Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R1384

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1384 af 10. august 2015 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    EUT L 214 af 13.8.2015, p. 3–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/1384/oj

    13.8.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 214/3


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1384

    af 10. august 2015

    om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

    (2)

    Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

    (3)

    Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 10. august 2015.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Heinz ZOUREK

    Generaldirektør for beskatning og toldunion


    (1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

    (2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).


    BILAG

    Varebeskrivelse

    Tarifering

    (KN-kode)

    Begrundelse

    (1)

    (2)

    (3)

    En vare (en såkaldt puslespilsbog) bestående af puslespil, informativ tekst, kort og andre illustrationer. Bogen er hæftet, fremstillet af pap, måler ca. 34 × 24 cm og har 14 sider.

    Hver anden side består af et puslespil med ca. 40 brikker, der viser et kort med informationer og illustrationer på en ensfarvet baggrund. Puslespillene hænger sammen med og supplerer de informative tekster, kortene og illustrationerne på de modstående sider.

    (Se billede (1))

    9503 00 69

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 c) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 9503 00 og 9503 00 69.

    Varen kan umiddelbart tariferes under pos. 4901 som trykte bøger, brochurer og lignende tryksager eller under pos. 9503 som et puslespil. Imidlertid giver den ene position ikke en mere specifik beskrivelse af varen end den anden, jf. almindelig tariferingsbestemmelse 3 a).

    Eftersom det ikke kan fastslås, om det er de informative tekster, kortene og illustrationerne (pos. 4901) eller puslespillene (pos. 9503), der er karaktergivende for varen, jf. almindelig tariferingsbestemmelse 3 b), skal varen tariferes under den position, som har det højeste nummer blandt de positioner, der i lige grad kan komme i betragtning.

    Varen tariferes følgelig under KN-kode 9503 00 69 som andre puslespil.

    Image

    (1)  Billedet er kun vejledende.


    Top