EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D0838

Rådets afgørelse (EU) 2016/838 af 23. maj 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side

EUT L 141 af 28.5.2016, p. 26–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/838/oj

Related international agreement

28.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/26


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/838

af 23. maj 2016

om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, samt artikel 218, stk. 7,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 10. maj 2010 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Georgien om indgåelse af en ny aftale mellem Unionen og Georgien med henblik på at erstatte partnerskabs- og samarbejdsaftalen (2).

(2)

Forhandlingerne blev afsluttet med positivt resultat, og associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (»aftalen«) blev paraferet den 29. november 2013.

(3)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse nr. 2014/494/EU (3) blev aftalen undertegnet den 27. juni 2014 med forbehold af dens senere indgåelse.

(4)

I henhold til artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør Rådet bemyndige Kommissionen til at godkende ændringer af den aftale, der skal vedtages af Associeringsudvalget i handelssammensætning, som fastsat i aftalens artikel 408, stk. 4, efter forslag fra Underudvalget vedrørende Geografiske Betegnelser i henhold til aftalens artikel 179.

(5)

Der bør fastsættes relevante procedurer for beskyttelse af geografiske betegnelser, som beskyttes i henhold til aftalen.

(6)

Aftalen bør ikke fortolkes således, at den skaber rettigheder eller forpligtelser, som kan påberåbes direkte for Unionens eller medlemsstaternes domstole.

(7)

Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side(»aftalen«) godkendes herved på Unionens vegne (4).

Artikel 2

Formanden for Rådet foretager på Unionens vegne den underretning, der er omhandlet i aftalens artikel 431, stk. 1 (5).

Artikel 3

Hvad angår aftalens artikel 179 skal ændringer af aftalen ved afgørelser, der træffes i Underudvalget for Geografiske Betegnelser, godkendes af Kommissionen på Unionens vegne. Kan de berørte parter ikke nå til enighed som følge af indsigelser vedrørende en geografisk betegnelse, træffer Kommissionen afgørelse efter proceduren i artikel 57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (6).

Artikel 4

1.   En betegnelse, der beskyttes i henhold til underafdeling 3, »Geografiske betegnelser«, i aftalens afsnit IV, kapitel 9, kan benyttes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører landbrugsprodukter, fødevarer, vine, aromatiserede vine eller spiritus, som svarer til den relevante varespecifikation.

2.   I overensstemmelse med artikel 175 i aftalen håndhæver medlemsstaterne og Unionens institutioner — også på foranledning af en berørt part — den beskyttelse, der ydes i henhold til artikel 170-174 i aftalen.

Artikel 5

Aftalen må ikke fortolkes således, at den skaber rettigheder eller forpligtelser, som kan påberåbes direkte for Unionens eller medlemsstaternes domstole.

Artikel 6

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 2016.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  Godkendelse af 18. december 2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (EFT L 205 af 4.8.1999, s. 3).

(3)  Rådets afgørelse 2014/494/EU af 16. juni 2014 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (EUT L 261 af 30.8.2014, s. 1.).

(4)  Aftalen er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (EUT L 261 af 30.8.2014, s. 4) sammen med afgørelsen om undertegnelse.

(5)  Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).


Top