommissionens arbejde. I retssystemet er sagernes længde blevet kortet yderligere ned, og antallet af åbne sager er faldet fra et meget højt niveau, delvis som følge af færre nye sager. Faldet afhænger også til en vis grad af ændringer i den proceduremæssige og statistiske behandling af håndhævelsessager. Højesteret fortsætter ajourføringen af forretningsgangene ved domstolene og reformen af sagsbehandlingssystemerne. Til trods for de forbedrede insolvensregler, der giver virksomhederne øgede muligheder for at reorganisere sig, er likvidationsprocedurerne fortsat meget langvarige og ineffektive.

(14)

Staten deltager fortsat i meget stor grad i økonomien. Staten er den største arbejdsgiver, porteføljeforvalter og indehaver af erhvervsobligationer i Slovenien. Som svar på de henstillinger, der er blevet fremsat om dette spørgsmål mellem 2012 og 2015, har landet udarbejdet en ny ramme for Slovenian Sovereign Holding. Den omfatter en strategi for forvaltningen af statsejerskab, et sæt resultatkriterier for aktiver og en forvaltningsplan for 2016. Dette system supplerer den nye kodeks for selskabsledelse i statsejede virksomheder, der blev vedtaget i slutningen af 2014. Strategien bekræfter omfanget af statens aktuelle deltagelse i økonomien og flytter fokus over mod bedre resultater i statsejede virksomheder. Implementeringen af de grundigt reviderede rammer for Slovenian Sovereign Holding er derfor så meget desto vigtigere for at sikre adskillelsen mellem regeringens ejerskab og tilsynsfunktioner og den professionelle ledelse af statsejede virksomheder. Sammen med en yderligere privatisering af udvalgte aktiver skulle dette gerne reducere eventualforpligtelserne for budgettet fra dette område. Privatiseringen af Nova Ljubljanska Banka (NLB) forventes lanceret i 2016 i overensstemmelse med Slovenian Sovereign Holdings forvaltningsplan.

(15)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Sloveniens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Slovenien i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Slovenien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til de kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 4 nedenfor.

(16)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(17)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 er afspejlet i henstilling 1, 3 og 4 nedenfor,

1.

Når det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,6 % af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 2017. Fastsætte en mellemfristet budgetmålsætning, der respekterer kravene i stabilitets- og vækstpagten. Styrke den finanspolitiske ramme og udpege et uafhængigt finansråd samt ændre loven om offentlige finanser. Afslutte og gennemføre reformen af langtidspleje- og sundhedssystemerne og gøre disse systemer mere omkostningseffektive for at sikre, at adgangen til og kvaliteten af plejen er holdbar på lang sigt. Vedtage de nødvendige foranstaltninger inden udgangen af 2017 for at sikre pensionssystemets holdbarhed og tilstrækkelighed på lang sigt.

2.

I samarbejde med arbejdsmarkedets parter øge beskæftigelsesegnetheden blandt lavtuddannede og ældre arbejdstagere, herunder gennem målrettet livslang læring og aktiveringsforanstaltninger.

3.

Forbedre finansieringsbetingelserne for kreditværdige virksomheder, herunder ved at lette en holdbar afvikling af misligholdte lån og adgang til alternative finansieringskilder. Sikre behørig gennemførelse af strategien for BAMC.

4.

Træffe foranstaltninger for at modernisere den offentlige administration og reducere den administrative byrde for virksomhederne. Forbedre forvaltningspraksis og resultaterne i statsejede virksomheder.