6.11.2013

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/27

---

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1053/2013

af 7. oktober 2013

om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 70,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Schengenområdet uden grænsekontrol ved de indre grænser forudsætter, at medlemsstaterne sikrer en effektiv anvendelse af ledsageforanstaltninger på områderne ydre grænser, visumpolitik, Schengeninformationssystemet, databeskyttelse, politisamarbejde, retligt samarbejde på det strafferetlige område og narkotikapolitikker.

(2)

Ved Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 (2) (SCH/Com-ex (98) 26 endelig udg.) (i det følgende benævnt »afgørelsen af 16. september 1998«) blev der nedsat et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne. Det stående udvalg fik for det første mandat til at kontrollere, dels at en ansøgerstat opfylder alle betingelserne for ophævelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, og for det andet at Schengenreglerne anvendes korrekt af de stater, der allerede har gennemført dem fuldt ud.

(3)

Det er nødvendigt med en specifik evaluerings- og overvågningsmekanisme til at kontrollere anvendelsen af Schengenreglerne, da der skal sikres høje, ensartede standarder for anvendelsen heraf i praksis og en høj grad af gensidig tillid mellem de medlemsstater, der indgår i et område uden grænsekontrol ved de indre grænser. En sådan mekanisme bør bygge på et tæt samarbejde mellem Kommissionen og de pågældende medlemsstater.

(4)

I Haagprogrammet (3) blev Kommissionen opfordret til »straks efter ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser at fremsætte et forslag om at supplere den nuværende Schengenevalueringsmekanisme med en tilsynsmekanisme, der sikrer, at medlemsstaternes eksperter inddrages fuldt ud, og som bl.a. omfatter uanmeldte inspektioner«.

(5)

Det Europæiske Råd erklærer i Stockholmprogrammet (4), at det er af den opfattelse, at evalueringen af Schengenområdet fortsat vil være af stor betydning, og at den derfor bør forbedres ved at styrke det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved de ydre grænsers (Frontex), der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 (5), rolle på dette område.

(6)	Den evalueringsmekanisme, der blev oprettet ved afgørelsen af 16. september 1998, bør derfor revideres, og den nævnte afgørelse bør ophæves.

(7)	Erfaringerne fra tidligere evalueringer viser, at der er behov for at opretholde en sammenhængende evalueringsmekanisme, der omfatter alle områder af Schengenreglerne undtagen dem, for hvilke der i henhold til EU-retten allerede findes en særlig evalueringsmekanisme.

(8)

I overensstemmelse med artikel 70 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen foretage en objektiv og upartisk evaluering af gennemførelsen af Unionens politikker på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. For at være effektiv bør en reel evalueringsproces omfatte en reel opfølgning og overvågning af evalueringsrapporterne, hvilket bør sikres af Kommissionen.

(9)	For at gøre evalueringsmekanismen mere effektiv bør der derudover sikres ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning. Med henblik på dette bør nogle gennemførelsesbeføjelser tillægges Kommissionen og andre tillægges Rådet.

(10)

Beføjelsen til at forberede og planlægge evalueringerne og beføjelsen til at vedtage evalueringsrapporterne bør tillægges Kommissionen. En række af disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (6). Under hensyntagen til artikel 2, stk. 2, litra b), nr. iii), i nævnte forordning finder undersøgelsesproceduren anvendelse ved vedtagelsen af sådanne retsakter.

(11)

For at fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, sikre, at samordningen mellem dem forbedres på EU-plan, og øge peer pressure blandt dem bør gennemførelsesbeføjelsen til at vedtage henstillingerne om afhjælpende foranstaltninger, der tager sigte på at afhjælpe alle mangler, der er påpeget i evalueringsrapporterne, tillægges Rådet. En sådan gennemførelsesbeføjelse afspejler de specifikke beføjelser, som traktaten i henhold til artikel 70 i TEUF tillægger Rådet med hensyn til gensidig evaluering af gennemførelsen af Unionens politikker på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det afspejler korrekt formålet med en evalueringsmekanisme baseret på lex specialis-princippet, der på dette specifikke område og parallelt med Kommissionens generelle beføjelse til at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten under kontrol af Den Europæiske Unions Domstol og gennem traktatbrudsprocedurer er at udfylde en komplementær funktion i forbindelse med overvågning af effektiviteten af den praktiske gennemførelse af Unionens politikker gennem peerevaluering. En sådan gennemførelsesbeføjelse, der tillægges Rådet, bidrager desuden til at virkeliggøre det ønske, som Det Europæiske Råd gav udtryk for i sine konklusioner af 23. og 24. juni 2011, om at styrke samarbejdet i Schengenområdet yderligere ved at fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, og om at medlemsstaterne skal have ansvaret for at sikre, at alle Schengenreglerne anvendes effektivt i overensstemmelse med de vedtagne fælles standarder og de grundlæggende principper og normer. En sådan gennemførelsesbeføjelse bidrager også i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 8. marts 2012 til at forbedre forvaltningen af Schengenområdet gennem politiske drøftelser på ministerniveau om Schengenområdets korrekte funktionsmåde, herunder drøftelser i situationer, hvor evalueringsrapporter har påvist alvorlige mangler. Sådanne drøftelser, der finder sted i Det Blandede Udvalg, der består af EU-medlemsstaterne og de Schengenassocierede stater, bør bidrage til, at Rådet kan træffe afgørelser inden for sit kompetenceområde for at sikre, at Schengenområdet fungerer effektivt. Endelig tager det at tillægge Rådet sådanne gennemførelsesbeføjelser passende hensyn til den mulige potentielt politisk følsomme karakter af henstillinger, der ofte berører nationale udøvende og håndhævende beføjelser.

(12)

Evalueringsmekanismen bør indføre gennemsigtige, effektive og klare regler for evalueringsmetoden, brug af højt kvalificerede eksperter til besøg på stedet og opfølgning af resultaterne af evalueringerne. Metoden bør navnlig foreskrive uanmeldte besøg på stedet som supplement til de anmeldte besøg på stedet, navnlig vedrørende grænsekontrol og visa.

(13)	Evaluerings- og overvågningsmekanismen bør omfatte alle aspekter af Schengenreglerne. Hvad angår spørgsmålet om grænser, bør evaluerings- og overvågningsmekanismen omfatte både effektiviteten af grænsekontrollen ved de ydre grænser og fraværet af grænsekontrol ved de indre grænser.

(14)	Under evalueringen og overvågningen bør der lægges særlig vægt på overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med anvendelsen af Schengenreglerne.

(15)

Evalueringen bør sikre, at medlemsstaterne anvender Schengenreglerne effektivt i overensstemmelse med grundlæggende principper og normer. Evalueringsmekanismen bør derfor omfatte al relevant lovgivning og alle operative aktiviteter, der bidrager til opretholdelsen af et område uden grænsekontrol ved de indre grænser.

(16)

Med henblik på at styrke evalueringsmekanismens effektivitet og pålidelighed bør der i alle evalueringer tages hensyn til, om de myndigheder, der anvender de relevante dele af Schengenreglerne, fungerer korrekt. Dette vil øge evalueringsmekanismens evne til at sikre medlemsstaternes effektive anvendelse af Schengenreglerne i overensstemmelse med grundlæggende principper og normer som ønsket af Det Europæiske Råd i dets konklusioner af den 23. og 24. juni 2011. Den vil være i overensstemmelse med ønsket fra Det Europæiske Råd, der fremgår af dets konklusioner af 1. og 2. marts 2012, og ifølge hvilke evalueringsmekanismen bør behandle kravene til, hvordan de institutioner, der er involveret i anvendelsen af Schengenreglerne, skal fungere.

(17)	Frontex bør støtte gennemførelsen af evalueringsmekanismen, navnlig med risikoanalyser vedrørende de ydre grænser. Evalueringsmekanismen bør også på ad hoc-basis kunne benytte sig af Frontex' bistandsekspertise, når der gennemføres besøg på stedet ved de ydre grænser.

(18)

Andre EU-organer, kontorer og agenturer, som f.eks. Den Europæiske Politienhed (Europol), der er oprettet ved Rådets afgørelse 2009/371/RIA (7), og Eurojust, der er oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA (8), bør, hvor det er relevant, støtte gennemførelsen af evalueringsmekanismen på de områder, der er omfattet af deres mandat. Evalueringsmekanismen bør også, hvor det er relevant, kunne gøre brug af ekspertise fra EU-organer, -kontorer eller -agenturer, når den yder bistand til gennemførelsen af besøg på stedet, der vedrører de områder af Schengenreglerne, der er omfattet deres mandat. Dette bør f.eks. gælde Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med hensyn til evalueringer vedrørende databeskyttelse, i hvilke nationale databeskyttelsesmyndigheder også kan inddrages.

(19)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at de eksperter, der stilles til rådighed for besøg på stedet, har den nødvendige erfaring og har gennemgået en særlig uddannelse i den henseende, herunder for så vidt angår grundlæggende rettigheder. De relevante EU-organer, -kontorer eller -agenturer, f.eks. Frontex, bør tilbyde den nødvendige uddannelse, og der bør stilles midler til rådighed for medlemsstaterne til initiativer rettet mod specifik uddannelse inden for evaluering af Schengenreglerne via Unionens eksisterende finansielle instrumenter og en videreudvikling af sådanne instrumenter.

(20)

Med henblik på den særlige rolle, der er pålagt Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i henhold til artikel 70, sidste punktum, i TEUF, som understreget i artikel 12, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) med hensyn til de nationale parlamenter, er det nødvendigt at sikre, at Rådet og Kommissionen fuldt ud orienterer Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om indholdet i og resultaterne af evalueringen. Derudover vil Rådet, hvis Kommissionen fremlægger et forslag med henblik på ændring af denne forordning høre Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 7, litra h), i Rådets forretningsorden, så der i størst mulig udstrækning kan tages hensyn til dets udtalelse, inden Rådet vedtager en endelig tekst.

(21)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(22)

Det Forenede Kongerige deltager i denne forordning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (9).

(23)

Irland deltager i denne forordning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (10).

(24)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (11), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1 i Rådets afgørelse 1999/437/EF om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale (12).

(25)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (13), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1 i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (14).

(26)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (15), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1 i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EF (16).

(27)	Eftersom evalueringen af Cypern allerede var indledt på datoen for denne forordnings ikrafttræden i henhold til afgørelsen af 16. september 1998, finder denne forordning ikke anvendelse på Cypern før den 1. januar 2016.

(28)

Da det i overensstemmelse med de gældende Schengenevalueringsprocedurer allerede er blevet kontrolleret, at Bulgarien og Rumænien opfylder betingelserne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2005, vil kontrollen i henhold til artikel 1, stk. 1, litra b), i denne forordning ikke blive gennemført for så vidt angår disse medlemsstater.

(29)	Eksperter fra Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroaten bør dog deltage i evalueringen af alle dele af Schengenreglerne —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning indføres der en evaluerings- og overvågningsmekanisme, der har følgende formål:

a)	at kontrollere anvendelsen af Schengenreglerne i de medlemsstater, der anvender dem fuldt ud, såvel som i de medlemsstater, hvori Schengenreglerne ifølge de relevante protokoller, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, finder delvis anvendelse.

b)

at kontrollere, at de nødvendige betingelser for anvendelse af alle relevante dele af Schengenreglerne er opfyldt i de medlemsstater, for hvis vedkommende der ikke er truffet nogen rådsafgørelse om, at bestemmelserne i Schengenreglerne anvendes fuldt ud eller delvist, bortset fra de medlemsstater, hvis evaluering allerede er afsluttet på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden.

2.   Den i nærværende artikels stk. 1, litra b), omhandlede kontrol berører ikke artikel 23, stk. 2, for så vidt angår medlemsstater, hvor evalueringsprocedurerne allerede er indledt den 26. november 2013.

3.   Eksperter fra medlemsstaterne, som i overensstemmelse med den relevante tiltrædelsesakt endnu ikke fuldt ud anvender Schengenreglerne, deltager dog i evalueringen af alle dele af Schengenreglerne.

Artikel 2

Definition

I denne forordning forstås ved »Schengenreglerne« bestemmelserne integreret i EU-rammen i overensstemmelse med protokol nr. 19, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, samt de retsakter, der udbygger eller på anden måde vedrører disse.

Artikel 3

Ansvarsfordeling

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen er i fællesskab ansvarlige for gennemførelsen af evaluerings- og overvågningsmekanismen som specificeret i denne forordning med støtte fra de EU-organer, -kontorer og -agenturer, der er involveret i gennemførelsen af Schengenreglerne.

2.   Kommissionen har en overordnet koordinerende rolle i forbindelse med fastlæggelse af årlige og flerårige evalueringsprogrammer, udarbejdelse af spørgeskemaer og planlægning af besøg, gennemførelse af besøg og udarbejdelse af evalueringsrapporter og henstillinger. Den sikrer også opfølgning og overvågning af evalueringsrapporter og henstillinger i overensstemmelse med artikel 16.

3.   Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder fuldt på alle evalueringsstadier for at udføre de opgaver, der pålægges dem i henhold til denne forordning.

Artikel 4

Evalueringer

1.   Evalueringerne kan omfatte alle aspekter af Schengenreglerne, herunder medlemsstaternes effektive anvendelse af ledsageforanstaltninger på områderne ydre grænser, visumpolitik, Schengeninformationssystemet, databeskyttelse, politisamarbejde og retligt samarbejde på det strafferetlige område, såvel som fravær af grænsekontrol ved de indre grænser. Der bør i alle evalueringerne tages hensyn til, hvordan de myndigheder, der anvender de relevante dele af Schengenreglerne som nævnt i dette stykke, fungerer.

2.   Evalueringerne kan bestå af spørgeskemaer og af besøg på stedet, som kan være anmeldte eller uanmeldte. Forud for anmeldte besøg på stedet udfyldes et spørgeskema. Besøgene på stedet og spørgeskemaerne kan, hvor det er hensigtsmæssigt, bruges enten uafhængigt af hinanden eller i kombination i forbindelse med evalueringen af specifikke medlemsstater og/eller specifikke områder.

3.   Både spørgeskemaer og besøg på stedet kan suppleres med den evaluerede medlemsstats præsentation af det område, der evalueres.

Artikel 5

Flerårigt evalueringsprogram

1.   Kommissionen udarbejder et flerårigt evalueringsprogram, der dækker en femårsperiode, hvor det er relevant efter høring af Frontex og Europol, og som skal ligge færdigt senest seks måneder før starten på den følgende femårsperiode. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2. Kommissionen fremsender det flerårige evalueringsprogram til Europa-Parlamentet og til Rådet.

2.   Hver medlemsstat skal evalueres i hver femårsperiode, der er omfattet af det flerårige evalueringsprogram. Det flerårige evalueringsprogram fastsætter rækkefølgen af de medlemsstater, der skal evalueres hvert år. Den rækkefølge, hvori medlemsstaterne skal evalueres, skal tage hensyn til, hvor lang tid, der er gået siden den sidste evaluering, og balancen mellem de forskellige dele af Schengenreglerne, der skal evalueres.

3.   Det flerårige evalueringsprogram kan om nødvendigt tilpasses efter proceduren i stk. 1.

4.   Det flerårige evalueringsprogram kan indeholde en henvisning til tematiske evalueringer som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b).

5.   Det første flerårige evalueringsprogram fastlægges senest den 27. maj 2014. Startdatoen for programmet er den 27. november 2014, og slutdatoen er den 31. december 2019.

Artikel 6

Årligt evalueringsprogram

1.   Kommissionen udarbejder et årligt evalueringsprogram senest den 31. oktober i det år, der går forud for det år, som programmet vedrører, navnlig under hensyn til risikoanalyserne udarbejdet af Frontex, jf. artikel 7, og, hvor det er hensigtsmæssigt, oplysninger fra Europol og andre EU-organer, -kontorer eller -agenturer, navnlig i overensstemmelse med artikel 8.

Det årlige evalueringsprogram skal indeholde forslag til evaluering af:

a)	en medlemsstats anvendelse af Schengenreglerne eller en del heraf som anført i det flerårige evalueringsprogram og

b)	hvis det er relevant, anvendelse af bestemte dele af Schengenreglerne i flere medlemsstater (dvs. tematiske evalueringer).

2.   Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter første del af det årlige evalueringsprogram, herunder en foreløbig tidsplan for besøgene på stedet. Denne del indeholder en liste over de medlemsstater, der ifølge det flerårige evalueringsprogram skal evalueres det kommende år, de områder, der skal evalueres, og besøgene på stedet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2. Kommissionen fremsender det flerårige evalueringsprogram til Europa-Parlamentet og til Rådet.

3.   Kommissionen udarbejder og vedtager anden del af det årlige evalueringsprogram. Denne del skal indeholde en liste over de uanmeldte besøg på stedet, der skal gennemføres det kommende år. Den betragtes som fortrolig og videregives ikke.

4.   Det årlige evalueringsprogram kan om nødvendigt tilpasses i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

5.   Det første årlige evalueringsprogram fastlægges senest den 27. maj 2014. Startdatoen for programmet er den 27. november 2014, og slutdatoen er den 31. december 2014.

Artikel 7

Risikoanalyser fra Frontex

1.   I overensstemmelse med sit mandat sender Frontex senest den 31. august hvert år Kommissionen og medlemsstaterne en risikoanalyse. I risikoanalysen tages der højde for bl.a. ulovlig indvandring og væsentlige ændringer i operationsmiljøet ved de ydre grænser, og den indeholder anbefalinger for prioritering af evalueringer i det kommende år. Anbefalingerne henviser til specifikke afsnit af de ydre grænser og specifikke grænseovergangssteder, der skal evalueres i det kommende år i henhold til det flerårige evalueringsprogram. Kommissionen fremsender straks risikoanalysen til Europa-Parlamentet og til Rådet.

2.   Senest den 31. august hvert år sender Frontex Kommissionen en separat risikoanalyse, der er forskellig fra den i stk. 1 omhandlede risikoanalyse, med anbefalinger for prioritering af evalueringer, der skal gennemføres ved uanmeldte besøg på stedet det kommende år, uafhængigt af rækkefølgen af de medlemsstater, der skal evalueres hvert år som fastsat i det i flerårige evalueringsprogram i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2. Disse anbefalinger kan vedrøre en hvilken som helst region eller et specifikt område og indeholder en liste med mindst ti specifikke afsnit af de ydre grænser og mindst ti specifikke grænseovergangssteder. Kommissionen kan når som helst anmode Frontex om at fremlægge en risikoanalyse med anbefalinger til evalueringer i form af uanmeldte besøg på stedet.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede risikoanalyser fra Frontex forelægges Kommissionen første gang senest den 27. februar 2014.

Artikel 8

Risikoanalyser fra andre EU-organer, kontorer eller agenturer end Frontex

Kommissionen anmoder, hvor dette er relevant, andre EU-organer, -kontorer eller -agenturer, der er involveret i gennemførelsen af Schengenreglerne, om at foretage risikoanalyser, herunder vedrørende korruption og organiseret kriminalitet, for så vidt som korruption og organiseret kriminalitet kan underminere medlemsstaternes anvendelse af Schengenreglerne. Sådanne analyser kan bruges ved udarbejdelsen af de årlige evalueringsprogrammer.

Artikel 9

Spørgeskema

1.   Kommissionen udarbejder og opdaterer ved gennemførelsesretsakter og i tæt samarbejde med medlemsstaterne et standardspørgeskema. Frontex og Europol kan høres om udkastet til standardspørgeskema. Standardspørgeskemaet dækker den relevante lovgivning, i fællesskab aftalte anbefalinger og bedste praksis, især som anført i Schengenkatalogerne, de organisatoriske og tekniske midler, der er tilgængelige for gennemførelsen af Schengenreglerne, og tilgængelige statistiske data for hvert evalueringsområde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.

2.   Senest den 1. juli i det foregående år sender Kommissionen et standardspørgeskema til de medlemsstater, der skal evalueres det kommende år. Medlemsstaterne fremsender deres besvarelse af spørgeskemaet til Kommissionen senest otte uger efter fremsendelsen af spørgeskemaet. Kommissionen stiller oplysningerne til rådighed for de øvrige medlemsstater og orienterer Europa-Parlamentet om svarene. Hvis Europa-Parlamentet anmoder herom, navnlig på grund af sagens alvor, orienterer Kommissionen ligeledes efter en konkret og individuel vurdering og i overensstemmelse med de gældende regler for forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, Europa-Parlamentet om indholdet af konkrete svar.

Artikel 10

Hold med ansvar for besøg på stedet

1.   Et hold med ansvar for besøg på stedet består af eksperter udpeget af medlemsstaterne og af repræsentanter for Kommissionen.

2.   Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at udpege eksperter, der er disponible til at deltage i de respektive besøg på stedet, og til at angive deres fagområde.

Hvis der er tale om anmeldte besøg på stedet, opfordrer Kommissionen senest tre måneder inden, at det er planlagt at gennemføre besøget på stedet, medlemsstaterne til at udpege eksperter. Medlemsstaterne udpeger eksperter inden for to uger, efter at de har modtaget denne opfordring.

Hvis der er tale om uanmeldte besøg på stedet, opfordrer Kommissionen senest to uger, inden det er planlagt at gennemføre besøget på stedet, medlemsstaterne til at udpege eksperter. Medlemsstaterne udpeger eksperter inden for 72 timer, efter at de har modtaget denne opfordring.

3.   Der må højst deltage to repræsentanter for Kommissionen i et besøg på stedet. Der må højst deltage otte eksperter fra medlemsstaterne i et anmeldt besøg på stedet og højst seks i et uanmeldt besøg på stedet.

Hvis antallet af eksperter udpeget af medlemsstaterne overstiger det relevante maksimum, jf. første afsnit, udpeger Kommissionen efter høring af de berørte medlemsstater medlemmerne af holdet på grundlag af den geografiske balance og eksperternes kompetencer.

4.   Nationale eksperter kan ikke deltage i en evalueringsmission, der omfatter et besøg på stedet i den medlemsstat, hvor de er ansat.

5.   Kommissionen kan opfordre Frontex, Europol eller andre EU-organer, -kontorer eller -agenturer, der er involveret i gennemførelsen af Schengenreglerne, til at udpege en repræsentant, der skal deltage som observatør i et besøg på stedet på et område, der er omfattet af deres mandat.

6.   De ledende eksperter på et hold med ansvar for besøg på stedet skal være en repræsentant for Kommissionen og en ekspert fra en medlemsstat, som udpeges af medlemmerne af det pågældende hold i fællesskab snarest muligt efter oprettelsen af holdet. De ledende eksperter udpeges i god tid inden udarbejdelsen af det detaljerede program som nævnt i artikel 13, stk. 2.

Artikel 11

Hold med ansvar for evalueringer på grundlag af et spørgeskema

1.   Hvis et spørgeskema bruges uafhængigt, dvs. uden at blive efterfulgt af et besøg på stedet som omhandlet i artikel 4, stk. 2, består holdet med ansvar for at evaluere besvarelserne af spørgeskemaet af eksperter fra medlemsstaterne og repræsentanter for Kommissionen.

2.   Når spørgeskemaet fremsendes til den medlemsstat, der skal evalueres, opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at udpege eksperter, der er disponible til at deltage i evalueringen, og til at angive deres fagområde. Medlemsstaterne udpeger eksperter inden for to uger, efter at de har modtaget denne opfordring. Eksperter udpeges i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3 og 4.

Artikel 12

Eksperter

Eksperter, der deltager i evalueringer, skal have passende kvalifikationer, herunder en solid teoretisk viden og praktisk erfaring på de områder, evalueringsmekanismen dækker, samt et godt kendskab til principper, procedurer og teknikker for evalueringer, og de skal være i stand til at kommunikere effektivt på et fælles sprog. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne og Kommissionen i samarbejde med relevante EU-organer, -kontorer eller -agenturer, at eksperterne modtager passende uddannelse, herunder i overholdelsen af grundlæggende rettigheder.

Artikel 13

Gennemførelse af besøg på stedet

1.   Holdene med ansvar for besøg på stedet træffer alle de nødvendige forberedende foranstaltninger for at sikre effektive, præcise og konsekvente besøg på stedet.

2.   Det detaljerede program for anmeldte besøg på stedet udarbejdes af Kommissionen i tæt samarbejde med de ledende eksperter og den berørte medlemsstat. Medlemsstaterne informeres om programmet. Det detaljerede program for uanmeldte besøg på stedet udarbejdes af Kommissionen.

Den berørte medlemsstat høres og orienteres om tidsplanen og det detaljerede program:

a)	mindst seks uger, før det er planlagt at gennemføre et anmeldt besøg på stedet

b)	mindst 24 timer, før der gennemføres et uanmeldt besøg på stedet.

Uanmeldte besøg på stedet ved de indre grænser gennemføres uden forudgående underretning af den berørte medlemsstat eller de berørte medlemsstater. Generelle retningslinjer om de praktiske bestemmelser vedrørende sådanne besøg udarbejdes af Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne.

3.   Medlemmerne af holdet med ansvar for besøg på stedet skal bære identifikation, der viser, at de har tilladelse til at gennemføre et sådant besøg på stedet i overensstemmelse med denne forordning.

4.   Den medlemsstat, der skal evalueres, sikrer, at holdet med ansvar for besøg på stedet kan udøve sit mandat til at kontrollere aktiviteter i relation til de områder, der skal evalueres. Den sikrer navnlig, at holdet med ansvar for besøg på stedet får direkte adgang til relevante personer og til alle områder, bygninger og dokumenter, som er relevante for evalueringen.

5.   Den medlemsstat, der skal evalueres, støtter på alle måder inden for rammerne af sine retlige beføjelser holdet med ansvar for besøg på stedet ved gennemførelsen af opgaven.

6.   Hvis der er tale om anmeldte besøg på stedet, meddeler Kommissionen på forhånd den medlemsstat, der skal evalueres, navnene på eksperterne på holdet med ansvar for besøg på stedet. Den nævnte medlemsstat udpeger et kontaktpunkt, der står for de praktiske detaljer ved besøget på stedet.

7.   Kommissionen og medlemsstaterne har ansvaret for at træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende rejse til og fra den eller de medlemsstater, der skal evalueres, for deres respektive eksperter, der deltager på holdet med ansvar for besøg på stedet. Kommissionen godtgør rejse- og opholdsudgifter for de eksperter, der deltager i besøgene på stedet.

Den eller de medlemsstater, der skal evalueres, har ansvaret for at træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende ophold og transport på stedet. Hvis der er tale om uanmeldte besøg på stedet, letter Kommissionen foranstaltningerne vedrørende eksperternes ophold.

Artikel 14

Evalueringsrapporter

1.   Der udarbejdes en evalueringsrapport efter hver evaluering. Evalueringsrapporten baseres på resultatet af besøget på stedet og spørgeskemaet, alt efter hvad der er relevant. Hvis der er tale om besøg på stedet, udarbejdes evalueringsrapporten under besøget på stedet af holdet med ansvar herfor.

Medlemsstaternes eksperter og Kommissionens repræsentanter har det overordnede ansvar for udarbejdelse af evalueringsrapporten og for dennes fuldstændighed og kvalitet. Hvis der er uenighed, forsøger holdet med ansvar for besøg på stedet eller holdet med ansvar for at evaluere besvarelserne af spørgeskemaet, alt efter hvad der er relevant, at opnå et kompromis.

2.   I evalueringsrapporten analyseres de relevante kvalitative, kvantitative, operationelle, administrative og organisatoriske aspekter, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, og alle mangler, der identificeres under evalueringen, nævnes.

3.   En af følgende vurderinger anvendes på hvert af evalueringsrapportens resultater:

a)	fuldstændig opfyldelse

b)	opfyldelse, men forbedringer er nødvendige

c)	manglende opfyldelse.

4.   Kommissionen fremsender udkastet til evalueringsrapport til den evaluerede medlemsstat inden for en frist på seks uger fra besøget på stedet eller modtagelsen af besvarelsen af spørgeskemaet, alt efter hvad der er relevant. Den evaluerede medlemsstat fremsætter sine bemærkninger til udkastet til evalueringsrapport inden for en frist på to uger fra modtagelsen af udkastet. Der afholdes et redaktionsmøde på anmodning af den evaluerede medlemsstat. Den evaluerede medlemsstats bemærkninger kan afspejles i udkastet til evalueringsrapport.

5.   Kommissionen fremlægger udkastet til evalueringsrapport og bemærkningerne fra den evaluerede medlemsstat for de andre medlemsstater, der opfordres til at komme med bemærkninger til besvarelsen af spørgeskemaet, udkastet til evalueringsrapport og den evaluerede medlemsstats bemærkninger.

På dette grundlag vedtager Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt evalueringsrapporten, om nødvendigt efter at have foretaget relevante ændringer i udkastet til evalueringsrapport. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2. Kommissionen fremsender evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet.

Artikel 15

Henstillinger

1.   Medlemsstaternes eksperter og Kommissionens repræsentanter afgiver, når de udarbejder evalueringsrapporten, og på baggrund af resultaterne heraf og de i evalueringsrapporten indeholdte vurderinger, udkast til henstillinger vedrørende afhjælpende foranstaltninger, der tager sigte på at afhjælpe eventuelle mangler identificeret under evalueringen, og som angiver prioriteterne for foranstaltningernes gennemførelse samt indeholder eksempler på god praksis, hvor dette er relevant.

2.   Kommissionen forelægger Rådet et forslag til vedtagelse af de henstillinger, der er omhandlet i stk. 1.

3.   Rådet vedtager henstillinger som omhandlet i stk. 1 og fremsender dem til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.

Artikel 16

Opfølgning og overvågning

1.   Inden for en frist på tre måneder fra vedtagelsen af de henstillinger, der er omhandlet i artikel 15, forelægger den evaluerede medlemsstat Kommissionen og Rådet en handlingsplan for, hvordan eventuelle mangler identificeret i evalueringsrapporten kan afhjælpes. Hvis henstillingerne konkluderer, at den evaluerede medlemsstat alvorligt tilsidesætter sine forpligtelser, skal den pågældende medlemsstat forelægge sin handlingsplan inden for en frist på en måned fra vedtagelsen af disse henstillinger. Kommissionen fremsender handlingsplanen til Europa-Parlamentet.

2.   Efter høring af holdet med ansvar for besøg på stedet eller holdet med ansvar for at evaluere besvarelserne af spørgeskemaet, alt efter hvad der er relevant, fremlægger Kommissionen senest en måned efter modtagelsen af den evaluerede medlemsstats handlingsplan sin vurdering af, om handlingsplanen er tilstrækkelig, for Rådet. Medlemsstaterne opfordres til at kommentere handlingsplanen.

3.   Den evaluerede medlemsstat aflægger rapport til Kommissionen om gennemførelsen af sin handlingsplan inden for en frist på seks måneder fra vedtagelsen af henstillingerne og efterfølgende hver tredje måned, indtil handlingsplanen er fuldt gennemført.

4.   Uanset den frist på seks måneder, der gælder for rapportering om gennemførelsen af en handlingsplan, jf. stk. 3, skal den evaluerede medlemsstat, hvis henstillingerne konkluderer, at medlemsstaten alvorligt tilsidesætter sine forpligtelser, senest tre måneder efter vedtagelsen af henstillingerne rapportere om gennemførelsen af handlingsplanen.

5.   Afhængigt af hvor alvorlige de identificerede mangler er, og hvilke foranstaltninger der træffes for at afhjælpe dem, kan Kommissionen planlægge nye anmeldte besøg på stedet for at kontrollere, at handlingsplanen gennemføres korrekt. Kommissionen indbyder mindst fire af de eksperter, der deltog i besøget på stedet, til at deltage i det nye besøg. Kommissionen kan indbyde observatører til at deltage i det nye besøg. Kommissionen fastlægger programmet for det nye besøg. Den evaluerede medlemsstat orienteres om programmet mindst en måned, før det er planlagt at gennemføre det nye besøg. Kommissionen kan også planlægge nye uanmeldte besøg på stedet.

6.   Kommissionen informerer regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af handlingsplanerne eller de foranstaltninger til forbedringer, der er omhandlet i denne artikel.

7.   Hvis et besøg på stedet afslører en alvorlig mangel, der skønnes at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed inden for området uden kontrol ved de indre grænser, informerer Kommissionen så hurtigt som muligt Europa-Parlamentet og Rådet herom på eget initiativ eller efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller en medlemsstat.

8.   Hvis det konkluderes, at en medlemsstat har sørget for fuldstændig opfyldelse, men at henstillingerne i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, litra b), indeholder angivelser med henblik på eventuelle yderligere forbedringer, forelægger den evaluerede medlemsstat Kommissionen sin vurdering af en mulig gennemførelse af de pågældende angivelser inden for en frist på seks måneder fra vedtagelsen af henstillingerne.

Artikel 17

Følsomme oplysninger

Medlemmerne af holdene med ansvar for besøg på stedet og holdene med ansvar for at evaluere besvarelserne af spørgeskemaet behandler samtlige oplysninger, de modtager under udøvelsen af deres opgaver, som fortrolige. De evalueringsrapporter, der udarbejdes efter besøg på stedet, klassificeres som EU RESTRICTED/RESTREINT UE i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsregler. Klassificering udelukker ikke, at oplysningerne stilles til rådighed for Europa-Parlamentet. Fremsendelse og håndtering af oplysninger og dokumenter fremsendt til Europa-Parlamentet i henhold til denne forordning skal behandles i overensstemmelse med regler om fremsendelse og håndtering af klassificerede informationer, der finder anvendelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen. Efter høring af den berørte medlemsstat beslutter Kommissionen, hvilken del af evalueringsrapporten der kan offentliggøres.

Artikel 18

Betingelser for Det Forenede Kongeriges og Irlands deltagelse

1.   Det Forenede Kongeriges og Irlands eksperter deltager kun i evalueringen af den del af Schengenreglerne, som disse medlemsstater har fået tilladelse til at deltage i.

2.   De evalueringer, der er beskrevet i artikel 4, stk. 1, omfatter kun Det Forenede Kongeriges og Irlands effektive anvendelse af den del af Schengenreglerne, som disse medlemsstater har fået tilladelse til at deltage i.

3.   Det Forenede Kongerige og Irland deltager kun i Rådets vedtagelse af henstillingerne, jf. artikel 15, stk. 3, for så vidt angår den del af Schengenreglerne, som disse medlemsstater har fået tilladelse til at deltage i.

Artikel 19

Underretning af de nationale parlamenter

Kommissionen underretter de nationale parlamenter om indholdet af og resultaterne af evalueringen.

Artikel 20

Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet

Kommissionen fremlægger hvert år en omfattende rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de evalueringer, der er gennemført i medfør af denne forordning. Denne rapport offentliggøres og indeholder oplysninger om de evalueringer, der er udført i det foregående år, om konklusionerne for hver evaluering og om status for afhjælpende foranstaltninger. Kommissionen fremsender denne rapport til de nationale parlamenter.

Artikel 21

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

Artikel 22

Revision

Kommissionen tager anvendelsen af denne forordning op til revision og forelægger Rådet en rapport senest seks måneder efter vedtagelsen af alle rapporter om de evalueringer, der er omfattet af det første flerårige evalueringsprogram som nævnt i artikel 5, stk. 5. En sådan revision skal omfatte alle denne forordnings elementer, bl.a. hvordan procedurerne for vedtagelse af retsakter inden for rammerne af evalueringsmekanismen fungerer. Kommissionen fremsender rapporten til Europa-Parlamentet.

Artikel 23

Overgangsbestemmelser og ophævelse

Med forbehold af nærværende artikels stk. 2 og 3 ophæves afgørelsen af 16. september 1998 med virkning fra den 26. november 2013.

Del I i den i stk. 1 omhandlede afgørelse anvendes fortsat indtil den 1. januar 2016 for så vidt angår evalueringsprocedurer for medlemsstater, der allerede er indledt den 26. november 2013.

Del II i den i stk. 1 omhandlede afgørelse anvendes fortsat indtil den 27. november 2014 for så vidt angår evalueringsprocedurer for medlemsstater, der allerede er indledt den 26. november 2013.

Artikel 24

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  Udtalelse af 12.6.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EFT L 239 af 22.9.2000, s. 138.

(3)  EUT C 53 af 3.3.2005, s. 1.

(4)  EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1).

(6)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(7)  Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37).

(8)  Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet (EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1).

(9)  EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(10)  EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(11)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(12)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(13)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(14)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.

(15)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(16)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19.

---

---