EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0702

Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter

OJ L 193, 1.7.2014, p. 1–75 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force: This act has been changed. Current consolidated version: 12/03/2019

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/702/oj

1.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 193/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 702/2014

af 25. juni 2014

om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte (1), særlig artikel 1, stk. 1, litra a) og b,

efter offentliggørelse af udkast til denne forordning, jf. artikel 6 og artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 994/98,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Statslig finansiering, som opfylder kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, udgør statsstøtte og skal anmeldes til Kommissionen i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3. I medfør af traktatens artikel 109 kan Rådet imidlertid bestemme, at visse former for støtte er fritaget for denne anmeldelsespligt. I henhold til traktatens artikel 108, stk. 4, kan Kommissionen vedtage forordninger vedrørende disse former for støtte. Forordning (EF) nr. 994/98 giver Kommissionen bemyndigelse til efter traktatens artikel 109 at erklære, at visse kategorier af støtte kan fritages for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3. Kommissionen har med hjemmel i denne forordning vedtaget Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 (2), som finder anvendelse indtil den 30. juni 2014.

(2)

Den 22. juli 2013 blev forordning (EF) nr. 994/98 ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 733/2013 (3) for at give Kommissionen bemyndigelse til at udvide gruppefritagelsen til nye kategorier af støtte, for hvilke der kan opstilles klare forenelighedskriterier. Disse nye kategorier bør omfatte støtte til bevarelse af kultur- og naturarv, støtte til at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer og støtte til skovbrug, som på visse betingelser kan fritages fra anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3.

(3)

Det følger af traktatens artikel 42, at konkurrencereglerne kun finder anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer i det omfang, Europa-Parlamentet og Rådet beslutter dette. I henhold til artikel 211, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (4) finder statsstøttereglerne med visse nærmere definerede undtagelser anvendelse på støtte til produktion af og handel med landbrugsprodukter. Derimod finder statsstøttereglerne ikke anvendelse på hverken de betalinger, medlemsstaterne foretager i forbindelse med foranstaltninger iværksat i henhold til nævnte forordning, som helt eller delvis finansieres af EU, eller på foranstaltninger efter forordningens artikel 213-218. De finder heller ikke anvendelse på betalinger foretaget af medlemsstaterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5) eller på supplerende national finansiering efter traktatens artikel 42. Disse betalinger, der har til formål at tilvejebringe supplerende national finansiering inden for rammerne af traktatens artikel 42, skal opfylde kriterierne i forordning (EU) nr. 1305/2013 for at kunne godkendes af Kommissionen som en del af en given medlemsstats landdistriktsprogram. Både den del, der medfinansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og supplerende national finansiering af foranstaltninger, der ikke falder ind under traktatens artikel 42, er underlagt statsstøttereglerne.

(4)

Da en støttes økonomiske virkninger ikke afhænger af, om den delvis finansieres af EU eller udelukkende finansieres af en medlemsstat, bør der være overensstemmelse og sammenhæng mellem Kommissionens statsstøttepolitik og den støtte, der ydes inden for rammerne af EU's egen fælles landbrugspolitik og landdistriktspolitik.

(5)

Denne forordnings anvendelsesområde bør derfor afstemmes med forordning (EU) nr. 1305/2013, især hvad angår støtte til skovbrugssektoren og støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV) i landdistrikter. Denne forordning bør kun finde anvendelse på foranstaltninger i skovbrugssektoren og foranstaltninger til fordel for SMV i landdistrikter, som ikke falder ind under traktatens artikel 42, for så vidt disse foranstaltninger indgår i landdistriktsprogrammerne og medfinansieres af ELFUL. Denne forordning bør derimod ikke finde anvendelse på støtte til virksomheder i landdistrikter til aktiviteter, der ikke falder ind under traktatens artikel 42, eller støtte til skovbrugssektoren, hvis der ikke er nogen direkte forbindelse til landdistriktsprogrammerne og ingen medfinansiering fra ELFUL. Til videnoverførsel og informationsaktioner i skovbrugssektoren og til konsulentbistand i skovbrugssektoren bør det dog være muligt at yde støtte uden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som udelukkende finansieres af medlemsstaterne, forudsat at den opfylder forenelighedsbetingelserne i denne forordning.

(6)

Medlemsstaterne bør kunne benytte en forenklet procedure, når de skal indhente statsstøttegodkendelse for både den samfinansierede del og den supplerende finansiering af deres nationale landdistriktsprogrammer i overensstemmelse med artikel 81, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1305/2013. Denne støtte bør derfor være fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, når den opfylder de relevante forenelighedskriterier i denne forordning.

(7)

Med sin meddelelse af 8. maj 2012 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om modernisering af EU's statsstøttepolitik (6) indledte Kommissionen en generel revision af statsstøttereglerne. Denne moderniserings hovedmål er: i) at fremme bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst på et konkurrencedygtigt indre marked og samtidig bidrage til medlemsstaternes indsats for at opnå en mere effektiv udnyttelse af de offentlige finanser, ii) at koncentrere Kommissionens forudgående kontrol om de sager, som har størst indvirkning på det indre marked, og samtidig styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne om håndhævelsen af statsstøttereglerne og iii) at gøre reglerne mere ensartede og fremme en hurtigere og mere solid beslutningstagning på et mere oplyst grundlag, baseret på en klar økonomisk begrundelse, en fælles tilgang og entydige forpligtelser.

(8)

Denne forordning tager sigte på en bedre prioritering af regelhåndhævelsesindsatsen og en forenkling af reglerne og skal føre til øget gennemsigtighed, effektiv evaluering og kontrol med statsstøttereglernes overholdelse på nationalt plan og på EU-plan og samtidig bevare Kommissionens og medlemsstaternes institutionelle kompetencer. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for nå disse mål.

(9)

Kommissionen har i talrige sager anvendt traktatens artikel 107 og 108 på virksomheder, der er aktive inden for produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, specielt inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1857/2006, Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 (7) og EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013 (8). Den har herigennem opnået betydelige erfaringer på dette område. Kommissionens erfaringer har på den ene side gjort det muligt bedre at definere, på hvilke betingelser visse støttekategorier kan anses for at være forenelige med det indre marked, og at udvide gruppefritagelsernes anvendelsesområde, men på den anden side også gjort det klart, at det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden og overvågningen og sikre en retvisende vurdering af omfattende ordninger og deres virkninger for konkurrencen på det indre marked.

(10)

De generelle betingelser for anvendelsen af denne forordning bør fastsættes på grundlag af en række fælles principper, som sikrer, at støtten tjener et formål af fælles interesse, har en klar tilskyndelsesvirkning, er hensigtsmæssig og står i et rimeligt forhold til målet, ydes under fuld gennemsigtighed og er genstand for kontrol og regelmæssig vurdering og ikke påvirker samhandelsvilkårene på en måde, der skader den fælles interesse.

(11)

Støtte, der opfylder alle betingelserne i denne forordning, såvel de generelle betingelser som de betingelser, der er specifikke for de relevante støttekategorier, bør være fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3. For at sikre et effektivt tilsyn og forenkle administrationen uden derved at svække Kommissionens kontrol bør der ved fritaget støtte (støtteordninger og individuel støtte) udtrykkeligt henvises til denne forordning.

(12)

Statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, der ikke er omfattet af denne forordning, er fortsat anmeldelsespligtig efter traktatens artikel 108, stk. 3. Denne forordning berører ikke medlemsstaternes mulighed for at anmelde støtte til formål, der svarer til de i denne forordning omhandlede formål.

(13)

På grund af omfattende ordningers potentielt større indvirkning på samhandel og konkurrence bør ordninger med et gennemsnitligt årligt statsstøttebudget, der overstiger en tærskel, som fastsættes med udgangspunkt i en absolut værdi, i princippet underkastes en evaluering. Denne evaluering bør tage sigte på at kontrollere, om de antagelser og betingelser, der lå til grund for ordningens forenelighed, er opfyldt, og om ordningen fungerer effektivt i forhold til dens generelle og specifikke mål og indikatorer, og belyse ordningens virkninger for konkurrencen og samhandelen. For at sikre lige behandling bør denne evaluering gennemføres på grundlag af en af Kommissionen godkendt evalueringsplan. En sådan plan bør normalt udfærdiges, når ordningen udformes, og være godkendt, før ordningen træder i kraft, men det er ikke muligt i alle tilfælde. For at undgå forsinkelser i deres ikrafttræden bør denne forordning finde anvendelse på sådanne ordninger i en periode på højst seks måneder. Kommissionen kan efter at have godkendt evalueringsplanen beslutte at forlænge denne periode. Med henblik herpå bør evalueringsplanen anmeldes til Kommissionen senest 20 arbejdsdage efter ordningens ikrafttræden. Kommissionen kan også undtagelsesvist beslutte, at en evaluering på grund af sagens særlige forhold ikke er nødvendig. Kommissionen bør modtage de oplysninger fra medlemsstaten, som er nødvendige for vurderingen af evalueringsplanen og sætter den i stand til uden unødig forsinkelse at anmode om yderligere oplysninger, så medlemsstaten kan indsende manglende oplysninger, som Kommissionen måtte have brug for til at træffe en afgørelse. Da denne procedure er ny, vil Kommissionen i et særskilt dokument give detaljeret vejledning om den procedure, der finder anvendelse i seksmånedersperioden, hvor evalueringsplanen er under godkendelse, og om de skemaer, der skal benyttes i forbindelse med indsendelse af evalueringsplanen. Ændringer af ordninger, der er underlagt krav om evaluering, med undtagelse af ændringer, som ikke kan påvirke støtteordningens forenelighed efter denne forordning eller ikke i væsentlig grad kan påvirke indholdet af den godkendte evalueringsplan, bør vurderes under hensyntagen til udfaldet af en sådan evaluering og bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Ændringer af rent formel eller administrativ karakter og ændringer, der gennemføres inden for rammerne af EU-samfinansierede foranstaltninger, bør i princippet ikke betragtes som værende af væsentlig betydning for indholdet af den godkendte evalueringsplan.

(14)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på støtte, der er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede eller på støtte til eksportrelaterede aktiviteter. Den bør navnlig ikke gælde for støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i en anden medlemsstat eller et tredjeland. Støtte til omkostninger ved deltagelse i messer eller udgifter til undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for at lancere et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked i en anden medlemsstat eller et tredjeland, bør normalt ikke betragtes som støtte til eksportrelaterede aktiviteter.

(15)

Kommissionen skal sikre, at godkendt støtte ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Derfor bør denne forordning ikke omfatte støtte til en støttemodtager, der ikke har efterkommet et påbud om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse eller beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, med mindre der er tale om støtte til at råde bod på skader forårsaget af visse naturkatastrofer.

(16)

Støtte til kriseramte virksomheder bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde, idet en sådan støtte bør vurderes i henhold til rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (9) i den senest gældende udgave for at undgå omgåelse af disse bestemmelser, undtagen under visse omstændigheder, hvor der er tale om støtte, der i overensstemmelse med denne forordning ydes til kompensation for skader forårsaget af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med naturkatastrofer, dyresygdomme eller skadedyrangreb på planter eller støtte til genopretning af skader på skove som følge af brande, naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, dyresygdomme, skadedyrangreb, katastrofebegivenheder og klimaforandringsrelaterede begivenheder. Af folkesundhedshensyn og i betragtning af, at der er tale om en nødsituation, bør der ved støtte til bekæmpelse af dyresygdomme og støtte til destruktion og bortskaffelse af døde dyr under visse omstændigheder ikke sondres mellem støttemodtagende virksomheder på basis af deres økonomiske situation. Af hensyn til retssikkerheden bør der opstilles klare kriterier, som ikke forudsætter en vurdering af alle enkelthederne ved en virksomheds situation for at afgøre, om den i relation til denne forordning skal anses for at være kriseramt.

(17)

Hvis en statsstøtteforanstaltning eller de vilkår, der er knyttet til den, herunder finansieringsmåden, hvis den udgør en integrerende del af den, uundgåeligt vil føre til en overtrædelse af EU-retten, kan støtten ikke erklæres forenelig med det indre marked. Denne forordning bør derfor ikke finde anvendelse på uadskillelige overtrædelser af EU-lovgivningen.

(18)

Håndhævelsen af statsstøttereglerne afhænger i høj grad af medlemsstaternes samarbejde. Derfor bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes, herunder også med hensyn til individuelle støtteforanstaltninger, der er omfattet af gruppefritagede ordninger.

(19)

På grund af den større risiko for påvirkning af samhandelen, de er forbundet med, bør store støttebeløb anmeldes til og vurderes af Kommissionen, hvad enten de ydes individuelt eller kumulativt. For visse kategorier af investeringsstøtte, der er omfattet af denne forordning, bør der derfor fastsættes tærskler i form af maksimale støttebeløb på et niveau, som tager hensyn til den pågældende kategori af støtte og dens sandsynlige virkninger for samhandelsvilkårene. Enhver støtte, der ydes over disse tærskler, bør fortsat være anmeldelsespligtig efter traktatens artikel 108, stk. 3. De tærskler, der fastsættes i denne forordning, bør ikke kunne omgås ved en kunstig opsplitning af støtteordninger eller støtteprojekter, f.eks. ved at opsplitte dem i flere støtteordninger eller støtteprojekter med nogenlunde samme karakteristika, formål eller støttemodtagere. Andre former for støtte bør ikke anses for at være forbundet med en stor risiko for påvirkning af samhandelsvilkårene, for så vidt forenelighedsbetingelserne er opfyldt og de i forordningen fastsatte maksimale støtteintensiteter eller støttebeløb ikke er overskredet.

(20)

Af hensyn til gennemsigtigheden og for at sikre ligebehandling og effektiv kontrol, bør denne forordning kun finde anvendelse på støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering (gennemsigtig støtte).

(21)

I denne forordning bør det fastsættes, på hvilke betingelser visse specifikke støtteinstrumenter såsom lån, garantier, skatteforanstaltninger og især tilbagebetalingspligtige forskud kan betragtes som gennemsigtige. Støtte indeholdt i garantier bør anses for at være gennemsigtig, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de minimumspræmier, der gælder for den pågældende virksomhedstype. For SMV'er fremgår det f.eks. af Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (10), hvor stor den årlige garantipræmie skal være, for at en statsgaranti ikke anses for at udgøre statsstøtte. Den bør også betragtes som gennemsigtig, hvis den metodik, der anvendes til at beregne statsgarantiens støtteintensitet, er blevet anmeldt til og godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier. Støtte indeholdt i risikofinansieringsforanstaltninger og kapitalindskud bør i relation til denne forordning ikke betragtes som gennemsigtig støtte.

(22)

Støtte, der ellers ville falde ind under denne forordning, men som ikke er gennemsigtig, skal altid anmeldes til Kommissionen. Kommissionen vil navnlig vurdere anmeldelser af ikkegennemsigtig støtte på grundlag af kriterierne i EU-retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter for 2014-2020 (11) eller andre relevante retningslinjer, rammebestemmelser eller meddelelser.

(23)

For at sikre, at støtten er nødvendig og fungerer som tilskyndelse til at videreudvikle aktiviteter eller projekter, bør denne forordning ikke finde anvendelse på støtte til aktiviteter eller projekter, som støttemodtageren under alle omstændigheder ville iværksætte også uden støtten. Der bør ikke kunne ydes støtte med tilbagevirkende kraft til aktiviteter eller projekter, som støttemodtageren allerede har gennemført. Støtte bør kun efter denne forordning være fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis arbejdet med det projekt eller den aktivitet, hvortil der ydes støtte, først påbegyndes, efter at modtageren har indgivet en skriftlig ansøgning om støtten.

(24)

I forbindelse med enhver ad hoc-støtte, der er omfattet af denne forordning, og som ydes til en stor virksomhed, bør medlemsstaten ud over at efterprøve, om de betingelser angående tilskyndelsesvirkning, der gælder for SMV'er, er opfyldt, også sikre sig, at støttemodtageren i et internt dokument har analyseret mulighederne for at gennemføre det pågældende projekt eller den pågældende aktivitet med og uden støtte. Medlemsstaten bør kontrollere, at det af dette interne dokument fremgår, at der sker en væsentlig forøgelse af projektets eller aktivitetens størrelse eller omfang, en væsentlig forøgelse af det samlede beløb, støttemodtageren afsætter til det projekt eller den aktivitet, støtten ydes til, eller en væsentligt hurtigere gennemførelse af det pågældende projekt eller den pågældende aktivitet. Det bør desuden være muligt at godtgøre en tilskyndelsesvirkning på basis af, at investeringsprojektet eller aktiviteten ikke ville være blevet gennemført som sådant i det pågældende landdistrikt uden støtten.

(25)

Automatiske støtteordninger i form af skattefordele bør fortsat være underlagt en særlig betingelse med hensyn til tilskyndelsesvirkning, da den støtte, der følger af sådanne støtteordninger, ydes inden for rammerne af procedurer, der er forskellige fra dem, der gælder for andre kategorier af støtte. Denne særlige betingelse består i, at disse støtteordninger skal være vedtaget, før arbejdet med det projekt eller den aktivitet, hvortil der ydes støtte, påbegyndes. Denne betingelse finder imidlertid ikke anvendelse på efterfølgerordninger på skatteområdet, såfremt den relevante aktivitet allerede var omfattet af de foregående skattefordelsordninger. Ved vurderingen af sådanne støtteordningers tilskyndelsesvirkning er det det tidspunkt, hvor den skattemæssige foranstaltning første gang blev indført i den oprindelige ordning, som derved blev erstattet af efterfølgerordningen, der er afgørende.

(26)

For støtte til jordfordeling, fremstødsaktiviteter i form af publikationer, der tager sigte på at udbrede kendskabet til landbrugsprodukter i en bredere offentlighed, støtte til kompensation for tab forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, støtte til kompensation for udgifter til bekæmpelse af dyresygdomme og skadedyrangreb samt tab forårsaget af disse dyresygdomme eller skadedyrangreb, støtte til dækning af udgifterne ved bortskaffelse og destruktion af døde dyr, støtte til forskning og udvikling, støtte til kompensation for skader forårsaget af naturkatastrofer og støtte til investeringer i bevarelse af kultur- og naturarv på landbrugsbedriften, bør kravet om tilskyndelsesvirkning ikke finde anvendelse, eller en tilskyndelsesvirkning bør formodes at bestå, når de i denne forordning fastsatte særlige betingelser for disse kategorier er opfyldt.

(27)

For at sikre, at støtten er proportional, dvs. står i rimeligt forhold til målet, og er begrænset til det nødvendige beløb, bør de maksimale støttebeløb så vidt muligt være udtrykt i støtteintensitet i forhold til nærmere fastlagte støtteberettigede omkostninger. Hvor de maksimale støtteintensiteter ikke kan bestemmes, fordi de støtteberettigede omkostninger ikke kan fastslås, eller for at forenkle reglerne for små beløb, bør der fastsættes nominelle maksimumstøttebeløb for at sikre, at støtten er proportional. Støtteintensiteterne og de maksimale støttebeløb bør i lyset af Kommissionens erfaringer fastsættes på et niveau, der sikrer, at konkurrencebegrænsningerne i den støttede sektor begrænses mest muligt, og samtidig tilgodeser målet om at fremme udvikling af økonomisk aktivitet i støttemodtagende virksomheder i landbrugssektoren og i landdistrikter samt i skovbrugssektoren. Af hensyn til sammenhængen med EU-finansierede foranstaltninger til udvikling af landdistrikter bør lofterne harmoniseres med de lofter, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1305/2013, i det omfang hvor det stemmer overens med statsstøtteprincipperne.

(28)

Ved beregningen af støtteintensiteten bør der alene medtages støtteberettigede omkostninger. Denne forordning bør ikke kunne føre til fritagelse af støtte, der overstiger den relevante støtteintensitet, fordi der er medtaget omkostninger, der ikke er støtteberettigede. Fastlæggelsen af de støtteberettigede omkostninger skal understøttes af klar, detaljeret og ajourført dokumentation. Alle de tal, der lægges til grund, bør være tallene før ethvert fradrag af skatter og afgifter. Støtte, der udbetales i flere rater, tilbagediskonteres til værdien på den dato, hvor støtten blev tildelt. De støtteberettigede omkostninger bør ligeledes tilbagediskonteres til deres værdi på den dato, hvor støtten blev ydet. Den rentesats, der skal anvendes til tilbagediskonteringsformål og til beregning af støttebeløbet ved støtte, der ikke ydes som tilskud, bør være henholdsvis den kalkulationsrente og den referencesats, som gælder på støttetidspunktet som fastsat i Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (12). Hvis støtten ydes som andet end tilskud, bør støttebeløbet udtrykkes i bruttosubventionsækvivalent. I tilfælde, hvor støtten ydes i form af skattefordele, skal tilbagediskonteringen af støttetrancher tage udgangspunkt i kalkulationsrenten på de forskellige tidspunkter, hvor skattefordelene får virkning. Brugen af tilbagebetalingspligtige forskud bør fremmes, idet disse risikodelingsinstrumenter er indrettet således, at de er stærkt befordrende for støttens tilskyndelsesvirkning. Det bør derfor fastsættes, at hvis der ydes støtte i form af tilbagebetalingspligtige forskud, vil de støtteintensiteter, der gælder i henhold til denne forordning, kunne forhøjes.

(29)

For skattefordele i relation til fremtidig skat kendes den relevante diskonteringssats og støttetranchernes præcise størrelse ikke nødvendigvis i forvejen. I sådanne tilfælde bør medlemsstaten på forhånd fastsætte et loft over støttens tilbagediskonterede værdi under overholdelse af den gældende støtteintensitet. Når støttetranchens størrelse på et givet tidspunkt kendes, kan tilbagediskonteringen så finde sted med udgangspunkt i den på det pågældende tidspunkt gældende diskonteringssats. Den tilbagediskonterede værdi af hver støttetranche bør trækkes fra det samlede beløbsloft.

(30)

Ved vurderingen af, om de individuelle anmeldelsestærskler og de maksimale støtteintensiteter og støttebeløb, der er fastsat i denne forordning, er overholdt, er det den samlede statsstøtte til den pågældende aktivitet eller det pågældende projekt, der bør lægges til grund. Desuden bør denne forordning præcisere, under hvilke omstændigheder forskellige kategorier af støtte kan kumuleres. Støtte, der er fritaget for anmeldelsespligten ved denne forordning, kan kumuleres med enhver anden forenelig støtte, der er fritaget i henhold til en anden forordning eller godkendt af Kommissionen, så længe disse foranstaltninger vedrører forskellige identificerbare støtteberettigede omkostninger. Når der fra forskellige kilder ydes støtte til de samme — helt eller delvist overlappende — identificerbare støtteberettigede omkostninger, bør kumulering tillades op til den højeste støtteintensitet eller det højeste støttebeløb, der i henhold til denne forordning kan finde anvendelse på den relevante støtte. Denne forordning bør også fastsætte særlige regler om kumulation af støtte med og uden identificerbare støtteberettigede omkostninger og for kumulation med de minimis-støtte. Det er ofte tilfældet med de minimis-støtte, at den ikke ydes til eller ikke kan henregnes til specifikke identificerbare støtteberettigede omkostninger. Hvor det er tilfældet, bør det være muligt at kumulere de minimis-støtte med statsstøtte, der er fritaget efter denne forordning. Er der derimod ydet de minimis-støtte til de samme identificerbare støtteberettigede omkostninger som den statsstøtte, der er fritaget efter denne forordning, kumulation kun tillades op til den maksimale støtteintensitet, der er fastsat i denne forordnings kapitel III.

(31)

EU-finansiering, som forvaltes centralt af EU-institutioner, EU-agenturer, EU-kontorer, EU-fællesforetagender eller andre EU-organer, og som ikke direkte eller indirekte er underlagt medlemsstatens kontrol, udgør ikke statsstøtte. Hvis en sådan EU-finansiering kombineres med statsstøtte, bør kun sidstnævnte tages i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt anmeldelsestærskler og maksimale støtteintensiteter eller maksimale støttebeløb er overholdt, forudsat at den samlede offentlige finansiering af de samme støtteberettigede omkostninger ikke overstiger de mest gunstige finansieringssatser, der er fastsat i de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen.

(32)

Da statsstøtte omfattet af traktatens artikel 107, stk. 1, i princippet er forbudt, er det vigtigt, at enhver har mulighed for at kontrollere, om en støtte er ydet i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. Gennemsigtighed omkring statsstøtte har afgørende betydning for en korrekt anvendelse af traktatens bestemmelser, og gennemsigtighed fører desuden til bedre overholdelse af reglerne og større ansvarlighed, muliggør peer review og medfører i sidste ende en mere effektiv anvendelse af offentlige midler. For at sikre gennemsigtighed bør det kræves, at medlemsstaterne etablerer centrale statsstøttewebsteder på regionalt eller nationalt plan med kortfattede oplysninger om hver enkelt støtteforanstaltning, der er fritaget efter denne forordning. Dette bør være en betingelse for den enkelte støtteforanstaltnings forenelighed med det indre marked. I overensstemmelse med standardpraksis ved offentliggørelse af oplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU (13) bør der benyttes et standardformat, som giver let adgang til søgning, downloading og offentliggørelse af oplysninger på internettet. Der bør offentliggøres links til alle medlemsstaternes statsstøttewebsteder på Kommissionens websted. I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 994/98, som ændret ved forordning (EU) nr. 733/2013, bør der på Kommissionens websted offentliggøres kortfattede oplysninger om hver enkelt støtteforanstaltning, der er fritaget efter denne forordning.

(33)

For offentliggørelse af oplysninger om individuelle støttetildelinger bør der på basis af støttens størrelse fastsættes tærskler for, hvornår sådanne oplysninger i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør kræves offentliggjort. På grundlag af en vurdering af de investeringsstøtteordninger inden for den primære landbrugssektor, der ifølge den årlige indberetning for 2013 havde de højeste årlige statsstøtteudgifter, og som kan anses for at have større fordrejende virkninger end de andre kategorier af støtte, har Kommissionen beregnet et gennemsnitligt støttebeløb pr. modtager på 59 596 EUR. For at mindske de administrative byrder for medlemsstaterne vil det derfor være hensigtsmæssigt at sætte tærsklen for offentliggørelse af oplysninger om tildelinger af individuel støtte til primære landbrugsproducenter til 60 000 EUR. Under hensyntagen til, at forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter har meget til fælles med forarbejdning og afsætning af industriprodukter bør tærsklen for krav om offentliggørelse af oplysninger om individuelle støttetildelinger til modtagere i disse delsektorer såvel som til skovbrugssektoren og aktiviteter, der ikke falder ind under traktatens artikel 42, afpasses efter den tærskel, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (14).

(34)

For at sikre en effektiv overvågning bør der i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 994/98 indføres en standardformular, som medlemsstaterne bør benytte til at indsende kortfattede oplysninger til Kommissionen, når de efter nærværende forordning yder støtte inden for rammerne af en støtteordning eller individuel støtte uden for rammerne af en støtteordning. Desuden bør der i overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 (15) og med artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 994/98 fastsættes bestemmelser om, at medlemsstaterne hvert år skal indsende en rapport til Kommissionen om støtte, der efter denne forordning er fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, herunder om opfyldelsen af særlige krav til visse støttekategorier.

(35)

Da den herfor nødvendige teknologi er tilstrækkeligt udbredt, bør de kortfattede oplysninger og den årlige rapport til Kommissionen indsendes via Kommissionens elektroniske systemer.

(36)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 994/98 bør der desuden fastsættes regler for de fortegnelser, medlemsstaterne skal opbevare om støtte, som ved denne forordning er fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, i lyset af den forældelsesfrist, der er fastsat i artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (16).

(37)

Med henblik på at styrke effektiviteten af de forenelighedsbetingelser, der fastsættes i denne forordning, bør Kommissionen kunne inddrage gruppefritagelsen for fremtidige støtteforanstaltninger, hvis disse krav ikke overholdes. Kommissionen bør kunne begrænse inddragelsen af gruppefritagelsen, så den kun inddrages for visse støttetyper, bestemte støttemodtagere eller foranstaltninger vedtaget af bestemte myndigheder, når det kun er for en begrænset gruppe af foranstaltningers eller for bestemte myndigheders vedkommende, at denne forordning ikke er overholdt. En sådan målrettet inddragelse af gruppefritagelsen bør være en rimelig og direkte følge af den konstaterede manglende overholdelse af denne forordning. Hvis forenelighedsbetingelserne i kapitel I og III ikke er overholdt, er den ydede støtte ikke omfattet af denne forordning og udgør derfor ulovlig støtte, som Kommissionen vil undersøge efter den relevante procedure i henhold til forordning (EF) nr. 659/1999. At gruppefritagelsen inddrages med hensyn til fremtidige støtteforanstaltninger, fordi kravene i kapitel II ikke er opfyldt, ændrer intet ved, at hidtidige foranstaltninger, som stemte overens med denne forordning, var gruppefritagede.

(38)

Under henvisning til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), bør støtten ikke udelukkende medføre, at de driftsomkostninger, som støttemodtageren normalt selv skal afholde, nedbringes løbende eller med visse mellemrum, ligesom støtten bør stå i et rimeligt forhold til de problemer, der skal løses, for at sikre de samfundsøkonomiske fordele, der anses for at være i EU's interesse. Ensidige statsstøtteforanstaltninger, som blot har til formål at forbedre producenternes økonomiske situation, men som på ingen måde bidrager til sektorens udvikling, og navnlig støtte, som udelukkende ydes på grundlag af pris, mængde, produktionsenhed eller produktionsmiddelenhed, bør betragtes som driftsstøtte, der er uforenelig med det indre marked. Hvis den ydes i landbrugssektoren, vil en sådan støtte også ofte kunne forstyrre de fælles markedsordningers mekanismer. Denne forordnings anvendelsesområde bør derfor begrænses til bestemte former for støtte.

(39)

SMV'er spiller en afgørende rolle for jobskabelse og medvirker mere generelt til at skabe social stabilitet og en dynamisk økonomi. SMV'ernes udvikling kan imidlertid blive hæmmet af markedssvigt, som kan påføre dem en række typiske handicap. SMV'er har ofte vanskeligt ved at skaffe kapital eller lån på grund af visse finansmarkeders uvilje mod at løbe risici og den begrænsede sikkerhed, virksomhederne er i stand til at stille. Deres begrænsede ressourcer kan også begrænse deres adgang til information, især om ny teknologi og potentielle markeder. For at lette udviklingen af SMV'ers økonomiske aktiviteter bør denne forordning derfor fritage bestemte kategorier af støtte til SMV'er for anmeldelsespligten.

(40)

For at undgå forskelle, der kunne medføre konkurrencefordrejninger, og lette samordningen mellem EU-initiativer og medlemsstaternes initiativer vedrørende SMV'er, samt for at skabe administrativ klarhed og retssikkerhed, bør den definition af SMV, der gælder ved anvendelsen af denne forordning, baseres på definitionerne i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (17).

(41)

For at sikre sammenhængen med landdistriktspolitikken og opnå en forenkling af reglerne på baggrund af Kommissionens hidtidige erfaringer med anvendelsen af forordning (EU) nr. 1857/2006 og forordning (EU) nr. 800/2008 er det hensigtsmæssigt, at forskellige kategorier af støtte til SMV, der beskæftiger sig med primær produktion, forarbejdning af landbrugsprodukter og afsætning af landbrugsprodukter fritages fra anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3.

(42)

Disse kategorier bør især omfatte investeringsstøtte, såsom støtte til investeringer i materielle eller immaterielle aktiver eller flytning af bedriftsbygninger, etablerings- og startstøtte, såsom støtte til unge landbrugere og små landbrug, støtte til producentgrupper samt til deltagelse i kvalitetsordninger, støtte til virksomhedsudvikling, såsom støtte til videnoverførsels- og informationstiltag, til konsulentbistand, til fremstødsaktiviteter og til vikarordninger, støtte til risiko- og krisestyring, såsom støtte til kompensation for skader forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestille med naturkatastrofer, støtte til bekæmpelse af dyresygdomme og skadedyrangreb og støtte til forsikringspræmier samt støtte til husdyrsektoren, der tager sigte på virkeliggørelse af fælles, almene mål såsom bevarelse af den genetiske kvalitet og beskyttelse af dyrs og menneskers sundhed. Denne støtte bør tage særligt sigte på at fremme konkurrenceevnen og bæredygtigheden i hele landbrugssektoren.

(43)

Desuden bør støtte til SMV'er, der er aktive i landdistrikter, fritages for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, ved denne forordning. Af hensyn til sammenhængen mellem de foranstaltninger til udvikling af landdistrikter, som finansieres inden for rammerne af ELFUL, og foranstaltninger finansieret fra supplerende nationale kilder, bør reglerne i denne forordning i videst mulige omfang stemme overens med reglerne i forordning (EU) nr. 1305/2013 samt delegerede retsakter og gennemførelsesbestemmelser vedtaget i henhold til denne forordning.

(44)

Andre kategorier af støtte såsom støtte til forskning og udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren, støtte til kompensation for skader forårsaget af naturkatastrofer i landbrugssektoren, støtte til investeringer i bevarelse af kultur- og naturarv på landbrugsbedrifter og støtte i skovbrugssektoren både til SMV og store virksomheder bør også være fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3. Især hvad angår støtte i skovbrugssektoren, og for at sikre sammenhængen mellem landdistriktsforanstaltninger, der medfinansieres af ELFUL, og foranstaltninger, der finansieres med supplerende nationale midler eller foranstaltninger, som alene finansieres med statsstøtte, bør reglerne i denne forordning i videst mulige omfang stemme overens med reglerne i forordning (EU) nr. 1305/2013 samt delegerede retsakter og gennemførelsesbestemmelser hertil.

(45)

Støtte til SMV'er, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion, forarbejdning af landbrugsprodukter og afsætning af landbrugsprodukter, støtte til forskning og udvikling, støtte i skovbrugssektoren og støtte til SMV i landdistrikter til aktiviteter, der ikke falder ind under traktatens artikel 42, vil desuden kunne fritages for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, efter Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014. Hvis medlemsstaterne finder det mere hensigtsmæssigt, kan de vælge i stedet at yde støtte, som falder ind under ovennævnte kategorier, efter reglerne i forordning (EU) nr. 651/2014. Til SMV'er, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion, kan medlemsstaterne i særdeleshed vælge at yde regional driftsstøtte til kompensation for andre meromkostninger end transportomkostninger i områder i den yderste periferi, støtte til SMV til konsulentbistand, risikofinansieringsstøtte, støtte til forskning, udvikling og innovation, støtte til SMV, miljøstøtte, uddannelsesstøtte og støtte til dårligt stillede arbejdstagere efter reglerne i forordning (EU) nr. 651/2014. I denne forbindelse og med henblik på at klarlægge forholdet mellem nærværende forordning og forordning (EU) nr. 651/2014 bør opmærksomheden henledes på, at de to forordninger har forskellige mål, støttekategorier og støttebetingelser, selv om de kan tage sigte på samme type støttemodtagere.

(46)

For at forbedre økonomien i de SMV, der er aktive i landbrugssektoren, og gøre dem mere miljøvenlige og effektive, og med henblik på at tilvejebringe den infrastruktur, der er nødvendig for udvikling af landbrug, og fremme investeringer, der ikke giver noget afkast, men som er nødvendige for at nå miljømål, bør der kunne ydes støtte til investeringer i materielle eller immaterielle aktiver, som bidrager til disse mål. Disse investeringer skal stemme overens med EU-lovgivningen og den nationale miljølovgivning i den pågældende medlemsstat. Desuden bør støtte til investeringer, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (18) kræver en miljøvurdering, være underlagt en betingelse om, at der er foretaget en sådan vurdering, og at der før datoen for den individuelle støttes ydelse er givet byggetilladelse til investeringsprojektet.

(47)

På grund af risikoen for, at målrettet investeringsstøtte i sektoren for primær landbrugsproduktion kan skabe konkurrencefordrejninger, bør investeringsstøtte, der ved denne forordning fritages for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, ikke være begrænset til bestemte landbrugsprodukter. Dette bør dog ikke være til hinder for, at en medlemsstat kan udelukke visse landbrugsprodukter fra en bestemt støtteforanstaltning, navnlig i tilfælde, hvor der ikke kan findes normale afsætningsmuligheder. Desuden bør støtte til bestemte typer investeringer per definition anses for ikke at opfylde betingelserne for at være fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, efter denne forordning.

(48)

For at sikre den rette balance mellem nødvendigheden af at mindske konkurrencefordrejninger mest muligt og målet om at fremme energi- og ressourceeffektivitet bør denne forordning for investeringer på landbrugsbedrifter med henblik på primær landbrugsproduktion åbne mulighed for at yde støtte til investeringer i produktion af biobrændstoffer eller energi på basis af vedvarende energikilder på bedriftsniveau, når denne produktion ikke overstiger bedriftens gennemsnitlige årlige forbrug af brændsel eller energi. I sådanne tilfælde bør støtte til biobrændstoffer kun være omfattet af denne forordning, for så vidt som den ydes til bæredygtige biobrændstoffer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (19).

(49)

For at fremme overgangen til produktion af mere avancerede former for biobrændstoffer i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi bør støtte til fødevarebaserede biobrændstoffer imidlertid udelukkes fra støtte efter denne forordning ved støtte til investeringer i forarbejdning af landbrugsprodukter.

(50)

For at tilskynde til og lette unge landbrugeres etablering og udvikling af små, potentielt levedygtige bedrifter bør støtte til virksomhedsetablering fritages for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3. For at sikre, at de nyiværksatte landbrugsaktiviteter er bæredygtige, bør støtten gøres betinget af, at der er fremlagt en forretningsplan. Støtte til virksomhedsetablering bør kun omfatte opstartsperioden og ikke blive til driftsstøtte.

(51)

For at forbedre konkurrencedygtighed, ressourceeffektivitet og miljøvenlighed, fremme en bæredygtig drift og forbedre de samlede resultater i SMV bør støtte til videnoverførsel, informationsforanstaltninger og konsulentbistand samt salgsfremstød fritages for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3.

(52)

For at sætte landbrugssektoren bedre i stand til at imødegå de udfordringer, øget konkurrence og konsolidering på efterfølgende markeder stiller dem overfor i relation til afsætning af landbrugsprodukter, også på lokale markeder, bør der tilskyndes til oprettelse af producentsammenslutninger. Etableringsstøtte til producentgrupper og producentsammenslutninger bør derfor fritages for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3. Der bør kun kunne ydes støtte til producentgrupper og -sammenslutninger, der opfylder betingelserne for at blive betragtet som SMV. For at sikre, at producentgruppen eller -sammenslutningen bliver et levedygtigt foretagende, bør medlemsstatens officielle anerkendelse af producentsammenslutningen være betinget af, at den kompetente myndighed har fået forelagt en forretningsplan. For at undgå ydelse af driftsstøtte og bevare støttens tilskyndelsesvirkning bør dens maksimale varighed begrænses til fem år.

(53)

For at forbedre de pågældende landbrugsprodukters afsætningsmuligheder og tilføre dem større merværdi er det desuden hensigtsmæssigt at tilskynde SMV til at deltage i EU- eller nationale kvalitetsordninger, og støtte til ny deltagelse i kvalitetsordninger bør derfor fritages fra anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3. Da det er på tidspunktet for indtræden i sådanne kvalitetsordninger og i de første år af deres deltagelse, at de yderligere omkostninger og forpligtelser, som SMV påføres som følge af deres deltagelse, ikke i fuldt omfang kan tjenes ind på markedet, bør direkte støtte til støttemodtagerne begrænses til nye deltagere og en varighed på højst fem år. Desuden bør der kunne ydes støtte i form af subsidierede tjenester til omkostningerne ved obligatoriske kontrolforanstaltninger i kvalitetsordninger og til omkostningerne ved markedsundersøgelser eller udarbejdelse af ansøgninger om anerkendelse af EU-kvalitetsordninger.

(54)

God risiko- og krisestyring har central betydning for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor. Den primære landbrugsproduktion er udsat for særlige natur-, vejr- og sundhedsrelaterede risici og kriser. Støtte til risiko- og krisestyring og støtte til den animalske sektor bør derfor kun ydes til SMV, der beskæftiger sig med primær landbrugsproduktion. Statsstøtte til kompensation for tab forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med naturkatastrofer, til bekæmpelse af dyresygdomme og skadedyrangreb og støtte til betaling af forsikringspræmier bør kun ydes for at hjælpe støttemodtagerne med at overvinde særlige vanskeligheder, som de påføres til trods for, at de har truffet enhver rimelig foranstaltning for at mindske risikoen herfor. Statsstøtte bør ikke bevirke, at støttemodtagerne forledes til at løbe unødige risici. SMV'er, der beskæftiger sig med primær landbrugsproduktion, bør selv bære konsekvenserne af uforsigtige valg af produktionsmetoder eller produkter.

(55)

Kommissionen har anvendt traktatens artikel 107 og 108 på støtte til bevarelse af natur- og kulturarv i adskillige tilfælde, især inden for rammerne af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013 og forordning (EF) nr. 1857/2006. I årene 2007-2013 har investeringsstøtte til SMV til bevarelse af traditionelle landskaber og bygninger været fritaget for anmeldelsespligten efter forordning (EF) nr. 1857/2006, mens investeringsstøtte til store virksomheder til bevarelse af traditionelle landskaber og bygninger var underlagt anmeldelsespligt og skulle godkendes af Kommissionen på grundlag af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013. I det tidsrum har Kommissionen taget stilling til over 87 foranstaltninger, hvor der var tale om støtte til investeringer i bevarelse af traditionelle landskaber og bygninger i landbrugsbedrifter. Projekter til bevarelse af natur- og kulturarv giver imidlertid normalt ikke anledning til større konkurrencefordrejninger, heller ikke selv om de gennemføres af store virksomheder. Kommissionen bør derfor også gøre brug af sine beføjelser i henhold til forordning (EF) nr. 994/98 med hensyn til støtte til bevarelse af natur- og kulturarv.

(56)

For at støtte til bevarelse af kultur- og naturarv kan være fritaget for anmeldelsespligten efter denne forordning, bør det kræves, at støtten ydes til investeringer i materielle aktiver eller anlægsarbejder, der tager sigte på bevarelse af kultur- eller naturarv. Den pågældende kultur- eller naturarv skal være beliggende på støttemodtagerens landbrugsbedrift og af den kompetente offentlige myndighed i medlemsstaten være officielt anerkendt som sådan. Eftersom anmeldelsestærsklen for denne støtte er sat til 500 000 EUR pr. investeringsprojekt, der betragtes som et mindre infrastrukturprojekt efter EU-retningslinjerne for statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter for 2014-2020, bør støtteintensiteten i denne forordning sættes til op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

(57)

Nødsituationer forårsaget af naturkatastrofer kræver omgående handling fra de støtteydende myndigheders side. Det er derfor vigtigt at sikre en hurtig iværksættelse af den støtte, der skal ydes. Kommissionen har anvendt traktatens artikel 107 og 108 i et betydeligt antal afgørelser og beslutninger om kompensation for skader i landbrugssektoren forårsaget af naturkatastrofer. EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013 åbnede allerede mulighed for at tillade støtteordninger, der tager sigte på kompensation for skader forvoldt af naturkatastrofer. I årene 2007-2012 har Kommissionen i henhold til EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013 godkendt over 25 støtteforanstaltninger, hvor der var tale om at yde kompensation for skader i landbrugssektoren forårsaget af naturkatastrofer. Kommissionens erfaringer viser, at hvis disse foranstaltninger skal være effektive, er det nødvendigt at iværksætte dem hurtigt. Det er derfor nødvendigt at forenkle anmeldelsesproceduren for disse foranstaltninger. Disse foranstaltninger giver i kraft af deres karakter af kompensation og de klare forenelighedskriterier, de er underlagt, desuden ikke anledning til større konkurrencefordrejninger på det indre marked. Kommissionen bør derfor også gøre brug af sine beføjelser i henhold til forordning (EF) nr. 994/98 med hensyn til støtte ydet til kompensation for skader forårsaget af naturkatastrofer i landbrugssektoren.

(58)

Der bør derfor kunne ydes støtte til at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer til virksomheder i hele landbrugssektoren, såvel SMV som store virksomheder. Betingelserne for fritagelse af støtte til at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer bør i overensstemmelse med den allerede etablerede praksis være baseret på de nationale myndigheders officielle anerkendelse af den indtrufne begivenheds karakter af naturkatastrofe og på en direkte årsagsforbindelse mellem naturkatastrofen og den skade, støttemodtageren har lidt, og sikre, at overkompensering undgås. Medlemsstaterne bør i særdeleshed sikre, at der ikke sker overkompensering som følge af denne støttes kombination med andre kompensationer modtaget af støttemodtagerne, herunder ydelser fra forsikringsordninger.

(59)

Støtte til forskning og udvikling kan bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og styrke konkurrenceevnen. På baggrund af Kommissionens erfaringer med anvendelsen af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013, Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (20) og forordning (EF) nr. 800/2008 på støtte til forskning og udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren er det hensigtsmæssigt at fritage støtte til forskning og udvikling, der opfylder de i denne forordning fastsatte betingelser, for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3. Eftersom fremme af forskning og udvikling er et vigtigt mål af fælles interesse, bør det i nærværende forordning kræves, at forskningsprojektet er af fælles interesse for alle virksomheder, der er aktive i en bestemt landbrugs- eller skovbrugssektor eller -delsektor. Oplysninger om forskningsprojektet og dets resultater bør gøres offentligt tilgængelige på internettet. Desuden bør forskningsresultaterne være tilgængelige for interesserede virksomheder uden vederlag.

(60)

Skovbrug spiller en central rolle for udvikling i landdistrikter. Kommissionen har anvendt traktatens artikel 107 og 108 på virksomheder i skovbrugssektoren i adskillige beslutninger og afgørelser, især inden for rammerne af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013. I årene 2007-2012 har Kommissionen godkendt 140 støtteforanstaltninger i skovbrugssektoren efter de ovennævnte rammebestemmelser. På baggrund af sine omfattende erfaringer med anvendelsen af disse bestemmelser på virksomheder i skovbrugssektoren finder Kommissionen, at den for at forenkle administrationen og samtidig sikre et effektivt tilsyn og en passende overvågning også bør gøre brug af de beføjelser, forordning (EF) nr. 994/98 giver den, med hensyn til støtte til skovbrugssektoren. Ifølge Kommissionens erfaringer giver støtte til skovbrugssektoren til foranstaltninger, der indgår i de nationale landdistriktsprogrammer, og som enten medfinansieres af ELFUL eller ydes som supplerende national finansiering af sådanne medfinansierede foranstaltninger, ikke anledning til større konkurrencefordrejninger på det indre marked. Desuden fører støtte til videnoverførsel i skovbrugssektoren og støtte til konsulentbistand i skovbrugssektoren ikke til større konkurrencefordrejninger på det indre marked, heller ikke selv om støtten ydes uden for rammerne af landdistriktsprogrammerne. For disse foranstaltninger bør der i denne forordning opstilles klare kriterier for deres forenelighed med det indre marked. Disse kriterier bør i videst mulige omfang stemme overens med reglerne i forordning (EU) nr. 1305/2013 samt delegerede retsakter og gennemførelsesbestemmelser vedtaget i henhold denne forordning.

(61)

Disse støttekategorier bør især omfatte støtte til skovrejsning og etablering af skovområder, støtte til skovlandbrugssystemer, støtte til genopretning af skove efter brande, naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, skadedyrangreb eller katastrofebegivenheder samt forebyggelse heraf, støtte til investeringer i forbedring af skovøkosystemers modstandsdygtighed og miljøværdi, støtte til kompensation for ulemper i NATURA 2000-skovområder som defineret i artikel 3 i Rådets direktiv 92/43/EØF (21) og artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (22), støtte til miljø- og klimavenligt skovbrug og til skovbevarelse, støtte til videnoverførsel og informationsforanstaltninger, støtte til konsulentbistand, støtte til infrastrukturinvesteringer og støtte til investeringer i ny skovbrugsteknologi og i forarbejdning, mobilisering og afsætning af skovbrugsprodukter. Støtte til skovbrugssektoren bør ikke føre til konkurrencefordrejninger og bør have neutrale virkninger på markedet.

(62)

Af hensyn til sammenhængen med forordning (EU) nr. 1305/2013 og for at forenkle reglerne for opnåelse af statsstøttegodkendelse for den medfinansierede del og den supplerende finansiering af de nationale landdistriktsudviklingsprogrammer bør de støtteforanstaltninger i skovbrugssektoren, som fritages for anmeldelsespligten ved denne forordning, svare til den underliggende landdistriktsudviklingsforanstaltning, og støtten bør kun ydes i henhold til og i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats landdistriktsudviklingsprogram. Støtteintensiteterne og de støtteberettigede omkostninger bør imidlertid også stemme overens med EU's generelle statsstøtteprincipper og statsstøttereglerne for landbrugssektoren. Omkostninger såsom driftskapital, der er nødvendige for og direkte knyttet til en ny investering, bør derfor ikke være støtteberettigede efter denne forordning. I overensstemmelse med de respektive landdistriktsprogrammer, som Kommissionen har godkendt, kan investeringer, som indgår i skovbrugsforanstaltninger, også omfatte engangsbehandling af skove, der er nødvendig til forberedelse af investeringen, når den pågældende landdistriktsforanstaltning åbner mulighed herfor. Det bør være muligt at yde støtte til videnoverførsel, til konsulentbistand og til jordfordeling i skovbrugssektoren, uanset om denne støtte ydes inden for rammerne af det nationale landdistriktsprogram eller ej.

(63)

Økonomisk diversificering og iværksættelse af nye økonomiske aktiviteter har afgørende betydning for landdistrikternes udvikling og konkurrenceevne, især for SMV'erne, som er rygraden i økonomien i EU's landdistrikter. I henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 kan der ydes støtte til ikkelandbrugsmæssig erhvervsudvikling i landdistrikterne med det formål at fremme beskæftigelsen og skabe arbejdspladser af høj kvalitet i landdistrikter, bevare allerede eksisterende arbejdspladser, mindske sæsonmæssige udsving i beskæftigelsen og fremme udviklingen af erhvervssektorer uden for landbruget og fødevareforarbejdningen og samtidig fremme virksomhedsintegration og lokale tværsektorielle forbindelser.

(64)

Af hensyn til sammenhængen med forordning (EU) nr. 1305/2013 og for at forenkle reglerne for opnåelse af statsstøttegodkendelse for den medfinansierede del og den supplerende nationale finansiering af landdistriktsprogrammer bør denne forordning fritage forskellige kategorier af støtte til SMV i landdistrikter fra anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3. Disse kategorier af støtte bør især omfatte støtte til investeringer i forarbejdning af landbrugsprodukter til ikkelandbrugsprodukter eller produktion af bomuld, støtte til etablering af nye virksomheder med ikkelandbrugsmæssige aktiviteter, støtte til konsulentbistand, støtte til videnoverførsel og informationsforanstaltninger og støtte til landbrugeres nye deltagelse i kvalitetsordninger for bomuld og fødevarer samt salgsfremstød for fødevarer. For at være fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, skal støtteforanstaltningen svare til den underliggende landdistriktsforanstaltning, og støtten bør kun ydes i henhold til og i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats landdistriktsprogram. Støtteintensiteterne og de støtteberettigede omkostninger bør imidlertid også stemme overens med EU's generelle statsstøtteprincipper og de horisontale statsstøtteregler. Omkostninger såsom driftskapital, der er nødvendige for og direkte knyttet til en ny investering, bør derfor ikke være støtteberettigede efter denne forordning.

(65)

For støtte til investeringer i forarbejdning af landbrugsprodukter til ikkelandbrugsprodukter med henblik på energiproduktion bør det præciseres, at investeringer i produktion af biobrændstoffer eller energi på basis af vedvarende energikilder ikke er støtteberettigede efter denne forordning. I princippet bør de horisontale regler for miljø- og energistøtte finde anvendelse på sådanne investeringer.

(66)

Ved flere støttekategorier, som f.eks. a) støtte til markedsundersøgelser, produktudformning og -design og udarbejdelse af ansøgninger om godkendelse af kvalitetsordninger, b) støtte til omkostningerne ved obligatoriske kontrolforanstaltninger i forbindelse med kvalitetsordningerne, c) støtte til videnoverførsel og informationsaktiviteter, d) støtte til konsulentbistand, e) støtte til landbrugsvikarordninger, f) støtte til fremstødsaktiviteter, g) støtte til kompensation for omkostningerne ved forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme og skadedyrangreb og h) støtte til husdyrbrug, bør støtten ydes indirekte til de endelige støttemodtagere, i form af naturalier, dvs. subsidierede tjenester. I disse tilfælde bør det være udbyderen af den pågældende tjeneste eller aktivitet, der får støtten udbetalt. Ved udvælgelsen af disse udbydere bør der tages behørigt hensyn til de gældende regler for offentlige udbud samt til principperne for en gennemsigtig, åben og ikkediskriminerende udvælgelsesproces.

(67)

Kommissionens erfaringer på dette område har vist, at det principielt er nødvendigt regelmæssigt at revidere statsstøttepolitikken. Derfor bør anvendelsesperioden for denne forordning begrænses. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte overgangsbestemmelser, herunder regler om en tilpasningsperiode for fritagne støtteordninger ved udløbet af nærværende forordnings anvendelsesperiode. Sådanne regler bør give medlemsstaterne tid til at tilpasse sig til det nye regelsæt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITEL I:

FÆLLES BESTEMMELSER 13

KAPITEL II:

PROCEDUREKRAV 25

KAPITEL III:

STØTTEKATEGORIER 26

Afdeling 1:

Støtte til SMV, der beskæftiger sig med primær landbrugsproduktion, forarbejdning af landbrugsprodukter eller afsætning af landbrugsprodukter 26

Afdeling 2:

Støtte til forskning og udvikling i landbrugssektoren 43

Afdeling 3:

Støtte til at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer i landbrugssektoren 44

Afdeling 4:

Støtte til investeringer i bevarelse af kultur- og naturarv på landbrugsbedrifter 45

Afdeling 5:

Støtte til skovbrugssektoren 46

Afdeling 6:

Støtte til SMV i landdistrikter, som medfinansieres af ELFUL eller ydes som supplerende national finansiering af sådanne samfinansierede foranstaltninger 59

KAPITEL IV:

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER 65

KAPITEL I

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på følgende kategorier af støtte:

a)

støtte til mikrovirksomheder, små virksomheder og mellemstore virksomheder (SMV):

i)

der er aktive i landbrugssektoren, nærmere betegnet inden for primær landbrugsproduktion, forarbejdning af landbrugsprodukter og afsætning af landbrugsprodukter, idet artikel 14, 15, 16, 18 og 23 samt artikel 25-28 dog alene finder anvendelse på SMV, der beskæftiger sig med primær landbrugsproduktion

ii)

til aktiviteter, der ikke falder ind under traktatens artikel 42, i det omfang denne støtte ydes i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og enten medfinansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) eller ydes som supplerende national finansiering af sådanne samfinansierede foranstaltninger

b)

støtte til investeringer i bevarelse af kultur- og naturarv på landbrugsbedrifter

c)

støtte til at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer i landbrugssektoren

d)

støtte til forskning og udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren

e)

støtte til skovbrug.

2.   Hvis medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt, kan de vælge at yde den i stk. 1, litra a), d) og e) omhandlede støtte på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 651/2014, og i overensstemmelse hermed.

3.   Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)

støtte til skovbrugssektoren, som ikke medfinansieres af ELFUL eller ydes som supplerende national finansiering af sådanne samfinansierede foranstaltninger, dog med undtagelse af artikel 31, 38, 39 og 43

b)

støtte til SMV til aktiviteter, der ikke falder ind under traktatens artikel 42, og som ikke medfinansieres af ELFUL eller ydes som supplerende national finansiering af sådanne samfinansierede foranstaltninger.

4.   Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)

støtteordninger efter denne forordnings artikel 17, 32 og 33, artikel 34, stk. 5, litra a)-c), samt artikel 35, 40, 41, og 44, hvis gennemsnitlige årlige statsstøttebudget overstiger 150 mio. EUR, efter seks måneder efter deres ikrafttrædelse. Efter en vurdering af den relevante evalueringsplan, som medlemsstaten har indsendt til Kommissionen, kan Kommissionen senest 20 uger efter ordningens ikrafttrædelse bestemme, at denne forordning fortsat skal finde anvendelse i en længere periode på disse støtteordninger

b)

enhver ændring af de i litra a) omhandlede støtteordninger, medmindre der er tale om ændringer, der ikke kan påvirke støtteordningens forenelighed med det indre marked efter denne forordning eller i væsentlig grad påvirke indholdet af den godkendte evalueringsplan

c)

støtte til eksportrelaterede aktiviteter rettet mod tredjelande eller medlemsstater, navnlig støtte, der er direkte knyttet til de eksporterede mængder, til etablering og drift af et distributionsnet eller til andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed

d)

støtte, som er betinget af, at der benyttes indenlandske varer frem for importerede varer.

5.   Med undtagelse af artikel 30 finder denne forordning ikke anvendelse på:

a)

støtteordninger, der ikke udtrykkeligt udelukker udbetaling af individuel støtte til en virksomhed, som ikke har efterkommet et tilbagebetalingspåbud udstedt af Kommissionen i en afgørelse, hvor en støtte er fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked

b)

ad hoc-støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et påbud om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.

6.   Denne forordning finder ikke anvendelse på støtte til kriseramte virksomheder, med undtagelse af:

a)

støtte til at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer efter artikel 30, støtte til bekæmpelse af dyresygdomme efter artikel 26, stk. 8, og støtte til bortskaffelse og destruktion af døde dyr efter artikel 27, stk. 1, litra c), d) og e)

b)

følgende former for støtte, forudsat at virksomheden blev kriseramt på grund af tab eller skader forårsaget af en af nedennævnte begivenheder:

i)

støtte efter artikel 25 til kompensation for tab forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe

ii)

støtte efter artikel 26, stk. 8 og 9, til kompensation for omkostningerne ved bekæmpelse af skadedyrangreb samt for skader som følge af dyresygdomme eller skadedyrangreb

iii)

støtte efter artikel 34, stk. 5, litra d), til genopretning af skader på skove forårsaget af brande, naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, skadedyrangreb, katastrofebegivenheder og klimaforandringsrelaterede begivenheder.

7.   Denne forordning finder ikke anvendelse på støtte, der i sig selv, i kraft af de til støtten knyttede betingelser eller i kraft af dens finansieringsmåde, uundgåeligt vil føre til en overtrædelse af EU-retten, og navnlig ikke på:

a)

støtte, hvis ydelse er betinget af, at modtageren har sit hovedkontor eller hovedsageligt er etableret i den relevante medlemsstat

b)

støtte, hvis ydelse er betinget af, at modtageren gør brug af nationalt producerede varer eller nationale tjenesteydelser.

c)

støtte, der begrænser modtagernes mulighed for at udnytte forsknings-, udviklings- og innovationsresultaterne i andre medlemsstater.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »støtte«: enhver foranstaltning, der opfylder alle kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1

2)   »SMV« eller »mikrovirksomheder, små virksomheder og mellemstore virksomheder«: virksomheder, der opfylder kriterierne i bilag I

3)   »landbrugssektoren«: alle virksomheder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion eller forarbejdning eller afsætning af landbrugsprodukter

4)   »landbrugsprodukter«: produkter opført i traktatens bilag I med undtagelse af de fiskevarer og akvakulturprodukter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 (23)

5)   »primær landbrugsproduktion«: produktion af de produkter fra jordbrug og husdyrbrug, som er opført i bilag I til traktaten, uden at der udføres nogen anden handling, der ændrer disse produkters karakter

6)   »forarbejdning af landbrugsprodukter«: enhver handling, hvorved et landbrugsprodukt omdannes til et andet landbrugsprodukt, undtagen aktiviteter på bedriften, der er nødvendige for at forberede et animalsk produkt eller et planteprodukt til det første salg

7)   »afsætning af landbrugsprodukter«: opbevaring eller udstilling med henblik på salg, udbydelse til salg, levering eller enhver anden form for markedsføring, med undtagelse af en primærproducents første salg til forhandlere eller forarbejdningsvirksomheder og enhver aktivitet til forberedelse af et produkt til et sådant første salg; en primærproducents salg til endelige forbrugere betragtes som afsætning af landbrugsprodukter, hvis det finder sted i særskilte lokaler, der er indrettet til dette formål

8)   »landbrugsbedrift«: en driftsenhed bestående af jord, bygninger og anlæg, der anvendes til primær produktion af landbrugsprodukter

9)   »naturkatastrofer«: jordskælv, laviner, jordskred og oversvømmelser, tornadoer, orkaner, vulkanudbrud og naturligt opståede ukontrollable brande

10)   »støtteordning«: enhver retsakt, på grundlag af hvilken der, uden at der kræves yderligere gennemførelsesforanstaltninger, kan ydes individuel støtte til virksomheder, som i akten er defineret på en generel og abstrakt måde, og enhver retsakt, på grundlag af hvilken der til en eller flere virksomheder kan ydes støtte, som ikke er knyttet til et specifikt projekt, i en ikke nærmere defineret periode og på et ikke nærmere defineret beløb

11)   »evalueringsplan«: et dokument, der mindst indeholder følgende: målene med den støtteordning, der skal evalueres, evalueringsspørgsmålene, resultatindikatorerne, den metode, der planlægges anvendt ved evalueringen, kravene til dataindsamling, den foreslåede tidsplan for evalueringen, herunder datoen for indgivelse af den endelige evalueringsrapport, en beskrivelse af det uafhængige organ, der skal gennemføre evalueringen, eller de kriterier, der vil blive anvendt ved udvælgelsen af organet, samt den fremgangsmåde, der vil blive fulgt for at sikre, at evalueringen offentliggøres

12)   »individuel støtte«:

a)

ad hoc-støtte samt

b)

støtte ydet til individuelle støttemodtagere på grundlag af en støtteordning

13)   »ad hoc-støtte«: støtte, der ikke ydes inden for rammerne af en støtteordning

14)   »kriseramt virksomhed«: en virksomhed, for hvilken mindst én af følgende omstændigheder gælder:

a)

for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end tre år), når over halvdelen af selskabets tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fremkommer et negativt akkumuleret beløb, som overstiger halvdelen af den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »selskab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper, der er nævnt i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (24), og »kapital« omfatter, når det er relevant, en eventuel kurspræmie

b)

for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end tre år), når over halvdelen af selskabets kapital som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »selskab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper, der er nævnt i bilag II til direktiv 2013/34/EU.

c)

når virksomheden er under konkursbehandling eller efter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer.

d)

når virksomheden har modtaget redningsstøtte og endnu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er underlagt en omstruktureringsplan.

e)

når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år har haft:

i)

en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og egenkapital, på over 7,5 og

ii)

en EBITDA-rentedækningsgrad på under 1,0

15)   »døde dyr«: dyr, som er blevet aflivet med eller uden endelig diagnose eller er døde (inklusive dødfødte og ufødte dyr) på en bedrift eller et andet sted eller under transport, men ikke er blevet slagtet til konsum

16)   »ugunstige vejrforhold, som kan sidestilles med en naturkatastrofe«: ugunstige vejrforhold såsom frost, storm, hagl, is, kraftig eller vedvarende regn eller alvorlig tørke, som ødelægger over 30 % af den gennemsnitlige produktion beregnet på basis af:

a)

den forudgående treårsperiode eller eller

b)

et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes

17)   »andre ugunstige vejrforhold«: ugunstige vejrforhold, som ikke opfylder betingelserne i denne forordnings artikel 2, nr. 16

18)   »skadegørere«: skadelige organismer som defineret i artikel 2, stk. 1, litra e), i Rådets direktiv 2000/29/EF (25)

19)   »katastrofebegivenhed«: en uforudset hændelse af biotisk eller abiotisk art forårsaget af menneskelig aktivitet, som fører til betydelige forstyrrelser i skovstrukturer og på sigt forårsager betydelige økonomiske skader i skovbrugssektoren

20)   »bruttosubventionsækvivalent«: den beløbsværdi, støtten ville have, hvis den var blevet ydet i form at et tilskud til støttemodtageren før ethvert fradrag af skatter og afgifter

21)   »materielle aktiver«: aktiver i form af jord, bygninger og anlæg, maskiner og udstyr

22)   »immaterielle aktiver«: aktiver, der ikke er materialiseret i et fysisk eller finansielt aktiv, såsom patenter, licenser, knowhow eller anden intellektuel ejendom

23)   »skovlandbrugssystemer«: arealanvendelsessystemer, hvor der dyrkes træer sammen med landbrug på samme areal

24)   »tilbagebetalingspligtigt forskud«: et lån til et projekt, der udbetales i en eller flere rater, og hvor betingelserne for tilbagebetalingen afhænger af projekts resultater

25)   »projektets eller aktivitetens påbegyndelse«: enten aktiviteternes eller det med investeringen forbundne anlægsarbejdes start eller det første juridisk bindende tilsagn om køb af udstyr eller tjenester eller ethvert andet tilsagn, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der sker først; køb af jord og forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og gennemførelse af gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en påbegyndelse af projektet eller aktiviteten

26)   »store virksomheder«: virksomheder, der ikke opfylder kriterierne i bilag I

27)   »efterfølgerordning på skatteområdet«: en ordning i form af skattefordele, som udgør en ændret udgave af og erstatter en tidligere eksisterende ordning i form af skattefordele

28)   »støtteintensitet«: bruttostøttebeløbet udtrykt i procent af de støtteberettigede omkostninger, før ethvert fradrag af skat og andre afgifter

29)   »dato for støttens tildeling«: den dato, hvor støttemodtageren gives ret til at modtage støtten i henhold til de gældende nationale retsregler

30)   »EU-standarder«: obligatoriske standarder, der udgør en del af Den Europæiske Unions lovgivning og fastsætter det niveau, den enkelte virksomhed skal nå op på, især hvad angår miljø, hygiejne og dyrevelfærd; standarder eller mål fastsat på EU-plan, som er obligatoriske for medlemsstaten, men ikke for den enkelte virksomhed, betragtes dog ikke som obligatoriske EU-standarder

31)   »landdistriktsprogram«: et program for udvikling af landdistrikter som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1305/2013

32)   »ikkeproduktive investeringer«: investeringer, der ikke fører til en væsentlig nettoforøgelse af bedriftens værdi eller rentabilitet

33)   »investering i opfyldelse af en EU-standard«: investering foretaget til opfyldelse af en EU-standard efter den i EU-lovgivningen fastsatte overgangsperiode

34)   »ung landbruger«: en person, som ikke er over 40 år på det tidspunkt, hvor støtteansøgningen indgives, som har tilstrækkelige faglige kvalifikationer og kompetencer, og som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder

35)   »regioner i den yderste periferi«: de områder, der er nævnt i traktatens artikel 349, stk. 1

36)   »mindre øer i Det Ægæiske Hav«: de mindre øer, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 (26)

37)   »mindre udviklede regioner«: områder med et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger, der ligger under 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27

38)   »EU-25«: de 25 EU-medlemsstater, der var medlemsstater i EU i maj 2005

39)   »EU-27«: de 27 EU-medlemsstater, der var medlemsstater i EU i januar 2007

40)   »anlægsarbejder«: arbejder iværksat af landbrugeren selv eller dennes medhjælpere, som skaber et aktiv

41)   »fødevarebaserede biobrændstoffer«: biobrændstoffer, der er fremstillet af korn og andre stivelsesholdige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder, som defineret i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af energi fra vedvarende energikilder (27)

42)   »aktiv landbruger«: en aktiv landbruger som defineret i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (28)

43)   »producentgruppe eller -sammenslutning«: en gruppe eller sammenslutning, der er oprettet med det formål:

a)

at tilpasse medlemmernes produktion til markedskravene eller

b)

i fællesskab at markedsføre varer, herunder forberedelse til salg, centralisering af salg og levering til grossister eller

c)

at fastsætte fælles regler for produktionsinformation, især med hensyn til høst og disponibilitet og eller

d)

at varetage andre aktiviteter, som kan gennemføres af producentgrupper eller -sammenslutninger, f.eks. udvikling af erhvervs- og markedsføringsfærdigheder og tilrettelæggelse og fremme af innovationsprocesser

44)   »faste omkostninger ved deltagelse i en kvalitetsordning«: omkostningerne ved at blive tilsluttet en støttet kvalitetsordning og det årlige bidrag for at deltage i denne ordning, herunder eventuelle omkostninger ved kontrol af, om ordningens varespecifikationer overholdes

45)   »konsulentbistand«: udførlig rådgivning inden for rammerne af en og samme kontrakt

46)   »medlem af en landbrugshusholdning«: en fysisk eller juridisk person eller en gruppe af fysiske eller juridiske personer, uanset hvilken retlig status gruppen og dens medlemmer har i henhold til national ret, dog ikke bedriftens arbejdstagere

47)   »udgifter til test for transmissibel spongiform encephalopati (TSE) og bovin spongiform encephalopati (BSE)«: alle udgifter, herunder til testpakker, prøveudtagning, transport, undersøgelse, opbevaring og destruktion af prøver til tester, der gennemføres i henhold til kapitel C i bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 (29)

48)   »stambog«: en bog, et register, et kartotek eller en database:

a)

som føres af en avlsorganisation eller -forening, der er officielt anerkendt i den medlemsstat, hvor avlsorganisationen eller -foreningen er oprettet, samt

b)

hvori racerent avlskvæg af en bestemt race indføres eller registreres med angivelse af dets afstamning

49)   »beskyttede dyr«: ethvert dyr, der er beskyttet ved enten EU-lovgivning eller national lovgivning

50)   »forsknings- og videnformidlingsorganisation«: en enhed, (f.eks. en højere læreanstalt eller et forskningsinstitut, et teknologioverførselsagentur, en innovationsformidler, en forskningsorienteret fysisk og/eller virtuel samarbejdsenhed), uanset dens retlige status (offentligretlig eller privatretlig status) eller finansieringsform, hvis primære mål er at drive grundforskning eller industriel forskning eller foretage eksperimentel udvikling og formidle resultaterne heraf til en bredere kreds gennem undervisning, offentliggørelse eller videnoverførsel. Hvis organisationen tillige udøver økonomiske aktiviteter, skal der føres særskilte regnskaber for omkostninger og indtægter ved disse økonomiske aktiviteter. Virksomheder, som kan øve indflydelse på en sådan organisation i deres egenskab af f.eks. aktionærer eller medlemmer, må ikke have privilegeret adgang til dens forskningskapacitet eller til de forskningsresultater, den opnår

51)   »armslængdevilkår«: betingelserne for transaktionen mellem de kontraherende parter adskiller sig ikke fra dem, der ville være blevet aftalt mellem uafhængige virksomheder, og omfatter ikke noget element af ulovlig samordning; enhver transaktion indgået ved en åben, gennemsigtig og betingelsesløs udbudsprocedure anses for at opfylde armslængdeprincippet

52)   »hurtigtvoksende træer«: træer med kort omdrift, hvor minimumperioden før fældning er sat til mindst 8 år og maksimumperioden før fældning til højst 20 år.

53)   »træer til lavskov med kort omdriftstid«: af medlemsstaterne nærmere fastlagte træarter henhørende under KN-kode 06 02 9041, bestående af træagtige, flerårige afgrøder, hvis rodnet eller stubbe forbliver i jorden efter høst, hvorfra der vokser nye skud det følgende år, og som har en af medlemsstaterne nærmere fastsat maksimal omdriftstid

54)   »transaktionsomkostninger«: yderligere omkostninger, som er knyttet til opfyldelsen af en forpligtelse, men ikke direkte knyttet til dens gennemførelse, eller som ikke indgår i de omkostninger eller det indtægtstab, som der ydes direkte kompensation for, og som kan beregnes på basis af standardomkostninger

55)   »anden arealforvalter«: en virksomhed, der forvalter et areal, men som ikke er aktiv i landbrugssektoren

56)   »forarbejdning af landbrugsprodukter til ikkelandbrugsprodukter«: enhver handling udført på et landbrugsprodukt, hvorved der frembringes et produkt, som ikke er opført i bilag I til traktaten

57)   »a)-områder«: de områder, der er opført på et godkendt regionalstøttekort for perioden fra 1. juli 2014 til 31. december 2020 i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a)

58)   »c)-områder«: de områder, der er opført på et godkendt regionalstøttekort for perioden fra 1. juli 2014 til 31. december 2020 i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c)

59)   »tyndtbefolkede områder«: områder, som Kommissionen har anerkendt som sådanne i de enkelte afgørelser om regionalstøttekort for perioden fra 1. juli 2014 til 31. december 2020

60)   »NUTS 3-region«: et område, der er klassificeret på niveau 3 i en fælles klassifikation af territoriale enheder til statistiske formål i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (30)

61)   »ikkeprædefinerede c)-områder«: områder, som en medlemsstat efter eget skøn kan udpege som c)-områder, når den kan godtgøre, at de opfylder bestemte socioøkonomiske kriterier og er opført på et godkendt regionalstøttekort for perioden fra 1. juli 2014 til 31. december 2020 i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c)

62)   »tidligere a)-område«: områder udpeget som a)-områder i et godkendt regionalstøttekort for perioden fra 1. januar 2011 til 30. juni 2014

63)   »fødevarer«: fødevarer, som ikke er landbrugsprodukter, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (31).

Artikel 3

Betingelser for fritagelse

Støtteordninger, individuel støtte, der ydes inden for rammerne af sådanne ordninger, og ad hoc-støtte er forenelige med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 2 eller 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 108, stk. 3, når støtten opfylder alle betingelserne i denne forordnings kapitel I samt de specifikke betingelser for de relevante støttekategorier i kapitel III.

Artikel 4

Anmeldelsestærskler

1.   Denne forordning finder ikke anvendelse på individuel støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent overstiger følgende tærskler:

a)

for støtte til investeringer i materielle eller immaterielle aktiver i landbrugsbedrifter i forbindelse med primær landbrugsproduktion, jf. artikel 14: 500 000 EUR pr. virksomhed og pr. investeringsprojekt

b)

for støtte til investeringer i forbindelse med flytning af en bedriftsbygning, der resulterer i en modernisering af anlæg eller en forøgelse af produktionskapaciteten, jf. artikel 16, stk. 4: 500 000 EUR pr. virksomhed og pr. investeringsprojekt

c)

for støtte til investeringer i forarbejdning af landbrugsprodukter og afsætning af landbrugsprodukter, jf. artikel 17: 7,5 mio. EUR pr. virksomhed og pr. investeringsprojekt

d)

for støtte til investeringer i bevarelse af kultur- og naturarv på landbrugsbedriften, jf. artikel 29: 500 000 EUR pr. virksomhed og pr. investeringsprojekt

e)

for støtte til forskning og udvikling i landbrugssektoren, jf. artikel 31: 7,5 mio. EUR pr. projekt;

f)

for støtte til skovrejsning og etablering af skovområder, jf. artikel 32: 7,5 mio. EUR pr. etableringsprojekt

g)

for støtte til skovlandbrugssystemer, jf. artikel 33: 7,5 mio. EUR pr. etableringsprojekt

h)

for støtte til investeringer i forbedring af skovøkosystemers tilpasningsevne og miljømæssige værd, jf. artikel 35: 7,5 mio. EUR pr. investeringsprojekt

i)

for støtte til infrastrukturinvesteringer med henblik på udvikling, modernisering eller tilpasning i skovbrugssektoren, jf. artikel 40: 7,5 mio. EUR pr. investeringsprojekt

j)

for støtte til investeringer i skovbrugsteknologi og i forarbejdning, mobilisering og markedsføring af skovbrugsprodukter, jf. artikel 41: 7,5 mio. EUR pr. investeringsprojekt

k)

for støtte til investeringer i forarbejdning af landbrugsprodukter til ikkelandbrugsprodukter eller produktion af bomuld, jf. artikel 44: 7,5 mio. EUR pr. investeringsprojekt

2.   De i stk. 1 fastsatte tærskler må ikke omgås ved en kunstig opsplitning af støtteordninger eller støtteprojekter.

Artikel 5

Støttens gennemsigtighed

1.   Denne forordning finder kun anvendelse på støtte, for hvilken bruttosubventionsækvivalenten kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering (»gennemsigtig støtte«).

2.   Følgende kategorier af støtte betragtes som gennemsigtige:

a)

støtte indeholdt i tilskud og rentetilskud

b)

støtte indeholdt i lån, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de gældende referencesatser på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet

c)

støtte indeholdt i garantier, når:

i)

bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de minimumspræmier, der er fastsat i en Kommissionsmeddelelse, eller

ii)

metoden til beregning af garantiens bruttosubventionsækvivalent er blevet godkendt på grundlag af Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier eller enhver senere meddelelse herom, efter anmeldelsen af denne metode til Kommissionen i henhold til en forordning vedtaget af Kommissionen på statsstøtteområdet, der var gældende på det tidspunkt, og den godkendte metode udtrykkeligt tager sigte på den type garantier og den type underliggende transaktioner, der er relevante i forbindelse med anvendelsen af denne forordning

d)

støtte i form af skattefordele, når foranstaltningen omfatter et loft, som sikrer, at den gældende tærskel ikke overskrides

e)

støtte i form af tilbagebetalingspligtige forskud, hvis det samlede pålydende ikke overstiger de tærskler, der finder anvendelse i henhold til denne forordning, eller hvis metoden til beregning af bruttosubventionsækvivalenten for det tilbagebetalingspligtige forskud inden gennemførelsen af foranstaltningen er blevet godkendt af Kommissionen på grundlag af en anmeldelse.

3.   Ved anvendelsen af denne forordning betragtes følgende kategorier af støtte ikke som gennemsigtige:

a)

støtte indeholdt i kapitaltilførsler

b)

støtte indeholdt i risikofinansieringsforanstaltninger.

Artikel 6

Tilskyndelsesvirkning

1.   Denne forordning finder kun anvendelse på støtte, der har en tilskyndelsesvirkning.

2.   Støtte anses for at have tilskyndelsesvirkning, hvis modtageren før projektets eller aktivitetens påbegyndelse har indgivet en skriftlig støtteansøgning til den pågældende medlemsstat. Ansøgningen om støtte skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

virksomhedens navn og størrelse

b)

beskrivelse af projektet eller aktiviteten, med angivelse af start- og afslutningsdato

c)

projektets eller aktivitetens gennemførelsessted

d)

en liste over de støtteberettigede omkostninger

e)

støttens form (tilskud, lån, garanti, tilbagebetalingspligtigt forskud m.v.) samt størrelsen af den offentlige finansiering, der er nødvendig for projektet/aktiviteten

3.   Ad hoc-støtte til store virksomheder anses for at have en tilskyndelsesvirkning, når betingelsen i stk. 2 er opfyldt, og medlemsstaten derudover, inden den yder den pågældende ad hoc-støtte, har kontrolleret, at den dokumentation, som støttemodtageren har udarbejdet, godtgør, at støtten vil resultere i en eller flere af følgende virkninger:

a)

væsentlig udvidelse af projektets/aktivitetens omfang på grund af støtten

b)

væsentlig forhøjelse af det samlede beløb, som støttemodtageren bruger til projektet/aktiviteten, på grund af støtten

c)

en betydeligt hurtigere gennemførelse af projektet/aktiviteten

d)

gennemførelse af et projekt, som ikke ville være blevet gennemført i det pågældende område eller ikke ville have været tilstrækkeligt rentabelt for støttemodtageren i det pågældende landdistrikt uden støtten

4.   Uanset stk. 2 og 3 anses støtteforanstaltninger i form af skattefordele for at have en tilskyndelsesvirkning, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

foranstaltningen giver ret til støtte efter objektive kriterier, og uden at medlemsstaten skal tage yderligere stilling dertil, og

b)

foranstaltningen er vedtaget og trådt i kraft, før arbejdet med det projekt eller den aktivitet, hvortil der ydes støtte, er påbegyndt, undtagen hvor der er tale om efterfølgerordninger på skatteområdet, såfremt aktiviteten allerede var omfattet af de foregående skattefordelsordninger.

5.   Uanset stk. 2, 3 og 4 gælder kravet om tilskyndelsesvirkning ikke, eller en tilskyndelsesvirkning formodes at bestå, for følgende kategorier af støtte:

a)

støtteordninger med støtte til jordfordeling, når betingelserne i artikel 15 eller artikel 43 er opfyldt, og når

i)

støtteordningen giver ret til støtte efter objektive kriterier, og uden at medlemsstaten skal tage yderligere stilling dertil, og

ii)

støtteordningen er vedtaget og trådt i kraft, før støttemodtageren har afholdt de i artikel 15 og 43 omhandlede støtteberettigede omkostninger

b)

støtte til fremstødsaktiviteter i form af publikationer, der tager sigte på at udbrede kendskabet til landbrugsprodukter i en bredere offentlighed, når betingelserne i artikel 24, stk. 2, litra b), er opfyldt

c)

støtte til kompensation for tab forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, når betingelserne i artikel 25 er opfyldt

d)

støtte til kompensation for udgifter til bekæmpelse af dyresygdomme og skadedyrangreb samt tab forårsaget af disse dyresygdomme eller skadedyrangreb, når betingelserne i artikel 26, stk. 9 og 10, er opfyldt

e)

støtte til dækning af udgifterne ved bortskaffelse og destruktion af døde dyr, når betingelserne i artikel 27, stk. 1, litra c), d) og e), er opfyldt

f)

støtte til investeringer i bevarelse af kultur- og naturarv på landbrugsbedriften, når betingelserne i artikel 29 er opfyldt

g)

støtte til kompensation for skader forårsaget af naturkatastrofer, når betingelserne i artikel 30 er opfyldt

h)

støtte til forskning og udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren, når betingelserne i artikel 31 er opfyldt

i)

støtte til genopretning af skader på skove som følge af brande, naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, skadedyrangreb, katastrofebegivenheder og klimarelaterede begivenheder efter artikel 34, stk. 5, litra d), når betingelserne i artikel 34 er opfyldt.

Artikel 7

Støtteintensitet og støtteberettigede omkostninger

1.   Ved beregningen af støtteintensiteten og de støtteberettigede omkostninger skal alle anvendte tal opgøres inden ethvert fradrag af skat eller andre afgifter. Der skal foreligge klar, specificeret og aktuel dokumentation for de støtteberettigede omkostninger.

2.   Merværdiafgift (moms) er ikke en støtteberettiget omkostning, medmindre momsen ikke er refusionsberettiget efter national momslovgivning.

3.   Hvis støtten ydes som andet end tilskud, er støttebeløbet støttens bruttosubventionsækvivalent.

4.   Støtte, der udbetales i flere rater, tilbagediskonteres til værdien på den dato, hvor støtten ydes. De støtteberettigede omkostninger tilbagediskonteres ligeledes til deres værdi på den dato, hvor støtten blev ydet. Den rentesats, der anvendes til tilbagediskonteringsformål, er den gældende kalkulationsrente på støttetidspunktet.

5.   Når støtten ydes i form af skattefordele, sker tilbagediskonteringen af støttetrancher på grundlag af de diskonteringssatser, der gælder på de forskellige tidspunkter, hvor skattefordelen får virkning.

6.   Når støtten ydes i form at tilbagebetalingspligtige forskud, som i mangel af en godkendt metode til beregning af deres bruttosubventionsækvivalent er udtrykt som en procentdel af de støtteberettigede omkostninger, og det indgår i foranstaltningen, at forskuddene, såfremt projektet på basis af en rimelig og forsigtig hypotese kan betegnes som vellykket, skal tilbagebetales med en forrentning svarende mindst til den gældende kalkulationsrente, da forskuddet blev ydet, kan de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i kapitel III, forhøjes med 10 procentpoint.

Artikel 8

Kumulering

1.   Ved vurderingen af, om de anmeldelsestærskler, der er fastsat i artikel 4, og de maksimale støtteintensiteter og støttebeløb, der er fastsat i kapitel III, er overholdt, skal der tages hensyn til den samlede statsstøtte, der er ydet til den pågældende aktivitet eller projekt eller den pågældende virksomhed.

2.   Når EU-finansiering, der forvaltes centralt af de institutioner, forvaltningsorganer, fællesforetagender eller andre organer i EU, som ikke er direkte eller indirekte under medlemsstatens kontrol, kombineres med statsstøtte, skal kun sidstnævnte tages i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt anmeldelsestærsklerne og de maksimale støtteintensiteter og lofter er overholdt, forudsat at den samlede offentlige finansiering af de samme støtteberettigede omkostninger ikke overstiger de mest favorable satser, der er fastsat i de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen.

3.   Støtte med identificerbare støtteberettigede omkostninger, som efter denne forordning er fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, kan kumuleres med:

a)

anden statsstøtte, så længe denne støtte vedrører andre identificerbare støtteberettigede omkostninger

b)

anden statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvad enten de overlapper delvist eller helt, på betingelse af, at en sådan kumulering ikke medfører en overskridelse af den maksimale støtteintensitet eller det maksimale støttebeløb, der finder anvendelse på denne støtte i henhold til denne forordning.

4.   Støtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, som er fritaget efter denne forordnings artikel 18 og 45, kan kumuleres med enhver anden statsstøtte med identificerbare støtteberettigede omkostninger.

Støtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger kan kumuleres med anden statsstøtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger op til den højeste relevante finansieringstærskel, som under de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde gælder i henhold til denne eller en anden gruppefritagelsesforordning eller afgørelse vedtaget af Kommissionen.

5.   Støtte fritaget efter afdeling 1, 2 og 3 i kapitel III i denne forordning må ikke kumuleres med betalinger efter artikel 81, stk. 2, og artikel 82 i forordning (EU) nr. 1305/2013 til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering ville medføre en overskridelse af de maksimale støtteintensiteter eller støttebeløb, der er fastsat i kapitel III.

6.   Støtte fritaget efter denne forordning må ikke kumuleres med nogen form for de minimis-støtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering ville medføre en overskridelse af de maksimale støtteintensiteter eller støttebeløb, der er fastsat i kapitel III.

7.   Støtte til investeringer i genopretning af landbrugsproduktionspotentialet, jf. artikel 14, stk. 3, litra e), må ikke kumuleres med støtte til kompensation for materielle skader efter denne forordnings artikel 25, 26 og 30.

8.   Etableringsstøtte til producentgrupper og -organisationer i landbrugssektoren efter artikel 19 i denne forordning må ikke kumuleres med støtte til oprettelse af producentsammenslutninger og -organisationer i landbrugssektoren efter artikel 27 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

Etableringsstøtte til unge landbrugere og etableringsstøtte til udvikling af små bedrifter efter denne forordnings artikel 18 må ikke kumuleres med støtte til virksomhedsetablering til unge landbrugere eller udvikling af små landbrugsbedrifter efter artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i) og iii), i forordning (EU) nr. 1305/2013, hvis en sådan kumulering ville medføre en overskridelse af de maksimale støtteintensiteter eller støttebeløb, der er fastsat i kapitel III.

Artikel 9

Offentliggørelse og information

1.   Senest 10 arbejdsdage før ikrafttrædelsen af en støtteordning, der efter denne forordning er fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, eller ydelsen af en ved denne forordning fritaget ad hoc-støtte fremsender medlemsstaten via Kommissionens elektroniske anmeldelsesapplikation, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 794/2004, kortfattede oplysninger om den pågældende støtte i det i bilag II til denne forordning fastlagte standardformat.

Senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af de kortfattede oplysninger fremsender Kommissionen en kvittering for modtagelsen med et identifikationsnummer for støtten.

2.   Medlemsstaten offentliggør på et centralt nationalt eller regionalt statsstøttewebsted:

a)

de i stk. 1 omhandlede kortfattede oplysninger eller et link hertil

b)

den fulde ordlyd af hver af de i stk. 1 omhandlede støtteforanstaltninger, herunder ændringer heraf, eller et link til den fulde ordlyd

c)

de i bilag III til denne forordning fastlagte oplysninger om alle individuelle støttetildelinger, der overstiger:

i)

60 000 EUR til støttemodtagere, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion

ii)

500 000 EUR til støttemodtagere, der er aktive inden for forarbejdning af landbrugsprodukter, afsætning af landbrugsprodukter eller i skovbrugssektoren eller til aktiviteter, der falder uden for traktatens artikel 42.

3.   For støtteordninger i form af skattefordele anses denne betingelse for at være opfyldt, hvis medlemsstaten offentliggør de krævede oplysninger om individuelle støttetildelinger i følgende trancher i mio. EUR:

a)

0,06-0,5 kun ved støtte til primær landbrugsproduktion

b)

0,5-1

c)

1-2

d)

2-5

e)

5-10

f)

10-30 og

g)

30 og derover.

4.   De i stk. 2, litra c), nævnte oplysninger angives og gøres tilgængelige på den i bilag III beskrevne standardiserede måde med effektive søge- og downloadfunktioner. De i stk. 2, litra c), nævnte oplysninger offentliggøres senest seks måneder efter datoen for støttens tildeling, eller, hvis det drejer sig om støtte i form af skattefordele, senest et år efter udløbet af fristen for indgivelse af skatteangivelsen, og skal være tilgængelige i mindst 10 år fra det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt.

5.   Offentliggørelsen af støtteordningens eller ad hoc-foranstaltningens fulde ordlyd, jf. stk.1, skal bl.a. omfatte en udtrykkelig henvisning til denne forordning med angivelse af dens titel og henvisning til dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende samt de relevante særlige bestemmelser i kapitel III eller eventuelt til den nationale lov, der sikrer overholdelse af denne forordnings relevante bestemmelser. Desuden angives gennemførelsesbestemmelser til og ændringer af ordningen eller foranstaltningen.

6.   Kommissionen offentliggør på sit websted:

a)

de i stk. 1 omhandlede kortfattede oplysninger

b)

links til alle medlemsstaternes statsstøttewebsteder som omhandlet i stk. 2.

7.   Medlemsstaterne overholder bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4 senest to år efter denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 10

Undgåelse af dobbelt offentliggørelse

Ved ydelse af individuel støtte, som falder ind under forordning (EU) nr. 1305/2013, og som enten medfinansieres af ELFUL eller ydes som supplerende national finansiering af sådanne samfinansierede foranstaltninger, kan medlemsstaten vælge ikke at offentliggøre støttetildelingen på det i nærværende forordnings artikel 9, stk. 2, omhandlede statsstøttewebsted, forudsat at oplysningerne om den individuelle støtte allerede er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 111, 112 og 113 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (32). Medlemsstaten skal i så fald på sit centrale statsstøttewebsted henvise til det i artikel 111 i forordning (EU) nr. 1306/2013 omhandlede websted.

KAPITEL II

PROCEDUREKRAV

Artikel 11

Inddragelse af gruppefritagelsen

Hvis en medlemsstat yder støtte, der hævdes at være fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, efter denne forordning, uden at leve op til betingelserne i kapitel I-III, kan Kommissionen, efter at have givet den pågældende medlemsstat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger, vedtage en afgørelse om, at alle eller nogle af de fremtidige støtteforanstaltninger, som den pågældende medlemsstat vedtager, og som i øvrigt lever op til betingelserne i denne forordning, skal anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 108, stk. 3. De støtteforanstaltninger, der skal anmeldes, kan være begrænset til bestemte typer støtte, støtte ydet til bestemte støttemodtagere eller støtteforanstaltninger vedtaget af bestemte af den pågældende medlemsstats myndigheder.

Artikel 12

Indberetning

1.   Medlemsstaterne fremsender i elektronisk form og i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EF) nr. 794/2004 en årlig rapport til Kommissionen om anvendelsen af denne forordning for hvert hele kalenderår eller for den del af et kalenderår, hvor denne forordning finder anvendelse.

2.   Den årlige rapport skal desuden indeholde:

a)

oplysninger om dyresygdomme og skadedyrangreb efter artikel 26

b)

meteorologiske oplysninger om arten af, tidspunktet for, det relative omfang af og stedet for ugunstige vejrforhold, som kan sidestilles med en naturkatastrofe, jf. artikel 25, eller naturkatastrofer i landbrugssektoren, jf. artikel 30.

Artikel 13

Tilsyn

Medlemsstaterne fører detaljerede fortegnelser indeholdende alle de oplysninger og al den dokumentation, der er nødvendige for at fastslå, at alle betingelserne i denne forordning er opfyldt. Disse fortegnelser opbevares i ti år fra det tidspunkt, hvor ad hoc-støtten blev ydet, eller hvor der senest blev ydet støtte inden for rammerne af en støtteordning. På Kommissionens anmodning indsender medlemsstaten inden for en frist på 20 arbejdsdage eller en i anmodningen eventuelt fastsat længere frist alle de oplysninger og al den dokumentation, som Kommissionen finder nødvendige for at kunne føre tilsyn med anvendelsen af denne forordning.

KAPITEL III

STØTTEKATEGORIER

AFDELING 1

Støtte til SMV, der beskæftiger sig med primær landbrugsproduktion, forarbejdning af landbrugsprodukter eller afsætning af landbrugsprodukter

Artikel 14

Støtte til investeringer i materielle og immaterielle aktiver i landbrugsbedrifter med henblik på primær landbrugsproduktion

1.   Støtte til investeringer i materielle eller immaterielle aktiver i landbrugsbedrifter i forbindelse med primær landbrugsproduktion er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-14 samt kapitel I.

2.   Investeringerne skal gennemføres af en eller flere støttemodtagere eller vedrøre et materielt eller immaterielt aktiv, som bruges af en eller flere støttemodtagere.

3.   Investeringerne skal tage sigte på mindst et af følgende mål:

a)

forbedring af bedriftens samlede resultater og bæredygtighed, navnlig gennem nedbringelse af produktionsomkostninger og forbedring og omstilling af produktionen

b)

forbedring af det naturlige miljø, hygiejneforholdene eller dyrevelfærdsstandarden, forudsat at investeringerne er mere vidtgående end de gældende EU-standarder

c)

etablering og forbedring af infrastruktur til udvikling, tilpasning og modernisering af landbrug, herunder adgang til landbrugsarealer, jordfordeling og -forbedring, energi- og vandforsyning og energi- og vandbesparelse

d)

opfyldelse af mål for miljø- og klimavenligt landbrug, herunder bevarelse af den biologiske mangfoldighed af arter og naturtyper eller forbedring af skønheds- og rekreationsværdien af et Natura 2000-område eller et andet område af stor naturværdi som fastlagt i medlemsstatens nationale eller regionale landdistriktsprogram, så længe investeringerne ikke er produktive

e)

genoprettelse af produktionspotentiale efter skader forårsaget af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, som kan sidestilles med en naturkatastrofe, dyresygdomme eller skadedyrangreb samt forebyggelse af skader som følge af sådanne begivenheder.

4.   Investeringerne kan tage sigte på produktion af biobrændstoffer i bedriften eller produktion af energi på basis af vedvarende energikilder, forudsat at denne produktion ikke overstiger bedriftens gennemsnitlige årlige forbrug af energi eller brændstof.

Ved investering i produktion af biobrændstoffer må produktionsanlæggenes produktionskapacitet ikke overstige den pågældende landbrugsbedrifts gennemsnitlige årlige brændstofforbrug til transport, og de producerede biobrændstoffer må ikke sælges på markedet.

Ved investering i produktion af termisk energi og elektricitet på basis af vedvarende energi i landbrugsbedriften må produktionsanlæggene udelukkende bruges til dækning af støttemodtagerens eget energibehov, og deres produktionskapacitet må ikke overstige det samlede gennemsnitlige årlige forbrug af termisk energi og elektricitet på den pågældende bedrift, herunder landbrugshusholdningen. Der må kun sælges elektricitet til nettet i det omfang, hvor loftet over det årlige egetforbrug er overholdt.

Hvis investeringen i produktion af energi eller biobrændstoffer foretages af flere støttemodtagere med det formål at dække deres egne biobrændstof- og energibehov, beregnes alle støttemodtagernes gennemsnitlige årsforbrug ved at lægge de enkelte støttemodtageres årlige gennemsnitsforbrug sammen.

Ved investeringer i vedvarende energiinfrastruktur, som forbruger eller producerer energi, skal de eventuelle nationale minimumsstandarder for energieffektivitet være overholdt.

Investeringer i anlæg, der primært tager sigte på produktion af elektricitet på basis af biomasse, er ikke støtteberettigede, medmindre en af medlemsstaterne nærmere fastsat procentdel af varmen udnyttes.

Medlemsstaterne skal fastsætte begrænsninger i den andel, som korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder højst må tegne sig for ved produktion af bioenergi, herunder biobrændstoffer, i forskellige typer anlæg. Støtte til bioenergiinvesteringsprojekter må kun ydes for bioenergi, der opfylder bæredygtighedskriterierne i EU-lovgivningen, herunder artikel 17, stk. 2-6, i direktiv 2009/28/EF.

5.   Investeringen skal stemme overens med EU-lovgivningen og den nationale miljølovgivning i den pågældende medlemsstat. Støtte til investeringer, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU kræver en miljøvurdering, skal være underlagt en betingelse om, at der er foretaget en sådan vurdering, og at der før datoen for den individuelle støttes ydelse er givet byggetilladelse til investeringsprojektet.

6.   Der kan ydes støtte til følgende støtteberettigede omkostninger:

a)

omkostninger til opførelse, erhvervelse (herunder leasing) eller renovering af fast ejendom, idet køb af jord dog kun er støtteberettiget med op til 10 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved den pågældende investering

b)

udgifter til køb eller leje med købsforpligtelse af maskiner og udstyr op til aktivets markedsværdi

c)

generalomkostninger i forbindelse med de under (a) og (b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, honorarer for rådgivning om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, herunder gennemførlighedsundersøgelser; udgifter til gennemførlighedsundersøgelser forbliver støtteberettigede, selv om der i lyset af deres resultater ikke afholdes nogen af de under (a) og (b) nævnte udgifter

d)

køb eller udvikling af computersoftware og køb af patenter, licenser, ophavsrettigheder og varemærker

e)

udgifter til ikkeproduktive investeringer i tilknytning til de i stk. 3, litra (d)), nævnte mål

f)

i forbindelse med kunstvanding er det kun omkostningerne ved investeringer, som opfylder følgende betingelser, der er støtteberettigede:

i)

der skal for hele det område, hvor investeringen gennemføres, samt ethvert andet område, hvor miljøet vil kunne blive påvirket af investeringen, være anmeldt en vandområdeplan efter artikel 13 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (33) til Kommissionen. De foranstaltninger, der træffes under vandområdeplanen i overensstemmelse med direktivets artikel 11, og som er relevante for landbrugssektoren, skal være angivet i det relevante indsatsprogram. Måling af vandanvendelsen med henblik på måling af vand på niveauet for den støttede investering skal forefindes eller indføres som led i investeringen

ii)

investeringen skal føre til en reduktion af det hidtidige vandforbrug med mindst 25 %

I relation til litra f) gælder dog, at investeringer, der påvirker grund- eller overfladevand, hvis status er blevet identificeret som mindre end god i den relevante vandområdeplan på grund af vandkvantiteten, og investeringer, der fører til en nettoforøgelse af kunstvandingsområder, der påvirker et givet grund- eller overfladevandområde, ikke er støtteberettigede efter bestemmelserne i denne artikel.

Betingelserne i litra f), nr. i) og ii), finder ikke anvendelse på en investering i et eksisterende anlæg, som udelukkende påvirker energieffektiviteten, eller en investering i opførelse af et reservoir eller en investering i brugen af recirkulationsvand, som ikke berører et grund- eller overfladevandområde.

g)

for investeringer i genoprettelse af produktionspotentiale efter skader forårsaget af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, dyresygdomme eller skadedyrangreb er kun udgifter til genoprettelse af produktionspotentialet op til det niveau, det havde før den relevante begivenheds indtræden, støtteberettigede.

h)

for investeringer i forebyggelse af skader som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, dyresygdomme eller skadedyrangreb kan de støtteberettigede omkostninger omfatte udgifterne til specifikke forebyggelsesforanstaltninger.

7.   Andre omkostninger end de i stk. 6, litra a) og b), nævnte i forbindelse med leje- eller leasingkontrakter, såsom udlejerens fortjeneste, renteomkostninger ved refinansiering, generalomkostninger og forsikringspræmier, er ikke støtteberettigede.

Driftskapital betragtes ikke som en støtteberettiget omkostning.

8.   Fra 1. januar 2017 kan støtte i forbindelse med kunstvanding kun ydes af medlemsstater, der for det vandområdedistrikt, hvori investeringen gennemføres, sikrer, at landbrugssektoren ved de forskellige vandanvendelser yder et bidrag til dækning af omkostningerne ved vandforsyning i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, første led, i direktiv 2000/60/EF, i det relevante omfang under hensyn til de samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske virkninger heraf samt de geografiske og klimatiske forhold i den eller de berørte regioner

9.   Der må ikke ydes støtte til:

a)

køb af produktionsrettigheder, betalingsrettigheder og etårige planter

b)

udplantning af etårige planter

c)

dræningsarbejder

d)

investeringer i opfyldelse af EU-standarder med undtagelse af støtte, der ydes til unge landbrugere inden for de første 24 måneder efter deres etablering

e)

køb af dyr, medmindre der er tale om støtte til investeringer efter stk. 3, litra (e).

10.   Støtten må ikke være begrænset til bestemte landbrugsprodukter og skal derfor kunne ydes enten inden for alle sektorer inden for primær landbrugsproduktion eller inden for hele planteavlssektoren eller husdyrbrugssektoren. En medlemsstat kan dog udelukke visse produkter fra at modtage støtte på grund af overkapacitet på det indre marked eller manglende afsætningsmuligheder.

11.   Støtte efter stk. 1 må ikke ydes i strid med forbud eller restriktioner, som er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013, heller ikke selv om sådanne forbud og restriktioner kun tager sigte på EU-støtte ydet i henhold til nævnte forordning.

12.   Støtteintensiteten må højst udgøre:

a)

75 % af de støtteberettigede omkostninger i regioner i den yderste periferi

b)

75 % af de støtteberettigede omkostninger på de mindre øer i Det Ægæiske Hav

c)

50 % af de støtteberettigede omkostninger i mindre udviklede regioner og i alle regioner, hvis BNP pr. indbygger i perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013 lå på under 75 % af gennemsnittet i EU-25 i referenceperioden, men over 75 % af BNP-gennemsnittet i EU-27

d)

40 % af de støtteberettigede omkostninger i andre regioner.

13.   Satserne i stk. 12 kan forhøjes med 20 procentpoint, forudsat at den maksimale støtteintensitet ikke overstiger 90 %, ved støtte til:

a)

unge landbrugere eller landbrugere, som har etableret sig inden for de fem år, der gik forud for støtteansøgningsdatoen

b)

kollektive investeringer, såsom investeringer i lagerfaciliteter, der benyttes af en gruppe landbrugere, eller anlæg til klargøring af landbrugsprodukterne før markedsføring, og integrerede projekter, der indgår i flere foranstaltninger efter forordning (EU) nr. 1305/2013, herunder i forbindelse med fusioner af producentsammenslutninger

c)

investeringer i områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger

d)

investeringer, hvortil der ydes støtte inden for rammerne af Det Europæiske Innovationspartnerskab (EIP), såsom investering i en ny bedriftsbygning til testning af en ny staldtype udviklet i en operationel gruppe bestående af landbrugere, videnskabsfolk og ikkestatslige dyrevelfærdsorganisationer

e)

investeringer i forbedring af miljø-, hygiejne- eller dyrevelfærdsstandarden, jf. stk.3, litra b); i forbindelse hermed må den forhøjede sats dog kun gælde for meromkostningerne ved at nå op på et højere niveau end det, der kræves af gældende EU-standarder, og uden at produktionskapaciteten dermed øges.

14.   For ikkeproduktive investeringer i genoprettelse af produktionspotentiale, jf. stk. 3, litra (d), og investeringer i forebyggende foranstaltninger, jf. stk. 3, litra e), må den maksimale støtteintensitet ikke overstige 100 %.

For investeringer i forbindelse med forebyggende foranstaltninger efter stk. 3, litra e), må den maksimale støtteintensitet ikke overstige 80 %. Støtteintensiteten kan dog forhøjes op til 100 %, hvis investeringerne foretages kollektivt af mere end én støttemodtager.

Artikel 15

Støtte til jordfordeling i landbruget

Støtte til jordfordeling i landbruget er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, når den opfylder betingelserne i kapitel I og udelukkende ydes til dækning af rets- og administrationsomkostninger, herunder opmålingsomkostninger, og højst udgør 100 % af de faktisk afholdte omkostninger.

Artikel 16

Støtte til investeringer i forbindelse med flytning af bedriftsbygninger

1.   Støtte til investeringer i forbindelse med flytning af bedriftsbygninger er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-5 samt kapitel I.

2.   Flytningen af bedriftsbygningen skal tjene et formål i almen interesse.

Den almene interesse, der lægges til grund for ydelse af støtte efter denne artikel, skal være nærmere angivet i medlemsstatens relevante bestemmelser.

3.   Hvis flytningen består i nedrivning, bortskaffelse og genopførelse af eksisterende bygninger, kan støtteintensiteten være på op til 100 % af de faktisk afholdte omkostninger hertil.

4.   Hvis flytningen foruden nedrivning, bortskaffelse og genopførelse af eksisterende bygninger som omhandlet i stk. 3 resulterer i en modernisering af disse bygninger eller en forøgelse af produktionskapaciteten, finder de i artikel 14, stk. 12 og 13, fastsatte støttesatser for investeringsstøtte anvendelse på omkostningerne ved moderniseringen af bygningerne eller forøgelsen af produktionskapaciteten.

Hvis der alene er tale om at udskifte eksisterende bygninger eller anlæg med nye, moderne bygninger eller anlæg uden nogen fundamental ændring af produktionen eller den anvendte teknologi, anses investeringen i denne forbindelse ikke for at resultere i en modernisering

5.   Den maksimale støtteintensitet kan udgøre op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, hvor der er tale om flytning af aktiviteter i nærheden af bebyggelser i landdistrikter med sigte på at forbedre livskvaliteten og miljøet i bebyggelsen.

Artikel 17

Støtte til investeringer i forbindelse med forarbejdning af landbrugsprodukter og afsætning af landbrugsprodukter

1.   Støtte til investeringer i materielle eller immaterielle aktiver i forbindelse med forarbejdning af landbrugsprodukter og afsætning af landbrugsprodukter er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-10 samt kapitel I.

2.   Investeringen skal tage sigte på forarbejdning af landbrugsprodukter eller afsætning af landbrugsprodukter.

3.   Investeringer i forbindelse med produktion af fødevarebaserede biobrændstoffer er ikke støtteberettigede efter denne artikel.

4.   Investeringen skal stemme overens med EU-lovgivningen og den nationale miljølovgivning i den pågældende medlemsstat. Støtte til investeringer, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU kræver en miljøvurdering, skal være underlagt en betingelse om, at der er foretaget en sådan vurdering, og at der før datoen for den individuelle støttes ydelse er givet byggetilladelse til investeringsprojektet.

5.   Der kan ydes støtte til følgende støtteberettigede omkostninger:

a)

omkostninger til opførelse, erhvervelse (herunder leasing) eller renovering af fast ejendom, idet køb af jord dog kun er støtteberettiget med op til 10 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved den pågældende foranstaltning

b)

udgifter til køb eller leje med købsforpligtelse af maskiner og udstyr op til aktivets markedsværdi

c)

generalomkostninger i forbindelse med de under (a) og (b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, honorarer for rådgivning om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, herunder gennemførlighedsundersøgelser; udgifter til gennemførlighedsundersøgelser forbliver støtteberettigede, selv om der i lyset af deres resultater ikke afholdes nogen af de under (a) og (b) nævnte udgifter

d)

køb eller udvikling af computersoftware og køb af patenter, licenser, ophavsrettigheder og varemærker.

6.   Andre omkostninger end de i stk. 5, litra a) og b), nævnte i forbindelse med leje- eller leasingkontrakter, såsom udlejerens fortjeneste, renteomkostninger ved refinansiering, generalomkostninger og forsikringspræmier, er ikke støtteberettigede.

Driftskapital betragtes ikke som støtteberettigede omkostninger.

7.   Der må ikke ydes støtte til investeringer i opfyldelse af gældende EU-standarder.

8.   Der må ikke ydes støtte i strid med forbud eller restriktioner, som er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013, heller ikke selv om sådanne forbud og restriktioner kun tager sigte på EU-støtte ydet i henhold til nævnte forordning.

9.   Støtteintensiteten må ikke overstige:

a)

75 % af de støtteberettigede omkostninger i regioner i den yderste periferi

b)

75 % af de støtteberettigede omkostninger på de mindre øer i Det Ægæiske Hav

c)

50 % af de støtteberettigede omkostninger i mindre udviklede regioner og i alle regioner, hvis BNP pr. indbygger i perioden 2007-2013 lå på under 75 % af gennemsnittet i EU-25 i referenceperioden, men over 75 % af BNP-gennemsnittet i EU-27

d)

40 % af de støtteberettigede omkostninger i andre regioner.

10.   Satserne i stk. 9 kan forhøjes med 20 procentpoint, forudsat at den maksimale støtteintensitet ikke overstiger 90 %, ved støtte til foranstaltninger:

a)

i tilknytning til en fusion af producentsammenslutninger eller

b)

hvortil der ydes støtte inden for rammerne af EIP.

Artikel 18

Etableringsstøtte til unge landbrugere og udvikling af små bedrifter

1.   Etableringsstøtte til unge landbrugere og etableringsstøtte til udvikling af små bedrifter er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-7 samt kapitel I.

2.   Støtten skal ydes til unge landbrugere eller små bedrifter som defineret i denne forordnings artikel 2, nr. 34, eller små bedrifter som defineret af medlemsstaten.

Medlemsstaternes definition af små bedrifter skal svare til den, der indgår i og er godkendt af Kommissionen i det pågældende landdistriktsprogram.

Medlemsstaterne skal fastlægge øvre og nedre tærskler for adgang til etableringsstøtte til unge landbrugere og udvikling af små bedrifter baseret på landbrugsbedriftens produktionspotentiale målt som standard output, jf. artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1242/2008 (34), eller tilsvarende. Den nederste tærskel for etableringsstøtte til unge landbrugere skal være højere end den øverste tærskel for adgang til støtte til udvikling af små bedrifter.

Støtten må kun ydes til mikrovirksomheder og små virksomheder.

3.   Hvis støtten ydes til en ung landbruger, der etablerer en bedrift i form af en juridisk person, skal den unge landbruger have faktisk og varig kontrol med den juridiske person og dennes beslutninger om drift, overskud og finansiel risiko. Hvis flere fysiske personer, heriblandt personer, der ikke er unge landbrugere, deltager i den juridiske persons kapital eller drift, skal den unge landbruger enten selv eller i forening med andre kunne udøve en sådan faktisk og varig kontrol. Hvis en juridisk person kontrolleres af en anden juridisk person alene eller i forening med andre gælder disse krav for enhver fysisk person, der kontrollerer denne anden juridiske person.

4.   Støtten skal være betinget af, at der fremlægges en forretningsplan for den kompetente myndighed i medlemsstaten, hvis gennemførelse skal påbegyndes senest ni måneder efter vedtagelsen af afgørelsen om tildeling af støtte.

Forretningsplanen skal mindst indeholde angivelse af følgende:

a)

for etableringsstøtte til unge landbrugere:

i)

udgangssituationen på bedriften

ii)

konkrete milepæle og mål for udvikling af bedriftens aktiviteter

iii)

nærmere redegørelse for de foranstaltninger, bl.a. i relation til miljømæssig bæredygtighed og ressourceeffektivitet, der skal træffes for at udvikle bedriftens aktiviteter, såsom investeringer, uddannelse, konsulentbistand

b)

for etableringsstøtte til udvikling af små bedrifter

i)

udgangssituationen på bedriften og

ii)

nærmere redegørelse for de foranstaltninger, bl.a. i relation til miljømæssig bæredygtighed og ressourceeffektivitet, der kunne træffes for at forbedre rentabiliteten, såsom investeringer, uddannelse, samarbejde.

5.   For unge landbrugeres vedkommende skal det i den i stk. 4, litra a), omhandlede forretningsplan være fastsat, at støttemodtageren senest 18 måneder efter etableringen skal opfylde de kriterier, der gælder for definitionen af en aktiv landbruger i artikel 2, nr. 42. Støttemodtagere, som ikke besidder de faglige kvalifikationer og kompetencer, der kræves for at falde ind under denne definition, har ret til at modtage støtte, hvis de forpligter sig til at erhverve disse kvalifikationer og kompetencer senest 36 måneder efter vedtagelsen af afgørelsen om støttetildeling. Dette tilsagn skal være indeholdt i forretningsplanen.

6.   Støtten skal udbetales eller ydes i mindst to rater eller trancher over højst fem år.

For støtte til unge landbrugere skal den sidste støtterate eller støttetranche gøres betinget af, at den i stk. 4, litra a), omhandlede forretningsplan er korrekt gennemført.

7.   Støttebeløbet pr. ung landbruger skal være begrænset til 70 000 EUR og baseres på den socioøkonomiske situation i den pågældende medlemsstat.

Støttebeløbet pr. lille bedrift må højst udgøre 15 000 EUR.

Artikel 19

Etableringsstøtte til producentgrupper og -sammenslutninger i landbrugssektoren

1.   Etableringsstøtte til producentgrupper og -sammenslutninger er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-9 samt kapitel I.

2.   Kun de producentgrupper og -sammenslutninger, der er officielt anerkendt af medlemsstaternes kompetente myndighed på grundlag af en forretningsplan, er støtteberettigede.

3.   Støtten må kun ydes, hvis medlemsstaten forpligter sig til at kontrollere, at målene i den i stk. 2 omhandlede forretningsplan er nået senest fem år efter den officielle anerkendelse af producentgruppen eller -sammenslutningen.

4.   Aftaler, vedtagelser og samordnet praksis inden for producentgruppen eller -sammenslutningen skal stemme overens med de relevante konkurrenceregler, således som de finder anvendelse i henhold til artikel 206-210 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

5.   Der må ikke ydes støtte til:

a)

produktionsorganisationer såsom virksomheder eller kooperativer, der har til formål at forvalte en eller flere landbrugsbedrifter, og som derfor i realiteten er individuelle producenter

b)

andre landbrugssammenslutninger, der varetager opgaver som f.eks. gensidig støtte eller vikar- eller driftskonsulentbistand, på medlemmernes bedrifter uden at være involveret i en fælles tilpasning af udbuddet til markedet

c)

producentgrupper, -sammenslutninger eller -foreninger, hvis målsætninger er uforenelige med artikel 152, stk. 1, litra c), og stk. 3, og artikel 156 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

6.   Følgende omkostninger er støtteberettigede: udgifter til leje af passende lokaler, erhvervelse af kontorudstyr, herunder edb-maskinel og -programmel, udgifter til administrativt personale, generalomkostninger, advokatsalærer og administrationsgebyrer.

Ved køb af fast ejendom er de støtteberettigede udgifter hertil begrænset til de tilsvarende udgifter til leje på almindelige markedsvilkår.

7.   Støtten skal ydes som et fast tilskud, der udbetales i årlige rater i de første fem år efter den dato, hvor producentgruppen eller -sammenslutningen blev officielt anerkendt af den kompetente myndighed på grundlag af den i stk. 2 omhandlede forretningsplan.

Medlemsstaterne udbetaler først den sidste rate efter at have kontrolleret, at forretningsplanen er gennemført korrekt.

Støtten skal være degressiv.

8.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

9.   Det samlede støttebeløb må højst udgøre 500 000 EUR.

Artikel 20

Støtte til landbrugsproducenters deltagelse i kvalitetsordninger

1.   Følgende former for støtte til producenter af landbrugsprodukter er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3:

a)

støtte til ny deltagelse i kvalitetsordninger, som opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2–6 samt kapitel I

b)

støtte til omkostningerne ved obligatoriske kontrolforanstaltninger i forbindelse kvalitetsordningerne, der af eller på vegne af den kompetente myndighed gennemføres i henhold til EU- eller national lovgivning, når betingelserne i denne artikels stk. 2, 4, 6, 7 og 8 samt kapitel I er opfyldt

c)

støtte til omkostningerne ved markedsundersøgelser, produktudformning og — design og udarbejdelse af ansøgninger om anerkendelse af kvalitetsordninger, når betingelserne i denne artikels stk. 2, 6, 7 og 8 samt kapitel I er opfyldt.

2.   Støtte efter stk. 1 kan ydes til følgende kvalitetsordninger:

a)

kvalitetsordninger indført i henhold til følgende forordninger og bestemmelser:

i)

Afdeling 2 i Kapitel I i Afsnit II i Del II i forordning (EU) nr. 1308/2013 for vins vedkommende

ii)

forordning (EU) nr. 1151/2012

iii)

Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (35)

iv)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 (36)

v)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 (37)

b)

kvalitetsordninger, herunder bedriftscertificeringsordninger, for landbrugsprodukter anerkendt af medlemsstaterne som værende i overensstemmelse med følgende kriterier:

i)

specificiteten af det endelige produkt, der er produceret under disse kvalitetsordninger, skal være afledt af klare forpligtelser til at sikre:

særlige produktkarakteristika eller

specifikke landbrugs- eller produktionsmetoder eller

en kvalitet af det endelige produkt, der går betydeligt længere end handelsvarestandarderne for folke-, dyre- eller plantesundhed, dyrevelfærd eller miljøbeskyttelse

ii)

kvalitetsordningen skal være åben for alle producenter

iii)

kvalitetsordningen skal omfatte bindende endelige produktspecifikationer, og overholdelsen af disse specifikationer skal kontrolleres af offentlige myndigheder eller af et uafhængigt inspektionsorgan

iv)

kvalitetsordningen skal være gennemsigtig og sikre fuld sporbarhed for produkterne

c)

frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter anerkendt af medlemsstaten, som opfylder kravene i Kommissionens meddelelse om EU-retningslinjer for bedste praksis for frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (38).

3.   Støtte efter stk. 1, litra a), skal ydes til producenter af landbrugsprodukter i form af et incitamentskabende årligt tilskud, hvis størrelse fastlægges i forhold til de faste omkostninger ved deltagelse i kvalitetsordningerne.

4.   Støtte efter stk. 1, litra a) og b), må ikke ydes til dækning af omkostningerne ved kontrol, som støttemodtageren selv gennemfører, eller hvortil omkostningerne i henhold til EU-lovgivningen skal afholdes af producenterne af landbrugsprodukterne eller producentgrupper, uden nærmere angivelse af de faktiske beløb.

5.   Støtte efter stk. 1, litra a), må ydes i højst fem år, og det maksimale støttebeløb må ikke overstige 3 000 EUR om året pr. støttemodtager.

6.   Alle støtteberettigede virksomheder i det pågældende område skal have adgang til støtten på objektivt fastsatte vilkår.

7.   Støtte efter stk. 1, litra b) og c), må ikke indebære direkte betalinger til støttemodtagerne.

Støtte efter stk. 1, litra b) og c), skal udbetales til det organ eller den virksomhed, der gennemfører kontrollen eller markedsundersøgelsen eller yder konsulentbistanden.

8.   Støtte efter stk. 1, litra b) og c), må højst udgøre 100 % af de faktisk afholdte omkostninger.

Artikel 21

Støtte til videnoverførsel og informationsaktioner

1.   Støtte til videnoverførsel og informationsaktioner er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-8 samt kapitel I.

2.   Støtten skal tage sigte på erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling, herunder uddannelseskurser, workshopper og coaching, demonstration og informationsaktioner.

Der kan også ydes støtte til kortsigtede udvekslingsordninger vedrørende landbrugsdrift samt besøg på bedrifterne.

Støtte til demonstrationsaktiviteter kan omfatte relevante investeringsomkostninger.

3.   Støtten kan ydes til dækning af følgende støtteberettigede omkostninger:

a)

omkostninger ved tilrettelæggelse af uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter, herunder uddannelseskurser, workshops og coaching, demonstrationsaktiviteter eller informationsaktioner

b)

omkostninger ved deltagernes rejse, indkvartering og forplejning

c)

udgifter til afløsere under landbrugerens fravær

d)

for demonstrationsprojekters vedkommende i relation til investeringer:

i)

omkostninger til opførelse, erhvervelse (herunder leasing) eller renovering af fast ejendom, idet køb af jord dog kun er støtteberettiget med op til 10 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved den pågældende foranstaltning

ii)

udgifter til køb eller leje med købsforpligtelse af maskiner og udstyr op til aktivets markedsværdi

iii)

generalomkostninger i forbindelse med de i litra a) og b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, honorarer for rådgivning om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, herunder gennemførlighedsundersøgelser; udgifter til gennemførlighedsundersøgelser forbliver støtteberettigede, selv om der i lyset af deres resultater ikke afholdes nogen af de i litra a) og b) nævnte udgifter

iv)

køb eller udvikling af computersoftware og køb af patenter, licenser, ophavsrettigheder og varemærker.

4.   De i stk. 3, litra d), omhandlede omkostninger er kun støtteberettigede i det omfang, hvor de er afholdt til demonstrationsprojektet og kun i den periode, demonstrationsprojektet gennemføres.

Kun afskrivningsomkostningerne under demonstrationsprojektets varighed beregnet på grundlag af alment anerkendt regnskabspraksis er støtteberettigede.

5.   Støtte efter stk. 3, litra a) og c), må ikke indebære direkte betalinger til støttemodtagerne.

Støtte efter stk. 3, litra a) og c), skal udbetales til udbyderen af videnoverførsels- eller informationsforanstaltningen.

6.   De organisationer eller virksomheder, som leverer videnoverførsels- og informationstjenesterne, skal have den nødvendige kapacitet i form af kvalificeret og regelmæssigt uddannet personalet til at udføre disse opgaver.

De i stk. 2 omhandlede aktiviteter kan udføres af producentsammenslutninger eller andre organisationer, uanset deres størrelse.

7.   Støtten skal kunne opnås af alle de støtteberettigede virksomheder i det pågældende område, på grundlag af objektivt fastlagte betingelser.

Når de i stk. 2 omhandlede aktiviteter tilvejebringes af producentgrupper eller sammenslutninger eller andre organisationer, må adgangen hertil ikke være betinget af medlemskab af den pågældende gruppe, sammenslutning eller organisation.

Ikke-medlemmers eventuelle bidrag til den pågældende producentgruppes eller -sammenslutnings administrationsomkostninger skal være begrænset til udgifterne til tilvejebringelse af de i stk. 2 omhandlede aktiviteter.

8.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

For de i stk. 3, litra d), omhandlede demonstrationsprojekter må støttebeløbet ikke overstige 100 000 EUR over tre regnskabsår.

Artikel 22

Støtte til konsulentbistand

1.   Støtte til videnoverførsel og informationsaktioner er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2- 8 samt kapitel I.

2.   Støtten skal tage sigte på at hjælpe virksomheder, der er aktive i landbrugssektoren, og unge landbrugere med at anvende rådgivningstjenester til at forbedre deres virksomheds eller investerings økonomiske og miljømæssige resultater samt dens klimavenlighed og klimaresistens.

3.   Rådgivningen skal være knyttet til mindst et af EU's prioriterede mål for udvikling af landdistrikterne som fastsat i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og skal omfatte mindst et af følgende elementer:

a)

forpligtelser som følge af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav eller standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i kapitel I i afsnit VI i forordning (EU) nr. 1306/2013

b)

hvor det er relevant, landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, i henhold til i afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og bevarelsen af landbrugsområdet, jf. artikel 4, stk. 1, litra c), i nævnte forordning

c)

foranstaltninger til modernisering, forbedring af konkurrenceevne, sektorintegration, innovation og markedsorientering samt fremme af iværksætteri,

d)

de krav, medlemsstaten har fastsat til gennemførelse af artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF

e)

de krav, medlemsstaten har fastsat til gennemførelse af artikel 55 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (39), især med hensyn til opfyldelse af de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere i artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (40)

f)

hvor det er relevant, standarder for sikkerhed på arbejdspladsen eller standarder for sikkerhed på bedriften

g)

særlig rådgivning til landbrugere, der etablerer sig for første gang, herunder rådgivning om økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

4.   Rådgivningen kan også omfatte andre spørgsmål end de i stk. 3 nævnte, herunder især information om modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, biodiversitet og beskyttelse af vandområder som omhandlet i bilag I til forordning (EU) nr. 1307/2013 eller spørgsmål i forbindelse med bedriftens økonomiske og miljømæssige resultater, herunder aspekter vedrørende konkurrencedygtighed. Dette kan omfatte rådgivning om udvikling af korte forsyningskæder, økologisk landbrug og sundhedsaspekter i forbindelse med kvægbrug.

5.   Støtten må ikke omfatte direkte betalinger til støttemodtagerne. Støtten skal udbetales til rådgivningsyderen.

6.   De virksomheder eller organisationer, som udvælges til at yde rådgivning, skal have passende ressourcer i form af regelmæssigt uddannet og kvalificeret personale, rådgivningsmæssig erfaring og pålidelighed med hensyn til de områder, de rådgiver inden for.

Rådgivningen kan ydes af producentsammenslutninger eller andre organisationer, uanset deres størrelse.

Ved den rådgivning, de yder, skal rådgiverne respektere de forpligtelser til ikke at videregive fortrolig viden, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

7.   Støtten skal kunne opnås af alle de støtteberettigede virksomheder i det pågældende område, på grundlag af objektivt fastlagte betingelser.

Når konsulentbistanden ydes af producentgrupper eller -sammenslutninger eller andre organisationer, må adgangen hertil ikke være betinget af medlemskab af den pågældende gruppe, sammenslutning eller organisation.

Ikkemedlemmers eventuelle bidrag til den pågældende gruppes, sammenslutnings eller organisations administrationsomkostninger skal være begrænset til udgifterne til leveringen af rådgivningstjenesten.

8.   Det maksimale støttebeløb udgør 1 500 EUR pr. rådgivning.

Artikel 23

Støtte til vikarordninger i landbruget

1.   Støtte til vikarordninger i landbruget er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2–5 samt kapitel I.

2.   Støtten skal ydes til dækning af de faktiske udgifter til afløsere for landbrugeren, en fysisk person, som er medlem af landbrugsholdningen, eller en landbrugsmedhjælper under sygdom, herunder deres børns sygdom, og ferie, herunder barsels- og forældreorlov, samt ved dødsfald.

3.   Vikariaternes samlede varighed skal være begrænset til 3 måneder om året pr. støttemodtager, dog med undtagelse af vikariater ved barsels- og forældreorlov, som skal være begrænset til 6 måneder.

4.   Støtten må ikke indebære direkte betalinger til støttemodtagerne.

Støtten skal udbetales til udbyderen af vikartjenesten.

Vikartjenester kan leveres af producentsammenslutninger eller andre organisationer, uanset deres størrelse. I så fald må adgangen hertil ikke være betinget af medlemskab af den pågældende gruppe, sammenslutning eller organisation

5.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de faktisk afholdte omkostninger.

Artikel 24

Støtte til fremstød for landbrugsprodukter

1.   Støtte til fremstød for landbrugsprodukter er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-8 samt kapitel I.

2.   Støtten kan ydes til dækning af omkostninger ved:

a)

afholdelse af og deltagelse i konkurrencer, messer eller udstillinger

b)

publikationer til udbredelse af kendskabet til landbrugsprodukter i en bredere offentlighed.

3.   De i stk. 2, litra (b), omhandlede publikationer må ikke nævne nogen bestemt virksomhed, noget bestemt varemærke eller nogen bestemt oprindelse.

Denne regel gælder dog ikke henvisninger til et landbrugsprodukts oprindelse, der er omfattet af:

a)

kvalitetsordninger som omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra a), forudsat at denne henvisning svarer nøjagtigt til den EU-beskyttede angivelse

b)

kvalitetsordninger som omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra b) og c), forudsat at denne angivelse er sekundær i forhold til hovedbudskabet.

4.   Støtten kan ydes til dækning af følgende støtteberettigede omkostninger ved afholdelse af eller deltagelse i de i stk. 2, litra a), omhandlede konkurrencer, messer og udstillinger:

a)

deltagergebyrer

b)

rejseomkostninger og omkostninger til transport af dyr

c)

omkostninger ved publikationer og websteder til annoncering af begivenheden

d)

leje af udstillingslokaler og stande samt udgifter til opsætning og nedtagning heraf

e)

symbolske præmier op til en værdi af 1 000 EUR pr. præmie og pr. vinder af en konkurrence.

5.   Følgende omkostninger til publikationer til udbredelse af kendskabet til landbrugsprodukter i en bredere offentlighed, jf. stk. 2, litra b), er støtteberettigede:

a)

omkostninger til publikationer i trykte og elektroniske medier, websteder, annoncer i elektroniske medier, radio eller tv, med faktuelle oplysninger om støttemodtagere fra en bestemt region eller producenter af et bestemt landbrugsprodukt, forudsat at oplysningerne er neutrale, og at alle berørte støttemodtagere har samme muligheder for at blive optaget i publikationen

b)

omkostninger til udbredelse af videnskabelig viden og faktuel information om:

i)

kvalitetsordninger som omhandlet i artikel 20, stk. 2, som landbrugsproducenter fra andre medlemsstater og tredjelande har adgang til

ii)

generiske landbrugsprodukter og deres ernæringsmæssige fordele og brug.

6.   Denne støtte skal ydes:

a)

i naturalier eller

b)

som godtgørelse af støttemodtagerens faktisk afholdte omkostninger.

Støtte ydet i form af naturalier må ikke omfatte direkte betalinger til støttemodtagerne, men skal udbetales til den, der tilvejebringer fremstødsaktiviteten.

Fremstødsaktiviteten kan tilvejebringes af producentgrupper eller andre organisationer, uanset deres størrelse.

Støtte til uddeling af symbolske præmier, jf. stk. 4, litra (e), udbetales kun til udbyderen af arrangementet, hvis der rent faktisk er tildelt en præmie, og ved fremlæggelse af bevis herfor.

7.   Støtte til fremstød for landbrugsprodukter skal kunne opnås af alle de støtteberettigede virksomheder i det pågældende område, på grundlag af objektivt fastlagte betingelser.

Hvis fremstødsaktiviteten leveres af producentgrupper eller -sammenslutninger, må deltagelse ikke være betinget af medlemskab af den pågældende gruppe, sammenslutning eller organisation, og eventuelle bidrag til gruppens eller sammenslutningens administrationsomkostninger må kun omfatte omkostningerne ved fremstødet.

8.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 25

Støtte til kompensation for skader forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe

1.   Støtte ydet til SMV, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion, som kompensation for skader forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-10 samt kapitel I.

2.   Støtte, der ydes i henhold til bestemmelserne i denne artikel, skal opfylde følgende betingelser:

a)

de kompetente offentlige myndigheder i en medlemsstat skal officielt have anerkendt begivenheden som ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe og

b)

der skal være en direkte årsagssammenhæng mellem de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, og den skade, som virksomheden har lidt.

3.   Støtten skal udbetales direkte til den pågældende virksomhed eller til en producentgruppe eller -sammenslutning, som virksomheden er medlem af.

Hvis støtten udbetales til en producentgruppe eller -sammenslutning, må støttebeløbet ikke overstige det støttebeløb, virksomheden er berettiget til.

4.   Støtteordningerne skal være indført senest tre år efter den dato, hvor de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, indtraf.

Støtten skal være udbetalt senest fire år efter denne dato.

5.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved den skade, der er lidt som en direkte følge af de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, ifølge en vurdering foretaget af en offentlig myndighed, en af den støtteydende myndighed anerkendt uafhængig ekspert eller et forsikringsselskab.

Den skade, der ydes støtte til, kan bestå i:

a)

indtægtstab som følge af hel eller delvis ødelæggelse af landbrugsproduktionen og produktionsmidlerne, beregnet efter stk. 6

b)

materielle skader som opgjort efter stk. 7.

6.   Indtægtstabet beregnes ved at fratrække:

a)

det resultat, der fremkommer ved at multiplicere den producerede produktmængde i året med de ugunstige vejrforhold, som kan sidestilles med en naturkatastrofe, eller i hvert efterfølgende år påvirket af ødelæggelsen af alle eller nogle af produktionsmidlerne, med den gennemsnitlige salgspris, der er opnået i dette år

fra

b)

det resultat, der fremkommer ved at multiplicere den gennemsnitlige årligt producerede mængde i den foregående treårsperiode eller et treårsgennemsnit baseret på femårsperioden forud for de ugunstige vejrforhold, som kan sidestilles med en naturkatastrofe, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes, med den gennemsnitlige salgspris, der blev opnået.

Denne forskel kan beregnes enten på basis af bedriftens årlige produktion eller på afgrøde- eller besætningsniveau.

Dette skadesbeløb kan forhøjes med andre udgifter, som støttemodtageren har haft som følge af de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe.

I dette beløb skal fratrækkes eventuelle udgifter, som støttemodtageren ikke har haft som følge af de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe.

Der kan benyttes indekser til beregning af støttemodtagerens landbrugsproduktion, forudsat at beregningsmetoden åbner mulighed for at bestemme støttemodtagerens faktiske tab i det givne år.

7.   Materielle skader på aktiver såsom skader på bedriftsbygninger og landbrugsudstyr og -maskiner, bestande og lagre samt produktionsmidler forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, skal opgøres på grundlag af omkostningerne til reparation af de pågældende aktiver eller deres økonomiske værdi før de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe.

Det opgjorte beløb kan ikke overstige reparationsomkostningerne eller den reduktion af aktivernes markedsværdi, som de ugunstige vejrforhold har forårsaget, dvs. forskellen mellem aktivets værdi umiddelbart før og efter de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe.

Hvis indtægtstab efter stk. 6 beregnes på afgrøde- eller besætningsniveau, må der alene tages hensyn til materiel skade på afgrøderne eller besætningen.

8.   Beregningen af tabet som følge af de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, skal foretages for den enkelte støttemodtager.

9.   Støtte, der ydes efter bestemmelserne i denne artikel, skal nedsættes med 50 %, medmindre den ydes til støttemodtagere, der har tegnet en forsikring, som dækker mindst 50 % af deres gennemsnitlige årlige produktion eller produktionsbestemte indkomst og de statistisk set hyppigst forekommende vejrrisici i den pågældende medlemsstat eller region, hvor der er adgang til at tegne forsikring.

10.   Støtten må sammen med alle andre betalinger til kompensation for tabene, herunder betalinger modtaget under andre nationale eller EU-foranstaltninger eller forsikringer til dækning af den skade, hvortil støtten ydes, ikke overstige 80 % af de støtteberettigede omkostninger.

Støtteintensiteten kan forhøjes til 90 % i områder med naturbetingede begrænsninger

Artikel 26

Støtte til omkostningerne ved forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme og skadegørere og støtte til kompensation for skader forårsaget af dyresygdomme og skadedyrangreb

1.   Støtte ydet til SMV, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion, til dækning af omkostninger til forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme eller skadedyrangreb og støtte ydet til disse producenter som kompensation for tab forårsaget af dyresygdomme eller skadedyrangreb er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-13 samt kapitel I.

2.   Der må kun ydes støtte:

a)

i forbindelse med dyresygdomme eller skadegørere, for hvilke der er fastsat EU-bestemmelser eller nationale forskrifter, det være sig i form af love eller administrative bestemmelser, og

b)

som led i:

i)

et offentligt program for forebyggelse, bekæmpelse eller udryddelse af den pågældende sygdom eller skadegører på EU-plan, nationalt plan eller regionalt plan eller

ii)

nødforanstaltninger iværksat ved offentligt påbud eller

iii)

foranstaltninger til bekæmpelse af eller kontrol med skadedyr iværksat i henhold til Rådets direktiv 2000/29/EF.

De i litra b) omhandlede programmer eller foranstaltninger skal indeholde en beskrivelse af de pågældende forebyggelses-, bekæmpelses- eller udryddelsesforanstaltninger.

3.   Støtten må ikke ydes til foranstaltninger, for hvilke det i EU-lovgivningen er fastsat, at omkostningerne ved sådanne foranstaltninger skal bæres af støttemodtageren, medmindre omkostningerne ved sådanne foranstaltninger helt dækkes af obligatoriske afgifter, som påhviler støttemodtagerne.

4.   For så vidt angår dyresygdomme, må der kun ydes støtte i forbindelse med sygdomme, som er opført på den liste, der er opstillet af Verdensorganisationen for Dyresundhed, eller dyresygdomme og zoonoser opført i bilag I og II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 (41).

5.   Støtten skal udbetales direkte til den pågældende virksomhed eller til en producentgruppe eller -sammenslutning, som virksomheden er medlem af.

Hvis støtten udbetales til en producentgruppe eller -sammenslutning, må støttebeløbet ikke overstige det støttebeløb, virksomheden er berettiget til.

6.   Støtteordningerne skal være indført senest tre år efter, at de omkostninger eller det tab, som dyresygdommen eller skadedyrangrebet har forårsaget, opstod.

Støtten skal være udbetalt senest fire år efter denne dato.

7.   Ved støtte til forebyggende foranstaltninger er følgende omkostninger støtteberettigede:

a)

udgifter til sundhedskontrol

b)

udgifter til analyser, herunder in vitro-diagnostik

c)

udgifter til prøver og andre undersøgelser, herunder TSE- og BSE-test

d)

udgifter til indkøb, opbevaring, anvendelse og distribution af vacciner, medicin, dyrebehandlingsmidler og plantebeskyttelsesmidler

e)

udgifter til forebyggende slagtning eller aflivning af dyr og destruktion af animalske produkter og afgrøder samt rengøring og desinficering af bedrift og udstyr.

8.   Ved støtte til bekæmpelses- og udryddelsesforanstaltninger er følgende omkostninger støtteberettigede:

a)

udgifter til prøver og andre undersøgelser, herunder TSE- og BSE-test

b)

udgifter til indkøb, opbevaring, anvendelse og distribution af vacciner, medicin, dyrebehandlingsmidler og plantebeskyttelsesmidler

c)

slagtning eller aflivning af dyr og destruktion af animalske produkter og afgrøder, herunder dyr, der dør, og afgrøder, der destrueres som følge af vaccinationer eller andre foranstaltninger iværksat efter påbud fra den kompetente myndighed, samt rengøring og desinficering af bedrift og udstyr.

9.   Ved støtte, der skal kompensere for skader forårsaget af dyresygdomme eller skadedyrangreb, må kompensationen kun beregnes på grundlag af:

a)

markedsværdien af de dyr, der er slagtet eller aflivet eller døde, eller de animalske produkter eller planter, der er destrueret:

i)

som følge af sygdommen eller skadedyrangrebet

ii)

som led i et offentligt program eller en offentlig foranstaltning, jf. stk. 2, litra b).

Denne markedsværdi beregnes på basis af dyrenes, produkternes og afgrødernes værdi, umiddelbart før enhver mistanke om dyresygdom eller skadedyrangreb opstod eller blev bekræftet.

b)

indkomsttabet som følge af karantæneforpligtelser, vanskeligheder i forbindelse med genopretning af besætningen eller genbeplantning eller obligatorisk vekseldrift påbudt som led i et offentligt program eller en offentlig foranstaltning efter stk. 2, litra b).

I dette beløb skal fratrækkes eventuelle omkostninger, som ikke direkte skyldes dyresygdommen eller skadedyrangrebet, og som støttemodtageren ellers ville have haft.

10.   Støtte til kompensation for skader forårsaget af dyresygdomme eller skadedyrangreb må kun ydes til dækning af omkostninger og skader som følge af sygdomme og skadedyrangreb, for hvilke den kompetente myndighed:

a)

officielt har anerkendt et udbrud af en dyresygdom eller

b)

officielt har anerkendt et skadedyrangreb.

11.   Støtte til dækning af de i stk. 7 og 8 omhandlede støtteberettigede omkostninger skal ydes i naturalier og udbetales til den, der udfører forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltningen.

Som undtagelse herfra kan støtte til dækning af følgende støtteberettigede omkostninger også ydes direkte til støttemodtageren som godtgørelse af dennes faktisk afholdte omkostninger:

a)

ved dyresygdomme eller skadedyrangreb de i stk. 7, litra d), og stk. 8, litra b), omhandlede udgifter og

b)

ved skadedyrangreb de i stk. 7, litra (e), og stk. 8, litra (c), omhandlede udgifter samt udgifter til rengøring og desinficering af bedrift og udstyr.

12.   Der må ikke ydes individuel støtte, hvis det er godtgjort, at støttemodtageren med forsætlige eller uagtsomme handlinger var skyld i sygdommen eller skadedyrangrebet.

13.   Støtten må sammen med alle andre betalinger modtaget af støttemodtageren, herunder betalinger modtaget under andre nationale eller EU-foranstaltninger eller forsikringer til dækning af de samme støtteberettigede omkostninger efter stk. 7, 8 og 9, ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 27

Støtte til husdyrbrug og støtte til døde dyr

1.   Nedennævnte former for støtte til husdyravlere er forenelige med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, når betingelserne i denne artikels stk. 2 og 3 samt kapitel I er opfyldt:

a)

støtte på op til 100 % af de administrative udgifter ved at etablere og føre stambøger

b)

støtte på op til 70 % af udgifterne til tester, der udføres af eller på vegne af tredjemand for at fastslå husdyrs genetiske kvalitet eller udbytte, undtagen den kontrol, som husdyrejeren fører med husdyrene, og rutinekontrol af mælkekvaliteten

c)

støtte på op til 100 % af udgifterne til bortskaffelse af døde dyr og på op til 75 % af udgifterne til destruktion af døde dyr eller støtte på op til en tilsvarende støtteintensitet til dækning af landbrugerens udgifter til forsikringer, der dækker udgifterne til bortskaffelse og destruktion af døde dyr

d)

støtte på op til 100 % af udgifterne til bortskaffelse og destruktion af døde dyr, når støtten finansieres via gebyrer eller via obligatoriske bidrag til finansiering af destruktion af døde dyr, forudsat at disse gebyrer eller bidrag er begrænset til og direkte pålagt kødsektoren

e)

støtte på op til 100 % af udgifterne til bortskaffelse og destruktion af døde dyr, hvis der er en forpligtelse til at foretage TSE-tester på de pågældende døde dyr, eller i tilfælde af udbrud af en dyresygdom som omhandlet i artikel 26, stk. 4.

2.   Støtte efter stk. 1, litra c), d) og e), er betinget af, at der foreligger et sammenhængende overvågningsprogram for sikker bortskaffelse af alle døde dyr i medlemsstaten.

Støtte til dækning af landbrugerens udgifter til forsikringer, der dækker omkostningerne til bortskaffelse og destruktion af døde dyr, jf. stk. 1, litra c), skal opfylde betingelserne i artikel 28, stk. 2.

3.   Støtten skal ydes i naturalier og må ikke omfatte direkte udbetalinger til støttemodtagerne.

Den i stk. 1, litra c), d), og e), kan for at lette administrationen af den udbetales til erhvervsdrivende eller organisationer, der

a)

er aktive i et efterfølgende led i forhold til de virksomheder, som beskæftiger sig med kvægbrug, og

b)

leverer tjenesteydelserne i tilknytning til bortskaffelsen og destruktionen af de døde dyr.

Artikel 28

Støtte til betaling af forsikringspræmier

1.   Støtte ydet til SMV, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion, til betaling af forsikringspræmier er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-6 samt kapitel I.

2.   Støtten må ikke

a)

lægge hindringer i vejen for det indre marked for forsikringstjenester

b)

begrænses til forsikringer fra et enkelt forsikringsselskab eller en enkelt forsikringskoncern

c)

være betinget af, at forsikringsaftalen er indgået med et selskab, der er etableret i den pågældende medlemsstat.

3.   Forsikringen skal være tegnet til dækning af tab som følge af:

a)

naturkatastrofer

b)

ugunstige vejrforhold, som kan sidestilles med en naturkatastrofe, og andre ugunstige vejrforhold

c)

dyresygdomme eller skadedyrangreb

d)

beskyttede dyr.

4.   Forsikringen må

a)

kun yde dækning for de tab, der er omhandlet i stk. 3

b)

ikke være knyttet til noget krav om arten eller størrelsen af den fremtidige produktion.

5.   Medlemsstaterne kan begrænse størrelsen af den præmie, der er berettiget til støtte, ved at anvende passende lofter.

6.   Den maksimale støtteintensitet udgør 65 % af udgifterne til forsikringspræmier.

AFDELING 2

Støtte til investeringer i bevarelse af kultur- og naturarv på landbrugsbedrifter

Artikel 29

Støtte til investeringer i bevarelse af kultur- og naturarv på landbrugsbedrifter

1.   Støtte til investeringer, som tager sigte på bevarelse af kultur- og naturarv i landbrugsbedrifter er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-6 samt kapitel I.

2.   Investeringen skal stemme overens med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat.

3.   Støtten skal ydes til kultur- eller naturarv i form af naturlandskaber eller bygninger, som af de kompetente offentlige myndigheder i den pågældende medlemsstat formelt er anerkendt som kultur- eller naturarv.

4.   Følgende omkostninger til bevarelse af kultur- og naturarv er støtteberettigede:

a)

omkostninger ved investering i materielle aktiver

b)

anlægsarbejder.

5.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

6.   Støtte til anlægsarbejder må højst udgøre 10 000 EUR pr. år.

AFDELING 3

Støtte til at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer i landbrugssektoren

Artikel 30

Støtte til at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer i landbrugssektoren

1.   Støtteordninger, hvis formål er at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer, er forenelige med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 2, litra b), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-8 samt kapitel I.

2.   Støtte, der ydes i henhold til bestemmelserne i denne artikel, skal opfylde følgende betingelser:

a)

den indtrufne begivenhed skal være officielt anerkendt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat som en naturkatastrofe og

b)

der skal bestå en direkte årsagsforbindelse mellem naturkatastrofen og den skade, som virksomheden har lidt.

3.   Støtten skal udbetales direkte til den pågældende virksomhed eller til en producentgruppe eller -sammenslutning, som virksomheden er medlem af.

Hvis støtten udbetales til en producentgruppe eller -sammenslutning, må støttebeløbet ikke overstige det støttebeløb, virksomheden er berettiget til.

4.   Støtteordninger for konkrete naturkatastrofer skal være indført senest tre år efter den dato, hvor naturkatastrofen indtraf.

Støtten skal være udbetalt senest fire år efter denne dato.

5.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved den skade, der er lidt som en direkte følge af naturkatastrofen ifølge en vurdering foretaget af en offentlig myndighed, en af den støtteydende myndighed anerkendt uafhængig ekspert, eller et forsikringsselskab.

Den skade, hvortil støtten ydes, kan bestå i:

a)

materiel skade på aktiver såsom bygninger, udstyr, maskiner, lagre og produktionsmidler

b)

indkomsttab som følge af hel eller delvis ødelæggelse af landbrugsproduktionen og landbrugsproduktionsmidlerne.

Skaden skal beregnes for den enkelte støttemodtager.

6.   Beregningen af den materielle skade baseres på reparationsomkostningerne ved det berørte aktiv eller dets økonomiske værdi, før katastrofen indtraf. Det opgjorte beløb kan ikke overstige reparationsomkostningerne eller den reduktion af aktivernes markedsværdi, som naturkatastrofen har forårsaget, dvs. forskellen mellem aktivets værdi umiddelbart før og efter naturkatastrofen.

7.   Indtægtstabet beregnes ved at fratrække:

a)

det resultat, der fremkommer ved at multiplicere den producerede produktmængde i året med naturkatastrofen eller i hvert efterfølgende år påvirket af ødelæggelsen af alle eller nogle af produktionsmidlerne, med den gennemsnitlige salgspris, der er opnået i dette år

fra

b)

det resultat, der fremkommer ved at multiplicere den gennemsnitlige årligt producerede mængde i den treårsperioden forud for naturkatastrofen eller et treårsgennemsnit baseret på femårsperioden forud for naturkatastrofen, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes, med den gennemsnitlige salgspris, der blev opnået.

I det således beregnede beløb skal fratrækkes alle udgifter, som ikke har skullet afholdes på grund af naturkatastrofen.

Dette beløb kan forhøjes med andre udgifter, som støttemodtageren har haft som følge af naturkatastrofen.

Der kan benyttes indekser til beregning af støttemodtagerens årlige landbrugsproduktion, forudsat at beregningsmetoden åbner mulighed for at bestemme støttemodtagerens faktiske tab i det givne år.

8.   Støtten må sammen med andre modtagne betalinger til kompensation for skaden, herunder forsikringsydelser, ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

AFDELING 4

Støtte til forskning og udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren

Artikel 31

Støtte til forskning og udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren

1.   Støtte til forskning og udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2–7 samt kapitel I.

2.   Det støttede projekt skal være af interesse for alle virksomheder i den pågældende landbrugs- eller skovbrugssektor eller -delsektor.

3.   Før datoen for det støttede projekt påbegyndelse skal følgende oplysninger offentliggøres på internettet:

a)

oplysning om, at det støttede projekt vil blive iværksat

b)

formålene med det støttede projekt

c)

det omtrentlige tidspunkt for offentliggørelsen af de forventede resultater af det støttede projekt

d)

hvor på internettet de forventede resultater af det støttede projekt vil blive offentliggjort

e)

angivelse af, at projektets resultater stilles gratis til rådighed for alle virksomheder, der er aktive i den pågældende landbrugs- eller skovbrugssektor eller -delsektor.

4.   Resultaterne af det støttede projekt skal være tilgængelige på internettet fra datoen for det støttede projekts afslutning eller fra den dato, hvor oplysninger om disse resultater er videregivet til medlemmer af bestemte organisationer, alt efter hvad der sker først. Resultaterne skal være tilgængelige på internettet i mindst 5 år efter det støttede projekts afslutningsdato.

5.   Støtten skal ydes direkte til forsknings- og videnformidlingsinstitutionen.

Støtten må ikke omfatte betalinger baseret på landbrugsproduktets pris til virksomheder, der er aktive i landbrugssektoren.

6.   Støtten kan ydes til følgende støtteberettigede omkostninger:

a)

personaleomkostninger til forskere, teknikere og hjælpepersonale i det omfang de arbejder på projektet

b)

omkostninger til instrumenter, udstyr, i det omfang og i den periode de anvendes til det støttede projekt; for instrumenter og udstyr, der ikke i hele deres levetid anvendes til projektet, er kun afskrivningsomkostningerne under projektets varighed beregnet på grundlag af alment anerkendt regnskabspraksis støtteberettigede

c)

omkostninger til bygninger og jord, i det omfang og i den periode de anvendes til det støttede projekt; for bygningers vedkommende er kun afskrivningsomkostningerne under projektets varighed beregnet på grundlag af alment anerkendt regnskabspraksis støtteberettigede; for jords vedkommende er omkostningerne ved kommerciel erhvervelse eller de faktisk påløbne kapitalomkostninger støtteberettigede

d)

omkostninger ved kontraktforskning og køb eller licensering af viden og patenter fra eksterne kilder på armslængdevilkår samt omkostninger til konsulentbistand og tilsvarende tjenester, som udelukkende anvendes til det støttede projekt

e)

yderligere generalomkostninger og andre driftsudgifter, herunder udgifter til materialer, forsyninger og lignende produkter, der afholdes i direkte tilknytning til projektet.

7.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

AFDELING 5

Støtte til skovbrug

Artikel 32

Støtte til skovrejsning og etablering af skovområder

1.   Støtte, der ydes til offentlige eller private jordejere og sammenslutninger heraf til skovrejsning og etablering af skovområder er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-16 samt kapitel I.

2.   Støtten skal:

a)

ydes inden for rammerne af et landdistriktsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold til hertil, enten som

i)

støtte medfinansieret af ELFUL eller

ii)

national finansiering til supplering af den i nr. i) omhandlede støtte

og

b)

være identisk med den underliggende landdistriktsforanstaltning i det i litra a) omhandlede landdistriktsprogram.

3.   Det skal i støttens retsgrundlag være præciseret, at støtten ikke iværksættes før Kommissionens godkendelse af det relevante landdistriktsprogram.

4.   Der må kun ydes støtte til skovrejsning på statsejet jord, hvis den drives af en privat enhed eller en kommune.

5.   De i stk. 4 nævnte begrænsninger med hensyn til ejerskabet til skovene finder ikke anvendelse på tropiske og subtropiske skove og skovområder på Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og de mindre øer i Det Ægæiske Hav samt de oversøiske franske departementer.

6.   Der kan ydes støtte til dækning af omkostningerne ved etablering af skovområder på landbrugsjord og ikkelandbrugsjord.

7.   Støtte til skovrejsning og etablering af skovområder kan dække etableringsomkostningerne samt en årlig præmie pr. hektar.

Støtte til skovrejsning og etablering af skovområder kan ydes til investeringer.

Støtte til skovrejsning på jord ejet af offentlige myndigheder eller til hurtigtvoksende træer må kun dække etableringsomkostningerne.

8.   Støtte til skovrejsning og etablering af skovområder, der ydes til investeringer, kan ydes til følgende støtteberettigede omkostninger:

a)

omkostninger til opførelse, erhvervelse, herunder leasing, eller renovering af fast ejendom, idet køb af jord dog kun er støtteberettiget med op til 10 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved det pågældende projekt

b)

udgifter til køb eller leje med købsforpligtelse af maskiner og udstyr op til aktivets markedsværdi

c)

generalomkostninger i forbindelse med de under (a) og (b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, honorarer for rådgivning om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, herunder gennemførlighedsundersøgelser; udgifter til gennemførlighedsundersøgelser forbliver støtteberettigede, selv om der i lyset af deres resultater ikke afholdes nogen af de under (a) og (b) nævnte udgifter

d)

køb eller udvikling af computersoftware og køb af patenter, licenser, ophavsrettigheder og varemærker.

e)

omkostninger ved opstilling af skovforvaltningsplaner og lignende.

Driftskapital anses ikke for støtteberettigede omkostninger.

9.   Investeringen skal stemme overens med EU-lovgivningen og den nationale miljølovgivning i den pågældende medlemsstat. Støtte til investeringer, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU kræver en miljøvurdering, skal være underlagt en betingelse om, at der er foretaget en sådan vurdering, og at der før datoen for den individuelle støttes ydelse er givet byggetilladelse til investeringsprojektet.

10.   Følgende etableringsomkostninger er støtteberettigede:

a)

udgifter til udplantnings- og formeringsmateriale

b)

tilplantningsomkostninger og omkostninger i direkte tilknytning til tilplantning

c)

udgifter i tilknytning hertil, herunder til opbevaring og behandling af stiklinger med de nødvendige forebyggelses- og beskyttelsesmaterialer

d)

udgifter til nødvendig genbeplantning i det første skovrejsningsår.

11.   Der kan ydes støtte i form af en årlig hektarpræmie til dækning af tab af landbrugsindkomst og til vedligeholdelse, herunder tidlig og sen rengøring, som skal udbetales over en periode på op til 12 år fra støttetildelingstidspunktet.

12.   Der må ikke ydes støtte til tilplantning med følgende træer:

a)

træer til lavskov med kort omdriftstid

b)

juletræer eller

c)

hurtigtvoksende træer til energiproduktion.

13.   De plantede arter skal være tilpasset til områdets miljømæssige og klimatiske forhold og opfylde de miljømæssige minimumskrav.

14.   I områder, hvor skovrejsning er vanskeliggjort af vanskelige pedoklimatiske forhold, kan der ydes støtte til plantning af andre flerårige træagtige arter, såsom buske, der er egnede til de lokale forhold.

15.   Til støttemodtagere over en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger i landdistriktsprogrammerne, er støtten betinget af, at de relevante oplysninger er fremlagt i en skovforvaltningsplan eller lignende dokument, som stemmer overens med de retningslinjer for bæredygtig skovdrift, som blev opstillet på den anden ministerkonference om beskyttelse af skove i Europa i 1993.

16.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 33

Støtte til skovlandbrugssystemer

1.   Støtte til skovlandbrugssystemer, der ydes til private jordejere, kommuner og sammenslutninger heraf, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-11 samt kapitel I.

2.   Støtten skal:

a)

ydes inden for rammerne af et landdistriktsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold hertil, enten som

i)

støtte medfinansieret af ELFUL eller

ii)

national finansiering til supplering af den i nr. i) omhandlede støtte

og

b)

være identisk med den underliggende landdistriktsforanstaltning i det i litra a) omhandlede landdistriktsprogram.

3.   Det skal i støttens retsgrundlag være præciseret, at støtten ikke iværksættes før Kommissionens godkendelse af det relevante landdistriktsprogram.

4.   Støtte til skovlandbrugssystemer kan dække etableringsomkostningerne samt en årlig præmie pr. hektar.

Støtte til skovlandbrugssystemer kan omfatte støtte til investeringer.

5.   Støtte til skovlandbrugssystemer, der ydes til investeringer, kan ydes til følgende støtteberettigede omkostninger:

a)

omkostninger til opførelse, erhvervelse, herunder leasing, eller renovering af fast ejendom, idet køb af jord dog kun er støtteberettiget med op til 10 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved det pågældende projekt

b)

udgifter til køb eller leje med købsforpligtelse af maskiner og udstyr op til aktivets markedsværdi

c)

generalomkostninger i forbindelse med de under (a) og (b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, honorarer for rådgivning om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, herunder gennemførlighedsundersøgelser; udgifter til gennemførlighedsundersøgelser forbliver støtteberettigede, selv om der i lyset af deres resultater ikke afholdes nogen af de under (a) og (b) nævnte udgifter

d)

køb eller udvikling af computersoftware og køb af patenter, licenser, ophavsrettigheder og varemærker.

e)

omkostninger ved opstilling af skovforvaltningsplaner og lignende.

6.   Investeringen skal stemme overens med EU-lovgivningen og den nationale miljølovgivning i den pågældende medlemsstat. Støtte til investeringer, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU kræver en miljøvurdering, skal være underlagt en betingelse om, at der er foretaget en sådan vurdering, og at der før datoen for den individuelle støttes ydelse er givet byggetilladelse til investeringsprojektet.

7.   Følgende etableringsomkostninger er støtteberettigede:

a)

omkostninger ved etablering af skovlandbrugssystemer gennem tilplantning med træer, herunder udgifter til udplantningsmateriale og tilplantning, opbevaring og behandling af stiklinger med de nødvendige forebyggelses- og beskyttelsesmaterialer

b)

omkostninger ved etablering af skovlandbrugssystemer gennem omdannelse af eksisterende skove eller skovområder, herunder udgifter til træfældning, udtynding, beskæring og beskyttelse mod græssende dyr

c)

andre omkostninger i direkte tilknytning til etablering af skovlandbrugssystemer, herunder udgifter til gennemførlighedsundersøgelser, etableringsplaner og jordbundsundersøgelser samt jordbehandling og -beskyttelse

d)

for silvopastorale (græsnings-) systemers vedkommende udgifter til vanding og beskyttelsesanlæg

e)

udgifter til den behandling, der er nødvendig for etableringen af skovlandbrugssystemet, herunder vanding og beskæring

f)

udgifter til genbeplantning i det første år efter skovlandbrugssystemets etablering.

8.   Der kan ydes støtte i form af en årlig hektarpræmie til dækning af omkostningerne ved vedligeholdelse af skovlandbrugssystemet, og denne støtte skal udbetales over en periode på højst fem år fra støttetildelingstidspunktet.

De støtteberettigede vedligeholdelsesomkostninger kan omfatte omkostninger ved de etablerede træbælter, ukrudtsbekæmpelse, beskæring og udtynding, beskyttelsesforanstaltninger og -investeringer såsom såsom hegn, individuelle beskyttelsesmidler eller rør.

9.   Medlemsstaterne fastlægger det maksimale antal træer, der må plantes pr. ha, under hensyn til:

a)

lokale pedoklimatiske og miljømæssige forhold

b)

træarterne og

c)

behovet for at sikre jordens anvendelse til bæredygtigt landbrug.

10.   Til støttemodtagere over en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger i landdistriktsprogrammerne, er støtten betinget af, at de relevante oplysninger er fremlagt i en skovforvaltningsplan eller lignende dokument, som stemmer overens med de retningslinjer for bæredygtig skovdrift, som blev opstillet på den anden ministerkonference om beskyttelse af skove i Europa i 1993.

11.   Der kan ydes støtte på op til:

a)

80 % af de støtteberettigede omkostninger ved etablering af skovlandbrugssystemer efter stk. 5 og 7 og

b)

op til 100 % af den i stk. 8 omhandlede årlige præmie.

Artikel 34

Støtte til forebyggelse og genopretning af skader på skove som følge af skovbrande, naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, andre ugunstige vejrforhold, skadedyrangreb og katastrofebegivenheder

1.   Støtte til forebyggelse og genopretning af skader på skove som følge af skovbrande, naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, andre ugunstige vejrforhold, skadedyrangreb, katastrofebegivenheder og klimaforandringsrelaterede begivenheder, som i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) nr. 1305/2013 ydes til private og offentlige skovbrugere og andre privat- eller offentligretlige enheder og sammenslutninger heraf, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 2, litra (b), eller efter omstændighederne artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-12 samt kapitel I.

2.   Støtten skal:

a)

ydes inden for rammerne af et landdistriktsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold hertil, enten som

i)

støtte medfinansieret af ELFUL eller

ii)

national finansiering til supplering af den i nr. i) omhandlede støtte

og

b)

være identisk med den underliggende landdistriktsforanstaltning i det i litra a) omhandlede landdistriktsprogram.

3.   Det skal i støttens retsgrundlag være præciseret, at støtten ikke iværksættes før Kommissionens godkendelse af det relevante landdistriktsprogram.

4.   Kun skovområder klassificeret med mellemstor til stor risiko for brande i henhold til den plan for beskyttelse mod skovbrande, medlemsstaten har opstillet, er berettigede til støtte til forebyggelse af skovbrande.

5.   Der kan ydes støtte til følgende støtteberettigede omkostninger:

a)

indførelse af beskyttende infrastruktur

b)

lokale, mindre forebyggelsesforanstaltninger mod brand og andre naturkatastrofer, herunder brug af græsningsarealer

c)

etablering og forbedring af anlæg til overvågning af skovbrande, skadedyr og sygdomme samt kommunikationsudstyr

d)

genoprettelse af skovpotentiale efter skader som følge af skovbrande, naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, andre ugunstige vejrforhold, skadedyrangreb, katastrofebegivenheder og klimaforandringsrelaterede begivenheder.

6.   Støtten kan dække omkostninger ved vedligeholdelse af brandbælter.

7.   Der må ikke ydes støtte til landbrugsrelaterede aktiviteter i områder, der er omfattet af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug

8.   Støtte til genoprettelse af skovpotentiale efter stk. 5, litra (d), er betinget af, at de kompetente offentlige myndigheder i medlemsstaten formelt har anerkendt:

a)

at der er indtruffet en brand, en naturkatastrofe, ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, et skadedyrangreb, en katastrofebegivenhed eller en klimaforandringsrelateret begivenhed

b)

at den i litra a), omhandlede begivenhed, herunder foranstaltninger iværksat i henhold til direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere et skadedyrangreb, har forvoldt ødelæggelse af mindst 20 % af det relevante skovpotentiale.

9.   Ved foranstaltninger til forebyggelse af skader forårsaget af skadedyrangreb skal risikoen for et angreb være baseret på videnskabelig dokumentation og anerkendt af en offentlig videnskabelig institution.

Den pågældende medlemsstats landdistriktsprogram skal indeholde en liste over arter af skadelige organismer, som kan forårsage et skadedyrangreb.

10.   De støtteberettigede aktiviteter eller projekter skal være i overensstemmelse med den skovbeskyttelsesplan, medlemsstaterne har opstillet.

Til støttemodtagere over en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger, er støtten betinget af, at de relevante oplysninger er fremlagt i en skovforvaltningsplan eller lignende dokument, som stemmer overens med de retningslinjer for bæredygtig skovdrift, som blev opstillet på den anden ministerkonference om beskyttelse af skove i Europa i 1993, og som indeholder en detaljeret angivelse af forebyggelsesmålsætningerne.

Andre omkostninger end de i stk. 5 nævnte, der beror på de særlige forhold inden for skovbrugssektoren, kan også være støtteberettigede.

11.   Der må ikke ydes støtte til dækning af indkomsttab som følge af brande, naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, andre ugunstige vejrforhold, skadedyrangreb og katastrofebegivenheder.

12.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

Støtte til dækning af de i stk. 5, litra d), omhandlede omkostninger må sammen med alle andre betalinger modtaget af støttemodtageren, herunder betalinger modtaget under andre nationale eller EU-foranstaltninger eller forsikringer til dækning af de samme støtteberettigede omkostninger, ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 35

Støtte til investeringer i forbedring af skovøkosystemers tilpasningsevne og miljømæssige værdi

1.   Støtte, der ydes til fysiske personer, private og offentlige skovbrugere, privat- og offentligretlige enheder og sammenslutninger heraf til investeringer i forbedring af skovøkosystemers tilpasningsevne og miljømæssige værdi, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-8 samt kapitel I.

2.   Støtten skal:

a)

ydes inden for rammerne af et landdistriktsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold hertil, enten som

i)

støtte medfinansieret af ELFUL eller

ii)

national finansiering til supplering af den i nr. i) omhandlede støtte

og

b)

være identisk med den underliggende landdistriktsforanstaltning i det i litra a) omhandlede landdistriktsprogram.

3.   Det skal i støttens retsgrundlag være præciseret, at støtten ikke iværksættes før Kommissionens godkendelse af det relevante landdistriktsprogram.

4.   Investeringerne skal tage sigte på opfyldelse af forpligtelser i forbindelse med miljømål, tilvejebringelse af økosystemfunktioner eller forøgelse af herlighedsværdien af skove og træbevoksede arealer i det pågældende område eller på forbedring af økosystemers potentiale til afbødning af klimaforandringer, uden at økonomiske gevinster på længere sigt dog er udelukket.

5.   Investeringen skal stemme overens med EU-lovgivningen og den nationale miljølovgivning i den pågældende medlemsstat. Støtte til investeringer, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU kræver en miljøvurdering, skal være underlagt en betingelse om, at der er foretaget en sådan vurdering, og at der før datoen for den individuelle støttes ydelse er givet byggetilladelse til investeringsprojektet.

6.   Der kan ydes støtte til følgende støtteberettigede omkostninger:

a)

omkostninger til opførelse, erhvervelse, herunder leasing, eller renovering af fast ejendom, idet køb af jord dog kun er støtteberettiget med op til 10 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved det pågældende projekt

b)

udgifter til køb eller leje med købsforpligtelse af maskiner og udstyr op til aktivets markedsværdi

c)

generalomkostninger i forbindelse med de under (a) og (b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, honorarer for rådgivning om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, herunder gennemførlighedsundersøgelser; udgifter til gennemførlighedsundersøgelser forbliver støtteberettigede, selv om der i lyset af deres resultater ikke afholdes nogen af de under (a) og (b) nævnte udgifter

d)

køb eller udvikling af computersoftware og køb af patenter, licenser, ophavsrettigheder og varemærker.

e)

omkostninger ved opstilling af skovforvaltningsplaner og lignende.

7.   Andre omkostninger end de i stk. 6, litra a) og b), nævnte i forbindelse med leje- eller leasingkontrakter, såsom udlejerens fortjeneste, renteomkostninger ved refinansiering, generalomkostninger og forsikringspræmier, er ikke støtteberettigede.

Driftskapital er ikke en støtteberettiget omkostning.

8.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 36

Støtte til kompensation for ulemper i Natura 2000-skovområder

1.   Støtte ydet til private skovbrugere og sammenslutninger af private skovbrugere til kompensation for ulemper i forbindelse med Natura 2000-skovområder som defineret i artikel 3 i direktiv 92/43/EØF og artikel 3 i direktiv 2009/147/EF er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-6 samt kapitel I.

2.   Støtten skal:

a)

ydes inden for rammerne af et landdistriktsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold hertil, enten som

i)

støtte medfinansieret af ELFUL eller

ii)

national finansiering til supplering af den i nr. i) omhandlede støtte

og

b)

være identisk med den underliggende landdistriktsforanstaltning i det i litra a) omhandlede landdistriktsprogram.

3.   Det skal i støttens retsgrundlag være præciseret, at støtten ikke iværksættes før Kommissionens godkendelse af det relevante landdistriktsprogram.

4.   Støtten skal ydes på årsbasis pr. ha skov som kompensation for støttemodtagernes meromkostninger og indkomsttab som følge af ulemper i de i stk. 5 nævnte områder i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF.

5.   Følgende skovområder er støtteberettigede:

a)

Natura 2000-skovområder som omhandlet i artikel 3 i direktiv 92/43/EØF og artikel 3 i direktiv 2009/147/EF

b)

landskabselementer, som bidrager til gennemførelsen af artikel 10 i direktiv 92/43/EØF; disse områder må ikke overstige 5 % af områderne i det Natura 2000-net, der indgår i landdistriktsprogrammets territoriale anvendelsesområde.

6.   Det maksimale støttebeløb udgør 500 EUR pr. ha om året i den første periode, som ikke må overstige fem år, og 200 EUR pr. ha om året i årene derefter.

I undtagelsestilfælde kan disse beløb forhøjes under hensyntagen til særlige omstændigheder, som skal begrundes i landdistriktsprogrammerne.

Ved ydelse af denne støtte skal medlemsstaterne fratrække de beløb, det er nødvendigt at fratrække for at sikre, at der ikke sker dobbeltfinansiering af de metoder, der støttes efter artikel 29 i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Artikel 37

Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse

1.   Støtte, der ydes til offentlige eller private skovbrugere, privat- eller offentligretlige enheder og sammenslutninger heraf til opfyldelse af forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-9 samt kapitel I.

2.   Støtten skal:

a)

ydes inden for rammerne af et landdistriktsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold hertil, enten som

i)

støtte medfinansieret af ELFUL eller

ii)

national finansiering til supplering af den i nr. i) omhandlede støtte

og

b)

være identisk med den underliggende landdistriktsforanstaltning i det i litra a) omhandlede landdistriktsprogram.

3.   Det skal i støttens retsgrundlag være præciseret, at støtten ikke iværksættes før Kommissionens godkendelse af det relevante landdistriktsprogram.

4.   Der må kun ydes støtte til opfyldelse af forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug samt skovbevarelse på statsejet jord, hvis den drives af en privat enhed eller en kommune.

5.   Til skovbrugsbedrifter over en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger, er støtten betinget af, at de relevante oplysninger er fremlagt i en skovforvaltningsplan eller lignende dokument, som stemmer overens med de retningslinjer for bæredygtig skovdrift, som blev opstillet på den anden ministerkonference om beskyttelse af skove i Europa i 1993.

6.   Støtten skal ydes pr. ha skov.

7.   Der må kun ydes støtte for forpligtelser, som er mere vidtgående end de obligatoriske krav, der er fastsat i den nationale skovbrugslovgivning eller anden relevant national eller EU-lovgivning. De obligatoriske nationale krav skal være klart fastlagt.

Forpligtelserne skal være indgået for en periode på mellem fem og syv år. I særlige, behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne dog fastlægge en længere periode for bestemte typer af forpligtelser.

8.   Støtten skal kompensere modtagerne for alle eller en del af deres ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de i stk. 7 nævnte forpligtelser.

Om nødvendigt kan der tillige ydes støtte til transaktionsomkostninger med op til 20 % af støtten.

I forbindelse med miljøbevarelse kan der i behørigt begrundede tilfælde ydes støtte til kompensation for forpligtelser til at afstå fra kommerciel drift af træer og skove i form af et fast beløb eller engangsbeløb pr. enhed, beregnet på grundlag af meromkostningerne og indkomsttabet herved.

9.   Støtten må ikke overstige maksimumbeløbet på 200 EUR pr. ha om året.

I undtagelsestilfælde kan dette beløb forhøjes under hensyntagen til særlige omstændigheder, som skal begrundes i landdistriktsprogrammerne.

Artikel 38

Støtte til videnoverførsel og informationsaktioner i skovbrugssektoren

1.   Støtte til videnoverførsels- og informationsaktioner, som ydes til virksomheder i skovbrugssektoren, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-6 samt kapitel I.

2.   Støtten kan ydes til erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling, herunder uddannelseskurser, workshopper og coaching, demonstration og informationsaktioner.

Der kan også ydes støtte til kortsigtede udvekslingsordninger vedrørende landbrugsdrift samt besøg på bedrifterne.

Støtte til demonstrationsaktiviteter kan omfatte relevante investeringsomkostninger.

3.   Der kan ydes støtte til følgende støtteberettigede omkostninger:

a)

omkostninger ved tilrettelæggelse og gennemførelse af videnoverførsels- eller informationsaktionen

b)

for demonstrationsprojekters vedkommende i relation til investeringer:

i)

omkostninger til opførelse, erhvervelse (herunder leasing) eller renovering af fast ejendom, idet køb af jord dog kun er støtteberettiget med op til 10 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved den pågældende foranstaltning

ii)

udgifter til køb eller leje med købsforpligtelse af maskiner og udstyr op til aktivets markedsværdi

iii)

generalomkostninger i forbindelse med de i litra a) og b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, honorarer for rådgivning om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, herunder gennemførlighedsundersøgelser; udgifter til gennemførlighedsundersøgelser forbliver støtteberettigede, selv om der i lyset af deres resultater ikke afholdes nogen af de i litra i) og ii) nævnte udgifter

iv)

køb eller udvikling af computersoftware og køb af patenter, licenser, ophavsrettigheder og varemærker

c)

omkostninger ved deltagernes rejse, indkvartering og forplejning.

4.   Støtte efter stk. 3, litra (a) og (b), må ikke indebære direkte betalinger til støttemodtagerne. Støtten skal udbetales til udbyderen af videnoverførsels- eller informationsforanstaltningen.

5.   De virksomheder eller organisationer, som leverer videnoverførsels- og informationstjenesterne, skal have den nødvendige kapacitet i form af kvalificeret og regelmæssigt uddannet personale til at udføre denne opgave.

6.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 39

Støtte til konsulentbistand i skovbrugssektoren

1.   Støtte til konsulentbistand til skovbrugere og andre arealforvaltere er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-7 samt kapitel I.

2.   Støtten skal ydes for at hjælpe skovbrugere og andre arealforvaltere med at anvende rådgivningstjenester til at forbedre deres bedrifts, virksomheds eller investerings økonomiske og miljømæssige resultater samt klimavenlighed og klimaresistens.

3.   Rådgivningen skal som minimum omfatte spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF, direktiv 2000/60/EF og direktiv 2009/147/EF.

Den kan også omfatte spørgsmål i tilknytning til skovbrugsbedriftens økonomiske og miljømæssige resultater.

4.   Støtten må ikke indebære direkte betalinger til støttemodtagerne. Støtten skal udbetales til udbyderen af rådgivningen.

Rådgivningsyderne skal have passende ressourcer i form af regelmæssigt uddannet og kvalificeret personale, rådgivningserfaring og pålidelighed med hensyn til de områder, de rådgiver inden for.

5.   Ved den rådgivning, de yder, skal rådgiverne respektere de forpligtelser til ikke at videregive fortrolig viden, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

6.   Hvor det er berettiget og hensigtsmæssigt, kan rådgivningen delvis ydes i grupper under hensyntagen til den enkelte rådgivningsmodtagers situation.

7.   Det maksimale støttebeløb udgør 1 500 EUR pr. rådgivning.

Artikel 40

Støtte til infrastrukturinvesteringer med henblik på udvikling, modernisering eller tilpasning i skovbrugssektoren

1.   Støtte til infrastrukturinvesteringer med henblik på udvikling, modernisering eller tilpasning i skovbrugssektoren, som ydes til virksomheder i skovbrugssektoren, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-9 samt kapitel I.

2.   Støtten skal:

a)

ydes inden for rammerne af et landdistriktsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold hertil, enten som

i)

støtte medfinansieret af ELFUL eller

ii)

national finansiering til supplering af den i nr. i) omhandlede støtte

og

b)

være identisk med den underliggende landdistriktsforanstaltning i det i litra a) omhandlede landdistriktsprogram.

3.   Det skal i støttens retsgrundlag være præciseret, at støtten ikke iværksættes før Kommissionens godkendelse af det relevante landdistriktsprogram.

4.   Investeringen skal stemme overens med EU-lovgivningen og den nationale miljølovgivning i den pågældende medlemsstat. Støtte til investeringer, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU kræver en miljøvurdering, skal være underlagt en betingelse om, at der er foretaget en sådan vurdering, og at der før datoen for den individuelle støttes ydelse er givet byggetilladelse til investeringsprojektet.

5.   Denne støtte kan ydes til investeringer i materielle og immaterielle infrastrukturaktiver i forbindelse med udvikling, modernisering og tilpasning af skove, herunder:

a)

adgang til skovområder

b)

jordfordeling og jordforbedring

c)

energi- og vandforsyning.

6.   Der kan ydes støtte til følgende støtteberettigede omkostninger:

a)

omkostninger til opførelse, erhvervelse, herunder leasing, eller renovering af fast ejendom, idet køb af jord dog kun er støtteberettiget med op til 10 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved det pågældende projekt

b)

udgifter til køb eller leje med købsforpligtelse af maskiner og udstyr op til aktivets markedsværdi

c)

generalomkostninger i forbindelse med de under (a) og (b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, honorarer for rådgivning om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, herunder gennemførlighedsundersøgelser; udgifter til gennemførlighedsundersøgelser forbliver støtteberettigede, selv om der i lyset af deres resultater ikke afholdes nogen af de under (a) og (b) nævnte udgifter

d)

køb eller udvikling af computersoftware og køb af patenter, licenser, ophavsrettigheder og varemærker.

e)

omkostninger ved opstilling af skovforvaltningsplaner og lignende.

7.   Andre omkostninger end de i stk. 6, litra a) og b), nævnte i forbindelse med leje- eller leasingkontrakter, såsom udlejerens fortjeneste, renteomkostninger ved refinansiering, generalomkostninger og forsikringspræmier, er ikke støtteberettigede.

Driftskapital er ikke en støtteberettiget omkostning.

8.   Ved ikkeproduktive investeringer, investeringer, der udelukkende tager sigte på at forbedre skoves miljømæssige værdi, og investeringer i skovveje med multifunktionelle formål, som offentligheden har fri adgang til, udgør den maksimale støtteintensitet 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

9.   For investeringer i forbedring af skoves kort- eller langsigtede økonomiske potentiale, udgør den maksimale støtteintensitet:

a)

75 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i regioner i den yderste periferi

b)

75 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger på de mindre øer i Det Ægæiske Hav

c)

50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i mindre udviklede regioner og i alle regioner, hvis BNP pr. indbygger i fra den 1. januar 2007-31.december 2013 lå på under 75 % af gennemsnittet i EU-25 i referenceperioden, men over 75 % af BNP-gennemsnittet i EU-27

d)

40 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i andre regioner.

Artikel 41

Støtte til investeringer i skovbrugsteknologi og i forarbejdning, mobilisering og afsætning af skovbrugsprodukter

1.   Støtte til investeringer i skovbrugsteknologi og i forarbejdning, mobilisering og afsætning af skovbrugsprodukter, der ydes til private skovbrugere, kommuner og sammenslutninger heraf og til SMV, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-11 samt kapitel I.

2.   Støtten skal:

a)

ydes inden for rammerne af et landdistriktsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold hertil, enten som

i)

støtte medfinansieret af ELFUL eller

ii)

national finansiering til supplering af den i nr. i) omhandlede støtte

og

b)

være identisk med den underliggende landdistriktsforanstaltning i det i litra a) omhandlede landdistriktsprogram.

3.   Det skal i støttens retsgrundlag være præciseret, at støtten ikke iværksættes før Kommissionens godkendelse af det relevante landdistriktsprogram.

4.   Investeringen skal stemme overens med EU-lovgivningen og den nationale miljølovgivning i den pågældende medlemsstat. Støtte til investeringer, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU kræver en miljøvurdering, skal være underlagt en betingelse om, at der er foretaget en sådan vurdering, og at der før datoen for den individuelle støttes ydelse er givet byggetilladelse til investeringsprojektet.

5.   På Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, de mindre øer i Det Ægæiske Hav og i de oversøiske franske departementer kan der også ydes støtte til virksomheder, der ikke er SMV.

6.   Der kan ydes støtte til følgende støtteberettigede omkostninger:

a)

omkostninger til opførelse, erhvervelse, herunder leasing, eller renovering af fast ejendom, idet køb af jord dog kun er støtteberettiget med op til 10 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved det pågældende projekt

b)

udgifter til køb eller leje med købsforpligtelse af maskiner og udstyr op til aktivets markedsværdi

c)

generalomkostninger i forbindelse med de under (a) og (b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, honorarer for rådgivning om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, herunder gennemførlighedsundersøgelser; udgifter til gennemførlighedsundersøgelser forbliver støtteberettigede, selv om der i lyset af deres resultater ikke afholdes nogen af de under (a) og (b) nævnte udgifter

d)

køb eller udvikling af computersoftware og køb af patenter, licenser, ophavsrettigheder og varemærker.

e)

omkostninger ved opstilling af skovforvaltningsplaner og lignende.

7.   Andre omkostninger end de i stk. 6, litra a) og b), nævnte i forbindelse med leje- eller leasingkontrakter, såsom udlejerens fortjeneste, renteomkostninger ved refinansiering, generalomkostninger og forsikringspræmier, er ikke støtteberettigede.

Driftskapital er ikke en støtteberettiget omkostning.

8.   Investeringer i forbedring af skovenes økonomiske værdi skal være begrundede i en forventet forbedring af skovene på en eller flere bedrifter og kan omfatte investeringer i jord- og ressourcevenlige maskiner og fremgangsmåder til træfældning.

9.   Investeringer i forbindelse med anvendelse af træ som råmateriale eller energikilde skal begrænses til alle de arbejdsprocesser, der går forud for den industrielle forarbejdning.

Ved investeringer i vedvarende energiinfrastruktur, som forbruger eller producerer energi, skal de eventuelle nationale minimumsstandarder for energieffektivitet være overholdt.

Investeringer i anlæg, der primært tager sigte på produktion af elektricitet på basis af biomasse, er ikke støtteberettigede, medmindre en af medlemsstaterne nærmere fastsat procentdel af varmen udnyttes.

Støtte til bioenergiinvesteringsprojekter må kun ydes for bioenergi, der opfylder bæredygtighedskriterierne i EU-lovgivningen, herunder artikel 17, stk. 2-6, i direktiv 2009/28/EF.

10.   Til skovbrugsbedrifter over en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger, er støtten betinget af, at de relevante oplysninger er fremlagt i en skovforvaltningsplan eller lignende dokument, som stemmer overens med de retningslinjer for bæredygtig skovdrift, som blev opstillet på den anden ministerkonference om beskyttelse af skove i Europa i 1993

11.   Den maksimale støtteintensitet er:

a)

75 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i regioner i den yderste periferi

b)

75 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger på de mindre øer i Det Ægæiske Hav

c)

50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i mindre udviklede regioner og i alle regioner, hvis BNP pr. indbygger i perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013 lå på under 75 % af gennemsnittet i EU-25 i referenceperioden, men over 75 % af BNP-gennemsnittet i EU-27

d)

40 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i andre regioner.

Artikel 42

Støtte til bevarelse af genetiske ressourcer i skovbruget

1.   Støtte til bevarelse af genetiske ressourcer i skovbruget, der i tilknytning til miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse ydes til offentlige eller private enheder, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-6 samt kapitel I.

2.   Støtten skal:

a)

ydes inden for rammerne af et landdistriktsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold hertil, enten som

i)

støtte medfinansieret af ELFUL eller

ii)

national finansiering til supplering af den i nr. i) omhandlede støtte

og

b)

være identisk med den underliggende landdistriktsforanstaltning i det i litra a) omhandlede landdistriktsprogram.

3.   Det skal i støttens retsgrundlag være præciseret, at støtten ikke iværksættes før Kommissionens godkendelse af det relevante landdistriktsprogram.

4.   I denne artikel gælder følgende definitioner:

a)   »in situ-bevarelse«: bevarelse af genetisk materiale i økosystemer og naturlige habitater og bevarelse og genindvinding af levedygtige populationer af arter i deres naturlige omgivelser

b)   »bevarelse i skovbrugsbedriften«: bevarelse på levestedet og udvikling på bedriftsniveau

c)   »ex situ-bevarelse«: bevarelse af genetisk materiale i skovbruget uden for dets naturlige habitat

d)   »ex situ-samling«: en samling af genetisk materiale til skovbruget uden for dets naturlige habitat.

5.   Der kan ydes støtte til omkostningerne ved:

a)

målrettede aktioner: fremme af in situ- og ex situ-bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genetiske ressourcer i skovbruget, såsom webbaserede fortegnelser over de genressourcer, der for tiden bevares på levestedet, herunder på bedriften, og over samlinger uden for levestedet og databaser

b)

samordnede aktioner: fremme af informationsudveksling mellem kompetente organisationer i medlemsstaterne om bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genetiske ressourcer i EU's skovbrug

c)

ledsageaktioner: information, formidling og rådgivning med deltagelse fra ikkestatslige organisationer og andre relevante interessenter, uddannelseskurser og udarbejdelse af tekniske rapporter.

6.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 43

Støtte til jordfordeling i skovbruget

Støtte til jordfordeling i skovbruget er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i kapitel I og ydes til:

a)

private skovbrugere, der er SMV'er og

b)

udelukkende til dækning af rets- og administrationsomkostninger, herunder opmålingsomkostninger og

c)

ikke overstiger 100 % af de faktisk afholdte omkostninger.

AFDELING 6

Støtte til SMV i landdistrikter, som medfinansieres af ELFUL eller ydes som supplerende national finansiering af sådanne samfinansierede foranstaltninger

Artikel 44

Støtte til investeringer i forarbejdning af landbrugsprodukter til ikkelandbrugsprodukter eller produktion af bomuld

1.   Støtte til SMV investeringer i forarbejdning af landbrugsprodukter til ikkelandbrugsprodukter eller produktion af bomuld, herunder egrenering, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-10 samt kapitel I.

2.   Støtten skal:

a)

ydes inden for rammerne af et landdistriktsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold hertil, enten som

i)

støtte medfinansieret af ELFUL eller

ii)

national finansiering til supplering af den i nr. i) omhandlede støtte

og

b)

være identisk med den underliggende landdistriktsforanstaltning i det i litra a) omhandlede landdistriktsprogram.

3.   Det skal i støttens retsgrundlag være præciseret, at støtten ikke iværksættes før Kommissionens godkendelse af det relevante landdistriktsprogram.

4.   Der kan ikke efter bestemmelserne i denne artikel ydes støtte til investeringer i produktion af biobrændstoffer eller energi fra vedvarende energikilder.

5.   Investeringen skal stemme overens med EU-lovgivningen og den nationale miljølovgivning i den pågældende medlemsstat. Støtte til investeringer, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU kræver en miljøvurdering, skal være underlagt en betingelse om, at der er foretaget en sådan vurdering, og at der før datoen for den individuelle støttes ydelse er givet byggetilladelse til investeringsprojektet.

6.   Støtten skal ydes til investeringer i materielle og immaterielle aktiver.

7.   Der kan ydes støtte til følgende støtteberettigede omkostninger:

a)

omkostninger til opførelse, erhvervelse, herunder leasing, eller renovering af fast ejendom, idet køb af jord dog kun er støtteberettiget med op til 10 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved det pågældende projekt

b)

udgifter til køb eller leje med købsforpligtelse af maskiner og udstyr op til aktivets markedsværdi

c)

generalomkostninger i forbindelse med de under (a) og (b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, honorarer for rådgivning om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, herunder gennemførlighedsundersøgelser; udgifter til gennemførlighedsundersøgelser forbliver støtteberettigede, selv om der i lyset af deres resultater ikke afholdes nogen af de under (a) og (b) nævnte udgifter

d)

køb eller udvikling af computersoftware og køb af patenter, licenser, ophavsrettigheder og varemærker.

8.   Andre omkostninger end de i stk. 7, litra a) og b), nævnte i forbindelse med leje- eller leasingkontrakter, såsom udlejerens fortjeneste, renteomkostninger ved refinansiering, generalomkostninger og forsikringspræmier, er ikke støtteberettigede.

Driftskapital er ikke en støtteberettiget omkostning.

9.   Støtteintensiteten må højst udgøre:

a)

i regioner i den yderste periferi:

i)

80 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i områder med et BNP pr. indbygger på under eller lig med 45 % af gennemsnittet for EU-27

ii)

65 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i områder med et BNP pr. indbygger på mellem 45 % og 60 % af gennemsnittet for EU-27

iii)

55 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i områder med et BNP pr. indbygger på mellem 60 % og 75 % af gennemsnittet for EU-27

iv)

45 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i andre regioner i den yderste periferi.

b)

i mindre udviklede regioner:

i)

60 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i områder med et BNP pr. indbygger på under eller lig med 45 % af gennemsnittet for EU-27

ii)

45 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i områder med et BNP pr. indbygger på under eller lig med 45 % af gennemsnittet for EU-27

iii)

35 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i områder med et BNP pr. indbygger på over 60 % af gennemsnittet for EU-27

c)

i c)-områder:

i)

25 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i tyndt befolkede områder og i NUTS 3-områder eller dele af NUTS 3-områder, der deler en landgrænse med et land uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller Den Europæiske Frihandelsorganisation

ii)

20 % af de støtteberettigede investeringer i ikkeprædefinerede c)-områder

iii)

i de tidligere a)-områder kan støtteintensiteterne forhøjes med op til 5 procentpoint i perioden fra 1. juli 2014 til 31. december 2017

iv)

hvis et »c)-område« grænser op til et »a)-område« kan den maksimale støtteintensitet i NUTS 3-regionerne eller delene af NUTS 3-regioner inden for det »c)-område« som grænser op til »a)-området« efter behov forhøjes, således at forskellen i støtteintensitet mellem de to områder ikke kommer til at overstige 15 procentpoint

d)

10 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i alle andre regioner.

10.   De maksimale støtteintensiteter i stk. 9 kan forhøjes med op til 10 procentpoint for mikrovirksomheder og små virksomheder.

Artikel 45

Støtte til virksomhedsetablering for ikkelandbrugsmæssige aktiviteter i landdistrikter

1.   Støtte til SMV til virksomhedsetablering for ikkelandbrugsmæssige aktiviteter i landdistrikter er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-9 samt kapitel I.

2.   Støtten skal:

a)

ydes inden for rammerne af et landdistriktsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold hertil, enten som

i)

støtte medfinansieret af ELFUL eller

ii)

national finansiering til supplering af den i nr. i) omhandlede støtte

og

b)

være identisk med den underliggende landdistriktsforanstaltning i det i litra a) omhandlede landdistriktsprogram.

3.   Det skal i støttens retsgrundlag være præciseret, at støtten ikke iværksættes før Kommissionens godkendelse af det relevante landdistriktsprogram.

4.   Støtten kan ydes til følgende kategorier af støttemodtagere:

a)

landbrugere eller medlemmer af landbrugshusholdninger i landdistrikter, der iværksætter ikkelandbrugsmæssige aktiviteter

b)

mikrovirksomheder og små virksomheder i landdistrikter og

c)

fysiske personer i landdistrikter.

5.   Hvis et i stk. 4, litra a), omhandlet medlem af en landhusholdning er en juridisk person eller en gruppe af juridiske personer, skal medlemmet udøve en landbrugsaktivitet på bedriften på tidspunktet for indgivelsen af støtteansøgningen.

6.   Støtten skal være betinget af, at den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat har fået forelagt en forretningsplan. Gennemførelsen af forretningsplanen skal påbegyndes senest ni måneder fra datoen for afgørelsen om tildeling af støtte.

Forretningsplanen skal indeholde angivelse af følgende:

a)

støttemodtagerens økonomiske udgangssituation

b)

konkrete milepæle og mål for udvikling af støttemodtagerens aktiviteter

c)

nærmere redegørelse for de foranstaltninger, der skal træffes for at udvikle støttemodtagerens aktiviteter, såsom investeringer, uddannelse, konsulentbistand.

7.   Støtten skal udbetales i mindst to rater over en periode på højst fem år.

Raterne kan være degressive.

Udbetalingen af den sidste rate skal gøres betinget af, at den i stk. 6 omhandlede forretningsplan er korrekt gennemført.

8.   Ved fastsættelsen af støttens størrelse tager medlemsstaterne også hensyn til den socioøkonomiske situation i landdistriktsprogramområdet.

9.   Det maksimale støttebeløb udgør 70 000 EUR pr. støttemodtager.

Artikel 46

Støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder i landdistrikter

1.   Støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder i landdistrikter er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-9 samt kapitel I.

2.   Støtten skal:

a)

ydes inden for rammerne af et landdistriktsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold hertil, enten som

i)

støtte medfinansieret af ELFUL eller

ii)

national finansiering til supplering af den i nr. i) omhandlede støtte

og

b)

være identisk med den underliggende landdistriktsforanstaltning i det i litra a) omhandlede landdistriktsprogram.

3.   Støtten skal tage sigte på at hjælpe SMV'er i landdistrikter med at anvende rådgivningstjenester til at forbedre deres virksomheds eller investerings økonomiske og miljømæssige resultater samt klimavenlighed og klimaresistens.

4.   Rådgivningen kan også omfatte spørgsmål i tilknytning til støttemodtagerens økonomiske og miljømæssige resultater.

5.   Støtten må ikke indebære direkte betalinger til støttemodtagerne. Støtten skal udbetales til udbyderen af rådgivningen.

6.   De virksomheder eller organisationer, som yder rådgivningen, skal have passende ressourcer i form af regelmæssigt uddannet og kvalificeret personale, rådgivningsmæssig erfaring og pålidelighed med hensyn til de områder, de rådgiver inden for.

7.   Ved den rådgivning, de yder, skal rådgiverne respektere de forpligtelser til ikke at videregive fortrolig viden, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

8.   Hvor det er berettiget og hensigtsmæssigt, kan rådgivningen delvis ydes i grupper under hensyntagen til den enkelte rådgivningsmodtagers situation.

9.   Det maksimale støttebeløb udgør 1 500 EUR pr. rådgivning.

Artikel 47

Støtte til videnoverførsels- og informationsaktioner til fordel for SMV i landdistrikter

1.   Støtte til videnoverførsels- og informationsaktioner til fordel for små og mellemstore virksomheder i landdistrikter er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-7 samt kapitel I.

2.   Støtten skal:

a)

ydes inden for rammerne af et landdistriktsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold hertil, enten som

i)

støtte medfinansieret af ELFUL eller

ii)

national finansiering til supplering af den i nr. i) omhandlede støtte

og

b)

være identisk med den underliggende landdistriktsforanstaltning i det i litra a) omhandlede landdistriktsprogram.

3.   Støtten kan ydes til erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling, herunder uddannelseskurser, workshopper og coaching, demonstration og informationsaktioner.

Støtte til demonstrationsaktiviteter kan omfatte relevante investeringsomkostninger.

4.   Der kan ydes støtte til følgende støtteberettigede omkostninger:

a)

omkostninger ved tilrettelæggelse og gennemførelse af videnoverførsels- eller informationsaktionen

b)

for demonstrationsprojekters vedkommende i relation til investeringer:

i)

omkostninger til opførelse, erhvervelse (herunder leasing) eller renovering af fast ejendom, idet køb af jord dog kun er støtteberettiget med op til 10 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved den pågældende foranstaltning

ii)

udgifter til køb eller leje med købsforpligtelse af maskiner og udstyr op til aktivets markedsværdi

iii)

generalomkostninger i forbindelse med de i litra a) og b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, honorarer for rådgivning om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, herunder gennemførlighedsundersøgelser; udgifter til gennemførlighedsundersøgelser forbliver støtteberettigede, selv om der i lyset af deres resultater ikke afholdes nogen af de i litra a) og b) nævnte udgifter

iv)

køb eller udvikling af computersoftware og køb af patenter, licenser, ophavsrettigheder og varemærker.

c)

omkostninger ved deltagernes rejse, indkvartering og forplejning.

5.   Støtten må ikke indebære direkte betalinger til støttemodtagerne.

Støtten skal udbetales til udbyderen af videnoverførsels- eller informationsforanstaltningen.

De virksomheder og organisationer, som leverer videnoverførsels- og informationstjenesterne, skal have den nødvendige kapacitet i form af kvalificeret og regelmæssigt uddannet personalet til at udføre disse opgaver.

6.   Støtten skal kunne opnås af alle, der i det pågældende område er støtteberettigede på grundlag af objektivt fastlagte betingelser.

7.   Den maksimale støtteintensitet er:

a)

60 % af de støtteberettigede omkostninger for mellemstore virksomheder

b)

70 % af de støtteberettigede omkostninger for mikrovirksomheder og små virksomheder.

Artikel 48

Støtte til aktive landbrugeres første deltagelse i kvalitetsordninger for bomuld eller fødevarer

1.   Støtte til aktive landbrugere og sammenslutninger heraf, der er SMV'er, til deres første deltagelse i kvalitetsordninger for bomuld og fødevarer er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-7 samt kapitel I.

2.   Støtten skal:

a)

ydes inden for rammerne af et landdistriktsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold hertil, enten som

i)

støtte medfinansieret af ELFUL eller

ii)

national finansiering til supplering af den i nr. i) omhandlede støtte

og

b)

være identisk med den underliggende landdistriktsforanstaltning i det i litra a) omhandlede landdistriktsprogram.

3.   Det skal i støttens retsgrundlag være præciseret, at støtten ikke iværksættes før Kommissionens godkendelse af det relevante landdistriktsprogram.

4.   Støtten kan ydes til ny deltagelse i en af følgende typer ordninger:

a)

kvalitetsordninger for bomuld og fødevarer indført i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012

b)

kvalitetsordninger for bomuld eller fødevarer, herunder certificeringsordninger, anerkendt af medlemsstaterne som værende i overensstemmelse med følgende kriterier:

i)

specificiteten af det endelige produkt, der er produceret under disse kvalitetsordninger, er afledt af klare forpligtelser til at sikre:

særlige produktkarakteristika

specifikke landbrugs- eller produktionsmetoder eller

en kvalitet af det endelige produkt, der går betydeligt længere end handelsvarestandarderne for folke-, dyre- eller plantesundhed, dyrevelfærd eller miljøbeskyttelse

ii)

ordningen er åben for alle producenter

iii)

ordningen omfatter bindende endelige produktspecifikationer, og overholdelsen af disse specifikationer kontrolleres af offentlige myndigheder eller af et uafhængigt inspektionsorgan

iv)

ordningen er gennemsigtig og sikrer fuld sporbarhed for produkterne

c)

frivillige certificeringsordninger for fødevarer anerkendt af medlemsstaten som værende i overensstemmelse med kravene i Kommissionens meddelelse om EU-retningslinjer for bedste praksis for anvendelsen af frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.

5.   Støtten skal ydes i form af et incitamentskabende årligt tilskud, hvis størrelse fastlægges i forhold til de faste omkostninger ved deltagelse i kvalitetsordningerne.

6.   Støtten må ydes i højst fem år.

7.   Det maksimale støttebeløb udgør 3 000 EUR om året pr. støttemodtager.

Artikel 49

Støtte til informationsaktioner og salgsfremstød for bomuld og fødevarer omfattet af en kvalitetsordning

1.   Støtte til informationsaktioner og salgsfremstød for bomuld og fødevarer omfattet af en kvalitetsordning er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2-11 samt kapitel I.

2.   Støtten skal:

a)

ydes inden for rammerne af et landdistriktsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold hertil, enten som

i)

støtte medfinansieret af ELFUL eller

ii)

national finansiering til supplering af den i nr. i) omhandlede støtte

og

b)

være identisk med den underliggende landdistriktsforanstaltning i det i litra a) omhandlede landdistriktsprogram.

3.   Det skal i støttens retsgrundlag være præciseret, at støtten ikke iværksættes før Kommissionens godkendelse af det relevante landdistriktsprogram.

4.   Støtten skal ydes til de producentgrupper, der gennemfører informationsaktionen eller salgsfremstødet.

5.   Der kan kun ydes støtte til informationsaktioner og salgsfremstød på det indre marked.

6.   Støtten skal ydes til informationsaktioner og salgsfremstød for bomuld og fødevarer, der er omfattet af en kvalitetsordning, hvortil der ydes støtte efter artikel 48.

7.   Der kan ydes støtte til omkostninger ved aktioner og fremstød, der tager sigte på:

a)

at tilskynde forbrugerne til at købe de fødevarer eller den bomuld, der er omfattet af kvalitetsordningen, jf. artikel 48, stk. 4

b)

at henlede opmærksomheden på særlige egenskaber eller fordele ved det pågældende fødevare- eller bomuldsprodukt, herunder kvalitet, særlige produktionsmetoder, høj dyrevelfærdsstandard og miljøvenlighed knyttet til den pågældende kvalitetsordning.

8.   De i stk. 6 omhandlede aktioner og fremstød må ikke tilskynde forbrugerne til at købe et fødevare- eller bomuldsprodukt på grund af dets særlige oprindelse, undtagen hvis det er omfattet af kvalitetsordninger indført i henhold til Del II i forordning (EU) nr. 1151/2012.

9.   Det er tilladt at angive fødevare- eller bomuldsproduktets oprindelse, forudsat at oprindelsesangivelsen er sekundær i forhold til hovedbudskabet.

10.   Informations- og fremstødsaktiviteter for bestemte virksomheder eller mærker er ikke støtteberettigede.

11.   Støtteintensiteten må ikke overstige 70 % af de støtteberettigede omkostninger.

KAPITEL 4

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 50

Ophævelse

1.   Forordning (EF) nr. 1857/2006 ophæves.

2.   Uanset stk. 1 finder forordning (EF) nr. 1857/2006 fortsat anvendelse indtil den 31. december 2015 på støtte ydet i forbindelse med Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (42) og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Artikel 51

Overgangsbestemmelser

1.   Denne forordning finder anvendelse på individuel støtte, der er ydet inden denne forordnings ikrafttrædelse, når den individuelle støtte opfylder alle betingelserne i denne forordning, med undtagelse af artikel 9 og 10.

2.   Støtte, der ikke efter denne eller andre tidligere gældende forordninger vedtaget i medfør af forordning (EF) nr. 994/98 er fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, vurderes af Kommissionen i overensstemmelse med EU-retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter for 2014-2020 og andre relevante rammebestemmelser, retningslinjer og meddelelser.

3.   Individuel støtte ydet før den 1. januar 2015 i overensstemmelse med en på støtteydelsestidspunktet gældende forordning vedtaget i medfør af artikel 1 i forordning (EF) nr. 994/98 er forenelig med det indre marked og fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3.

4.   Ved udløbet af denne forordnings gyldighedsperiode er støtteordninger, der er fritaget efter denne forordning, fortsat fritaget i en seksmåneders tilpasningsperiode.

Uanset bestemmelsen i dette stykkes første afsnit er støtteordninger, som falder ind under forordning (EU) nr. 1305/2013, og som enten medfinansieres af ELFUL eller finansieres som supplerende national finansiering af sådanne samfinansierede foranstaltninger, efter udløbet af nærværende forordning fortsat fritaget i resten af programmeringsperioden 2014-2020 i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Artikel 52

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft den 1. juli 2014.

Den anvendes indtil den 31. december 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001 (EUT L 358 af 16.12.2006, s. 3), som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1114/2013 af 7. november 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1857/2006 for så vidt angår forordningens anvendelsesperiode (EUT L 298 af 8.11.2013, s. 34).

(3)  Rådets forordning (EU) nr. 733/2013 af 22. juli 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 994/98 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (EUT L 204 af 31.7.2013, s. 11).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671),

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(6)  COM(2012) 209 endelig.

(7)  Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning) (EUT L 214 af 9.8.2008, s. 3).

(8)  EUT C 319 af 27.12.2006, s. 1.

(9)  EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2.

(10)  EUT C 155 af 20.6.2008, s. 10.

(11)  EUT C 204 af 1.7.2014, s. 1.

(12)  EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors oplysninger (EUT L 175 af 27.6.2013, s. 1).

(14)  Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (den generelle gruppefritagelsesforordning, »GGF«) (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(15)  Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1).

(16)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93, EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(17)  Kommissionens henstilling 2003/361/EF om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

(20)  EUT C 323 af 30.12.2006, s. 1.

(21)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7)

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000, EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1.

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(25)  Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. Maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EUT L 169 af 10.7.2000, s. 1).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 41).

(27)  KOM/2012) 595 af 17.10.2012.

(28)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1).

(30)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1)

(31)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).

(32)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(33)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1)

(34)  Rådets forordning (EF) nr. 1242/2008 af 8. december 2008 om opstilling af en fællesskabsklassifikation af landbrugsbedrifter (EUT L 335 af 13.12.2008, s. 3).

(35)  Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

(36)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16).

(37)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2008, s. 14).

(38)  EUT C 341 af 16.12.2010, s. 5.

(39)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(40)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).

(41)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF samt forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og direktiv 2009/128/EF og forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1).

(42)  Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).


BILAG I

DEFINITION AF MIKROVIRKSOMHEDER OG SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Artikel 1

Virksomhed

Som virksomhed betragtes enhver enhed, uanset dens retlige form, der udøver en økonomisk aktivitet. Herunder hører også enkeltmandsvirksomheder og familievirksomheder, der udøver en håndværksmæssig aktivitet eller andre aktiviteter, samt partnerskaber eller foreninger, der regelmæssigt udøver en økonomisk aktivitet.

Artikel 2

Antal beskæftigede og finansielle tærskler til afgrænsning af virksomhedskategorierne

1.   Kategorien mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) omfatter virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR.

2.   Ved små virksomheder i kategorien SMV forstås virksomheder, som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 10 mio. EUR.

3.   Ved mikrovirksomheder i kategorien små og mellemstore virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 2 mio. EUR.

Artikel 3

Typer af virksomheder, som tages i betragtning ved beregning af antal beskæftigede og beløbsstørrelser

1.   Ved »uafhængig virksomhed« forstås enhver virksomhed, der ikke betegnes som partnervirksomhed, jf. stk. 2, eller som tilknyttet virksomhed, jf. stk. 3.

2.   Ved »partnervirksomhed« forstås alle virksomheder, der ikke betegnes som tilknyttede virksomheder, jf. stk. 3, og mellem hvilke der består følgende forbindelse: en virksomhed (den overordnede virksomhed) besidder alene eller i fællesskab med en eller flere tilknyttede virksomheder, jf. stk. 3, 25 % eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne i en anden virksomhed (den underordnede virksomhed).

En virksomhed kan dog stadig betegnes som uafhængig, dvs. uden partnervirksomheder, selv om 25 %-tærsklen er nået eller overskrides, hvis der er tale om følgende investorkategorier, forudsat at disse hverken enkeltvis eller i fællesskab er tilknyttet den pågældende virksomhed som defineret i stk. 3:

(a)

offentlige investeringsselskaber, venturekapitalselskaber, fysiske personer eller grupper af fysiske personer, der regelmæssigt udøver virksomhed som venturekapitalinvestorer og investerer egne midler i ikke-børsnoterede virksomheder (»business angels«), forudsat at disse »business angels« samlet investerer under 1 250 000 EUR i en enkelt virksomhed.

(b)

universiteter eller nonprofit-forskningscentre

(c)

institutionelle investorer, herunder regionaludviklingsfonde

(d)

selvstyrende lokale myndigheder med et årligt budget på mindre end 10 mio. EUR og færre end 5 000 indbyggere.

3.   Ved »tilknyttede virksomheder« forstås virksomheder, mellem hvilke der består en af følgende former for forbindelse:

(a)

en virksomhed besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt aktionærerne eller deltagerne i en anden virksomhed

(b)

en virksomhed har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en anden virksomhed

(c)

en virksomhed har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes vedtægter

(d)

en virksomhed, som er aktionær eller selskabsdeltager i en anden virksomhed, råder alene, i medfør af en aftale med andre aktionærer eller selskabsdeltagere i denne anden virksomhed, over flertallet af aktionærernes eller selskabsdeltagernes stemmerettigheder.

Der består en formodning om, at der ikke foreligger bestemmende indflydelse, hvis de i stk. 2, andet afsnit, nævnte investorer hverken direkte eller indirekte blander sig i forvaltningen af den pågældende virksomhed, når der ses bort fra de rettigheder, som de har i deres egenskab af indehavere af kapitalandele.

Virksomheder mellem hvilke der, via en eller flere andre virksomheder, eller med de i stk. 2 nævnte investorer, består en eller flere forbindelser som nævnt i første afsnit, betragtes også som tilknyttede virksomheder.

Virksomheder, mellem hvilke der via en fysisk person eller en gruppe af fysiske personer, som handler i fællesskab, består en eller flere af disse forbindelser, betragtes også som tilknyttede virksomheder, hvis disse virksomheder udøver deres aktiviteter eller en del af deres aktiviteter på det samme relevante marked eller på tilgrænsende markeder.

Som »tilgrænsende marked« betragtes markedet for et produkt eller en tjenesteydelse i et foregående eller efterfølgende omsætningsled i forhold til det relevante marked.

4.   Bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, betragtes en virksomhed ikke som en SMV, hvis mindst 25 % af dens kapital eller dens stemmerettigheder kontrolleres direkte eller indirekte af et eller flere offentlige organer enkeltvis eller i fællesskab.

5.   Virksomhederne kan afgive en erklæring om deres status som uafhængig virksomhed, partnervirksomhed eller tilknyttet virksomhed samt om dataene vedrørende de i artikel 2 nævnte tærskler. Selv om kapitalen er spredt på en sådan måde, at det ikke er muligt præcist at afgøre, hvem der ejer den, kan en sådan erklæring afgives, ved at virksomheden i god tro erklærer, at den med rimelighed kan antage, at en enkelt virksomhed eller flere indbyrdes tilknyttede virksomheder i fællesskab eller fysiske personer eller en gruppe af fysiske personer ikke ejer mindst 25 % af den. Sådanne erklæringer bevirker ingen indskrænkning af den kontrol, som er fastlagt i de nationale regler eller i EU-reglerne.

Artikel 4

Data, der skal anvendes ved beregning af antal beskæftigede, beløbsstørrelser og referenceperiode

1.   De data, der anvendes ved beregning af antal beskæftigede og beløbsstørrelser, er dataene fra det seneste afsluttede regnskabsår, og de beregnes på årsbasis. De anvendes fra datoen for regnskabsafslutningen. Det pågældende omsætningsbeløb beregnes eksklusive moms og andre indirekte skatter og afgifter.

2.   Hvis en virksomhed på datoen for regnskabsafslutningen konstaterer, at tærsklerne for antal beskæftigede eller de finansielle tærskler, som anført i artikel 2, på årsbasis er overskredet eller ikke er nået, medfører dette kun, at virksomheden får eller mister status som mellemstor virksomhed, lille virksomhed eller mikrovirksomhed, hvis tærsklerne er overskredet i to på hinanden følgende regnskabsår.

3.   Hvis der er tale om nyetablerede virksomheder, hvis regnskaber endnu ikke er afsluttet, beregnes de pågældende data på grundlag af et skøn foretaget i god tro i løbet af regnskabsåret.

Artikel 5

Antal beskæftigede

Antal beskæftigede er lig antallet af årsværk, dvs. det antal personer, der på fuld tid har arbejdet i den pågældende virksomhed eller for denne virksomheds regning i løbet af hele det pågældende år. Arbejde præsteret af personer, der ikke har arbejdet hele året, personer som har arbejdet på deltid, uanset arbejdsforholdets varighed, og sæsonarbejdende indgår som brøkdele af årsværk. Til beskæftigede medregnes:

(a)

lønmodtagere

(b)

personer, der arbejder for virksomheden, har et underordnelsesforhold til denne og sidestilles med lønmodtagere i national ret

(c)

aktive virksomhedsejere

(d)

partnere, der regelmæssigt arbejder i virksomheden og nyder godt af økonomiske fordele fra virksomhedens side.

Lærlinge og elever under erhvervsuddannelse, som har indgået en lærlingekontrakt eller en erhvervsuddannelseskontrakt, medregnes ikke i antal beskæftigede. Barselsorlov og forældreorlov medregnes ikke.

Artikel 6

Fastlæggelse af data om en virksomhed

1.   Er der tale om en uafhængig virksomhed, fastsættes dataene, herunder antal beskæftigede, udelukkende på grundlag af denne virksomheds regnskaber.

2.   Er der tale om en virksomhed, der har partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder, fastsættes dataene, herunder antal beskæftigede, på grundlag af virksomhedens regnskaber og andre data eller — såfremt sådanne foreligger — virksomhedens konsoliderede regnskab eller de konsoliderede regnskaber, hvori virksomheden indgår ved konsolidering.

De i første afsnit nævnte data forenes med dataene for den pågældende virksomheds eventuelle partnervirksomheder, der er umiddelbart over- eller underordnet denne. Foreningen sker proportionelt med den højeste af enten den procentvise andel af kapitalen eller af stemmerettighederne. Er der tale om gensidig deltagelse, anvendes den højeste af disse procentsatser.

Til de i første og andet afsnit nævnte data lægges 100 % af dataene for eventuelle virksomheder, der er direkte eller indirekte tilknyttet den pågældende virksomhed, og som ikke allerede indgår i regnskaberne ved konsolidering.

3.   Ved anvendelsen af stk. 2 er dataene for virksomheder, der er tilknyttet den pågældende virksomhed, de data, der fremgår af deres regnskaber og andre data, i konsolideret form, såfremt denne findes. Dertil lægges 100 % af dataene for virksomheder, der er tilknyttet disse partnervirksomheder, undtagen hvis deres data allerede indgår ved konsolidering.

Ved anvendelsen af stk. 2 er dataene for virksomheder, der er tilknyttet den pågældende virksomhed, de data, der fremgår af deres regnskaber og andre data, i konsolideret form, såfremt denne findes. Til disse føjes proportionelt dataene for eventuelle partnervirksomheder til disse tilknyttede virksomheder, der er umiddelbart over- eller underordnet disse, hvis de ikke allerede indgår i det konsoliderede regnskab i et forhold, som mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 2, andet afsnit.

4.   Hvis antallet af beskæftigede i en given virksomhed ikke fremgår af det konsoliderede regnskab, beregnes antallet ved proportionel forening af dataene for de virksomheder, som denne virksomhed er partnervirksomhed med, og med tillæg af dataene vedrørende de virksomheder, som den er tilknyttet.


BILAG II

OPLYSNINGER OM STATSSTØTTE FRITAGET EFTER DENNE FORORDNING

jf. artikel 9, stk. 1

(EØS-relevant tekst (1))

DEL I

Sag nr.

(udfyldes af Kommissionen)

Medlemsstat

Medlemsstatsreferencenr.

Region

Regionens navn ( NUTS  (2) )

Regionalstøttestatus  (3)

Støtteydende myndighed

Navn

Postadresse

Websted

Foranstaltningens betegnelse

Nationalt retsgrundlag (henvisning til den nationale officielle publikation)

Internetlink til støtteforanstaltningens fulde ordlyd

Foranstaltningens type

☐

Ordning

 

☐

Ad hoc-støtte

Navn på støttemodtageren og den koncern (4), denne eventuelt tilhører

Ændring af en eksisterende støtteordning eller ad hoc-støtte

 

Statsstøttesagsnummer i Kommissionen

☐

Forlængelse

☐

Ændring

Varighed  (5)

☐

Ordning

dd/mm/åååå til dd/mm/åååå

Tildelingsdato

☐

d hoc-støtte

dd/mm/åååå

Erhvervssektor(er)

NACE-reference på koncernniveau  (6)

Type støttemodtager

☐

SMV

 

☐

Store virksomheder

Budget

 

☐

Ordning: Samlet beløb  (7)

I national valuta (hele beløb)

☐

Ad hoc -støtte: Samlet beløb  (8)

I national valuta (hele beløb)

For garantier  (9)

I national valuta (hele beløb)

Støtteinstrument

☐

Direkte tilskud/rentetilskud

☐

Subsidierede tjenester

☐

Lån/Tilbagebetalingspligtige forskud

☐

Garanti (evt. med henvisning til kommissionsafgørelse  (10) )

☐

Indskud af risikokapital

☐

Andet (bedes angivet nærmere)

Angiv, under hvilken af nedennævnte generelle kategorier støtten bedst kan henføres med hensyn til dens virkning/funktion

☐

Tilskud

☐

Lån

☐

Garanti

☐

Skattefordel

Hvis medfinansieret af EU-fonde

EU-fonden(es) navn(e):

 

 

Finansieringsbeløb

(pr. EU-fond)

I national valuta (hele beløb)

Andre oplysninger

 

DEL II

Angiv, i henhold til hvilken bestemmelse i denne forordning støtteforanstaltningen gennemføres

Primære mål  (11)

Maksimal støtteintensitet i %

Maksimalt støttebeløb i national valuta (hele beløb)

☐

Støtte til investeringer i materielle eller immaterielle aktiver i landbrugsbedrifter med henblik på primær landbrugsproduktion (artikel 14)

 

 

☐

Støtte til jordfordeling i landbruget (artikel 15)

 

 

☐

Støtte til investeringer i forbindelse med flytning af bedriftsbygninger (artikel 16)

 

 

☐

Støtte til investeringer i forbindelse med forarbejdning af landbrugsprodukter og afsætning af landbrugsprodukter (artikel 17)

 

 

☐

Etableringsstøtte til unge landbrugere og til udvikling af små bedrifter (artikel 18)

 

 

☐

Etableringsstøtte til producentgrupper og -sammenslutninger i landbrugssektoren (artikel 19)

 

 

☐

Støtte til landbrugsproducenters deltagelse i kvalitetsordninger (artikel 20)

 

 

☐

Støtte til vidensoverførsel og informationsaktioner i landbrugssektoren (artikel 21)

 

 

☐

Støtte til konsulentbistand i landbrugssektoren (artikel 22)

 

 

☐

Støtte til vikarordninger i landbruget (artikel 23)

 

 

☐

Støtte til fremstød for landbrugsprodukter (artikel 24)

 

 

☐

Støtte til kompensation for skader forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe (artikel 25)

 

 

☐

Støtte til omkostningerne ved forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme og skadedyr og støtte til kompensation for skader forårsaget af dyresygdomme og skadedyrangreb (artikel 26)

 

 

 

 

☐

Støtte til husdyrbrug (artikel 27, stk. 1, litra a) eller b))

 

 

☐

Støtte til fjernelse af døde dyr (artikel 27, stk. 1, litra c), d) eller e))

 

 

☐

Støtte til betaling af forsikringspræmier (artikel 28)

 

 

☐

Støtte til investeringer i bevarelse af kultur- og naturarv på landbrugsbedrifter (artikel 29)

 

 

☐

Støtte til at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer i landbrugssektoren (artikel 30)

 

 

Type naturkatastrofe

☐

jordskælv

☐

lavine

☐

jordskred

☐

oversvømmelse

☐

tornado

☐

orkan

☐

vulkanudbrud

☐

naturbrand

Dato for naturkatastrofen

Fra dd/mm/åååå til dd/mm/åååå

☐

Støtte til forskning og udvikling i landbrugssektoren (artikel 31)

 

 

☐

Støtte til forskning og udvikling i skovbrugssektoren (artikel 31)

 

 

☐

Støtte til skovrejsning og etablering af skovområder (artikel 32)

 

 

☐

Støtte til skovlandbrugssystemer (artikel 33)

 

 

☐

Støtte til forebyggelse og genopretning af skader på skove som følge af skovbrande, naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, planter, skadedyrangreb og katastrofebegivenheder (artikel 34)

 

 

☐

Støtte til investeringer i forbedring af skovøkosystemers tilpasningsevne og miljømæssige værdi (artikel 35)

 

 

☐

Støtte til kompensastion for ulemper i forbindelse med Natura 2000-skovområder (artikel 36)

 

 

☐

Støtte til miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 37)

 

 

☐

Støtte til vidensoverførsel og informationsaktioner i skovbrugssektoren (artikel 38)

 

 

☐

Støtte til konsulentbistand i skovbrugssektoren (artikel 39)

 

 

☐

Støtte til infrastrukturinvesteringer med henblik på udvikling, modernisering eller tilpasning i skovbrugssektoren (artikel 40)

 

 

☐

Støtte til investeringer i skovbrugsteknologi og i forarbejdning, mobilisering og afsætning af skovbrugsprodukter (artikel 41)

 

 

☐

Støtte til bevarelse af genetiske ressourcer i skovbruget (artikel 42)

 

 

☐

Støtte til jordfordeling i skovbruget (artikel 43)

 

 

☐

Støtte til investeringer i forarbejdning af landbrugsprodukter til ikkelandbrugsprodukter eller produktion af bomuld (artikel 44)

 

 

☐

Etableringsstøtte til ikkelandbrugsmæssige aktiviteter i landdistrikter (artikel 45)

 

 

☐

Støtte til konsulentbistand til SMV i landdistrikter (artikel 46)

 

 

☐

Støtte til vidensoverførsel og informationsaktioner til fordel for SMV i landdistrikter (artikel 47)

 

 

☐

Støtte til aktive landbrugeres første deltagelse i kvalitetsordninger for bomuld eller fødevarer (artikel 48)

 

 

☐

Støtte til informations- og fremstødsaktiviteter for bomuld og fødevarer omfattet af en kvalitetsordning (artikel 49)

 

 


(1)  Gælder kun for støtte i skovbrugssektoren og til produkter, der ikke er opført i bilag I til traktaten.

(2)  NUTS — den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder. Regionen specificeres typisk på niveau 2.

(3)  Traktatens artikel 107, stk. 3, litra a) (status »A«), traktatens artikel 107, stk. 3, litra c) (status »C«), ikkestøttede områder, dvs. områder, der ikke er regionalstøtteberettigede (status »N«).

(4)  En virksomhed er i henhold til traktatens konkurrenceregler og denne forordning enhver enhed, der er involveret i en økonomisk aktivitet, uanset dens retlige status og den måde, hvorpå den er finansieret. Domstolen har fastslået, at enheder, som (de jure eller de facto) kontrolleres af en og samme enhed, skal betragtes som én virksomhed.

(5)  Det tidsrum, for hvilket den støttetildelende myndighed kan afgive støttetilsagn.

(6)  NACE rev. 2 — statistisk nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Den Europæiske Union. Sektoren skal normalt angives på koncernniveau.

(7)  For støtteordninger angives støtteordningens planlagte samlede årlig budget eller det skønnede årlige skatteprovenutab under hele ordningens varighed for alle de støtteinstrumenter, ordningen omfatter.

(8)  For ad hoc-støtte anføres det samlede støttebeløb eller skatteprovenutab.

(9)  For garantiers vedkommende angives det (maksimale) lånebeløb, der garanteres for.

(10)  Der henvises eventuelt til den afgørelse, hvorved Kommissionen godkendte metoden for beregning af bruttosubventionsækvivalenten, jf. forordningens artikel 5, stk. 2, litra c), ii).

(11)  Der kan være flere mål, og i så fald angives alle målene.


BILAG III

Bestemmelser om offentliggørelse af oplysninger, jf. forordningens artikel 9, stk. 2

Medlemsstaternes centrale statsstøttewebsteder, hvor de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, skal offentliggøres, skal udformes på en måde, der giver let adgang til oplysningerne. Oplysningerne skal offentliggøres i et regnearkformat, som giver mulighed for at søge i, udvælge og let offentliggøre oplysninger på internettet, f.eks. i CSV- eller XML-format. Alle interesserede skal have ubegrænset adgang til webstedet. Der må ikke stilles krav om brugerregistrering forud for adgangen til webstedet.

I forbindelse med individuelle støtte tildelinger skal følgende oplysninger offentliggøres, jf. artikel 9, stk. 2, litra c):

a.

Støttens identifikationsnummer (1)

b.

Støttemodtagers navn

c.

Type virksomhed (SMV/stor), da støtten blev tildelt

d.

Region, hvori støttemodtageren er etableret, på NUTS II-niveau (2)

e.

NACE-aktivitetssektor på koncernniveau (3)

f.

Støtteelement, hele beløb i national valuta (4)

g.

Støtteinstrument (5) (tilskud/rentetilskud, lån/tilbagebetalingspligtige forskud/tilbagebetalingspligtigt lån, garanti, skattefordel eller skatte- og afgiftsfritagelse, risikofinansiering, andet (bedes præciseret)

h.

Dato for støttens tildeling

i.

Målet med støtten (6)

j.

Støttetildelende myndighed.


(1)  Som meddelt af Kommissionen, jf. forordningens artikel 9, stk. 1.

(2)  NUTS — Nomenklaturen over Statistiske Territoriale Enheder Regionen specificeres typisk på niveau 2.

(3)  Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober 1990 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1), ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 761/93 af 24. marts 1993 (EFT L 83 af 3.4.1993, s. 1) og berigtigelse (EFT L 159 af 11.7.1995, s. 31).

(4)  Bruttosubventionsækvivalent.

(5)  Hvis støtten ydes via flere støtteinstrumenter, skal støttebeløbet anføres pr. instrument.

(6)  Hvis der er flere mål, skal støttebeløbet for hvert mål angives.


Top