Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0097

    Kommissionens forordning (EU) nr. 97/2014 af 3. februar 2014 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus

    EUT L 33 af 4.2.2014, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 24/05/2021; stiltiende ophævelse ved 32019R0787

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/97/oj

    4.2.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 33/1


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 97/2014

    af 3. februar 2014

    om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (1), særlig artikel 17, stk. 8, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Asociación Nacional de Fabricantes de Alcoholes y Licores, der er en guatemalansk sammenslutning oprettet i overensstemmelse med guatemalansk lov, har ansøgt om registrering af »Ron de Guatemala« som en geografisk betegnelse i bilag III til forordning (EF) nr. 110/2008 i overensstemmelse med proceduren i artikel 17, stk. 1, i samme forordning. »Ron de Guatemala« er en rom, der traditionelt set produceres i Guatemala.

    (2)

    Hovedspecifikationerne i den tekniske dokumentation for »Ron de Guatemala« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2) med henblik på indsigelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 6, i forordning (EF) nr. 110/2008.

    (3)

    I overensstemmelse med artikel 17, stk. 7, i forordning (EF) nr. 110/2008 gjorde Frankrig og en række franske romproducenter indsigelse mod registrering af »Ron de Guatemala« som en geografisk betegnelse med den begrundelse, at produktets specifikationer og definitionen af rom i henhold til guatemalansk lov, som den tekniske dokumentation henviser til, ikke stemmer overens med definitionen af rom i henhold til kategori 1 i bilag II til nævnte forordning og de andre krav i samme forordning, hovedsagelig for så vidt angår forbuddet mod at anvende aromaer, farvestoffer og sødemidler i fremstillingen af rom, reglerne om råmaterialer, vandkvaliteten og beskrivelsen af lagringen i betegnelsen, præsentationen og mærkningen af produktet.

    (4)

    Ansøgningen om registrering af »Ron de Guatemala« omfatter en detaljeret beskrivelse af produktet, der er i overensstemmelse med definitionen af rom i kategori 1 i bilag II til forordning (EF) nr. 110/2008 og de andre krav i samme forordning. Beskrivelsen viser, at de regler for produktion, der gælder for »Ron de Guatemala« er strengere end de regler, der gælder for standardrom i Guatemala.

    (5)

    Ansøgningen om registrering af »Ron de Guatemala« som en geografisk betegnelse opfylder kravene i artikel 17 i forordning (EF) nr. 110/2008. Kommissionen mener derfor, at produktet i henhold til specifikationerne i den tekniske dokumentation opfylder de relevante krav i EU-retten.

    (6)

    I lyset af ovenstående finder Kommissionen, at de årsager, der angives i indsigelserne mod registreringen af »Ron de Guatemala« som en geografisk betegnelse i bilag III til forordning (EF) nr. 110/2008 om manglende opfyldelse af kravene i nævnte forordning, er ubegrundede.

    (7)

    Betegnelsen »Ron de Guatemala« bør derfor registreres som en geografisk betegnelse i bilag III til forordning (EF) nr. 110/2008.

    (8)

    Forordning (EF) nr. 110/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (9)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Spiritus —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I bilag III til forordning (EF) nr. 110/2008 indsættes følgende under produktkategori »1. Rom«

     

    »Ron de Guatemala

    Guatemala«

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2014.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16.

    (2)  EUT C 168 af 14.6.2012, s. 9.


    Top