Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015D2236

    Rådets afgørelse (EU) 2015/2236 af 27. november 2015 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på Verdenshandelsorganisationens Ministerkonference til en forlængelse af moratoriet for told på elektroniske overførsler og moratoriet for »non-violation complaints« og »situation complaints«

    EUT L 317 af 3.12.2015, p. 33–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/2236/oj

    3.12.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 317/33


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/2236

    af 27. november 2015

    om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på Verdenshandelsorganisationens Ministerkonference til en forlængelse af moratoriet for told på elektroniske overførsler og moratoriet for »non-violation complaints« og »situation complaints«

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Et moratorium for told på elektroniske overførsler (»e-handelsmoratoriet«), hvoraf det følger, at medlemmerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO) skal fortsætte deres hidtidige praksis med ikke at pålægge elektroniske overførsler told, blev vedtaget i form af en erklæring på WTO's Ministerkonference i 1998. Moratoriet foreligger i øjeblikket i form af en beslutning fra WTO's Ministerkonference, der er blevet fornyet hvert andet år siden 1998.

    (2)

    Et moratorium for »non-violation complaints« og »situation complaints« er gang på gang blevet forlænget på WTO's Ministerkonference efter udløbet af den femårige periode for at træffe beslutning om anvendelsesområdet og de nærmere bestemmelser for sådanne klager i henhold til artikel 64, stk. 3, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (»TRIPS-aftalen«).

    (3)

    Disse moratorier blev sidst forlænget til 2015 på WTO's Ministerkonference i december 2013. Begge moratorier bør forlænges yderligere på en kommende WTO-Ministerkonference eller bør gøres permanente, hvis der danner sig en konsensus herom i de pågående eller fremtidige drøftelser.

    (4)

    Det er i Unionens interesse at give sin støtte til forlængelsen af e-handelsmoratoriet på ubestemt tid. Det er også i Unionens interesse at forlænge moratoriet for »non-violation complaints« og »situation complaints«, indtil ministerkonferencen godkender henstillingerne fra Rådet for TRIPS, for så vidt angår anvendelsesområdet og de nærmere bestemmelser for »non-violation complaints« og »situation complaints« i henhold til artikel 64, stk. 3, i TRIPS-aftalen —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages på Verdenshandelsorganisationens Ministerkonference, er at støtte en forlængelse af moratoriet for told på elektroniske overførsler på ubestemt tid og at støtte en forlængelse af moratoriet for klager af de typer, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c), i artikel XXIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel fra 1994 (»non-violation complaints« og »situation complaints«), indtil Ministerkonferencen træffer en beslutning om anvendelsesområdet og de nærmere bestemmelser for »non-violation complaints« og »situation complaints«.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2015.

    På Rådets vegne

    J. ASSELBORN

    Formand


    Top