Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0062

    2014/62/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 6. februar 2014 om ophævelse af beslutning 2003/766/EF om hasteforanstaltninger mod spredning inden for EF af Diabrotica virgifera Le Conte (meddelt under nummer C(2014) 467)

    EUT L 38 af 7.2.2014, p. 45–45 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2014/62/oj

    7.2.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 38/45


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

    af 6. februar 2014

    om ophævelse af beslutning 2003/766/EF om hasteforanstaltninger mod spredning inden for EF af Diabrotica virgifera Le Conte

    (meddelt under nummer C(2014) 467)

    (2014/62/EU)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 16, stk. 3, fjerde punktum, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Med Kommissionens beslutning 2003/766/EF (2) har det ikke været muligt at forebygge spredningen af Diabrotica virgifera virgifera Le Conte, som det fremgår af de årlige undersøgelser, som medlemsstaterne har gennemført i overensstemmelse med beslutningen. Disse undersøgelser viser, at Diabrotica virgifera virgifera Le Conte nu har etableret sig i en stor del af Unionen. Derudover er det ikke muligt at bremse dens videre spredning, og der findes effektive og bæredygtige bekæmpelsesforanstaltninger, som kan mindske denne organismes indvirkning på majsudbyttet, særlig gennemførelsen af sædskifte.

    (2)

    Beslutning nr. 2003/766/EF bør derfor ophæves.

    (3)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE

    Artikel 1

    Beslutning 2003/766/EF ophæves.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 2014.

    På Kommissionens vegne

    Tonio BORG

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

    (2)  Kommissionens beslutning 2003/766/EF af 24. oktober 2003 om hasteforanstaltninger mod spredning inden for EF af Diabrotica virgifera Le Conte (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 49).


    Top