27.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 82/78

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 91/2009 (2), senest ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 924/2012 (3), en endelig antidumpingtold (»de oprindelige foranstaltninger«) på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål (»ISF«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Foranstaltningerne havde, efter ændring ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 924/2012, form af en værditold, fastsat for de enkelte stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter til et niveau på 0,0 % til 69,7 %. Samtidig blev antidumpingtolden for de samarbejdsvillige ikke-stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter fastsat til et niveau på 54,1 %, mens resttolden for ikke-samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter var på 74,1 % (»den gældende told«).

(3)

De oprindelige foranstaltninger blev ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 723/2011 (4), senest ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 693/2012 (5), udvidet til også at omfatte import af ISF afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia.

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om forestående udløb (6) af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen den 1. oktober 2013 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Anmodningen blev indgivet af European Industrial Fasteners Institute (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der repræsenterer mere end 25 % af den samlede EU-produktion af ISF.

(5)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Da den efter høring af det rådgivende udvalg fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, offentliggjorde Kommissionen den 30. januar 2014 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (7) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2013 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2013 (»den betragtede periode«).

(8)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina samt repræsentanterne for Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen. De interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var angivet i indledningsmeddelelsen.

(9)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(10)

I betragtning af det åbenlyst store antal eksporterende producenter i Kina og producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, der var involveret i undersøgelsen, anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøve, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(11)

Ud af de 325 kendte kinesiske producenter besvarede 24 stikprøvespørgeskemaet. Imidlertid indberettede 13 af disse ingen eksport til Unionen, mens tre andre konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse, hvorfor de ikke er omfattet af de gældende foranstaltninger. De resterende otte virksomheder rapporterede om 11 800 ton eksport til Unionen, hvilket ifølge Eurostat udgjorde 132 % af den samlede kinesiske import til Unionen i NUP. Der blev foreslået en stikprøve på de tre største eksportører. En af de stikprøveudvalgte virksomheder gjorde imidlertid gældende, at den fejlagtigt havde indberettet sin EU-eksport i stikprøveskemaet og i stedet burde have rapporteret nul eksport.

(12)

Stikprøven blev derfor fastsat til at bestå af de tre største af de resterende eksportører. Alle tre stikprøveudvalgte virksomheder ophørte med at samarbejde på forskellige stadier af proceduren ved at vælge ikke at besvare spørgeskemaer eller nægte kontrol på stedet. Der blev derfor udsendt skrivelser til hver af de tre virksomheder for at informere dem om Kommissionens hensigt om at anvende grundforordningens artikel 18. Der blev ikke modtaget noget svar fra disse eksporterende producenter.

(13)

Kommissionen undersøgte situationen for de fire resterende eksporterende producenter, som besvarede stikprøvespørgeskemaet. Deres eksport til Unionen var så lav, nemlig mindre end 1 % af den samlede eksport, at det ikke blev anset for relevant eller repræsentativt at fastsætte en ny stikprøve og basere undersøgelsesresultaterne på deres situation. Det blev fundet mere hensigtsmæssigt at basere undersøgelsesresultaterne på et bredere og mere repræsentativt grundlag, nemlig på de foreliggende faktiske oplysninger i lyset af det manglende samarbejde fra de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter. De resterende fire virksomheder blev underrettet om, at Kommissionen agtede at anvende de foreliggende faktiske oplysninger.

(14)

I betragtning af det utilstrækkelige samarbejde blev Kommissionens hensigt om at anvende artikel 18 også meddelt de kinesiske myndigheder. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om indgriben fra høringskonsulenten vedrørende skrivelserne til henholdsvis virksomheder og kinesiske myndigheder.

(15)

I den indledende fase af undersøgelsen samarbejdede 91 EU-producenter eller -producentgrupper, som tegnede sig for ca. 50 % af EU-produktionen af ISF, med Kommissionen. I betragtning af det store antal samarbejdsvillige producenter foretog Kommissionen stikprøver. Den udtagne stikprøve bestod oprindeligt af ni virksomheder/virksomhedsgrupper blandt de mest repræsentative med hensyn til mængde, størrelse, varesammensætning og geografisk placering i Unionen. En af de stikprøveudvalgte virksomheder ophørte med at samarbejde og valgte ikke at besvare spørgeskemaet. Kommissionen meddelte derfor virksomheden dens udelukkelse fra stikprøven som følge af manglende samarbejdsvilje. En stikprøve, der var reduceret til de resterende otte virksomheder/virksomhedsgrupper, blev imidlertid anset for repræsentativ, idet den tegnede sig for 24 % af den anslåede samlede EU-produktion af ISF i NUP.

(16)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra to EU-importører. Det var i betragtning af det relativt begrænsede antal virksomheder ikke nødvendigt at foretage stikprøveudtagning.

(17)

Med hensyn til brugerne gav ingen af disse sig til kende inden for den frist, der var anført i indledningsmeddelelsen, eller senere i proceduren. Det fastslås derfor, at ingen brugere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(18)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(19)

Alle interesserede parter blev informeret om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for konklusionerne i denne udløbsundersøgelse, og blev opfordret til at fremsætte bemærkninger (endelig fremlæggelse af oplysninger). De fik ligeledes en tidsfrist til at fremsætte bemærkninger efter fremlæggelsen. Der blev modtaget indlæg fra ansøgeren, China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products, to EU-importører/producenter og deres forretningsmæssigt forbundne kinesiske producent samt to sammenslutninger af EU-distributører. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(20)

Den pågældende vare er visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål, bortset fra rustfrit stål, dvs. træskruer (bortset fra svelleskruer), selvskærende skruer, andre skruer og bolte med hoved (også med tilhørende møtrikker eller underlagsskiver, men dog bortset fra skruer drejet af massivt materiale, med stifttykkelse på højst 6 mm, og bortset fra skruer og bolte med gevind, til fastholdelse af skinnemateriel) og underlagsskiver med oprindelse i Kina, henhørende under KN-kode 7318 12 90, 7318 14 91, 7318 14 99, 7318 15 59, 7318 15 69, 7318 15 81, 7318 15 89, ex 7318 15 90, ex 7318 21 00 og ex 7318 22 00.

(21)

Den pågældende vare og de skruer, bolte og møtrikker og lignende varer af jern eller stål, der produceres og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen, og skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Malaysia (»referencelandet«) blev anset for stort set at have de samme fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål som skruer, bolte og møtrikker og lignende varer af jern eller stål produceret i Kina og solgt til eksport til Unionen. De anses derfor for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(22)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(23)

Som forklaret i betragtning 11 til 14 ovenfor samarbejdede de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter ikke i forbindelse med undersøgelsen. Da de eksporterende producenter fra Kina ikke samarbejdede i tilstrækkelig grad, er den overordnede analyse, herunder dumpingberegningen, derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(24)

Sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping blev vurderet på grundlag af anmodningen om udløbsundersøgelse i kombination med andre informationskilder, som f.eks. handelsstatistikker over import og eksport (fra Eurostat og kinesiske eksportoplysninger) og andre offentligt tilgængelige oplysninger (herunder en erklæring fra Chinese Fastener Industry Association).

(25)

Det manglende samarbejde påvirkede sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen, idet den nøjagtige varesammensætning, som blev eksporteret af kinesiske producenter til Unionen, var ukendt.

(26)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til sit forslag om at anvende Indien som tredjeland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Indien blev anvendt som referenceland i den oprindelige undersøgelse.

(27)

Ud over Indien havde ansøgeren foreslået USA som et potentielt referenceland. Andre interesserede parter udtrykte forbehold over for forslaget om Indien og foreslog Malaysia, Taiwan, Thailand og Vietnam som alternative referencelande.

(28)

Ud over de forslag, der er fremsat af de berørte parter, søgte Kommissionen selv at finde et passende referenceland. Den identificerede Japan som et yderligere potentielt referenceland på grund af landets store produktionsmængde af skruer svarende til Kinas.

(29)

Der blev sendt anmodninger om at samarbejde til de kendte producenter i Indien, Japan, Malaysia (producenter, der helt klart ikke har brudt reglerne (8)), Taiwan, Thailand og USA. Vietnamesiske producenter blev ikke kontaktet, da Vietnam ikke anses for at være et land med markedsøkonomi. Der blev samarbejdet med eksporterende producenter i Indien og Malaysia, og der blev udført kontrolbesøg i disse to lande.

(30)

Det blev konstateret, at en af de samarbejdsvillige indiske virksomheder ikke var producent, men et handelsselskab, og at den anden samarbejdsvillige indiske virksomhed først have indledt sine aktiviteter efter NUP. Derfor kunne salgs- og omkostningsoplysninger fra Indien ikke bruges. Det blev konstateret, at de to samarbejdsvillige malaysiske virksomheder var eksporterende producenter med fuldstændige data fra undersøgelsesperioden. Malaysia blev derfor valgt som et referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(31)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først undersøgt, om de malaysiske samarbejdsvillige producenters samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til det samlede eksportsalg til Unionen, dvs. om den samlede mængde af et sådan salg på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. Det blev på dette grundlag konkluderet, at salget på hjemmemarkedet i referencelandet var repræsentativt.

(32)

Det blev også undersøgt, om salget af samme vare på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder på hjemmemarkedet, som var rentabel i NUP. En af producenternes hjemmemarkedssalg blev anset for at være foregået i normal handel, hvilket ikke var tilfældet med den anden producents salg.

(33)

Den normale værdi for den første producent blev således baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet, der blev beregnet som det vejede gennemsnit af det rentable salg på hjemmemarkedet i NUP. Den normale værdi for den anden producent blev beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(34)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte to interesserede parter bemærkninger om valget af referenceland. De to parter gjorde gældende, at Japan ikke burde have været betragtet som et potentielt referenceland på grund af landets fokus på det øverste varesegment og høje priser. En af disse parter bemærkede ligeledes, at Taiwan burde have været valgt som referenceland på grund af det høje antal producenter, sammenlignelige priser med Kina og landets store eksport til Europa og Nordamerika.

(35)

Kommissionen bemærker, at valget af referenceland fandt sted efter at have overvejet seks potentielle lande. Der blev anmodet om samarbejde fra alle disse lande. Der blev kun modtaget samarbejde fra Malaysia og Indien, men ingen fra Taiwan og Japan. Af de årsager, der er redegjort for i betragtning 30, blev Malaysia valgt.

(36)

I lyset af den manglende samarbejdsvilje fra de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenters side og dermed manglende specifikke oplysninger om de kinesiske priser blev eksportprisen fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, og med henblik herpå blev der anvendt statistiske kilder (Eurostat).

(37)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev der i givet fald taget behørigt hensyn til eksportprisen i form af justeringer. Med henblik på at udtrykke eksportprisen ab fabrik justerede Kommissionen cif-prisen på grundlag af Eurostats oplysninger for transport-, forsikrings-, håndterings- og kreditomkostninger.

(38)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportprisen. De gennemsnitlige importpriser fra Eurostat sammenlignet med de normale værdier for referencelandet viste ikke tegn på dumping.

(39)

Der blev i løbet af undersøgelsesperioden imidlertid kun importeret ubetydelige mængder på 9 000 ton ISF (til en værdi af 23 mio. EUR) til Unionen fra Kina, med undtagelse af ISF fremstillet af de eksporterende producenter, som ikke blev anset for at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse. Som følge af den manglende samarbejdsvilje fra de stikprøveudvalgte kinesiske eksportørers side, forelå der ingen oplysninger om varesammensætningen for den kinesiske eksport, og sammenligningen med referencelandets normale værdi kun kan derfor kun foretages på et samlet grundlag.

(40)

Konstateringen af, at der ikke er sket dumping i NUP, anses derfor for at være af begrænset betydning på grund af de lave importmængder og manglende oplysninger om den importerede varesammensætning i betragtning af den brede vifte af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der produceres og handles.

(41)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte tre interesserede parter bemærkning om, at foranstaltningerne burde ophæves, da der ikke var konstateret dumping i NUP. På trods af de små eksportmængder fra Kina, mente de, at konstateringen af, at der ikke fandt dumping sted, var af stor betydning..

(42)

Kommissionen bemærker, at konklusionerne, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, er baseret på sandsynligheden for fornyet dumping og ikke på en konstatering af, om der fandt dumping sted i NUP.

(43)

I lyset af overvejelserne i betragtning 38 til 40 ovenfor analyserede Kommissionen yderligere, om der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. Følgende elementer blev i den forbindelse undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, eksportpriserne fra Kina til andre markeder, omgåelsespraksis og EU-markedets tiltrækningskraft.

(44)

Kina anslås at være verdens største producent af ISF. I henhold til data fra China Fastener Industry Association (9) (»CFIA«) blev produktionskapaciteten anslået til 6,6 mio. ton i 2012. Kapacitetsudnyttelsen blev anslået til 75 %, hvilket giver en betydelig ledig kapacitet i forhold til det samlede EU-forbrug.

(45)

CFIA anslår også, at 40-50 % af produktionen af ISF (2,5 mio. ton) blev eksporteret i 2012. Det er klart, at eksport er en vigtig del af aktiviteten hos de kinesiske producenter af ISF. Den kinesiske eksport var således over 40 % højere end det samlede EU-forbrug i samme periode.

(46)

Anmodningen indeholder umiddelbar dokumentation om de kinesiske priser ved eksport til andre markeder såsom USA og Tunesien. Beviserne var baseret på pristilbud, indhentet af EU-erhvervsgrenen. Det blev konstateret, at eksportpriserne var lavere end den normale værdi som fastsat ovenfor. Det kan på grundlag af de kinesiske priser ved eksport til Kroatien i 2012 og 1. kvartal af 2013, dvs. inden Kroatiens tiltrædelse af Unionen og udvidelsen af EU's beskyttelsesforanstaltninger for dette land, desuden konkluderes, at niveauet af de kinesiske eksportpriser, der førte til indførelsen af foranstaltninger i den oprindelige undersøgelse, fortsat er ret ensartede og dermed under den normale værdi, som fastsat ovenfor.

(47)

Antidumpingforanstaltninger over for skruer fra Kina er blevet vedtaget i en række tredjelande (f.eks. Canada (10), Colombia (11), Mexico (12), Sydafrika (13) og USA (14)). Disse foranstaltninger vedrører forskellige underkategorier af skruer, herunder den pågældende vare. Disse antidumpingforanstaltninger blev anset for at udgøre et yderligere indicium for forekomsten af dumping over for tredjelandsmarkeder.

(48)

I lyset af disse betragtninger konkluderer Kommissionen, at de eksporterende producenter fra Kina solgte og i øjeblikket sælger ISF til de tredjelande, der er nævnt i betragtning 46 og 47 til dumpingpriser. Kommissionen mener derfor, at det er sandsynligt, at de eksporterende producenter fra Kina også vil sælge den pågældende vare til EU-markedet til dumpingpriser, hvis de nuværende foranstaltninger ophæves.

(49)

Det blev på grundlag af en antiomgåelsesundersøgelse (15) konkluderet, at omgåelse af foranstaltningerne vedrørende kinesiske skruer fandt sted via Malaysia. Foranstaltningerne blev således udvidet til også at omfatte Malaysia undtagen 9 malaysiske producenter, for hvilke det var konstateret, at de reelt ikke omgik de gældende foranstaltninger, hvorfor de blev fritaget fra foranstaltningerne. Den anvendte omgåelsespraksis viser, at dumpingeksportører forsøger at komme ind på EU-markedet til dumpingpriser uden at skulle betale told. Hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe, er det derfor sandsynligt, at de ville forsøge at foretage dumpingimport direkte til EU-markedet uden at skulle ty til omgåelse.

(50)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte to interesserede parter bemærkning om, at lavere toldsatser ville mindske risikoen for omgåelse. Parterne hævdede også, at de særlige foranstaltninger, som er forklaret i betragtning 129, og som pålægger kinesiske eksportører med individuelle toldsatser at fremlægge fakturaer, var et tegn på, at toldsatserne var for høje og en tilskyndelse til omgåelse.

(51)

Kommissionen bemærker, at de gældende toldsatser ikke kan ændres inden for rammerne af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Desuden har de særlige foranstaltninger for kinesiske eksportører til formål at imødegå den potentielle risiko for omgåelse blandt kinesiske producenter som følge af forskelle i individuelle toldsatser. Derimod blev den anvendte praksis med omgåelse via Malaysia analyseret som en indikator for sandsynligheden for fornyet dumping fra Kina til Unionen. Kommissionen mener, at de to forhold er ikke direkte knyttet til hinanden: Kravet om fakturaer fra kinesiske producenter ændrer ikke ved den kendsgerning, at omgåelse gennem andre lande er en indikator for sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(52)

Den anvendte praksis med omgåelse via Malaysia viser, at EU-markedet fortsat er attraktivt for de kinesiske producenter på grund af de højere priser på EU-markedet. Anvendelsen af antidumpingforanstaltningerne på andre eksportmarkeder vil øge EU-markedets tiltrækningskraft yderligere, hvis foranstaltningerne ophæves. Hvis foranstaltningerne ophæves, kan det således med rimelighed forventes, at en væsentlig del af den nuværende kinesiske eksport vil blive omdirigeret til Unionen. Det skal påpeges, at den kinesiske markedsandel på EU-markedet var på 26 %, inden de oprindelige foranstaltninger blev indført. Hvis foranstaltningerne udløber, forventes det derfor, at den kinesiske eksport, der i øjeblikket er på 0,5 % af EU-markedet, vil vokse betydeligt ved at underbyde EU-erhvervsgrenens priser.

(53)

Undersøgelsen viste, at eksporten af skruer med oprindelse i Kina til flere tredjelande foregik til dumpingpriser, og at nogle af disse tredjelande havde vedtaget antidumpingforanstaltninger vedrørende kinesiske skruer. Der kan på grundlag af prisadfærden for den kinesiske eksport på tredjelandes markeder med stor sandsynlighed forventes fornyet dumping på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(54)

Det blev anset for at være endnu et indicium for sandsynligheden for fornyet dumping, at der forelå forskellige former for omgåelsespraksis.

(55)

Desuden kan man på grund af EU-markedets tiltrækningskraft og den omstændighed, at andre markeder stadig er lukkede som følge af antidumpingforanstaltningerne, antage, at der er risiko for, at den kinesiske eksport vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(56)

Hertil kommer, at den uudnyttede kapacitet til produktion af den pågældende vare i Kina er betydelig i forhold til EU-forbruget i NUP. Hvis denne kapacitet blev anvendt til eksport til Unionen og til at konkurrere på prisen med EU-producenterne, er der stor sandsynlighed for, at en sådan eksport ville blive foretaget til dumpingpriser på grund af den overskydende produktion, som det vil være nødvendigt at afsætte på eksportmarkeder, hvilket giver et incitament til dumping.

(57)

I betragtning af ovenstående er det sandsynligt, at der igen vil forekomme dumping, hvis foranstaltningerne udløber.

(58)

Undersøgelsen fastslog, at den samme vare produceres af en lang række EU-producenter, herunder mange små og mellemstore virksomheder, men også enkelte større virksomheder. De EU-producenter, på hvis vegne anmodningen om en udløbsundersøgelse blev indgivet, samarbejdede i undersøgelsen, med undtagelse af én virksomhed, jf. betragtning 15. En række andre producenter, som enten støttede eller modsatte sig anmodningen, fremlagde generelle oplysninger om omfanget af deres produktion og salg. Da mange EU-producenter, hovedsagelig små virksomheder, ikke samarbejdede i undersøgelsen, var det ikke muligt præcist at definere den samlede EU-produktion og antallet af producenter på grundlag af virksomhedernes individuelle oplysninger.

(59)

Følgelig er EU-produktionens omfang blevet anslået ved hjælp af oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse på grundlag af Eurostats data for industriproduktion. På grundlag af ovenstående blev den samlede EU-produktion i NUP anslået til ca. 1,2 mio. ton.

(60)

Endvidere giver anmodningen om en udløbsundersøgelse og de oplysninger, der blev indsamlet under undersøgelsen, grundlag til at vurdere, at den samme vare i NUP blev fremstillet af 378 EU-producenter. De udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og betegnes herefter som »EU-erhvervsgrenen«.

(61)

Som anført i betragtning 15 ovenfor blev otte EU-producenter/producentgrupper udtaget til stikprøven og afgav de ønskede oplysninger. De stikprøveudvalgte virksomheder skønnes at repræsentere ca. 24 % af den samlede EU-produktion, og deres situation anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(62)

I forbindelse med skadesanalysen sondrede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. De makroøkonomiske indikatorer for den betragtede periode blev etableret, analyseret og kontrolleret på grundlag af oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen. De mikroøkonomiske indikatorer blev fastlagt på grundlag af data, der var indsamlet og kontrolleret hos de stikprøveudvalgte EU-producenter.

(63)

De makroøkonomiske indikatorer er i de følgende afsnit: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, varelagre, salgsvolumen, markedsandel og -vækst, beskæftigelse, produktivitet, størrelse af den pågældende dumpingmargen og genrejsning efter tidligere dumping. De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, produktionsomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at rejse kapital og arbejdskraftomkostninger.

(64)

EU-forbruget blev fastsat på basis af EU-erhvervsgrenens salgsvolumen på EU-markedet med et skøn for de ikke samarbejdsvillige producenter og importoplysninger fra Eurostat på Taric-kodeniveau.

(65)

I løbet af den betragtede periode steg EU-forbruget med 3 %. Der var en betydelig vækst i 2011, men EU-forbruget er stadig meget langt fra det niveau, der blev konstateret i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, hvor forbruget var på over 2,2 mio. ton.

Tabel 1

Forbrug

(66)

Mængderne og markedsandelene for importen fra Kina blev analyseret ud fra Eurostats oplysninger og de oplysninger, der var indsamlet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 6.

(67)

I den betragtede periode udviklede importen af den pågældende vare fra Kina til Unionen sig for så vidt angår mængde og markedsandele på følgende måde:

Tabel 2

Mængde og markedsandele af den pågældende import

(68)

Importvolumenerne fra Kina faldt betydeligt fra de niveauer, der blev registreret i den oprindelige undersøgelsesperiode (med mere end 98 %, hvis man sammenligner den oprindelige undersøgelsesperiode med den nuværende undersøgelsesperiode). Følgelig faldt den kinesiske markedsandel også fra 26 % i den oprindelige undersøgelsesperiode til 0,5 % i NUP. Denne tendens resulterede i, at den officielle kinesiske eksport næsten forsvandt fra EU-markedet. Dataene i denne og i følgende tabel indeholder ikke eksportmængder for de tre kinesiske eksporterende producenter, for hvilke det i den oprindelige undersøgelse blev konstateret, at de ikke foretog dumping. Deres eksportmængde i den betragtede periode er i gennemsnit ca. 30 % af den samlede kinesiske eksport af den pågældende vare til Unionen.

(69)

Nedenstående tabel viser gennemsnitsprisen for den kinesiske import. I den betragtede periode steg den gennemsnitlige importpris fra Kina med 28 %. Der er dog grund til at tro, at denne pris (som er mere end 250 % højere end den gennemsnitlige pris på den kinesiske eksport i den oprindelige undersøgelsesperiode) ikke kan betragtes som en relevant indikator på grund af de meget små mængder, der er importeret fra Kina. I betragtning af den høje antidumpingtold, de små importmængder og de oplysninger, der er indsamlet hos de samarbejdsvillige importører, ser det således ud til, at de mængder, der blev eksporteret af de kinesiske producenter i NUP, består af meget små ordrer og/eller meget specielle varetyper, hvilket således fører til højere priser.

Tabel 3

Gennemsnitspris for importen fra Kina

(70)

Eftersom ingen af de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter samarbejdede i undersøgelsen og i lyset af de begrænsede oplysninger fra andre kinesiske eksporterende producenter, blev prisunderbuddet i NUP fastsat ved at sammenligne EU-producenternes vejede gennemsnitspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet ab fabrik med den ifølge Eurostat gennemsnitlige eksportpris på den kinesiske eksport på cif-basis med passende justeringer for told.

(71)

Resultatet af sammenligningen viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på EU-markedet på 12 % udtrykt som en procentdel af de stikprøveudvalgte EU-producenters omsætning i NUP. Men som forklaret i betragtning 69 ovenfor skal det anføres, at de priser, der er registreret for den kinesiske eksport af den pågældende vare i den betragtede periode er meget højere, end de ville være uden foranstaltninger. Der er på dette grundlag grund til at antage, at eksport af den pågældende vare fra Kina stadig vil kunne lægge et alvorligt pristryk på EU-producenterne, hvis foranstaltningerne ophæves.

(72)

Importmængderne fra tredjelande til EU-markedet viste en lille stigning i den betragtede periode og fulgte dermed den stigende tendens i forbruget. Markedsandelen for alle tredjelandes import af ISF forblev relativt stabil i den betragtede periode og bevægede sig omkring en tredjedel af EU-forbruget.

(73)

Gennemsnitspriserne for import fra tredjelande forblev relativt stabile i den betragtede periode, og de forblev under EU-erhvervsgrenens prisniveau. Uanset dette er priserne fra tredjelande betydeligt højere end de priser, der var registreret fra Kina i den oprindelige undersøgelse. Af de årsager, der er anført i betragtning 69 ovenfor, kan priserne på kinesiske ISF, importeret til Unionen i NUP, selv om de er højere end gennemsnitspriserne for import fra tredjelande, ikke anses for at være repræsentative.

(74)

Betragtes tredjelandene individuelt, er det tydeligt, at Taiwan nu er den mest betydelige udenlandske aktør på EU-markedet. Landets eksportmængde steg med 20 % i den betragtede periode, og det dækker i sig selv næsten halvdelen af importen på EU-markedet. Hvis det antages, at landets eksportmængder i NUP er 70 % højere end i den oprindelige undersøgelsesperiode (og dette til trods for, at forbruget i undersøgelsesperioden er lavere), er det tydeligt, at en betydelig del af eksporten fra Kina er blevet erstattet af taiwanske varer. Det skal imidlertid bemærkes, at de taiwanske importmængder i NUP kun udgjorde halvdelen af eksportmængderne fra Kina i den oprindelige undersøgelsesperiode, og at de gennemsnitlige taiwanske priser i NUP var næsten dobbelt så høje (+ 97,8 %) som de gennemsnitlige priser for den kinesiske eksport i den oprindelige undersøgelsesperiode. Det skal desuden bemærkes, at de kinesiske eksportører har fortsat med at sælge til nogenlunde samme lave priser til markeder i Europa, hvor der ikke fandtes antidumpingforanstaltninger, f.eks. Kroatien før landets tiltrædelse af Unionen.

(75)

Desuden kan Vietnam og Thailand identificeres som lande, der nød godt af den kinesiske eksports ophør, eftersom de kunne registrere betydelige stigninger (omkring 70-80 %), selv om det var med udgangspunkt i langt mindre mængder.

(76)

Det bør endvidere tages i betragtning, at importerede produkter har et varesortiment, der fokuserer mere på standardiserede produkter end dem, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen.

(77)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde fire interesserede parter gældende, at Kommissionens konklusioner om delvis udskiftning på EU-markedet af den kinesiske import med import fra Taiwan, Thailand og Vietnam, burde føre til den konklusion, at de produkter, der kan forventes at blive importeret fra Kina, er standardprodukter og derfor ikke vil være i direkte konkurrence med mere sofistikerede varer, fremstillet af EU-erhvervsgrenen.

(78)

Som svar på denne påstand skal det bemærkes, at den omstændighed, at import fra tredjelande faktisk synes at udfylde den markedsandel, der er efterladt af de kinesiske eksportører, ikke er ensbetydende med, at fremtidig import fra Kina ikke kan antages at forvolde skade. For det første, og som forklaret nærmere i betragtning 115, består EU-erhvervsgrenen af producenter inden for både standard- og specialskruer. For det andet er der tegn på, at en fremtidig eksport fra Kina også vil kunne bestå af mere specialiserede produkter og produkter i det øverste varesegment. De foreliggende oplysninger om udviklingsplaner, jf. talen fra formanden for CFIA (17), viser klart, at den kinesiske skruesektor overvejer at udvikle mere forskelligartede og komplekse produkter i det øverste varesegment. Denne påstand må derfor afvises.

(79)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(80)

Med henblik på skadesanalysen undersøges EU-erhvervsgrenens økonomiske situation på baggrund af indikatorer som produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel og -vækst, beskæftigelse, produktivitet, størrelsen af den gældende dumpingmargen og genrejsning efter tidligere dumping, gennemsnitlige enhedspriser, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital, lagerbeholdninger og arbejdskraftomkostninger.

(81)

EU-erhvervsgrenens produktion forblev generelt stabil i den betragtede periode. Det skal påpeges, at efterspørgslen efter den pågældende vare i høj grad er afhængig af sektorer som f.eks. automobilsektoren og bygge- og anlægssektoren samt andre forbrugsvarer. På trods af en lille stigning i 2011 forblev EU-erhvervsgrenens produktion således generelt stabil i den betragtede periode i tråd med en langsomt stigende efterspørgsel i den europæiske økonomi.

Tabel 5

EU-erhvervsgrenens samlede produktion

(82)

Produktionskapaciteten forblev forholdsvis stabil i den betragtede periode, dog med en let stigning i 2001 og i NUP. Lige som produktionen forblev stabil i perioden 2010-2013, forblev kapacitetsudnyttelsen stort set stabil med et relativt højdepunkt i 2011.

Tabel 6

Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(83)

EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder fulgte forbrugs- og produktionstendensen i årene fra 2010 til 2013, med en lille vækst i den betragtede periode, på trods af en betydelig stigning mellem 2010 og 2011.

Tabel 8

EU-erhvervsgrenens markedsandel og vækst

(84)

EU-erhvervsgrenens markedsandel var stabil (idet den også er beregnet under hensyntagen til salg til forretningsmæssigt forbundne parter) i den betragtede periode og udgjorde omkring to tredjedele af markedet. Dette resultat er i overensstemmelse med faldet i EU-forbruget sammenlignet med den oprindelige undersøgelsesperiode på den ene side og med udskiftningen af den kinesiske import med importen fra andre kilder på den anden side.

(85)

EU-erhvervsgrenens beskæftigelse vedrørende den pågældende vare forblev forholdsvis stabil i den betragtede periode. Den lille stigning, som blev registreret i 2011, er i overensstemmelse med den højere produktion, der er registreret i det pågældende år. Produktiviteten var også højere i 2011, hvilket viser, at EU-erhvervsgrenen reagerede på den højere efterspørgsel delvis i form af nye arbejdspladser og delvis ved at øge de eksisterende ansattes produktivitet (overtid). Da mængderne faldt igen i de følgende år, forsvandt begge disse effekter, og situationen vendte tilbage til 2010-niveauet.

Tabel 9

Beskæftigelse og produktivitet

(86)

Som følge af det manglende samarbejde fra de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter, jf. betragtning 36 ovenfor, kunne dumpingmarginerne for Kina ikke beregnes med tilstrækkelig nøjagtighed, og konstateringen af, at der ikke foregik dumping i NUP, må derfor anses for at være af begrænset relevans. Analysen af skadesindikatorerne viste, at EU-erhvervsgrenen er ved at rejse sig igen efter den tidligere dumpingpraksis. Men genoprejsningen blev bremset af en stagnerende efterspørgsel på de vigtigste aftagermarkeder. Det bør derudover bemærkes, at de forholdsvis stabile forhold i den betragtede periode er opnået på grundlag af de gældende antidumpingforanstaltninger. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil dumpingimporten fra Kina have en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(87)

De gennemsnitlige salgspriser fra de stikprøveudvalgte EU-producenter til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 8 % mellem 2010 og 2013 efter at have haft et relativt højdepunkt i 2012. Den gennemsnitlige salgspris er normalt i stand til at dække produktionsomkostningerne og sikre en mindre fortjeneste for EU-erhvervsgrenen.

Tabel 10

Salgspriser og -omkostninger

(88)

I den betragtede periode blev der observeret følgende udvikling i EU-producenternes likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast

(89)

De stikprøveudvalgte EU-producenters rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af den relevante omsætning. I den betragtede periode forblev fortjenstmargenen lav, og den var også negativ for visse EU-producenter. Det er navnlig værd at bemærke, at fortjenstmargenen i ingen af de betragtede år nåede op på det niveau, der blev registreret i den oprindelige undersøgelsesperiode (4,4 %). Til trods for en stabil tendens i salg og produktion, og en betydelig markedsandel for EU-erhvervsgrenen, er fortjenstmargenerne fortsat forholdsvis lave for denne erhvervsgren. Navnlig bør det bemærkes, at fortjenstmargenerne var meget lave i 2011 til trods for, at EU-erhvervsgrenens salgsmængder nåede deres højeste punkt i den betragtede periode. Dette vækker bekymring med hensyn til den fremtidige udvikling af EU-erhvervsgrenens fortjenstmargener, hvis økonomien fortsætter med at stagnere. Det skal desuden bemærkes, at fortjenstmargenen i den betragtede periode også altid lå under den målfortjeneste, der blev angivet i den oprindelige undersøgelse (5 %).

(90)

Likviditeten, som er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, var positiv i hele den betragtede periode. Denne indikator forbedrede sig dog kun i 2012, og der blev registreret et betydeligt fald på 17 % i NUP. Dette giver anledning til bekymring om EU-erhvervsgrenens evne til selv at kunne finansiere sine aktiviteter.

(91)

Investeringsniveauet forblev forholdsvis højt og stabilt i den betragtede periode og nåede et højdepunkt i 2011. Investeringsafkastet, udtrykt som den procentuelle fortjeneste af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte samme tendens som fortjenstmargenen. Derfor når denne indikator også sit højdepunkt i NUP. Fortolkningen af dette signal er ambivalent, dels fordi det afspejler det højeste punkt af fortjenstmargenen blandt dem, der blev registreret i den betragtede periode, dels fordi det også afspejler et lavt investeringsniveau, hvilket er tegn på, at industriens udsigter for de økonomiske perspektiver inden for sektoren fortsat er usikre.

(92)

I lyset af ovenstående kan det konkluderes, at selv om EU-producenternes finansielle resultater forblev stabile i den betragtede periode, nåede de — med undtagelse af investeringer — ikke op på niveauet for den oprindelige undersøgelsesperiode.

(93)

Slutlagrenes størrelse for de samarbejdsvillige EU-producenter fulgte nøje den tendens, der allerede var blevet konstateret for produktion og salg, med en temmelig stabil tendens og et relativt højdepunkt i 2011. Da produktionen af den samme vare i Unionen i vid udstrækning sker efter ordre, anses lagerbeholdningens størrelse dog ikke for at være en særlig nyttig indikator.

Tabel 12

Slutlagre

(94)

Der blev med hensyn til de ansattes gennemsnitsløn registreret en støt stigning med 4 % årligt i den betragtede periode. Denne vækst skyldes dog mere justeringen for inflationen og i mindre udstrækning anvendelsen af ekstra arbejdstimer (således som det for 2011 fremgår af stigningen i produktiviteten pr. ansat).

Tabel 13

Arbejdskraftomkostninger

(95)

Undersøgelsen viste, at importen af varer fra Kina nærmest forsvandt på EU-markedet, efter de oprindelige foranstaltninger blev indført i 2009. Hermed kunne EU-erhvervsgrenen opnå god og stabil produktion, salgsmængde og markedsandel. Derimod er rentabiliteten stadig under det niveau, der blev nået i den oprindelige undersøgelsesperiode, samt under sektorens målfortjeneste.

(96)

Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt nogen væsentlig skade i NUP. Men i betragtning af den langsomme vækst i forbruget og den omstændighed, at fortjenstmargenerne ligger under, hvad der er nødvendigt for en langsigtet rentabilitet, kan EU-erhvervsgrenens situation stadig betragtes som sårbar.

(97)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde tre interesserede parter gældende, at den omstændighed, at Kommissionen har konkluderet, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt nogen væsentlig skade i NUP, burde føre til en ophævelse af foranstaltningerne. Det er korrekt, at Kommissionen konstaterede, at der ikke var sket nogen væsentlig skade i NUP. Imidlertid er afgørelsen om at udvide de gældende foranstaltninger ikke baseret på spørgsmålet om væsentlig skade i NUP, men på konstateringer vedrørende sandsynligheden for fornyet skade, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Denne påstand må derfor afvises.

(98)

For at kunne bestemme sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, blev den potentielle indvirkning af den kinesiske eksport på EU-markedet og EU-erhvervsgrenen analyseret i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(99)

Der blev i analysen fokuseret på udviklingen i forbruget på EU-markedet, den uudnyttede kapacitet, EU-markedets handelsstrømme og tiltrækningskraft og Kinas prispolitik. Grundet det manglende samarbejde fra kinesiske eksportører er analysen baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, som omfatter statistikker (Eurostat og kinesiske handelsstatistikker) og erhvervsrelaterede dokumenter (såsom tale afholdt af formanden for CFIA, jf. betragtning 78 ovenfor), der blev forelagt i anmodningen om indledning af udløbsundersøgelsen.

(100)

Som anført i betragtning 64 og 65 udviste forbruget af den pågældende vare i Unionen en generel stabil tendens i den betragtede periode. Samtidig er forbruget i NUP fortsat lavere med næsten 20 % i forhold til niveauet før krisen i den oprindelige undersøgelsesperiode. Faldet i forbruget af den pågældende vare er drevet af faldende produktion i bilindustrien og bygge- og anlægssektoren i Unionen samt andre forbrugsvaresektorer, som har betydelig anvendelse af den pågældende vare (elektronik og husholdningsartikler, møbler osv.). Under disse omstændigheder anses en tilbagegang til ekstremt billige importvarer fra Kina, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, at ville få pludselige og dramatiske konsekvenser for EU-erhvervsgrenens situation. Denne import forventes at underbyde og under alle omstændigheder udøve et pres i nedadgående retning på Unionens priser og fordreje konkurrencen på markedet. Som følge heraf er det sandsynligt, at EU-erhvervsgrenen igen ville blive påført skade, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(101)

Som beskrevet i betragtning 44 var den kinesiske produktionskapacitet for ISF i 2012 på 6,6 mio. ton. Det skal bemærkes, at 2012 blev betragtet af den kinesiske erhvervsgren for skruer som et vanskeligt år, da det som følge af de negative følger af en række økonomiske faktorer (inflation, opbremsning i den kinesiske økonomi og eurozonekrise) var det første år siden 2000, at der var et fald i den kinesiske produktionskapacitet (fra 6,8 mio. ton i 2011).

(102)

Uafhængigt af de fremtidige scenarier (stagnation eller vækst) skal det under alle omstændigheder bemærkes, at udnyttelsesgraden af den nuværende kinesiske produktionskapacitet på 6,6-6,8 mio. ton også kun var på 75 % i årene 2010-2012. Dette efterlader en uudnyttet kapacitet i Kina (1,6-1,7 mio. ton), som allerede er ekstremt høj, og nøjagtigt i samme størrelsesorden som det samlede forbrug på EU-markedet i de samme år.

(103)

Med 2,2-2,6 mio. ton svarende til 40-50 % af det kinesiske salg var den samlede kinesiske eksport af ISF på verdensplan forholdsvis stabil i den betragtede periode. Det er klart, at eksport er en vigtig del af aktiviteten hos de kinesiske producenter af ISF. I henhold til udviklingsplaner bebudet af CFIA for sektoren vil en forventet stigning i efterspørgslen på hjemmemarkedet sandsynligvis føre til et fald i andelen af eksporten til et niveau svarende til 30-40 % af produktionen. Dette fald skal imidlertid ses på baggrund af den overordnede stigning i produktionskapaciteten som forklaret i betragtning 101 og det forhold, at denne uudnyttede kapacitet under alle omstændigheder er lige så stor som det samlede EU-forbrug. Desuden giver CFIA-prognosen ikke giver nogen tidsramme for nedbringelsen af den kinesiske eksportandel, heller ikke nogen konkrete tegn på, at dette skift allerede er i gang. Som følge heraf bør den udviklingsplan, der er meddelt af CFIA, betragtes som for vag og ubestemt, navnlig sammenlignet med et eventuelt udløb af foranstaltninger, der ville have en umiddelbar virkning. Denne plan kan derfor ikke på nuværende tidspunkt påvirke konklusionerne om sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(104)

I øjeblikket er den kinesiske tilstedeværelse på EU-markedet meget begrænset, og den overstiger ikke 0,5 % af markedsandelen målt i volumen. Ikke desto mindre forbliver EU-markedet attraktivt for de kinesiske producenter på grund af de højere priser på dette marked. Dette bekræftes ved de kinesiske eksporterende producenters forsøg på at omgå Unionens antidumpingforanstaltninger. Som anført i betragtning 3 gav denne adfærd allerede anledning til en udvidelse af foranstaltningerne til også at gælde den kinesiske eksport via Malaysia.

(105)

Dertil kommer, at den eksportorienterede kinesiske industri står over for flere og flere problemer med at finde vej til deres sædvanlige eksportmarkeder, da et stigende antal af disse for nylig har indført antidumpingforanstaltninger mod eksport af forskellige typer ISF fra Kina, jf. betragtning 47.

(106)

Hvis foranstaltningerne ophæves, kan det således med rimelighed forventes — på grund af EU-markedets tiltrækning som følge af dets størrelse og prisniveauer — at en væsentlig del af den nuværende kinesiske eksport vil blive omdirigeret til Unionen. Det skal påpeges, at den kinesiske markedsandel på EU-markedet var på 26 %, inden de oprindelige foranstaltninger blev indført.

(107)

Endelig skal det erindres, hvad angår de kinesiske eksportprisers størrelse, at der i forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev konstateret meget høje niveauer af dumping- og skadesmargenener beregnet på grundlag af de kinesiske eksportørers eksportpriser. Det kan på grundlag af de kinesiske priser ved eksport til Kroatien i 2012 og 1. kvartal af 2013, dvs. inden Kroatiens tiltrædelse af Unionen og udvidelsen af Unionens beskyttelsesforanstaltninger for dette land, desuden konkluderes, at niveauet af de kinesiske eksportpriser, der førte til indførelsen af foranstaltninger i den oprindelige undersøgelse, fortsat er ret ensartede. Desuden bekræfter de handelsbeskyttende foranstaltninger, som andre tredjelande har truffet mod eksporten af kinesiske ISF, at de kinesiske eksporterende producenters urimelige prisadfærd fortsætter og ikke kun er begrænset til EU-markedet.

(108)

Undersøgelsesresultaterne har fremhævet adskillige elementer, der giver anledning til bekymring, herunder en stor uudnyttet kapacitet i Kina, fortsat dumping- og underbudspraksis på verdensplan, planlagt udvikling af Kinas produktionskapacitet, varesortiment og produkternes kompleksitet samt voksende handelshindringer på andre vigtige tredjelandsmarkeder. På den anden side har forbruget i Unionen været stagnerende i de seneste 5 år som følge af en lav efterspørgsel på mange aftagermarkeder. Dette har ført til en tilstand af sårbarhed i EU-erhvervsgrenen, som er kendetegnet ved en vis grad af uudnyttet kapacitet, lav rentabilitet og forretningsmæssig usikkerhed (som det navnlig fremgår af de faldende investeringer). I dette scenario vurderes det, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en pludselig tilbagevenden af kinesisk dumpingimport, og at dette vil svække EU-erhvervsgrenens position på dens kernemarked og således medføre skade for EU-erhvervsgrenen.

(109)

Parterne påstod, at EU-erhvervsgrenen har fordoblet sin fortjeneste og likviditet i forhold til 2010, hvorfor dens fortjeneste ikke kan betegnes som lav. Yderligere bemærkes det, at EU-erhvervsgrenen ikke behøver yderligere investeringer, eftersom den allerede har foretaget betydelige investeringer.

(110)

Selv om det er korrekt, at EU-erhvervsgrenen har fordoblet sin fortjeneste, er denne stadig lavere end både fortjenesten i den oprindelige undersøgelsesperiode (4,4 %) og målfortjenesten på 5 %. Det samme ræsonnement gælder for likviditeten, der forblev 14 % under niveauet i den oprindelige undersøgelsesperiode. Endelig afhænger EU-erhvervsgrenens overlevelse af fortsatte investeringer i moderne maskiner og et bredere varesortiment. Påstandene afvises derfor.

(111)

Hvis foranstaltningerne ophæves, er det under de nuværende markedsforhold sandsynligt, at den midlertidige forbedring af EU-erhvervsgrenens resultater hurtigt vil forsvinde. Som beskrevet ovenfor vil betingelserne være yderst gunstige for en forøgelse af importen fra Kina til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder. Dette vil sandsynligvis underminere den positive udvikling på EU-markedet, som er opnået i den betragtede periode. Den sandsynlige dumpingimport vil medføre et pres på EU-erhvervsgrenens salgspriser og bevirke, at den mister markedsandele, og dumpingimporten vil derfor have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, der stadig er sårbare. Det skal påpeges, at EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode i den oprindelige undersøgelse (1. januar 2003 – 30. september 2007), dvs. før indførelsen af antidumpingforanstaltninger, var nødt til at begrænse produktionen i visse segmenter af den pågældende vare på grund af en massiv import fra Kina (18). Dette havde en betydelig negativ indvirkning på kapacitetsudnyttelse og rentabilitet.

(112)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde en interesseret part gældende, at Kommissionen i sin analyse af sandsynligheden for fornyet skade ikke havde påvist den kinesiske eksports volumeneffekt og dens forbindelse med foranstaltningerne. Den interesserede part påstod:

(113)

Det skal som svar på disse påstande bemærkes:

Ovenstående påstande må derfor afvises.

(114)

Samme interesserede part påstod, at Kommissionens analyse af sandsynligheden for fornyet skade ikke tog hensyn til den omstændighed, at produkter i det laveste varesegment, importeret fra Kina, ikke kan udøve pristryk på produkter i det højeste varesegment, der hovedsagelig fremstilles af EU-producenterne.

(115)

Som svar på denne påstand skal det bemærkes, at EU-produktionen dækker hele spektret af skruer, hvor nogle virksomheder fokuserer på specifikke typer (standard- eller specialskruer), mens andre tilbyder det komplette udvalg. Navnlig i de stikprøveudvalgte virksomheder består en betydelig del af salget af standardskruer, og for tre af dem består hovedparten af salget i NUP af standardvarer. Derfor er påstanden om, at EU-erhvervsgrenen kun vil fremstille specialskruer eller skruer i det højeste varesegment, og således være beskyttet mod skadevoldende import fra Kina, klart forkert, idet den er modsagt af de beviser, der blev indsamlet og verificeret i løbet af undersøgelsen. Desuden er det velkendt, at den kinesiske skruesektor overvejer at udvikle sin produktion i det øverste varesegment, jf. betragtning 78. Det er derfor meget sandsynligt, at varesortimentet i den fremtidige kinesiske eksport vil omfatte hele spektret fra det nederste til det øverste varesegment, og at pristrykket vil ramme EU-erhvervsgrenen i sin helhed, og således påvirke dens produktionskapacitetsudnyttelse. Derfor måtte denne påstand afvises.

(116)

Endelig fremførte to andre interesserede parter den påstand, at Kommissionen i sin analyse fejlagtigt antog, at priserne fra Kina ville være lige så lave som i den oprindelige undersøgelse. Ifølge de pågældende parter vil dette ikke være tilfældet, da der var en betydelig stigning i priserne i Kina, især på grund af stigningen i omkostningerne til råmaterialer og arbejdskraft og gennemførelsen af højere miljøstandarder. Eventuelle prisunderbud vil derfor være lavere og vil ikke berettige en udvidelse af foranstaltningerne på så høje niveauer.

(117)

Uagtet at foranstaltningernes niveau ikke kan ændres i forbindelse med en udløbsundersøgelse, og at de kinesiske priser og omkostninger på hjemmemarkedet blev anset for upålidelige i den oprindelige undersøgelse, fordi de kinesiske producenter ikke kunne opnå markedsøkonomisk behandling, skal følgende bemærkes. For det første kunne Kommissionen på grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske producenter ikke kontrollere deres omkostninger og de påståede ændringer, der fandt sted i Kina. De pågældende interesserede parter fremlagde ikke nogen oplysninger eller dokumenterede kendsgerninger i deres indlæg. For det andet blev der henvist til prisniveauet i Kroatien før landets tiltrædelse af Unionen, hvoraf det klart fremgik, at de kinesiske eksportører fortsatte med at anvende priser, der stort set svarede til dem, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse (jf. betragtning 74). Derfor måtte ovenstående påstand afvises.

(118)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville være imod Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende foranstaltninger. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(119)

Eftersom denne undersøgelse er en fornyet undersøgelse af de gældende foranstaltninger, tillod den en vurdering af enhver uønsket negativ virkning, som de gældende antidumpingforanstaltninger måtte have på de interesserede parter.

(120)

I betragtning 108 konkluderedes det, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opleve en alvorlig forværring af dens situation, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe. Af den grund ville det gavne EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne opretholdes, da EU-producenterne bør kunne opretholde deres salgsmængde, markedsandel, rentabilitet og overordnede økonomiske situation. Derimod ville det være en alvorlig trussel mod EU-erhvervsgrenens levedygtighed, hvis foranstaltningerne ikke opretholdes, da der er grund til at forvente, at det vil forårsage fornyet skade, hvis importen fra Kina flyttes til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder.

(121)

Alle kendte importører var blevet oplyst om indledningen af den fornyede undersøgelse. Der var dog kun to importører, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og besvarede Kommissionens spørgeskemaer. Det fremgik af undersøgelsen, at importører nemt kan foretage indkøb fra forskellige kilder på markedet, særligt fra EU-erhvervsgrenen og fra store eksportører fra tredjelande, der sælger til ikke-dumpingpriser. Ligeledes gjorde ingen af de to samarbejdsvillige importører indsigelse mod forlængelsen af de nuværende antidumpingforanstaltninger, selv om de har sat spørgsmålstegn ved de høje niveauer. I denne forbindelse bemærkes det, at en udløbsundersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2, ikke kan føre til en ændring af foranstaltningernes omfang. På grundlag af ovenstående og importørernes manglende interesse generelt konkluderedes det, at det ikke ville være imod deres interesse at opretholde foranstaltningerne.

(122)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte to interesserede parter, nemlig to sammenslutninger af EU-distributører af skruer, den påstand, at anvendelsen af den gældende told på sådan et højt niveau ikke havde til resultat at genskabe redelige konkurrencevilkår på EU-markedet, men snarere forhindrede den kinesiske import i at komme ind på EU-markedet. Disse interesserede parter hævdede, at enhver udvidelse af foranstaltningerne vil resultere i en yderligere indsnævring af de internationale kildemuligheder, som er til rådighed for Unionens brugere og importører. Som svar på denne påstand skal det først bemærkes, at antidumpingforanstaltninger ikke indføres for at hindre eller blokere import fra et land, der er genstand for foranstaltninger, men hovedsageligt for at genskabe redelige konkurrencevilkår på markedet. Niveauet for den gældende told er et resultat af beregninger af de dumping- og skadesmargener, der blev fastsat på grundlag af konstateringerne i den oprindelige undersøgelse. For det andet er Kommissionen ikke enig i påstanden om, at den gældende told begrænser forsyningskilderne på EU-markedet. Det fremgår af de foreliggende importstatistikker, at importen fra tredjelande steg efter indførelsen af foranstaltningerne vedrørende Kina. Der blev i forbindelse med undersøgelsen ikke konstateret elementer, der peger på, at disse tendenser ikke vil fortsætte i fremtiden. Disse påstande måtte derfor afvises.

(123)

Dertil kommer, at en af disse sammenslutninger erklærede, at selv om den mente, at de oprindelige foranstaltninger ikke var hensigtsmæssige, og at de havde forvoldt en radikal og unødige fordrejning af markedet for skruer, ville en pludselig ophævelse af foranstaltningerne nu være lige så forstyrrende som deres oprindelige indførelse. Dette viser, at distributørerne af skruer har været i stand til at tilpasse deres forsyningskæder under hensyntagen til de gældende foranstaltninger.

(124)

Selv om brugerne ikke samarbejdede, var det dog muligt at identificere deres synspunkter og holdning på grundlag af oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen og importørerne. Det ser ud til, at brugerne indledningsvis kan opdeles i to kategorier: Brugere i det øverste varesegment, som har behov for skruer med meget høje kvalitetsstandarder, og andre brugere. Brugere i det øverste varesegment kan normalt finde de produkter, de har brug for, hos EU-producenter og visse højt specialiserede eksporterende producenter. Derimod er den anden brugerkategori (der også kan omfatte brugere i det øverste varesegment med behov for billigere produkter til mindre krævende anvendelser) den kategori af brugere, der normalt anvendte de kinesiske produkter. Denne kategori af brugere forsynes normalt af importører, og ifølge de synspunkter, som kom til udtryk ved besøg hos de samarbejdsvillige importører, er denne kategori af brugere nu tilstrækkeligt forsynet ved import fra andre lande, herunder Taiwan, Thailand og Vietnam. På grundlag af denne analyse og i betragtning af, at ingen bruger besluttede at intervenere i den foreliggende undersøgelse, konkluderes det, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke ville være i strid med brugernes interesser, da de syntes at tilpasse sig nemt og uden konsekvenser til tilstedeværelsen af foranstaltninger vedrørende ISF fra Kina.

(125)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

(126)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(127)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, der indførtes ved forordning (EF) nr. 91/2009, senest ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 924/2012, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(128)

Som anført i betragtning 3 ovenfor blev den gældende antidumpingtold for import af den pågældende vare fra Kina udvidet til også at omfatte import af samme vare fra Malaysia, også uanset om varen var angivet med oprindelse i Malaysia. Den antidumpingtold, der skal opretholdes på importen af den pågældende vare som anført i betragtning 3 ovenfor, bør fortsat være udvidet til også at omfatte import af ISF afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia. De eksporterende producenter, der blev undtaget fra udvidelsen af foranstaltningerne ifølge gennemførelsesforordning (EF) nr. 723/2011, bør også undtages fra de foranstaltninger, der indføres ved nærværende forordning.

(129)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser blandt kinesiske eksportører vurderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre den korrekte anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger, som kun finder anvendelse på virksomheder, for hvilke der indføres individuelle toldsatser, består af følgende: Fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre producenter.

(130)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 —