This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32014R0659
Regulation (EU) No 659/2014 of the European Parliament and of the Council of 15 May 2014 amending Regulation (EC) No 638/2004 on Community statistics relating to trading of goods between Member States as regards conferring delegated and implementing powers on the Commission for the adoption of certain measures, the communication of information by the customs administration, the exchange of confidential data between Member States and the definition of statistical value
Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 659/2014 af 15. maj 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 638/2004 om statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne for så vidt angår delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, vedrørende vedtagelsen af visse foranstaltninger, kommunikationen af oplysninger blandt toldmyndighederne, udvekslingen af fortrolige data mellem medlemsstaterne og definitionen af statistisk værdi
Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 659/2014 af 15. maj 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 638/2004 om statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne for så vidt angår delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, vedrørende vedtagelsen af visse foranstaltninger, kommunikationen af oplysninger blandt toldmyndighederne, udvekslingen af fortrolige data mellem medlemsstaterne og definitionen af statistisk værdi
EUT L 189 af 27.6.2014, p. 128–134
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2021; stiltiende ophævelse ved 32019R2152
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32004R0638 | erstatning | bilag PT 3 nummer B) | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | erstatning | artikel 12.1 nummer A) | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | erstatning | artikel 9.1 L2 | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | erstatning | artikel 10.5 | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | erstatning | artikel 10.3 L2 | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | erstatning | artikel 3.4 | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | erstatning | artikel 5.2 | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | tilføjelse | artikel 13 BI | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | erstatning | artikel 14 | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | erstatning | artikel 10.4 L2 | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | erstatning | artikel 12.2 | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | erstatning | artikel 12.4 L3 | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | erstatning | artikel 13.4 | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | ændring | artikel 5.1 | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | tilføjelse | artikel 5.2 BI | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | erstatning | artikel 6 | 17/07/2014 | |
Modifies | 32004R0638 | tilføjelse | artikel 9 BI | 17/07/2014 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Implicitly repealed by | 32019R2152 | 01/01/2022 |
27.6.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 189/128 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 659/2014
af 15. maj 2014
om ændring af forordning (EF) nr. 638/2004 om statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne for så vidt angår delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, vedrørende vedtagelsen af visse foranstaltninger, kommunikationen af oplysninger blandt toldmyndighederne, udvekslingen af fortrolige data mellem medlemsstaterne og definitionen af statistisk værdi
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Som følge af, at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er trådt i kraft, bør de beføjelser, Kommissionen har fået tillagt, bringes i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i TEUF. |
(2) |
I forbindelse med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (2) har Kommissionen forpligtet sig til at undersøge gældende retsakter, der indeholder henvisninger til forskriftsproceduren med kontrol, i lyset af de kriterier, der er fastlagt i TEUF. |
(3) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 638/2004 (3) tillægger Kommissionen beføjelse til at gennemføre nogle af dens bestemmelser. |
(4) |
Med henblik på at tilpasse forordning (EF) nr. 638/2004 til artikel 290 og 291 i TEUF, bør de gennemførelsesbeføjelser, som Kommissionen tillægges i nævnte forordning, erstattes af beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. |
(5) |
For at brugernes behov for statistiske oplysninger kan imødekommes tilfredsstillende uden at lægge ekstra byrder på de erhvervsdrivende og for at tage hensyn til ændringer, der er nødvendige af metodologiske hensyn, samt til nødvendigheden af at oprette et effektivt system til indsamling af data og udarbejdelse af statistikker bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår vedtagelse af forskellige eller særlige regler gældende for særlige varer eller bevægelser, tilpasning af dækningsgraden for Intrastat, specifikation af betingelserne for definition af de tærskler, der er nævnt i artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 638/2004, præcisering af betingelserne for forenkling af oplysninger, der skal angives for mindre enkelttransaktioner, og definition af aggregerede data. |
(6) |
Ved vedtagelsen af delegerede retsakter er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og til Rådet. Kommissionen bør også sikre, at de delegerede retsakter, der er fastsat i de lovgivningsmæssige retsakter, ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne en væsentlig yderligere byrde, og at de dermed forbundne omkostninger holdes så lave som muligt. |
(7) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 638/2004 bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser til at vedtage bestemmelser for indsamlingen af oplysninger, navnlig vedrørende de koder, der skal anvendes, fastlæggelsen af opdelingen af skønnene, tekniske bestemmelser for udarbejdelsen af årlige handelsstatistikker efter virksomhedskendetegn og enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre, at kvaliteten af de indberettede statistikker overholder kvalitetsstandarderne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. |
(8) |
Udvalget for Statistikker over Varehandelen mellem Medlemsstaterne (»Intrastatudvalget«), der er omhandlet i artikel 14 i forordning (EF) nr. 638/2004, rådgiver Kommissionen og bistår den, når den udøver sine gennemførelsesbeføjelser. |
(9) |
I henhold til strategien for en ny struktur for det europæiske statistiske system (»ESS«), der har til formål at forbedre koordineringen og partnerskabet i en klar pyramidestruktur inden for ESS, bør Udvalget for det Europæiske Statistiske System (»ESSC«), der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (4), have en rådgivende rolle og bistå Kommissionen, når den udøver sine gennemførelsesbeføjelser. En forbedring af koordineringen mellem de nationale myndigheder og Kommissionen (Eurostat) er af afgørende betydning for at producere statistikker af højere kvalitet i Unionen. |
(10) |
Forordning (EF) nr. 638/2004 bør ændres ved at erstatte henvisningen til Intrastatudvalget med en henvisning til Udvalget for ESSC. |
(11) |
Forenklinger af toldbehandlingsordningerne har ført til, at der ikke længere på toldniveau er statistiske oplysninger til rådighed om varer, der er omfattet af toldkontrolprocedurer. For at sikre datadækningen bør varebevægelser omfattes af Intrastatsystemet. |
(12) |
Udveksling af fortrolige data mellem medlemsstaterne vedrørende statistikker over handelen internt i Unionen bør tillades med henblik på at øge effektiviteten af udvikling, produktion og formidling af handelsstatistikker eller for at forbedre kvaliteten af disse statistikker. En sådan udveksling af fortrolige data bør være frivillig, behandles med forsigtighed og ikke i sig selv medføre øgede administrative byrder for virksomhederne. |
(13) |
Definitionen af statistisk værdi bør præciseres og tilpasses definitionen af dette dataelement i statistikkerne over handelen med lande uden for Unionen, således at statistikker over handelen internt i Unionen bedre kan sammenlignes med statistikker over handelen med lande uden for Unionen. Ensartede definitioner er af væsentlig betydning for en harmoniseret registrering af handelen på tværs af grænserne, og de er navnlig en vigtig forudsætning, der gør de nationale myndigheder i stand til at anlægge overensstemmende fortolkninger af de regler, der har indvirkning på virksomhedernes grænseoverskridende aktiviteter. |
(14) |
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte harmoniserede bestemmelser om kommunikationen af oplysninger blandt toldmyndighederne, udvekslingen af fortrolige data mellem medlemsstaterne og definitionen af statistisk værdi på området for statistikker over handelen internt i Unionen. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
(15) |
De nationale myndigheders fremsendelse af oplysninger bør ikke udløse gebyrer for medlemsstaterne og for Unionens institutioner og agenturer. |
(16) |
Det er vigtigt, at styrke sikkerheden i forbindelse med metoderne til overførsel af følsomme statistiske data, herunder økonomiske data. |
(17) |
Af hensyn til retssikkerheden bør procedurer for vedtagelse af foranstaltninger, der er blevet indledt, men ikke afsluttet, før denne forordnings ikrafttrædelse, ikke berøres af denne forordning. |
(18) |
Forordning (EF) nr. 638/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 638/2004 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 3, stk. 4, affattes således: »4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende forskellige eller særlige bestemmelser gældende for særlige varer eller bevægelser.« |
2) |
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
|
3) |
Artikel 6 affattes således: »Artikel 6 Referenceperiode Referenceperioden for de oplysninger, der skal afgives i overensstemmelse med artikel 5, er:
|
4) |
Artikel 9, stk. 1, andet afsnit, affattes således: »Definitionerne af statistiske oplysninger i litra e)-h) er fastsat i bilaget. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om indsamlingen af disse data, navnlig de koder og det format, der skal anvendes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2.« |
5) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 9a Udveksling af fortrolige data Udvekslingen af fortrolige data, som defineret i artikel 3, nr. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (5), kan kun finde sted til statistiske formål mellem de ansvarlige nationale myndigheder i hver medlemsstat, hvor udvekslingen tjener til effektiv udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne eller forbedrer deres kvalitet. Nationale myndigheder, der har fået adgang til fortrolige data, skal behandle disse oplysninger fortroligt og udelukkende anvende dem til statistiske formål i overensstemmelse med kapitel V i forordning (EF) nr. 223/2009. (5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).«" |
6) |
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
|
7) |
I artikel 12 foretages følgende ændringer:
|
8) |
Artikel 13, stk. 4, affattes således: »4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter eventuelle nødvendige foranstaltninger til at sikre kvaliteten af de statistikker, der indberettes i overensstemmelse med kvalitetskriterierne, idet uforholdsmæssigt store udgifter for de nationale myndigheder skal undgås. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2.« |
9) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 13a Udøvelse af delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. Kommissionen handler ved udøvelsen af de i nærværende forordnings artikel 3, stk. 4, artikel 10, stk. 3, 4 og 5, og artikel 12, stk. 1, litra a), omhandlede beføjelser i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 223/2009, og sikrer bl.a., at de delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne og respondenterne en væsentlig yderligere byrde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen følger sin normale praksis og udfører høringer af eksperter, herunder eksperter fra medlemsstaterne, før den vedtager disse delegerede retsakter. 3. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 4, artikel 10, stk. 3, 4 og 5, og artikel 12, stk. 1, litra a), tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 17. juli 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. 4. Den i artikel 3, stk. 4, artikel 10, stk. 3, 4 og 5, og artikel 12, stk. 1, litra a), omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 6. En delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 4, artikel 10, stk. 3, 4 og 5, og artikel 12, stk. 1, litra a), træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.« |
10) |
Artikel 14 affattes således: »Artikel 14 Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6). 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«" |
11) |
I bilaget affattes punkt 3, litra b), således:
|
Artikel 2
Denne forordning berører ikke procedurer for vedtagelse af foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 638/2004, og som er blevet indledt, men ikke afsluttet, før denne forordnings ikrafttrædelse.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
D. KOURKOULAS
Formand
(1) Europa-Parlamentets holdning af 15. april 2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 6. maj 2014.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 638/2004 af 31. marts 2004 om statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3330/91 (EUT L 102 af 7.4.2004, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).