EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0879

2014/879/EU: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 26. november 2014 om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2014/009, EL/Sprider Stores, fra Grækenland)

EUT L 350 af 6.12.2014, p. 13–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/879/oj

6.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 350/13


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af 26. november 2014

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2014/009, EL/Sprider Stores, fra Grækenland)

(2014/879/EU)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020), og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 (1), særlig artikel 15, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (2), særlig artikel 12,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3), særlig punkt 13,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, der kan tilskrives globaliseringen, som følge af en fortsættelse af den globale finansielle og økonomiske krise som omhandlet i forordning (EF) nr. 546/2009 (4), eller som følge af en ny global finansiel og økonomisk krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)

EGF må ikke overstige et årligt beløb på 150 mio. EUR (2011-priser), jf. artikel 12 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013.

(3)

Grækenland indgav den 6. juni 2014 en ansøgning om mobilisering af EGF i forbindelse med afskedigelser i Sprider Stores S. A. i Grækenland og supplerede den med yderligere oplysninger som fastsat i artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1309/2013. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af den økonomiske støtte fra EFG, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 1309/2013.

(4)

Grækenland har i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1309/2013 besluttet at yde individualiserede tilbud, der medfinansieres af EGF, til unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse.

(5)

Som følge af Grækenlands ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 7 290 900 EUR —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014 mobiliseres Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen således, at et beløb på 7 290 900 EUR stilles til rådighed i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 26. november 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

S. GOZI

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(3)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(4)  EFT L 167 af 29.6.2009, s. 26.


Top