Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R1178

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1178/2013 af 20. november 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet ethoprophos EØS-relevant tekst

    EUT L 312 af 21.11.2013, p. 33–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/1178/oj

    21.11.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 312/33


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1178/2013

    af 20. november 2013

    om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet ethoprophos

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig det andet alternativ i artikel 21, stk. 3, og artikel 78, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens direktiv 2007/52/EF (2) blev ethoprophos optaget som aktivstof i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3) på betingelse af, at de berørte medlemsstater pålagde den anmelder, der anmodede om, at ethoprophos blev optaget i bilaget, at fremlægge yderligere bekræftende oplysninger i form af undersøgelser af risikoen for fugle og pattedyr, der æder regnorme.

    (2)

    Aktivstoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er anført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4).

    (3)

    Anmelderen har forelagt yderligere oplysninger, der har form af undersøgelser af risikoen for fugle og pattedyr, der æder regnorme, for den rapporterende medlemsstat, Det Forenede Kongerige, inden for den frist, der er fastsat for forelæggelse af oplysninger.

    (4)

    Det Forenede Kongerige vurderede de yderligere oplysninger, som anmelderen havde forelagt. Det Forenede Kongerige forelagde den 5. september 2011 sin vurdering i form af et tillæg til udkastet til vurderingsrapport for de øvrige medlemsstater, Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«).

    (5)

    Kommissionen hørte autoriteten, der fremlagde sin udtalelse om risikovurderingen for ethoprophos den 30. januar 2013 (5). Udkastet til vurderingsrapport, tillægget og autoritetens udtalelse er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 3. oktober 2013 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om ethoprophos.

    (6)

    Kommissionen opfordrede anmelderen til at fremsætte bemærkninger til den reviderede vurderingsrapport om ethoprophos.

    (7)

    Kommissionen er nået frem til den konklusion, at de yderligere bekræftende oplysninger viser, at en høj risiko for fugle og pattedyr, der æder regnorme ikke kan udelukkes, medmindre der indføres yderligere restriktioner.

    (8)

    Det bekræftes, at aktivstoffet ethoprophos betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009. For at fugle og pattedyr, der æder regnorme, eksponeres mindst muligt, bør anvendelsesformålene for dette aktivstof dog begrænses yderligere, og der bør træffes specifikke risikobegrænsende foranstaltninger til beskyttelse af disse arter.

    (9)

    Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

    (10)

    Medlemsstaterne bør have tid til at ændre eller tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder ethoprophos.

    (11)

    For plantebeskyttelsesmidler, der indeholder ethoprophos, og for hvilke medlemsstaterne bevilger en afviklingsperiode i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, bør en sådan periode udløbe senest atten måneder efter forordningens ikrafttrædelse.

    (12)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

    Del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Overgangsforanstaltninger

    Om nødvendigt ændrer eller tilbagekalder medlemsstaterne i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder ethoprophos som aktivstof senest den 11. juni 2014.

    Artikel 3

    Afviklingsperiode

    Eventuelle afviklingsperioder, som medlemsstaterne bevilger i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, skal være så korte som muligt og skal udløbe senest den 11. juni 2015.

    Artikel 4

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. november 2013.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

    (2)  Kommissionens direktiv 2007/52/EF af 16. august 2007 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage ethoprophos, pirimiphos-methyl og fipronil som aktivstoffer (EUT L 214 af 17.8.2007, s. 3).

    (3)  Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

    (4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).

    (5)  Conclusion on the peer review of the pesticide risk assessment of confirmatory data submitted for the active substance ethoprophos. EFSA Journal 2013; 11(2):3089. [27 pp.] doi:10.2903/j.efsa.2013.3089. Foreligger online: www.efsa.europa.eu/efsajournal.htm


    BILAG

    Kolonnen »Særlige bestemmelser« i række 155, ethoprophos, i del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 affattes således:

    »DEL A

    Må kun tillades anvendt som nematicid og insekticid på jord. Må kun tillades anvendt en gang pr. dyrkningssæson i doseringer på højst 6 kg aktivstof/ha.

    Må kun tillades anvendt af professionelle brugere.

    DEL B

    Ved vurdering af anmodninger om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder ethoprophos, til andre anvendelsesformål end kartofler, der ikke dyrkes til konsum eller foder, skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på kriterierne i artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009, ligesom de skal sikre, at de nødvendige data og oplysninger er fremlagt, inden en sådan godkendelse gives.

    Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om ethoprophos, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 16. marts 2007.

    Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på:

    a)

    forbrugernes eksponering via kosten

    b)

    på brugernes sikkerhed og sikre, at anvendelsesbetingelserne foreskriver anvendelse af passende personlige værnemidler og åndedrætsværn samt andre risikobegrænsende foranstaltninger, f.eks. anvendelse af et lukket overførselssystem ved distribution af produktet

    c)

    beskyttelsen af fugle, pattedyr, vandorganismer, overflade- og grundvand i følsomme områder.

    Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, f.eks. oprettelse af stødpudezoner og fuldstændig nedfældning af granulaterne i jorden.«


    Top