Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R0165

    Kommissionens forordning (EU) 2015/165 af 3. februar 2015 om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af mælkesyre, Lecanicillium muscarium stamme Ve 6, chitosanhydrochlorid og Equisetum arvense L. i eller på visse produkter (EØS-relevant tekst)

    C/2015/0450

    EUT L 28 af 4.2.2015, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/165/oj

    4.2.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 28/1


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/165

    af 3. februar 2015

    om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af mælkesyre, Lecanicillium muscarium stamme Ve 6, chitosanhydrochlorid og Equisetum arvense L. i eller på visse produkter

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 5, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For mælkesyre, Lecanicillium muscarium stamme Ve 6, chitosanhydrochlorid og Equisetum arvense L. var der ikke fastsat nogen specifikke maksimalgrænseværdier, og stofferne var heller ikke optaget i bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005, hvorfor en standardværdi på 0,01 mg/kg som fastsat i artikel 18, stk. 1, litra b) i nævnte forordning finder anvendelse.

    (2)

    Chitosanhydrochlorid godkendes som basisstof i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (2). Med henblik på Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 563/2014 (3) er Kommissionen af den opfattelse, at det pågældende stof bør optages i bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005.

    (3)

    Equisetum arvense L. godkendes som basisstof i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1107/2009. Med henblik på Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 462/2014 (4) er Kommissionen af den opfattelse, at det pågældende stof bør optages i bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005.

    (4)

    Mælkesyre godkendes som fødevaretilsætningsstof i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (5). Med henblik på Kommissionens forordning (EU) nr. 1129/2011 (6) er Kommissionen af den opfattelse, at mælkesyre bør optages i bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005.

    (5)

    For så vidt angår Lecanicillium muscarium stamme Ve 6 konkluderede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) (7), at det bør optages i bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005.

    (6)

    På baggrund af autoritetens konklusion og under hensyntagen til alle relevante faktorer opfylder de ændringer af maksimalgrænseværdierne, som der er ansøgt om, kravene i artikel 5, stk. 1, og artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005.

    (7)

    Forordning (EF) nr. 396/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (8)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I bilag IV indsættes: »mælkesyre (2)«, »Lecanicillium muscarium stamme Ve 6«, »chitosanhydrochlorid« og »Equisetum arvense L.« i alfabetisk rækkefølge.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2015.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

    (3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 563/2014 af 23. maj 2014 om godkendelse af basisstoffet chitosanhydrochlorid, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 156 af 24.5.2014, s. 5).

    (4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 462/2014 af 5. maj 2014 om godkendelse af basisstoffet Equisetum arvense L., jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 134 af 7.5.2014, s. 28).

    (5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16).

    (6)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1129/2011 af 11. november 2011 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår fastlæggelse af en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 295 af 12.11.2011, s. 1).

    (7)  Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: Konklusion vedrørende peer review af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet Lecanicillium muscarium stamme Ve 6, anmeldt som Verticillium lecanii. EFSA Journal 2010; 8(1):1446. [45 sider]. doi:10.2903/j.efsa.2010.1446.


    Top