23.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 137/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2603/2000 (2) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af visse typer polyethylenterephthalat ("PET") med oprindelse i bl.a. Indien. Ved forordning (EF) nr. 1645/2005 (3) ændrede Rådet niveauet for de gældende udligningsforanstaltninger over for importen af PET med oprindelse i Indien. Ændringerne var resultatet af en fremskyndet fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 20. Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 193/2007 (4) en endelig udligningstold for en periode på yderligere fem år. Udligningsforanstaltningerne blev efterfølgende ændret ved forordning (EF) nr. 1286/2008 (5) og gennemførelsesforordning (EU) nr. 906/2011 (6) efter en delvis interimsundersøgelse. Med gennemførelsesforordning (EU) nr. 559/2012 (7) blev en senere delvis interimsundersøgelse afsluttet uden en ændring af de gældende foranstaltninger. Ved afgørelse 2000/745/EF (8) godtog Kommissionen tilsagn om en mindsteimportpris fra tre eksporterende producenter i Indien.

(2)

Udligningsforanstaltningerne består i en specifik told. Tolden er mellem 0 og 106,5 EUR/ton på importen fra individuelt nævnte indiske producenter med en resttold på 69,4 EUR/ton på importen fra alle andre producenter.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 2604/2000 (9) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af PET med oprindelse i bl.a. Indien. Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 192/2007 (10) en endelig antidumpingtold for en periode på yderligere fem år.

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (11) af de gældende endelige udligningsforanstaltninger modtog Kommissionen den 25. november 2011 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18 ("udløbsundersøgelsen"). Anmodningen blev indgivet af Committee of Polyethylene Terephthalate Manufacturers in Europe ("ansøgeren") på vegne af producenter, der tegner sig for næsten 95 % af produktionen af visse typer polyethylenterephthalat i Unionen.

(5)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet subsidiering og skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Forud for indledningen af udløbsundersøgelsen underrettede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 22, stk. 1, og artikel 10, stk. 7, de indiske myndigheder om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret anmodning om en fornyet undersøgelse, og inviterede de indiske myndigheder til konsultationer med henblik på at klarlægge situationen med hensyn til indholdet af anmodningen om en fornyet undersøgelse og nå frem til en gensidigt acceptabel løsning. Kommissionen modtog imidlertid ikke noget svar fra den indiske regering på dens tilbud om høringer.

(7)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse og offentliggjorde den 24. februar 2012 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (12) ("indledningsmeddelelsen") om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18.

(8)

Den 24. februar 2012 indledte Kommissionen også en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 om de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af PET med oprindelse i Indien, Indonesien, Malaysia, Thailand og Taiwan (13).

(9)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering omfattede perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2011 ("den nuværende undersøgelsesperiode" eller "NUP"). Undersøgelsen af tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2008 til udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode ("den betragtede periode").

(10)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, de eksporterende producenter i det pågældende land, importørerne, de brugere, som den vidste, var berørt af sagen, samt repræsentanterne for det pågældende land om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(11)

Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(12)

På baggrund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter fra Indien, EU-producenter og importører blev det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27 anset for hensigtsmæssigt at undersøge, om der burde udtages stikprøver. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage stikprøver, blev de eksporterende producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og forelægge Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(13)

Syv eksporterende producenter besvarede stikprøveundersøgelsen og meddelte, at de var villige til at samarbejde i forbindelse med den nuværende undersøgelse. På dette grundlag blev der udtaget en stikprøve på tre eksporterende producenter baseret på eksportmængden til Unionen. Der blev ikke modtaget indvendinger mod stikprøven, hverken fra producenterne i stikprøven, producenter, som ikke indgår i stikprøven, eller fra de relevante myndigheder i Indien.

(14)

De tre eksporterende producenter i stikprøven fik tilsendt spørgeskemaer, og Kommissionen modtog besvarelser fra dem alle tre. Spørgeskemabesvarelsen fra en indisk producent i stikprøven viste dog, at producenten kun eksporterede ubetydelige mængder af den pågældende vare i NUP, og det blev derfor ikke fundet hensigtsmæssigt at beregne subsidieringssatsen for denne virksomhed. Der blev derfor aflagt kontrolbesøg hos de to resterende eksporterende producenter, som tegnede sig for 99 % af den samlede import fra Indien til Unionen i NUP.

(15)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger ("fremlæggelsen af oplysninger") anmodede en indisk samarbejdsvillig producent om beregning af en subsidiemargen. Det blev i den forbindelse på ny bekræftet, at eksporten fra denne virksomhed var ubetydelig og således ikke havde nogen indvirkning på fastlæggelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering i den nuværende udløbsundersøgelse. Denne anmodning blev derfor afvist.

(16)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Denne stikprøve bestod af fire virksomheder ud af de 13 EU-producenter, der var kendte inden indledningen af undersøgelsen, som blev udvalgt på grundlag af den største repræsentative produktions- og salgsmængde, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Stikprøven tegnede sig for over 50 % af den samlede anslåede EU-produktion og det anslåede salg i NUP. Interesserede parter blev opfordret til at gennemse sagsakterne og fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i dette valg senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(17)

Visse interesserede parter rejste indvendinger vedrørende stikprøven af EU-producenter. De påstod, at: i) Kommissionen ikke bør anvende stikprøver, navnlig da der ikke blev anvendt stikprøver i den tidligere undersøgelse; ii) den metode, der anvendtes til udtagning, blev anfægtet med den begrundelse, at den "blander tre etaper", nemlig gennemgangen af repræsentativiteten, definitionen af EU-erhvervsgrenen og stikprøveundersøgelsen; iii) den midlertidige stikprøve blev udtaget på grundlag af ukorrekte og ufuldstændige oplysninger; iv) den udtagne midlertidige stikprøve ikke er repræsentativ, da den omfatter virksomheder og ikke grupper; det blev desuden påstået, at man ved at inkludere en virksomhed, der i et tilfælde for nylig havde afhændet aktiviteter, eller i et andet tilfælde en virksomhed, som havde forretningsmæssigt forbundet salg, reducerede repræsentativiteten af stikprøven.

(18)

Parternes påstande blev besvaret på følgende måde:

(19)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog parterne ovennævnte argumenter, som allerede var blevet behandlet.

(20)

Det påtænktes allerede i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver af ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Ingen af de 24 ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som blev kontaktet, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(21)

Alle fem kendte råvareleverandører blev kontaktet i forbindelse med indledningen af undersøgelsen og fik tilsendt det relevante spørgeskema. To leverandører gav sig til kende og besvarede spørgeskemaet.

(22)

Alle kendte brugere og brugersammenslutninger blev kontaktet efter indledningen. 17 brugere indsendte en spørgeskemabesvarelse. Tyve sammenslutninger af brugere fra 16 medlemsstater gav sig selv til kende og indsendte bemærkninger.

(23)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet subsidiering og deraf følgende skade, og på at fastslå Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg hos de indiske myndigheder i Delhi og hos følgende interesserede parter:

(24)

Den pågældende vare i den nuværende undersøgelse er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. PET med viskositetsindeks på 78 ml/g og derover ifølge ISO-standard 1628-5 med oprindelse i Indien. Den klassificeres i øjeblikket under KN-kode 3907 60 20.

(25)

Som i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og den fornyede undersøgelse kunne det konstateres, at den pågældende vare, nemlig PET, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i det pågældende land, og PET, der fremstilles og sælges af EU-producenterne, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

(26)

På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i anmodningen om en fornyet undersøgelse, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

(27)

De nævnte ordninger i litra a), c) og h) er baseret på Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (nr. 22 af 1992) ("loven om udenrigshandel"), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved loven om udenrigshandel bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser gengives kort i "Foreign Trade Policy"-dokumenter, der udstedes af handelsministeriet hvert femte år og ajourføres regelmæssigt. Foreign Trade Policy-dokumentet, som vedrører NUP i denne undersøgelse, er "Foreign Trade Policy 09-14" ("FTP 09-14"). Desuden fastlægger den indiske regering også de procedurer, der styrer FTP-policy 09-14 i "Handbook of Procedures, Volume I" ("Procedurehåndbogen I 09-14"). Procedurehåndbogen ajourføres også regelmæssigt.

(28)

Ordningen under litra b) er baseret på afsnit 75 i Customs Act fra 1962, afsnit 37 i Central Excise Act fra 1944, afsnit 93A og 94 i Financial Act fra 1994 og på Customs, Central Excise Duties and Service Tax Drawback Rules fra 1995. Godtgørelsessatserne offentliggøres regelmæssigt; satserne vedrørende NUP var All Industry Rates (AIR) i toldgodtgørelsesordningen 2011-2012, som blev offentliggjort i bekendtgørelse nr. 68/2011-Customs (N.T.) af 22. september 2011. Toldgodtgørelsesordningen omtales også som en ordning for afgiftsfritagelse i kapitel 4 i FTP 09-14.

(29)

Ordningen under litra i) er baseret på afsnit 21 og 35A i Banking Regulation Act of 1949 (bankloven), der tillader Reserve Bank of India ("RBI") at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

(30)

Ordningen under litra j) er baseret på Income Tax Act of 1961 (indkomstskatteloven fra 1961), som ændres årligt ved Finance Act (finansloven).

(31)

Ordningen under litra k) administreres af regeringen i Vestbengalen og er beskrevet i bekendtgørelse fra det vestbengalske handels- og industriministerium nr. 580-CI/H af 22. juni 1999, senest erstattet af bekendtgørelse nr. 134-CI/O/Incentive/17/03/I af 24. marts 2004.

(32)

Ordningen under litra l) forvaltes af regeringen i delstaten Gujarat og er baseret på delstaten Gujarats industrifremmepolitik.

(33)

Ordningen under litra m) forvaltes af regeringen i delstaten Gujarat og er baseret på delstatens industrifremmepolitik.

(34)

Ordningen under litra n) er baseret på Bombay Electricity Duty Act of 1958 (loven fra 1958 om elektricitetsafgifter i Bombay).

(35)

Ordningen under litra o) forvaltes af delstaten Maharashtra og er baseret på beslutninger, som er truffet af ministeriet for industri, energi og arbejde i delstaten Maharashtra.

(36)

Undersøgelsen viste, at de eksporterende producenter i stikprøven opnåede fordele ved følgende ordninger i NUP i forbindelse med den pågældende vare:

(37)

Der findes en detaljeret beskrivelse af DEPBS-ordningen i kapitel 4.3 i FTP 09-14 og i kapitel 4 i Procedurehåndbogen I 09-14.

(38)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører kan benytte denne ordning.

(39)

En eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres under denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af Standard Input/Output-normer (SION-normer) under hensyntagen til det formodede indhold af importerede råvarer i eksportvaren og tolden på de formodede importerede råvarer, uanset om der rent faktisk er betalt importafgift eller ej. DEPBS-satsen for den pågældende vare i NUP i den aktuelle undersøgelse var 8 % med en værdi på 58 INR/kg.

(40)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal virksomheden foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren udfærdige en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted inden for rammerne af DEPBS-ordningen. For at varerne kan eksporteres, udsteder de indiske toldmyndigheder et eksportforsendelsesdokument som led i forsendelsesproceduren. Af dette dokument fremgår bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt den fordel, den pågældende vil opnå. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til indrømmelse af en kredit, der er udstedt under DEPBS. Den DEPBS-sats, der benyttes til at beregne fordelen, er den sats, der var gældende på tidspunktet for eksportangivelsen.

(41)

Det konstateredes, at efter opfyldelsen af eksportforpligtelsen kan kreditter, der er udstedt under DEPBS, bogføres som indtægter i regnskaberne på et periodiseringsgrundlag, hvilket er i overensstemmelse med indiske regnskabsstandarder. Sådanne kreditter kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, undtagen kapitalgoder og varer, som er underlagt importrestriktioner. Varer, der er importeret ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde. DEPBS-kreditter er frit omsættelige og gyldige i en periode på 24 måneder fra udstedelsesdatoen.

(42)

Ansøgninger om DEPBS-kreditter registreres elektronisk og kan dække et ubegrænset antal eksporttransaktioner. Fristen for indsendelse af ansøgninger er tre måneder efter eksporten, men som anført i punkt 9.3 i HOP I 09-14 kan ansøgninger, der modtages efter udløbet af fristerne for indsendelse, altid kan tages i betragtning ved pålæggelse af en mindre bøde (f.eks. 10 % af godtgørelsen).

(43)

Det blev konstateret, at begge virksomheder i stikprøven brugte denne ordning i de første tre kvartaler af NUP.

(44)

Ved DEPBS ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, da virksomhedens likviditet forbedres.

(45)

Endvidere er DEPBS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(46)

Denne ordning kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i litra i) i bilag I, bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råvarer. Desuden findes der ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råvarer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. litra i) i bilag I, og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er en eksportør berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om den pågældende overhovedet importerer råvarer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettiget til fordelene ved DEPBS-ordningen.

(47)

Ved offentlig bekendtgørelse nr. 54 (RE-2010)/09-14 af 17. juni 2011 blev DEPBS forlænget med 3 måneder indtil den 30. september 2011. Da der ikke er blevet offentliggjort yderligere forlængelser efterfølgende, er DEPBS endeligt ophævet fra og med den 30. september 2011. Det var således nødvendigt at undersøge, hvilke foranstaltninger der kunne indføres med henblik på grundforordningens artikel 15, stk. 1.

(48)

Den indiske regering forklarede Kommissionen, at virksomhederne efter ophævelsen af DEPBS-ordningen kunne vælge at bruge andre toldgodtgørelsesordninger i kapitel 4 i FTP 09-14, nemlig Advance Authorisation Scheme (AAS) og Duty Drawback Scheme (DDS).

(49)

Undersøgelsen viste, at begge virksomheder i stikprøven begyndte at bruge DDS-ordningen straks efter ophævelsen af DEPBS. Det skal bemærkes, at DDS blev indført i 1995 og anvendtes samtidig med DEPBS i de første tre kvartaler af NUP og i en årrække før NUP. Det var dog ikke muligt for eksportørerne at anvende DDS og DEPBS samtidig på den samme eksport. I de tre første kvartaler af NUP var DDS-satsen på 2,2 % med et loft på 1,5 INR/kg, hvilket gjorde DDS mindre generøs og dermed mindre attraktiv end DEPBS. Det skal bemærkes, at den indiske regering bestræbte sig på en smidig overgang fra DEPBS til DDS, hvilket fremgår af cirkulære nr. – 42/2011-Customs af 22. september 2011. Det forklares i cirkulæret, at "toldgodtgørelsesordningen i år omfatter områder, der hidtil indgik i DEPB[S]-ordningen". Det fremgår af samme cirkulære, at det for sektorer under DEPBS er blevet besluttet at anvende en smidig overgang for varer i disse sektorer, samtidig med at de indarbejdes i toldgodtgørelsesordningen. I en overgangsperiode vil disse varer pålægges en mindre reduktion af deres DEPB[S]-satser på mellem 1 % og 3 % for de fleste varer. Med andre ord antyder dette cirkulære, at de gældende toldgodtgørelsessatser med virkning fra 1. oktober 2011 blev fastlagt, således at de kunne give samme type fordel som den tilbagetrukne DEPBS.

(50)

Pr. 1. oktober 2011 blev DDS-satsen for den pågældende vare hævet fra 2,2 % til 5,5 % af fob-værdien, og det tilhørende loft blev hævet fra 1,5 INR/kg til 5,5 INR/kg. Det blev konstateret, at denne nye sats gav samme subsidieringsniveauer som DEPBS indtil 30. september 2011 med en sats på 8 % og et loft på 58 INR/kg. Afhængigt af priserne på PET i NUP resulterede DEPBS generelt i en teoretisk fordel på 4,64 INR/kg eller 5,8 %. I DDS-ordningen blev loftet ikke anvendt, så den teoretiske fordel udgjorde 5,5 %.

(51)

Undersøgelsen bekræftede argumentationen i foregående betragtning. De gennemsnitlige subsidiemargener udregnet på årsbasis for virksomhederne i stikprøven var 5,5 % og 6 % for henholdsvis DEPBS og DDS.

(52)

En sammenligning af de to ordninger viser desuden et stort sammenfald mellem gennemførelsesbestemmelserne.

(53)

Det fremgår dog af betragtning 47 og 48-51, at selv om DEPBS-ordningen var blevet ophævet, blev fordele i ordningen fortsat udbetalt uden ophør og på næsten samme niveau, hvilket gav en gnidningsløs overgang til toldgodtgørelsesordningen. Det konkluderes derfor, at subsidierne ikke er blevet trukket tilbage, jf. grundforordningens artikel 15, stk. 1, og at DEPBS er udligningsberettiget.

(54)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger påstod en eksporterende producent, at DEPBS var blevet trukket tilbage og derfor ikke skulle udlignes. Det skal som svar herpå bemærkes, hvilket også fremgår af betragtning 47, at DEPBS-ordningen ophørte den 30. september 2011. Subsidieringen fortsatte imidlertid, og eksportørerne har mulighed for som alternativ til DEPBS at anmode om og modtage fordele under f.eks. DDS eller AAS. Dette argument afvistes følgelig.

(55)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet som den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i NUP. I den forbindelse var det opfattelsen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion under denne ordning. På dette tidspunkt skal de indiske myndigheder giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen af den DEPBS-kredit, som ydes for den pågældende eksporttransaktion, har GOI ingen beføjelser med hensyn til indrømmelse af subsidiet. I betragtning af ovenstående anses det for passende at betragte fordelen ved DEPBS-ordningen som summen af de kreditter, der er opnået for alle eksporttransaktioner, der har fundet sted i henhold til denne ordning i NUP.

(56)

Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbene som tæller, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a). Disse subsidiebeløb blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, fordelt i forhold til den samlede eksportomsætning af den pågældende vare i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(57)

På denne baggrund er den subsidiemargen, der blev konstateret under denne ordning for virksomhederne i stikprøven, på henholdsvis 3,78 % og 4,42 %.

(58)

De nærmere regler for DDS findes i Custom & Central Excise Duties Drawback Rules, 1995 med efterfølgende ændringer.

(59)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører kan benytte denne ordning.

(60)

En støtteberettiget eksportør kan anmode om godtgørelsesbeløb, der beregnes som en procentdel af fob-værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne godtgørelsessatser for en række varer, herunder den pågældende vare. De fastlægges på grundlag af den gennemsnitlige mængde eller værdi af materialer, der anvendes som input til fremstilling af en vare, og det gennemsnitlige toldbeløb, der betales på inputs. De anvendes, uanset om der rent faktisk er betalt importtold eller ej. DDS-satsen for den pågældende vare i NUP var 5,5 % af fob-værdien med et loft på 5,5 INR/kg.

(61)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal virksomheden foretage eksport. Når forsendelsesoplysningerne indtastes i toldserveren (ICEGATE), anføres det, at eksporten finder sted som led i DDS, og DDS-beløbet fastsættes uigenkaldeligt. Efter rederiet har udfyldt Export General Manifest (EGM), og toldmyndighederne har i tilstrækkelig grad har sammenlignet dokumentet med forsendelsesdokumentet, er alle betingelser opfyldt for at tillade udbetalingen af godtgørelsesbeløbet, enten direkte til eksportørens bankkonto eller pr. bankanvisning.

(62)

Eksportøren skal desuden fremlægge bevis for, at de eksporterede varer er blevet betalt ved hjælp af en bankbekræftelse (bank realisation certificate). Denne bekræftelse kan udfærdiges, når godtgørelsesbeløbet er blevet udbetalt, men de indiske myndigheder kræver beløbet tilbagebetalt, hvis eksportøren ikke fremlægger en bankbekræftelse inden fristens udløb.

(63)

Godtgørelsesbeløbet kan anvendes til ethvert formål.

(64)

Det konkluderedes, at toldgodtgørelsesbeløbet efter opfyldelsen af eksportforpligtelsen kan bogføres som indtægter i regnskaberne på et periodiseringsgrundlag, hvilket er i overensstemmelse med de indiske regnskabsstandarder.

(65)

Det blev konkluderet, at virksomhederne i stikprøven brugte DDS i det sidste kvartal af NUP.

(66)

Ved DDS ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Et toldgodtgørelsesbeløb er et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder. Desuden medfører toldgodtgørelsesbeløbet en fordel for eksportøren, idet virksomhedens likviditet forbedres.

(67)

Endvidere er DDS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(68)

Denne ordning kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i litra i) i bilag I, bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen.

(69)

Der findes ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råvarer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. litra i) i bilag I, og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er en eksportør berettiget til DDS-fordelene, uanset om den pågældende overhovedet importerer råvarer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettiget til fordelene ved DDS-ordningen.

(70)

Dette bekræftes i de indiske myndigheders cirkulære nr. 24/2001, hvoraf det klart fremgår, at [toldgodtgørelsessatser] ikke har nogen relation til det faktiske inputforbrugsmønster og den faktiske indvirkning på en bestemt eksportørs inputs eller individuelle forsendelser […], og de regionale myndigheder instrueres om, at de lokale kontorer ikke skal forlange bevis for den faktiske told, der er betalt på importerede eller hjemlige input […], når eksportørerne indsender deres [anmodninger om godtgørelser].

(71)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at DDS er udligningsberettiget.

(72)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet som den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i NUP. I den forbindelse var det opfattelsen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion under denne ordning. På dette tidspunkt skal den indiske regering giver afkald på godtgørelsesbeløbet, hvilket udgør et finansielt bidrag i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen på det godtgørelsesbeløb, der ydes for den pågældende eksporttransaktion, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til at indrømme subsidiet. I betragtning af ovenstående anses det for passende at betragte fordelen ved DDS-ordningen som summen af de godtgørelsesbeløb, der er opnået for alle eksporttransaktioner, der har fundet sted under denne ordning i NUP.

(73)

Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbene som tæller, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a). Dette subsidiebeløb er i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning af den pågældende vare i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(74)

På denne baggrund er den subsidiemargen, der blev konstateret under denne ordning for de pågældende virksomheder i stikprøven, på henholdsvis 1,65 % og 1,32 %.

(75)

Der findes en detaljeret beskrivelse af FMS-ordningen i afsnit 3.14 i FTP 09-14 og i kapitel 3.8 i Procedurehåndbogen I 09-14.

(76)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører kan benytte denne ordning.

(77)

Under denne ordning er eksporten af alle varer til lande, der er meddelt i henhold til tabel 1 og 2 i bilag 37(C) i Procedurehåndbogen I 09-14, berettiget til en toldkredit på 3 % af fob-værdien. Fra 1. april 2011 er eksporten af alle varer til lande, der er meddelt i henhold til tabel 3 i bilag 37(C) ("Special Fokus Markets"), berettiget til en toldkredit på 4 % af fob-værdien. Visse former for eksportaktiviteter er udelukket fra denne ordning, f.eks. eksport af importerede eller omladede varer, transaktioner ligestillet med eksport, eksport af tjenester og eksportomsætning fra enheder, der opererer i særlige økonomiske områder. Visse former for varer er også udelukket fra denne ordning, f.eks. diamanter, ædelmetaller, malme, korn, sukker og olieprodukter.

(78)

Toldkreditterne i forbindelse med FMS kan frit overføres og er gyldige i en periode på 24 måneder fra datoen for udstedelsen af det relevante toldgodtgørelsesdokument. De kan benyttes til at betale told på senere import af enhver råvare eller vare, herunder også kapitalgoder.

(79)

Toldgodtgørelsesdokumentet udstedes i eksporthavnen, når eksporten eller afsendelsen af varerne har fundet sted. Så længe ansøgeren tilvejebringer kopier af al relevant eksportdokumentation til myndighederne (f.eks. eksportordrer, fakturaer, forsendelsespapirer, bankbekræftelser), kan den indiske regering ikke frit bestemme, om der skal indrømmes toldkreditter.

(80)

Det blev konstateret, at virksomhederne i stikprøven brugte denne ordning i NUP.

(81)

Ved FMS ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En FMS-toldkredit er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører FMS-kreditten en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet forbedres.

(82)

Endvidere er FMS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og dermed udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(83)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i litra i) i bilag I, bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råvarer. Der findes ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råvarer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. litra i) i bilag I, og bilag II og III til grundforordningen. Eksportører er berettiget til fordelene ved FMS, uanset om de importerer råvarer eller ikke. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der anskaffer alle deres råvarer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råvarer, er således stadig berettigede til fordelene ved FMS. Desuden kan en eksportør anvende FMS-toldkreditter til at importere kapitalgoder, selv om disse ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladelige toldgodtgørelsesordninger (jf. litra i) i bilag I til grundforordningen), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

(84)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet og udtrykt ved den fordel, som modtageren bevisligt havde opnået i NUP, og som den samarbejdsvillige eksporterende producent på tidspunktet for eksporttransaktionen har opført på et periodiseringsgrundlag som indtægt. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(85)

Den fastslåede subsidiesats med hensyn til denne ordning i NUP for de pågældende virksomheder i stikprøven udgør henholdsvis 0,19 % og 0,87 %.

(86)

Der findes en detaljeret beskrivelse af SHIS-ordningen i kapitel 3.16 i FTP 09-14 og i kapitel 3.10 i Procedurehåndbogen I 09-14. En detaljeret beskrivelse af Status-kategorier findes i kapitel 3.10.1-3.10.4 i FTP 09-14 og i kapitel 3.1-3.5 i Procedurehåndbogen I 09-14.

(87)

Producent-eksportører og forhandler-eksportører, der er godkendt som såkaldte Status-indehavere, er berettigede under denne ordning.

(88)

Producent-eksportører og forhandler-eksportører kan opnå Status. Afhængigt af deres eksportresultater i det indeværende år og en række tidligere år indrømmes ansøgerne en af følgende statusformer: Export House, Star Export House, Trading House, Star Trading House og Premier Trading House.

(89)

I SHIS-ordningen er statusindehavere berettiget til en toldkredit svarende til 1 % af fob-værdien af eksporten i de sektorer, der fremgår af kapitel 3.16.4 i FTP 09-14, dvs. læder (undtagen færdige lædervarer), tekstil- og jutesektoren, håndværk, teknologisektoren (undtagen enkelte underområder), plastik og basiskemikalier (undtagen farmaceutiske produkter). Da den pågældende vare er en type af plastik, er den omfattet af ordningen.

(90)

SHIS-toldkreditter kan ikke overføres og skal anvendes til at betale told på import af kapitalvarer, som anvendes til fremstilling af varer, der hører under en af de omfattede sektorer.

(91)

Hvis en ansøger har anvendt en nultolds-EPCG i løbet af et år, er virksomheden ikke berettiget til SHIS for eksport, der er foretaget samme år.

(92)

Ordningen blev indført i 2009 for eksport i perioden 2009-201 og 2010-2011 og er blevet forlænget hvert år siden da. Den seneste forlængelse (jf. bekendtgørelse nr. 07/2012 – Customs af 9. marts 2012) forlængede ordningens gyldighed indtil 31. marts 2013.

(93)

Det konstateredes, at efter opfyldelsen af eksportforpligtelsen kan toldkreditter, der er udstedt under SHIS, bogføres som indtægter i regnskaberne på et periodiseringsgrundlag, hvilket er i overensstemmelse med indiske regnskabsstandarder.

(94)

Undersøgelsen viste, at en virksomhed i stikprøven brugte denne ordning i NUP, mens den anden virksomhed ikke var berettiget til ordningen som følge af de bestemmelser, der er beskrevet i betragtning 90.

(95)

Ved SHIS ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En SHIS-toldkredit er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører SHIS-kreditten en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet forbedres.

(96)

Endvidere er SHIS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og dermed udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(97)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i litra i) i bilag I, bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. Toldkreditten bruges i sidste ende til at betale told på import af kapitalgoder, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladelige toldgodtgørelsesordninger, jf. litra i), i bilag I til grundforordningen, da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

(98)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet og udtrykt ved den fordel, som modtageren bevisligt havde opnået i NUP, og som den samarbejdsvillige eksporterende producent på tidspunktet for eksporttransaktionen har opført på et periodiseringsgrundlag som indtægt. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(99)

Den fastslåede subsidiesats med hensyn til denne ordning i NUP for den eneste virksomhed i stikprøven, der anvender ordningen, udgør 1 %.

(100)

Der findes en detaljeret beskrivelse af EPCGS-ordningen i kapitel 5 i FTP 09-14 og i kapitel 5 i Procedurehåndbogen I 09-14.

(101)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører, som er knyttet til støtteproducenter, samt leverandører af tjenesteydelser.

(102)

Med forbehold af en eksportforpligtelse har en virksomhed lov til at importere (nye og indtil ti år gamle brugte) kapitalgoder til nedsat told. Med henblik herpå udsteder de indiske myndigheder efter anmodning og efter betaling af et gebyr en EPCGS-licens. Ordningen giver mulighed for en reduceret importtoldsats på 3 % på alle kapitalgoder, der indføres under ordningen. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede kapitalgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for en bestemt periode. I henhold til FTP 09-14 kan der importeres kapitalgoder med en told på 0 % under EPCGS, men i sådanne tilfælde er perioden for indfrielse af eksportforpligtelsen kortere.

(103)

EPCGS-licensindehaveren kan også anskaffe kapitalgoderne i Indien. I så fald kan den lokale producent af kapitalgoder selv benytte fordelen ved toldfri import af dele, der er nødvendige til fremstilling af sådanne kapitalgoder. Alternativt kan den lokale producent gøre krav på fordelen ved transaktioner ligestillet med eksport, for så vidt angår levering af kapitalgoder til en EPCGS-licensindehaver.

(104)

Ved EPCGS ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Toldnedsættelsen er et finansielt bidrag fra den indiske stat, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som den indiske stat ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, fordi toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedens likviditet.

(105)

Endvidere er EPCGS retligt betinget af eksportresultater, da sådanne licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(106)

EPCGS kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Kapitalgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladelige ordninger, jf. litra i) i bilag I til grundforordningen, da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

(107)

Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede kapitalgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne kapitalgoder i den pågældende erhvervsgren. Det således beregnede beløb for NUP blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, således at det afspejler den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i UP i Indien blev anset for passende til dette formål. Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a).

(108)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt som behørig nævner over eksportomsætningen i NUP, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(109)

Den fastslåede subsidiesats med hensyn til denne ordning i NUP for de pågældende virksomheder i stikprøven udgør henholdsvis 0,55 % og 0,56 %.

(110)

Det blev konstateret, at kun en af virksomhederne i stikprøven brugte denne ordning i NUP. Undersøgelsen viste dog, at virksomheden kun opnåede en ubetydelig fordel, og AAS blev derfor ikke yderligere analyseret.

(111)

En detaljeret beskrivelse af denne ordning som anvendt af den vestbengalske regering kan findes i bekendtgørelse nr. 580-CI/H af 22. juni 1999 fra det vestbengalske handels- og industriministerium.

(112)

Virksomheder, der opretter en ny industrivirksomhed eller foretager en større udvidelse af en eksisterende industrivirksomhed i tilbagestående områder, er støtteberettigede i henhold til denne ordning. Der findes imidlertid en udtømmende liste over erhvervsgrene, der ikke er støtteberettigede (en negativliste over erhvervsgrene), og den forhindrer virksomheder i bestemte erhvervssektorer i at drage fordel af incitamenterne.

(113)

Vestbengalen yder incitamenter til berettigede industrivirksomheder i form af en række fordele, herunder fritagelse for omsætningsafgift og central omsætningsafgift ("CENVAT") på færdigvarer for at fremme den industrielle udvikling i de økonomisk tilbagestående områder i denne stat.

(114)

I henhold til denne ordning skal virksomhederne investere i tilbagestående områder. Disse områder – bestemte territoriale enheder i Vestbengalen – er inddelt i forskellige kategorier efter deres økonomiske udviklingsgrad, mens visse udviklede egne samtidig er udelukket fra incitamentsordningerne. Hovedkriteriet for fastsættelsen af incitamenternes omfang er investeringens størrelse og det område, hvori virksomheden befinder sig eller vil blive etableret.

(115)

Det blev konstateret, at en virksomhed i stikprøven brugte denne ordning i NUP.

(116)

Denne ordning yder subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Den udgør et finansielt bidrag fra den vestbengalske regering, da de indrømmede incitamenter, i foreliggende tilfælde en fritagelse fra CST og eftergivelse af CENVAT på salg af færdigvarer, reducerer de skatteindtægter, der ellers ville være indgået. Desuden medfører disse incitamenter en fordel for virksomhederne i form af en forbedret finansiel situation, idet ellers skyldige skatter ikke betales.

(117)

Endvidere er ordningen regionalt specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 3, da den kun kan benyttes af visse virksomheder, der har foretaget investeringer inden for bestemte angivne geografiske områder på den pågældende delstats retsområde. Den er ikke tilgængelig for virksomheder, der er beliggende uden for disse områder, og fordelens størrelse er desuden afhængig af det pågældende område.

(118)

WBIS 1999 er derfor udligningsberettiget.

(119)

Subsidiebeløbet blev beregnet på grundlag af den omsætningsafgift og CENVAT på salg af færdigvarer, som normalt skulle være betalt i den nuværende undersøgelsesperiode, men som forblev ubetalt i henhold til denne ordning. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over det samlede salg i den nuværende undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. Den herved opnåede subsidiesats var på 1,36 %.

(120)

For de eksporterende producenter i stikprøven var de udligningsberettigede subsidiebeløb, der blev fastsat i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningen, på henholdsvis 7,53 % og 8,17 %, udtrykt i værdi.

(121)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til, at der fortsat eller igen vil blive ydet subsidier.

(122)

Som beskrevet i betragtning 26 til 118 blev det fastslået, at indiske eksportører af den pågældende vare i den fornyede undersøgelsesperiode fortsat drog fordel af en betydelig udligningsberettiget subsidiering fra de indiske myndigheders side.

(123)

Subsidieordningerne medfører fortsat fordele, og der er ingen tegn på, at de vil blive afviklet inden for en overskuelig fremtid. Hver eksportør er desuden berettiget til støtte under flere af ordningerne.

(124)

Det blev også undersøgt, om eksporten til Unionen ville ske i væsentlige mængder, hvis foranstaltningerne skulle blive ophævet.

(125)

Indien er en stor producent af den pågældende vare. På grundlag af de data, der blev indhentet i løbet af undersøgelsen, havde Indien en produktionskapacitet på ca. 700 000-900 000 tons i NUP, og ekspansionsplaner bringer landets samlede kapacitet op på mellem 1 600 000 og 1 800 000 tons i 2014. Som et resultat heraf anslås den overskydende kapacitet i forhold til den hjemlige efterspørgsel til ca. 600 000-700 000 tons i 2014, hvilket udgør 21-25 % af det samlede EU-forbrug i NUP.

(126)

Under disse omstændigheder er de indiske producenter af den pågældende vare i høj grad afhængige af eksportsalg, og det er sandsynligt, at eksportmængden til Unionen, som allerede var betydelig i NUP, vil vokse yderligere, hvis foranstaltningerne ophæves.

(127)

En eksporterende producent påstod, at den overskydende kapacitet ville falde efter 2014, og at situationen med den overskydende kapacitet derfor kun var midlertidig. Det skal bemærkes, at det påståede fald i den overskydende kapacitet efter 2014 var i overensstemmelse med udsigterne i markedsanalyserne. Det blev derfor konkluderet, at denne påstand ikke kunne ændre analysen vedrørende udviklingen i den overskydende kapacitet.

(128)

Efter fremlæggelsen påstod en eksporterende producent, at det var umuligt at undgå midlertidig overskydende kapacitet, da stigninger i produktionskapaciteten generelt kun kan ske i store spring på grund af minimumsstørrelsen af moderne PET-fabrikker. Som svar herpå skal det bemærkes, at der i NUP og det efterfølgende år skete kapacitetsudvidelser på mellem mindst 150 000 og 200 000 ton. Den nævnte begrundelse kan således ikke alene begrunde den overskydende kapacitet til eksport, jf. betragtning 125. Under alle omstændigheder er grunden til den overskydende kapacitet til eksport irrelevant i denne sammenhæng. Påstanden blev derfor afvist.

(129)

Visse parter påstod, at den overskydende kapacitet til eksport i Indien kunne absorberes af andre tredjelande, og at den overskydende kapacitet til eksport, som Kommissionen havde beregnet, ikke var blevet vurderet korrekt. Det var ikke på nogen måde blevet antaget, at hele den overskydende kapacitet til eksport ville blive sendt til Unionen. Påstanden blev derfor afvist.

(130)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at der er sandsynlighed for fortsat subsidiering.

(131)

Samme vare fremstilles af 13 kendte producenter i Unionen. De udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1, og betegnes herefter "EU-erhvervsgrenen".

(132)

Tolv kendte EU-producenter, repræsenteret ved klageren i denne sag, samarbejdede og støttede undersøgelsen. En anden kendt EU-producent samarbejdede ikke i den nuværende undersøgelse.

(133)

Alle foreliggende oplysninger om EU-erhvervsgrenen såsom spørgeskemabesvarelser, Eurostat og anmodningen om en fornyet undersøgelse blev anvendt til at fastlægge den samlede EU-produktion i NUP.

(134)

EU-markedet for PET er kendetegnet ved et forholdsvis stort antal producenter, der generelt tilhører større grupper med hovedsæde uden for Unionen. Mellem 2000 og 2012 gennemgik Unionens PET-industri en række omvæltninger. Der foregår på markedet en konsolidering, der indebærer en række nylige virksomhedsovertagelser og –lukninger. Der udvikles fortsat nye produkter, såsom genanvendt PET og bio-PET, med en forholdsvis ny afsmitning i genbrugsindustrien.

(135)

Efter fremlæggelsen påstod visse parter, at beskrivelsen af EU-erhvervsgrenens situation var ukorrekt, da fem producenter faktisk tilhørte en stor tværnational gruppe, og tre andre producenter var forretningsmæssigt forbundne med PET- emballagevirksomheder. Ingen af disse fakta modsiger beskrivelsen i betragtning 134, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at EU-producenterne normalt tilhører store grupper. Virkningen af denne koncentration er omtalt i betragtning 207. Analysen af det bundne markeds indvirkning fremgår af betragtning 202-204.

(136)

I betragtning af det relativt store antal samarbejdsvillige EU-producenter blev der, som anført ovenfor, udtaget en stikprøve på fire EU-producenter, der tegner sig for over 50 % af produktion og salg af den samlede EU-produktion af samme vare i NUP.

(137)

EU-forbruget blev beregnet ud fra EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet, Eurostats oplysninger om importmængden og for de ikke samarbejdsvillige EU-producenters vedkommende på basis af skøn foretaget ud fra oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

(138)

Efter en stigning i 2009 og 2010 viste forbruget et let fald på 2 % i NUP i forhold til 2008 og udgjorde i alt 2 802 mio. tons i NUP.

Tabel 1

Forbrug

(139)

På trods af de gældende foranstaltninger steg importen fra Indien til mere end det dobbelte i den betragtede periode fra 46 313 tons i 2008 til 96 678 tons i NUP.

(140)

Indiens markedsandel steg tilsvarende fra 1,6 % i 2008 til 3,5 % i NUP og lå langt over den markedsandel, der blev fastslået i den sidste udløbsundersøgelse (0,3 %).

(141)

Gennemsnitsprisen var på 1 285 EUR/ton i NUP. Dette viser en prisstigning på 22 % i løbet af den betragtede periode, som blev opnået i NUP efter et fald på 21 % i 2009.

Tabel 2

Importen fra Indien

(142)

En antidumpingudløbsundersøgelse vedrørende importen fra Indien, Indonesien, Malaysia, Taiwan og Thailand blev, jf. ovenfor, gennemført sideløbende med denne undersøgelse.

(143)

Importen fra Indonesien, Malaysia, Taiwan og Thailand steg med 56 % i den betragtede periode til trods for et fald på 59 % indtil 2010. De samlede importmængder er dog alligevel under bagatelgrænsen.

(144)

Den respektive markedsandel steg tilsvarende fra 0,7 % i 2008 til 1,1 % i NUP.

(145)

Gennemsnitsprisen beløb sig til 1 310 EUR/ton i NUP, hvilket var 1,5 % under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedspris. Dette viser en prisstigning på 27 % i løbet af den betragtede periode, som blev opnået i NUP efter et fald på 18 % i 2009.

Tabel 3

Import fra Indonesien, Malaysia, Taiwan og Thailand

(146)

Importen fra andre tredjelande, for hvilke der er indført antidumpingforanstaltninger, faldt med 69 % i den betragtede periode efter en stigning på 49 % i 2009. Kun importen fra Kina var stabil.

(147)

Markedsandelen for de pågældende lande faldt fra 8,2 % i 2008 til 2,6 % i NUP, navnlig for UAE (1,7 % i NUP) og Kina (0,6 % i NUP).

(148)

Gennemsnitsprisen beløb sig til 1 258 EUR/ton i NUP, hvilket var 5,5 % under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedspris. Dette viser en stigning på 24 % i løbet af den betragtede periode, som blev opnået i NUP efter et fald på 22 % i 2009.

Tabel 4

Import fra Kina, De Forenede Arabiske Emirater, Iran og Pakistan

(149)

Mængden af import fra andre tredjelande uden foranstaltninger, herunder Oman, Sydkorea, Rusland, Mexico og Saudi-Arabien, steg med 59 % i den betragtede periode efter en stigning på 71 % i 2009. Mellem 2009 og NUP blev Oman det største eksportland i Unionen.

(150)

De pågældende landes markedsandele steg fra 9,7 % i 2008 til 15,8 % i NUP, hvilket hovedsagelig skyldtes, at importen fra Oman steg med 4,3 %. Sydkoreas markedsandel var på 4 % i NUP, 5 % under det højeste niveau, som var 2009.

(151)

Gennemsnitsprisen beløb sig til 1 273 EUR/ton i NUP, hvilket var 4,3 % under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedspris. Dette viser en stigning på 10 % i løbet af den betragtede periode, som blev opnået i 2010 og NUP efter et fald på 24 % i 2009. Den gennemsnitlige pris på importen fra Oman var på 1 310 EUR/ton i NUP, hvilket var 1,5 % under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedspris. Gennemsnitsprisen på importen fra Sydkorea var på 1 294 EUR/ton, hvilket var 2,7 % under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedspris.

Tabel 5

Import fra andre tredjelande

(152)

I henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 4, blev alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode, undersøgt.

(153)

Med henblik på skadesanalysen blev der fastsat skadesindikatorer på følgende to niveauer:

(154)

En EU-producent i stikprøven frasolgte et af sine produktionsanlæg i juni 2010. Produktionsanlægget blev opkøbt af en anden EU-producent. Da analysen af de makroøkonomiske indikatorer er baseret på data fra samtlige EU-producenter, havde dette frasalg ingen indvirkning på anvendelsesområdet for eller de individuelle indikatorer i skadesanalysen.

(155)

Indledningsvist skal det bemærkes, at visse globale økonomiske begivenheder sent i 2010 og tidligt i 2011 havde en indvirkning på situationen på EU-markedet, især på priserne på og salgsmængderne af samme vare. I denne periode faldt bomuldsforsyningen, hvilket resulterede i en øget efterspørgsel efter polyesterfibre på det asiatiske marked. PET og polyesterfibre er i produktionsleddet i høj grad afhængige af den samme råvare, nemlig ren terephthalatsyre (PTA). Den øgede efterspørgsel efter polyesterfibre medførte en utilstrækkelig forsyning af PTA, hvilket fik priserne på PET til at stige. Da producenterne af PET i Mellemøsten også er afhængige af PTA fra Asien, medførte dette et pludseligt fald i importen af PET til Unionen. Samtidig erklærede de vigtigste PTA-leverandører i Unionen "force majeure", hvilket medførte supplerende restriktioner for den hjemlige PET-produktion.

(156)

Visse parter anfægtede gyldigheden af skadesanalysen med den begrundelse, at den var baseret på fejlagtige oplysninger, som også påvirkede de interesserede parters ret til at forsvare sig. Parterne anførte navnlig nedenstående argumenter.

(157)

Visse parter påstod, at de oplysninger, der blev indhentet fra EU-producenterne ikke var i overensstemmelse med instrukserne om udfyldelse af spørgeskemaet, hvoraf det fremgik, at data fra forskellige virksomheder ikke kan angives samlet. Det blev således påstået, at de indhentede oplysninger var unøjagtige og ufuldstændige, idet de anførte tal blev opgivet samlet pr. virksomhed i stikprøven. Det skal bemærkes, at oplysningerne blev behørigt indhentet og efterprøvet ved kontrolbesøg. Det blev konkluderet, at oplysningerne gav et tilstrækkeligt nøjagtigt billede at EU-erhvervsgrenen, og ovennævnte påstand måtte derfor afvises. Efter fremlæggelsen gentog parterne deres påstand. Der blev ikke fremlagt nye argumenter eller beviser. De samme parter gentog deres påstand om, at data fra en virksomhed i stikprøven var ufuldstændige, da de ikke vedrørte hele gruppen, men kun udvalgte enheder i gruppen. Denne bemærkning blev behandlet i forbindelse med stikprøveudtagningen, jf. betragtning 18.

(158)

Samme parter påstod, at Kommissionen søgte at udbedre de påståede mangler i de indhentede oplysninger ved at udsende supplerende spørgeskemaer. Det skal i den forbindelse forklares, at Kommissionen ganske rigtigt sendte supplerende spørgeskemaer, men kun sendte dem til EU-producenter uden for stikprøven med henblik på at indhente oplysninger om makroøkonomiske indikatorer af relevans for skadesanalysen, og dette skete således for at supplere oplysningerne fra EU-producenterne i stikprøven. Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog visse parter påstanden uden dog at fremlægge nye argumenter eller beviser. Parternes påstand blev derfor afvist.

(159)

De samme parter påstod desuden, at oplysningerne fra producenterne i stikprøven var i strid med grundforordningens artikel 29, da ikke fortrolige oplysninger var blevet anført som fortrolige oplysninger og dermed udelukket fra det åbne dossier. Det skal i den forbindelse bemærkes, at disse oplysninger blev klassificeret som "begrænset adgang" efter ønske fra den part, som indgav oplysningerne. Efter anmodning fra parterne blev de indsendte oplysningers fortrolige status taget op til ny behandling, og oplysningerne blev, hvor det var muligt, omklassificeret, og de interesserede parter fik adgang hertil efter godkendelse fra de pågældende virksomheder. Denne påstand blev derfor også afvist.

(160)

I tråd med EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele (jf. betragtning 164) faldt EU-produktionen med 11 % mellem 2008 og NUP. Faldet i EU-produktionen blev kun afbrudt i 2010, hvor den steg i forhold til 2009, men dog ikke desto mindre lå 4 % under niveauet i 2008. EU-produktionen faldt yderligere i NUP.

Tabel 6

Den samlede EU-produktion

(161)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt med 23 % mellem 2008 og NUP. Denne tendens er relateret til lukningen af en række produktionsanlæg, som til dels blev opvejet af åbningen af nye fabrikker.

(162)

Kapacitetsudnyttelsen steg fra 75 % i 2008 til 86 % i NUP. Den øgede kapacitetsudnyttelse skal ses i lyset af omstruktureringsbestræbelserne i EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 134.

Tabel 7

Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(163)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet fulgte den samme tendens som produktionen med et fald på 6 % i den betragtede periode.

Tabel 8

EU-erhvervsgrenens samlede salg i Unionen

(164)

Efter et fald på 13 % i 2009 genvandt EU-erhvervsgrenen en del af de markedsandele, den havde tabt til UAE, Sydkorea, Iran og Pakistan til trods for stigende importmængder fra Indien, Oman og andre tredjelande (Rusland, Mexico og Saudi-Arabien) i den samme periode. Samlet set faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 3 % i den betragtede periode.

Tabel 9

EU-erhvervsgrenens markedsandel

(165)

Markedet stagnerede i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen havde ingen fordel af vækst og tabte trods omstruktureringsindsatsen tværtimod yderligere markedsandele til den stigende import fra især landene uden foranstaltninger. Den lette nedgang i forbruget i NUP skal ses på baggrund af den midlertidige mangel på råvaren (PTA) i Unionen og på verdensmarkedet.

(166)

EU-erhvervsgrenens beskæftigelse gik tilbage med 41 % mellem 2008 og NUP. Tilbagegangen var kontant i den betragtede periode, herunder også 2010, hvor produktionen steg (jf. betragtning 160). I lyset af den stigende produktivitet afspejler dette fald de omstruktureringsbestræbelser, som en række EU-producenter gennemførte.

(167)

EU-erhvervsgrenens produktivitet målt som årlig produktion (i ton) pr. ansat steg med 50 % i den betragtede periode. Dette skyldes, at produktionen faldt i et langsommere tempo end beskæftigelsesniveauet, og viser EU-producenternes øgede effektivitet. Dette ses især tydeligt i 2010, hvor produktionen steg, mens beskæftigelsesniveauet faldt, og produktiviteten var 37 % højere end i 2008.

Tabel 10

Beskæftigelse og produktivitet

(168)

For så vidt angår virkningen på EU-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske subsidiemargen i forbindelse med importen fra Indien, kan den ikke anses for ubetydelig i betragtning af markedets prisfølsomhed med hensyn til denne vare. Det bør bemærkes, at denne indikator er mere relevant i forbindelse med analysen af sandsynligheden for fornyet skade. Hvis foranstaltningerne udløber, er det sandsynligt, at den subsidierede import igen vil finde sted i sådanne mængder og til sådanne priser, at subsidiemargenens størrelse vil have betydelig indvirkning.

(169)

De ovenfor anførte indikatorer viser, at der er sket en forbedring af en række af EU-erhvervsgrenens økonomiske indikatorer efter indførelsen af endelige udligningsforanstaltninger i 2001, men de viser også, at EU-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en sårbar situation.

(170)

Lagerbeholdningerne var 24 % højere i NUP end i 2008. De lå dog på de tidligere fastlagte niveauer i forhold til produktionen, nemlig mellem 5 % og 6 %.

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(171)

Hvad angår prisudviklingen, blev der registreret et fald i priserne i 2009 (– 16 %), som hovedsagelig skyldtes den økonomiske krise, men i 2010 var priserne tæt på niveauet fra 2008. Denne udvikling fulgtes af en voldsom stigning i den gennemsnitlige enhedspris i NUP, som medførte en stigning på 25 % i den betragtede periode.

(172)

Den pludselige stigning i NUP skal ses i lyset af den uventede udvikling på bomuldsmarkedet ved udgangen af 2010 og første kvartal 2011. Som nævnt i betragtning 155 medførte de rekordhøje bomuldspriser et skift til polyesterfibre, der konkurrerer om den samme råvare som PET. Den øgede efterspørgsel efter råvarer, især PTA, fik priserne på PET til at skyde i vejret i Asien og Mellemøsten med en afsmittende virkning på PET-priserne i Unionen. Prisstigningen i Unionen blev på det tidspunkt yderligere forværret af den kortvarige mangel på PTA i Unionen, som skyldtes, at en af PTA-producenterne i Unionen erklærede force majeure.

Tabel 12

Enhedssalgspriser i EU

(173)

Salgspriserne på PET følger normalt pristendensen på den vigtigste råvare (især PTA og monoethylenglykol – MEG), da den udgør op til 90 % af de samlede omkostninger til PET. PTA er afledt af olie, og oliepriserne svinger på basis af råoliepriserne. Dette medfører en høj volatilitet i PET-priserne.

(174)

Desuden konkurrerer PET om den samme råvare som polyesterfibre, idet produktionsprocessen for polyesterfibre i samme omfang som PET er afhængig af PTA. Da polyesterfibre er et alternativ til bomuld for tekstilindustrien, er prisen på PET derfor også følsom over for udviklinger på bomuldsmarkedet.

(175)

Lønningerne faldt med 7 % i den betragtede periode. Faldet skete i NUP og forstærkede produktivitetsstigningen (jf. betragtning 167).

Tabel 13

Lønninger

(176)

Rentabiliteten og investeringsafkastet blev væsentligt forbedret mellem 2008 og NUP. Fortjenesten på salget på EU-markedet steg fra – 7,9 % i 2008 til 5,3 % i NUP, mens investeringsafkastet forbedredes fra – 9,6 % til 10,6 %. 2008 blev påvirket af en EU-producents særdeles dårlige resultater. Forbedringen i EU-erhvervsgrenens finansielle situation i 2009 og 2010, hvor priserne lå under niveauet fra 2008, vidner om det løse forhold mellem priser og rentabilitet. Forbedringen af rentabiliteten synes tværtimod at være tæt forbundet med forbedringen i kapacitetsudnyttelsen og produktivitetsstigningen, jf. ovenfor.

(177)

Takket være udviklingen på det globale marked ved årsskiftet 2010/2011 og omstruktureringsbestræbelserne og de førnævnte effektivitetsstigninger var EU-erhvervsgrenen i stand til at forbedre sin rentabilitet i 2010 og nåede et niveau på 5,3 % i NUP.

(178)

En interesseret part påstod, at denne udvikling var uventet og ekstraordinær og ikke burde betragtes som repræsentativ for EU-erhvervsgrenens generelle situation.

(179)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at EU-erhvervsgrenen var i stand til at drage fordel af PET-prisstigningen i slutningen af 2011 og starten af 2012, da den havde fastsat PTA-prisen, før de nævnte begivenheder på markedet fandt sted. På grundlag af de statistiske kilder om udviklingen efter NUP, som parterne indsendte, faldt PET-producenternes fortjenstmargener væsentligt i 2012. Dette bekræfter, at rentabiliteten i 2011 (NUP) i høj grad var påvirket af uventede og midlertidige globale økonomiske begivenheder (jf. betragtning 155), som sandsynligvis ikke vil vende tilbage og ikke kan betragtes som permanente og repræsentative for EU-erhvervsgrenens situation.

Tabel 14

Rentabilitet og investeringsafkast

(180)

Likviditeten forbedredes betydeligt i den betragtede periode og afspejlede den nylige forbedring i EU-erhvervsgrenes rentabilitet.

Tabel 15

Likviditet

(181)

Der var ingen særlige indikationer af, at EU-erhvervsgrenens skulle have vanskeligt ved at rejse kapital, især da EU-producenterne indgår i større grupper.

(182)

Investeringerne faldt samlet set med 35 % i den betragtede periode. De oprindelige investeringer i 2008 blev kraftigt reduceret i 2009 og er ikke siden kommet tilbage til samme niveau.

Tabel 16

Investeringer

(183)

Analysen af de makroøkonomiske data viser et fald i EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængder i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen har ikke helt genvundet sin markedsandel siden faldet i 2009, og markedsandelen viste et generelt fald på 3 procentpoint i den betragtede periode (til 77 % i NUP). Faldet i beskæftigelsen og kapaciteten er et resultat af den igangværende omstrukturering og skal ses i lyset af den stigende kapacitetsudnyttelse og produktivitet.

(184)

Samtidig udviste hovedparten af de relevante mikroøkonomiske indikatorer tegn på forbedringer. Rentabiliteten, investeringsafkastet og likviditeten steg betydeligt, særlig i 2010 og NUP. Investeringerne derimod styrtdykkede i 2009 og er ikke siden kommet tilbage til det oprindelige niveau.

(185)

EU-erhvervsgrenens økonomiske situation er generelt forbedret. Disse forbedringer er dog forholdsvis nye og i et vist omfang baseret på uforudsete og midlertidige markedsudviklinger ved årsskiftet 2010/2011 (jf. betragtning 155). Dette understøttes tilsyneladende af de foreliggende oplysninger om udviklingen i EU-erhvervsgrenens margen i 2012 (jf. betragtning 179), som viser et fald i forhold til NUP.

(186)

Ud fra ovenstående analyse er EU-erhvervsgrenens situation blevet forbedret, og erhvervsgrenen påføres tilsyneladende ikke væsentlig skade. Til trods for de tilsyneladende positive tendenser og de omfattende omstruktureringsbestræbelser er EU-erhvervsgrenens situation ikke desto mindre stadig sårbar.

(187)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede visse parter konklusionen om, at EU-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en sårbar situation, og påstod, at EU-erhvervsgrenen var sund og havde undergået en omfattende omstrukturering siden 1999. Det skal bemærkes, jf. betragtning 184, at ikke alle økonomiske indikatorer udviklede sig positivt i den betragtede periode til trods for en generel forbedring og konsolidering. Eksempelvis faldt både produktions- og salgsmængderne og markedsandelen. Desuden var forbedringerne forholdsvis nye og tilsyneladende kortvarige med et fald i rentabiliteten i 2012. På dette grundlag blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en sårbar situation, selv om der ikke var bevis for skade i NUP. Argumentet afvistes derfor.

(188)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede visse parter brugen af data vedrørende perioden efter NUP til analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Som svar på denne påstand bekræftes det, at EU-erhvervsgrenens situation blev analyseret for den betragtede periode, og at der på dette grundlag ikke blev konkluderet væsentlig skade. Udviklingen i EU-erhvervsgrenens rentabilitet efter NUP er dog i dette tilfælde især relevant i forbindelse med de ekstraordinære globale markedsudviklinger ved årsskiftet 2010/2011. Det illustrerer også den typiske volatilitet i denne sektor. Påstanden afvises derfor.

(189)

Undersøgelsen har vist, at importen fra Indien fortsat var subsidieret og at der ikke var antydninger af, at subsidierne ville blive reduceret eller ophævet i fremtiden.

(190)

En analyse af den sandsynlige udvikling i importmængderne i Unionen fra Indien viste, at importen fra Indien på grund af den overskydende kapacitet, som kan eksporteres, (jf. betragtning 125), prisniveauet i Unionen og EU-markedets tiltrækningskraft sandsynligvis vil stige til et niveau, der ligger over niveauet for NUP, hvis foranstaltningerne ophæves. Med de planlagte kapacitetsudvidelser anslås den overskydende kapacitet, som kan eksporteres, til ca. 600 000-700 000 tons i den nærmeste fremtid, hvilket udgør ca. 21-25 % af det samlede EU-forbrug i NUP.

(191)

Med den fortsatte subsidiering forventes importpriserne fra Indien at falde yderligere, hvis foranstaltningerne over for Indien ophæves. Eksportørerne vil desuden skulle konkurrere mod lavprisimport fra andre lande og vil derfor sandsynligvis sænke deres priser yderligere for at vinde flere markedsandele på EU-markedet.

(192)

På dette grundlag vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis blive udsat for væsentlige mængder af import fra Indien til subsidierede priser, der ligger under EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser, og de vil underminere den seneste forbedring i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Det er således sandsynligt, at der igen vil forekomme skade, hvis foranstaltningerne over for Indien ophæves.

(193)

Som anført i betragtning 125 har de eksporterende producenter i Indien potentiale til at øge deres eksportmængde til EU-markedet. Produktionskapaciteten i Indien er vokset markant i den betragtede periode (jf. betragtning 125). Ifølge de foreliggende oplysninger forventes Indien at øge kapaciteten yderligere, hvilket vil skabe en forskel mellem det hjemlige forbrug og den produktionskapacitet, der kan eksporteres, på 600 000-700 000 tons i den nærmeste fremtid. En sådan overskydende kapacitet til eksport må betragtes som væsentlig, da den udgør ca. 21-25 % af det nuværende EU-forbrug i NUP.

(194)

Selv om importen til Unionen var forholdsvis lav, blev den mere end fordoblet i den betragtede periode, og der er risiko for, at omfattende eksportmængder fra Indien kan omdirigeres til Unionen.

(195)

Tyrkiet og Sydafrika har indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for importen fra Indien. Det deraf følgende mulige tab af disse eksportmarkeder for Indien er endnu en indikator for, at EU-markedet sandsynligvis vil blive målet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(196)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede visse parter konklusionerne vedrørende Indiens tab af eksportmarkeder. Det blev påstået, at begge markeder var marginale eksportmarkeder, og at der derfor ikke kunne sendes væsentlige eksportmængder fra disse markeder til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves. Det skal bemærkes, at handelsbeskyttelsesforanstaltningerne på visse markeder udelukker enhver hensigtsmæssig sammenligning af markedernes relative betydning med og uden foranstaltninger for et givent land. Det blev i modsætning til påstanden ikke konkluderet, at eksportmængderne fra Indien på disse markeder ville blive sendt til EU-markedet. Det blev derimod konkluderet, at handelsbeskyttelsesforanstaltningerne på andre tredjelandsmarkeder begrænser disse markeders absorbtionskapacitet, hvad angår den forventede stigning i Indiens overskydende kapacitet til eksport. Dette argument blev derfor afvist.

(197)

Tilstedeværelsen af handelsbeskyttelsesforanstaltninger i tredjelande er også en indikation af, at de indiske eksportørers prispolitik sandsynligvis også vil blive anvendt på EU-markedet.

(198)

EU-markedet for PET er attraktivt i form af størrelse og priser, da det er det tredjestørste marked på verdensplan med et strukturelt behov for import og højere priser i forhold til andre markeder. I Indiens tilfælde er importpriserne i Unionen ofte højere end priserne til andre tredjelande, hvilket peger i retning af, at EU-markedet er attraktivt for den indiske eksport. Dette illustreres ved, at importen fra Indien er fordoblet i den betragtede periode til trods for de gældende foranstaltninger.

(199)

EU-markedets tiltrækningskraft for eksportører bekræftes også ved, at EU-erhvervsgrenen fortsat tabte markedsandele til den stigende import fra lande uden foranstaltninger. Dette er især tilfældet for Sydkorea, der øgede sin eksport markant til EU-markedet i 2012, da foranstaltningerne over for Sydkorea var udløbet.

(200)

Det blev konkluderet, at importen fra andre tredjelande med foranstaltninger ikke i væsentlig grad påvirkede EU-erhvervsgrenen, idet denne import var af begrænset omfang, og da markedsandelen for denne import faldt markant i NUP.

(201)

Mængden af import fra andre tredjelande uden foranstaltninger steg i den betragtede periode, men de respektive gennemsnitlige importpriser lå dog fortsat tæt på EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris. Virkningen af importen fra disse lande på EU-erhvervsgrenens situation betragtes derfor som begrænset.

(202)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod enkelte parter, at en betydelig mængder af PET på grund af den vertikale integration mellem PET-producenter og konverteringsvirksomheder solgtes til bunden anvendelse, der ikke konkurrerede med importen. Det blev desuden påstået, at andelen af det bundne marked var betydelig og påvirkede analyseresultaterne.

(203)

På grundlag af de oplysninger, der blev indhentet fra EU-producenterne i stikprøven, blev andelen af bundet salg ikke fundet væsentlig (under 10 %). Det skal understreges, at de pågældende parter opgjorde PET-producenternes tilstedeværelse i emballagevirksomhederne i form af installeret PET-produktionskapacitet og ikke i form af deres markedsandel i emballagesektoren. Påstanden om, at den bundne anvendelse skulle udgøre en væsentlig andel, blev derfor fundet ubegrundet. Hvad angår prisniveauet, konstateredes det, at priserne ved salg til forretningsmæssigt forbundne parter og ikke forretningsmæssigt forbundne parter var ens.

(204)

På dette grundlag blev det konkluderet, at det ikke var nødvendigt at foretage en særskilt analyse af det bundne salgs indvirkning, og parternes påstande blev afvist.

(205)

Visse parter påstod, at importen fra Indien ikke forvoldte skade i NUP, hvilket bevidnes af EU-erhvervsgrenens relativt gode økonomi og fortjeneste. Det skal bemærkes, at der i denne procedure ikke er konstateret fortsat skade, og at parternes påstand derfor svarer overens med undersøgelsesresultaterne.

(206)

Visse parter påstod, at andre faktorer såsom EU-erhvervsgrenens strukturelle skævhed og manglende investeringer samt sæson- og konjunkturbestemte faktorer (f.eks. dårlige vejrforhold, økonomisk krise) kunne have påvirket EU-erhvervsgrenens situation. Vedrørende det første punkt skal det bemærkes, at EU-erhvervsgrenens omstrukturering allerede finder sted, og de opnåede effektivitetsstigninger antyder, at parternes påstand er ubegrundet. Hvad angår de konjunkturbestemte faktorer, synes de relevante virkninger ikke at være tilstede mere, selv om den økonomiske krise havde en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation i 2009 (jf. betragtning 171). Hvad angår virkningen af de dårlige vejrforhold, kan dette delvist forklare det faldende forbrug i NUP, men den påståede indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation er ikke blevet begrundet, og desuden er det lette fald i 2011 snarere forbundet med den midlertidige mangel på råvarer som følge af udviklingerne på det globale marked i 2011. Ingen af disse påstande er således begrundet i lyset af undersøgelsesresultaterne.

(207)

Derudover påstod visse parter, at der sandsynligvis ikke vil opstå fornyet skade, hvis foranstaltningerne udløber, idet EU-erhvervsgrenen grundet sin struktur (koncentration og vertikal integration) er beskyttet mod virkningerne af importen. Det blev endvidere påstået, at et skift til importeret PET hverken er ønsket eller muligt i den nærmeste fremtid, især da indkøbskontrakter og –politikker samt homologeringsprocessen for store indehavere af mærker (aftagerindustrier) gør det vanskeligt at skifte PET-leverandør. Det skal bemærkes, at undersøgelsesresultaterne viste, EU-erhvervsgrenen fortsat tabte markedsandele til de importerede varer i den betragtede periode; dette viser, at EU-erhvervsgrenen ikke er beskyttet mod virkningen af importen, og samtidig at skiftet til import ikke er hypotetisk, men faktisk allerede finder sted. Påstandene måtte derfor afvises.

(208)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog visse parter deres påstand om, at EU-erhvervsgrenen som følge af sin struktur var beskyttet mod den potentielle konkurrence fra importen. Hvad angår påstanden om, at en af de producerende grupper på EU-markedet har en dominerende stilling og kontrollerer fem producenter, skal det indledningsvis bemærkes, at EU-markedet er et åbent marked med otte andre producenter, der opererer uden for denne gruppe, og stigende konkurrence fra importen fra tredjelande – med og uden foranstaltninger. For det andet er koncentration normalt for denne type råvarebaserede virksomheder, der er afhængige af stordriftsfordele for at være konkurrencedygtige. For det tredje er der ingen prisførende virksomheder på EU-markedet. Endelig gentog parterne, at man ikke analyserede virkningen af importen fra de tre pågældende lande set i lyset af den vertikale integration mellem visse EU-producenter og emballagevirksomheder eller med producenter af PTA. Som det fremgår af betragtning 205 blev disse aspekter analyseret og fundet udokumenterede. Desuden bekræftede efterprøvningen af virksomhederne ud fra en vertikal integration med råvareproducenter, at der ikke var nogen komparativ fordel, da transaktionerne foregår til markedspris. Ud fra ovenstående afvises påstanden om, at EU-erhvervsgrenen skulle være beskyttet mod konkurrence.

(209)

Endelig påstod nogle parter, at der ikke var belæg for konklusionen om, at den indiske eksportkapacitet vil blive dirigeret til EU-markedet til "billige priser", idet i) den hjemlige efterspørgsel i Indien er stigende og forventes fortsat at vokse; ii) der produceres mere PET, end der forbruges, på hjemmemarkedet, men konkurrencen på eksportmarkederne har ikke ført til eksport til unormalt lave priser; iii) stigningerne i produktionskapaciteten i Asien modsvarer stigningen i den efterspørgsel, der forventes på verdensplan. Det skal bemærkes, at konklusionerne i denne undersøgelse viser, at den projekterede vækst i kapaciteten viser en stigende overskydende produktionskapacitet i forhold til den hjemlige efterspørgsel. Desuden var de indiske priser på tredjelandsmarkederne lavere end importpriserne i Unionen. Ud fra konklusionerne i betragtning 189-199 er det sandsynligt, at den subsidierede indiske import vil blive dirigeret til EU-markedet i væsentlige mængder og til priser under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser, hvis udligningsforanstaltningerne udløber. Parternes påstande afvises derfor.

(210)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at omfattende mængder af subsidieret import fra Indien med sandsynlighed vil blive dirigeret til Unionen, hvis udligningsforanstaltningerne ophæves. Med den fortsatte subsidiering vil importpriserne højst sandsynligt underbyde EU-erhvervsgrenens priser. Disse importpriser vil sandsynligvis falde yderligere, hvis de indiske eksporterende producenter søger at øge deres markedsandele. Dette vil efter al sandsynlighed forstærke pristrykket på EU-erhvervsgrenen med en forventet negativ indvirkning på dens situation.

(211)

EU-erhvervsgrenens situation forbedredes i den betragtede periode, især hvad angår produktivitet og kapacitetsudnyttelse samt fortjenstmargener, der i NUP nåede et niveau tæt på den målfortjeneste, der blev fastlagt i den oprindelige undersøgelse. Det kan således konkluderes, at EU-erhvervsgrenen, selv om den stadig er i en vanskelig situation, ikke led væsentlig skade i NUP. Da den subsidierede import fra Indien sandsynligvis vil stige væsentligt og sandsynligvis underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser, konkluderes det dog, at situationen med stor sandsynlighed vil forværres, og at der vil opstå væsentlig fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(212)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgt, om det ville være imod Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende udligningsforanstaltninger. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de involverede parters interesser. Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 31, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(213)

Det skal erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev betragtet som værende i strid med Unionens interesser, hverken i den oprindelige undersøgelse eller i den seneste udløbsundersøgelse. Desuden blev analysen i den seneste udløbsundersøgelse gennemført i en situation, hvor der allerede har været foranstaltninger gældende, og det blev derfor vurderet, om der findes uønskede negative virkninger af de gældende foranstaltninger for de berørte parter.

(214)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde foranstaltninger i denne bestemte sag trods konklusionerne om fortsat subsidiering og sandsynligheden for fornyet skade.

(215)

Videreførelsen af udligningsforanstaltningerne over for importen fra Indien vil hjælpe EU-erhvervsgrenen til at fortsætte den igangværende omstrukturering og styrke sin kun nyligt forbedrede økonomiske situation, da det vil bidrage til at undgå, at EU-erhvervsgrenen udsættes for betydelige mængder af subsidieret import fra Indien, som EU-erhvervsgrenen ikke vil kunne modstå. EU-erhvervsgrenen vil derfor fortsat drage fordel af en opretholdelse af de gældende udligningsforanstaltninger.

(216)

Det konkluderes således, at en opretholdelse af udligningsforanstaltningerne over for Indien vil være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(217)

Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Importen fra Indien fortsatte til trods for de gældende foranstaltninger og blev næsten fordoblet i den betragtede periode.

(218)

Der blev også importeret fra andre tredjelande uden foranstaltninger, og denne import opnåede en væsentlig markedsandel i NUP (jf. betragtning 149). Importørerne havde, selv med de gældende foranstaltninger, adgang til alternative kilder til forsyning.

(219)

Da der ikke foreligger oplysninger om, at de gældende foranstaltninger i væsentlig grad påvirkede importører, konkluderes det, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke vil være i strid med EU-importørernes interesser.

(220)

Råvaren til fremstilling af den pågældende vare er PTA/MEG. To ud af fem kendte råvareleverandører (en leverandør af PTA og en leverandør af MEG) samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og besvarede spørgeskemaet. Begge råvareleverandører gik ind for en videreførelse af foranstaltningerne.

(221)

Undersøgelsen viste, at den samarbejdende PTA-producent i NUP tegnede sig for en væsentlig del af PTA-købet hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Da PTA i Unionen kun anvendes til fremstilling af PET, kan det med rimelighed antages, at PTA-producenterne i vidt omfang er afhængige af PET-industrien.

(222)

Hvad angår MEG-leverandøren, udgjorde MEG en forholdsvis begrænset del af virksomhedens samlede omsætning i NUP. Hvad angår MEG, er PET ikke den eneste eller største mulige anvendelse, og MEG-producenter er mindre afhængige af PET-industriens situation. Det konkluderes derfor, at videreførelsen af foranstaltningerne over for den subsidierede import af PET fra Indien vil have en positiv, men dog sandsynligvis begrænset, indvirkning på MEG-leverandørerne.

(223)

Det blev påstået, at råvareleverandørerne ikke er afhængige af PET-producenterne i Unionen; det blev navnlig påstået, at to ud af fire EU-producenter i stikprøven faktisk importerede råvarerne.

(224)

Undersøgelsen viste i den forbindelse, at de importerede råvarer overvejende var MEG, der også kan anvendes til andre anvendelsesformål end PET. Der var ingen indikationer af omfattende import af PTA til Unionen. Denne påstand kan derfor ikke påvirke konklusionerne om, at PTA-producenterne er afhængige af PET-produktionen i Unionen.

(225)

Det konkluderes derfor, at videreførelsen af foranstaltningerne over for den subsidierede import af PET fra Indien vil være til fordel for PTA-producenterne og i mindre omfang MEG-leverandørerne. Videreførelsen af foranstaltningerne over for importen fra Indien vil således ikke være i strid med råvareleverandørernes interesser.

(226)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod visse parter, at der eksporteredes PTA, og PTA-producenterne påstod derfor, at de ikke var afhængige af EU-erhvervsgrenen. Der blev ikke fremlagt beviser til støtte for denne påstand. Parternes påstand blev derfor afvist som ubegrundet.

(227)

De samme parter påstod endvidere, at ophævelsen af foranstaltningerne ikke ville få nogen indvirkning på PTA-producenterne, da de samarbejdsvillige brugere angiveligt ikke ville skifte til importerede varer og fortsat ville købe PET fra EU-erhvervsgrenen. Forbruget af PTA vil derfor være uforandret. Det fremgik af undersøgelsesresultaterne, at EU-erhvervsgrenen fortsat tabte markedsandele til de importerede varer i den betragtede periode. Dette viser, at skiftet til importerede varer ikke er hypotetisk (jf. betragtning 164). Parternes påstand blev derfor afvist.

(228)

EU-erhvervsgrenen påstod, at situationen i genbrugsindustrien er afhængig af en bæredygtig pris på ny PET (ikke genbrugt PET) på EU-markedet. Denne påstand blev dokumenteret med en pressemeddelelse fra en sammenslutning af plasticgenbrugere i Europa, hvoraf det fremgik, at en eventuel ophævelse af foranstaltningerne over for ny PET ville forværre situationen i genbrugsindustrien yderligere.

(229)

Visse interesserede parter anfægtede, at situationen i genbrugsindustrien afhænger af den bæredygtige pris på ny PET på EU-markedet, og påstod, at der ikke var nogen relation mellem priserne på ny PET og genanvendt PET. Det blev påstået, at genanvendt PET især bruges til produktion af polyesterfibre og derfor ikke kan være forbundet med pris udviklingen for ny PET. Det blev desuden bemærket, at genanvendt PET er fuldt ud støttet af tapperier, og at industrien derfor ikke er afhængig af PET-producenterne. Endelig blev det også bemærket, at genbrugsindustrien ikke gav sig til kende som interesseret part i den nuværende undersøgelse.

(230)

Da genbrugsindustrien ikke gav sig til kende i denne undersøgelse, kunne ingen af ovennævnte påstande verificeres med faktiske tal. Det menes derfor, at de gældende foranstaltninger generelt ikke vil være i strid med den europæiske genbrugsindustris interesser.

(231)

Den pågældende vare anvendes hovedsagelig til at fremstille flasker til vand og andre læskedrikke. Anvendelsen til produktion af anden emballage (fødevarer, plader mv.) er forholdsvis begrænset. PET-flasker produceres i to faser: i) der fremstilles først en præform ved hjælp af indsprøjtning af PET i forme, og ii) senere opvarmes denne præform og blæses til en flaske. Flaskeproduktionen kan være en integreret proces (dvs. den samme virksomhed køber PET, producerer en præform og blæser den i form til en flaske) eller være begrænset til anden fase (blæse præformen til en flaske). Præforme kan relativt let transporteres, da de er små og tætte, mens tomme flasker er ustabile og på grund af deres størrelse meget dyre at transportere.

(232)

På dette grundlag er der udskilt to store grupper af aftagerindustrier med henblik på en analyse af de gældende foranstaltningers virkninger: i) konverteringsvirksomheder og/eller flaskeproducenter, der konverterer PET-spåner til præforme (eller flasker) og sælger dem med henblik på yderligere forarbejdning; og ii) aftappere, der fylder (og blæser) flaskerne ud af præformen; denne gruppe repræsenterer især producenter af mineralvand og læskedrikke. Aftapningsvirksomhederne er ofte involveret i PET-industrien enten via integrerede flaskeproduktionsaktiviteter eller via forarbejdningsaftaler med konverteringsvirksomheder, der har fået opgaven i underentreprise, og/eller flaskeproducenter, på hvis vegne de forhandler om PET-prisen med producenten ("soft tolling") eller endog køber PET til deres egne flasker ("hard tolling").

(233)

Sytten brugere (fem konverteringsvirksomheder og tolv aftappere) samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og indsendte de ønskede oplysninger i spørgeskemaet. De samarbejdsvillige konverteringsvirksomheder tegnede sig for 22,7 %, og aftapperne for 13 % af det samlede forbrug af PET i Unionen. Aftappernes besvarelser kom fra forskellige dele af de multinationale virksomheder (kendt som ejere af mærkevarer).

(234)

Det blev konstateret, at de samarbejdsvillige brugere hovedsagelig købte PET fra EU-producenterne, og kun en lille andel blev importeret. Importen fra Indien udgjorde ca. halvdelen af denne import og altså en minimal andel af det indkøbte PET. Der blev dog også importeret fra andre tredjelande uden foranstaltninger, og denne import opnåede en væsentlig markedsandel i NUP (jf. betragtning 149). Brugerne havde, selv med de gældende foranstaltninger, adgang til alternative kilder til forsyning.

(235)

Brugerne påstod, at de i vidt omfang var påvirket af de markante stigninger i PET-priserne i de senere år, da de ikke kan overvælte dem til detailhandlere og forbrugere i den aktuelle økonomiske situation. Det påstås, at disse prisstigninger skyldes en akkumulering af mange års brug af handelsforsvarsforanstaltninger, som har beskyttet EU-producenterne mod konkurrencen fra importen i en tid, hvor PET-industrien i EU blev stadig mere koncentreret og integreret. Brugerne påstod derfor, at de gældende foranstaltninger på grund af deres påståede virkning på PET-prisen er årsagen til forværringen i aftagerindustriens beskæftigelse, FoU og konkurrenceevne på eksportmarkederne, med en mere udtalt indvirkning på små og mellemstore virksomheder. Det blev desuden påstået, at jobtabet som følge af de gældende foranstaltninger var større end det antal medarbejdere, der i øjeblikket beskæftiges i PET-industrien i EU.

(236)

Hvad angår konverteringsvirksomhedernes PET-prisfølsomhed, blev det konstateret, at PET udgjorde ca. 80 % af de samlede omkostninger. PET betragtes derfor som en væsentlig omkostningskomponent for denne type aktivitet. Desuden blev det konstateret, at konverteringsindustrien var forholdsvis fragmenteret med en relativ svag forhandlingsposition i forhold til de store aftapningsvirksomheder, og at de havde grundlæggende strukturelle problemer, som er typiske for den råvarebaserede industri. Sektoren udviste derfor en stigende tendens til vertikal integration med aftapningsvirksomheder og brug af forarbejdningsaftaler, hvori forarbejdningsgebyrerne er garanterede og PET-prisen i sidste ende forhandles og betales af aftapperne. Det anslås, at den største del af PET-købene på EU-markedet kontrolleres direkte af de store aftapningsvirksomheder. Da kontrakter om præforme ofte omfatter en mekanisme, der afspejler udsvingene i PET-priserne, er konverteringsvirksomhederne i stigende grad upåvirkede af udviklingen i PET-priserne.

(237)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede enkelte brugere konklusionen om øget brug af forarbejdningsaftaler og prisformler. Sagsakterne bekræftede denne tendens. Påstanden blev derfor afvist.

(238)

Det blev påstået, at de gældende foranstaltninger ikke ville påføre konverteringsvirksomhederne skade, hvis der indføres lignende foranstaltninger over for importen af præforme til Unionen. Det blev påstået, at der i områder tæt på EU-grænsen til tredjelande, hvor der ikke er indført foranstaltninger over for importen af PET fra Indien, findes incitamenter til at flytte produktionen af præforme og importere dem uden udligningsforanstaltninger over for PET til Unionen. Det erkendes, at der i et vist omfang er en økonomisk begrundelse for at gennemføre denne udflytningsproces. På grund af transportomkostningerne vil udflytningen dog sandsynligvis kun finde sted inden for begrænsede afstande. Samlet set betragtes de påståede negative virkninger af de pågældende foranstaltninger for visse konverteringsvirksomheder derfor at være minimale.

(239)

Hvad angår PET-prisens indvirkning på aftapningsvirksomhederne, anslås det ud fra de angivne data, at PET på grundlag af et vejet gennemsnit udgør 9 % af de samlede omkostninger til læskedrikke på flasker og 12 % af de samlede omkostninger til mineralvand på flasker. Dette viser, at PET ikke er den væsentligste omkostningskomponent i aftapningsindustrien.

(240)

Desuden har undersøgelsen vist, at PET var det foretrukne, men dog ikke det eneste, emballagemateriale i aftapningsindustrien. PET-produkter udgør 75 % af omsætningen hos aftappere af mineralvand og 50 % af omsætningen hos producenter af læskedrikke. Desuden viste undersøgelsen, at kontrakter mellem mange store aftapningsvirksomheder (indehavere af mærker) og PET-producenter var baseret på en formel, hvor prisen blev justeret for at afspejle prisudsving på råvarerne til fremstilling af PET. Dette bekræfter, at de store og dermed mest repræsentative aftapningsvirksomheder har en god forhandlingsposition over for PET-producenternes forarbejdningsmargen.

(241)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog enkelte brugere deres påstand om, at PET er en grundlæggende omkostningskomponent for konverteringsvirksomheder og producenter af læskedrikke og mineralvand på flasker, og at konklusionerne i denne henseende ikke var korrekte og ikke var baserede på de indsendte data. Det skal bemærkes, at konverteringsvirksomhedernes situation blev analyseret særskilt, og denne bemærkning er ubegrundet (jf. betragtning 236). Hvad angår analysen af aftappernes situation, bekræftes det, at de omkostningstal, der blev fastlagt i undersøgelsen, er baseret på de tal, der blev indsendt af de samarbejdsvillige aftappere i henhold til en metode, som var tilgængelig for alle parter. De fastlagte omkostningstal var i tråd med konklusionerne i de tidligere undersøgelser vedrørende den pågældende vare (14). Parternes påstand blev derfor afvist som ubegrundet.

(242)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod visse brugere, at essensen af de virksomhedsspecifikke data og oplysninger, som de havde indsendt, ikke blev afspejlet i analysen af Unionens interesser. Det bekræftes, at disse data blev anvendt i den form, som brugerne havde angivet dem i spørgeskemabesvarelsen. Beregningsmetoden var tilgængelig for alle berørte parter. Påstanden blev derfor afvist.

(243)

Undersøgelsen fastslog desuden, at hvis foranstaltningerne blev ophævet, ville dette føre til en ubetydelig omkostningsreduktion for aftapperne, baseret på det forventede og/eller ønskede fald i PET-priserne som anslået af de kontrollerede aftappere selv. På grundlag af disse skøn over faldet i PET-priserne og de beregnede omkostningstal blev de respektive omkostningsreduktioner beregnet til at udgøre mellem 0,3-0,7 % af aftappernes samlede omkostninger til deres PET-relaterede aktiviteter.

(244)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede visse brugere denne konklusion og påstod, at eventuelle omkostningsbesparelser ville være betydelige. Enkelte brugere fremsatte nye skøn i deres indlæg uden dog at fremlægge nye beviser herfor. Det blev understreget at de potentielle besparelser er hypotetiske, hvilket enkelte brugere også selv erkendte. Hvad angår konverteringsvirksomhederne, blev der ikke fremlagt beregninger af de potentielle besparelser for dette segment. Hvad angår aftapperne, blev det konkluderet, at hvis det påståede fald i PET-priserne skulle forekomme, ville besparelserne på mellem 0,3 -0,7 % af de samlede omkostningerne ikke kunne betragtes som "betydelige" i betragtning af aftappernes omkostningsstruktur. Da der ikke blev fremlagt nye beviser, afvistes påstanden som ubegrundet.

(245)

Det blev påstået, at visse producenter af vand på flaske har grundlæggende sårbarheder, der stammer fra de lovmæssige krav om, at kildevand skal tappes ved kilden, og krav om begrænsede aftapningsmængder. Sektoren domineres af små og mellemstore virksomheder, hvilket har en indvirkning på omkostningsstrukturen i de pågældende virksomheder. Der er desuden observeret variationer i prisniveauet for de endelige produkter i medlemsstaterne afhængigt af den lokale befolknings købekraft. På dette grundlag konkluderes det, at virkningen af et eventuelt fald i PET-priserne, hvis foranstaltningerne ophæves, vil blive mere markant for denne del af aftapningsindustrien.

(246)

Enkelte parter påstod, at PET-producenterne i Unionen praktiserede højere priser og margener, som angiveligt skulle ligge til grund for prisstigningerne i 2011. Denne påstand blev desuden understøttet af en sammenligning mellem PET-priserne fordelt over råvarerne i Unionen og situationen på det asiatiske marked og i USA. Det blev påstået, at denne situation skyldes brugen af forskellige handelsforanstaltninger.

(247)

Det skal bemærkes, at stigningen i PET-priserne i 2011 og prisfaldet i 2009 var et internationalt fænomen, som skyldtes udviklingen i råvareomkostningerne (jf. betragtning 155). De data, som parterne har indsendt, viser systematisk en meget tæt forbindelse mellem udviklingen i PET-priserne i Europa, Asien og USA. Der er dog forskelle i PET-priserne på verdensplan, som har forskellige årsager, navnlig den specifikke omkostningsstruktur i hver region. Hvad angår påstanden om højere prismargener i Unionen, skal det bemærkes, at EU-erhvervsgrenen selv under exceptionelle omstændigheder ved udgangen af 2010 og starten af 2011 blot nåede en rentabilitet, der kan betragtes som rimelig for denne type industri. Der foreligger ingen beviser for højere fortjeneste. Påstanden om "højere priser" og "højere margener" på PET i Unionen på grund af de gældende foranstaltninger må derfor afvises.

(248)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog visse parter deres påstand om, at priserne i Unionen var unødigt høje og afspejlede virkningen af en akkumulering af antidumpingtold på et marked med koncentration mellem EU-producenter, vertikal integration og begrænset produktion, som ikke kan tilfredsstille forbruget. Det blev også påstået, at prisoplysningerne viste, at de højere priser i Unionen ikke afspejler de højere omkostninger til råvarer. Det skal bemærkes, at påstandene om EU-erhvervsgrenens koncentration, vertikal integration og produktionskapacitet blev behandlet i henholdsvis betragtning 207 og 259. Hvad angår den påståede virkning af disse faktorer på PET-prisen i Unionen, skal det erindres, at udviklingen i PET-prisen er styret af råvarepriserne, som udgør indtil 90 % af omkostningerne til PET (jf. betragtning 173). Stigningen i PET-priserne i 2010/2011 var desuden et globalt fænomen (jf. betragtning 172). Parternes påstande blev derfor afvist som ubegrundede.

(249)

Hvad angår påstanden om forskellen mellem PET-prisen i Unionen og priserne i Asien og USA, og i tillæg til konklusionerne i betragtning 244, blev det konstateret, at forskellen i priserne mellem markederne i USA og Unionen var volatil, men dog begrænset. EU-priserne var ikke som påstået systematisk højere. Det konkluderes, at EU-markedet og markedet i Asien var meget forskellige, hvad angår omkostningsstrukturer i forbindelse med især markedets størrelse og stordriftsfordele, adgang til råvarer og kapacitet. Det var således ikke hensigtsmæssigt at sammenligne de gennemsnitlige priser på disse to markeder. Parternes påstand blev derfor fundet ubegrundet.

(250)

Enkelte parter påstod desuden, at priserne i Unionen var højere i forhold til råvareomkostningerne end i USA og Asien. Sammenligningen af denne prisforskel følger samme logik som sammenligningen af priserne på forskellige regionale markeder, dog med den forskel, at der tages højde for prisudsving for råvarer mellem de forskellige regionale markeder. De eksisterende strukturelle forskelle mellem markederne kan dog berettige en forskel i forarbejdningsgebyrer. EU-erhvervsgrenens ekstraordinære fortjeneste ved årsskiftet 2010/2011 blev forklaret i betragtning 179. I begge tilfælde konstateredes det, at foranstaltningerne ikke spillede nogen rolle. Parternes påstand blev derfor afvist.

(251)

Samme parter påstod desuden, at den største producent i Unionen forlangte højere priser i Unionen end på andre markeder og registrerede højere indtægter i 2010 i Unionen end på andre markeder. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er økonomisk forsvarligt for en international virksomhed at have forskellige omkostningsstrukturer og dermed forskellige priser på forskellige regionale markeder. EU-erhvervsgrenens rentabilitetsniveau ved årsskiftet 2010/2011 blev forklaret i betragtning 179. Argumentet blev derfor afvist.

(252)

Der blev desuden fremsat påstande om forværringen i brugerindustriens økonomiske situation såsom lukning af produktionsanlæg og nedskæringer i beskæftigelsen. Det blev påstået, at dette skyldtes stigningen i PET-priserne. Det blev desuden påstået, at konkurrenceevnen i EU's førende mærker var blevet undergravet, da deres eksport til tredjelande var i direkte konkurrence med flaskeprodukter, som har fordel af PET til internationale priser.

(253)

Det skal bemærkes, at det på grundlag af oplysningerne fra de samarbejdsvillige brugere blev konstateret, at brugersegmentet ikke var tabsgivende, selv om der var et fald i den generelle rentabilitet i NUP. Fortjenstmargenen i brugerindustrien, som blev fastlagt på grundlag af spørgeskemabesvarelserne ud fra den metode, der blev lagt frem for alle parter, var på samme niveau som EU-erhvervsgrenens fortjeneste i NUP. De to virksomheder, der blev efterprøvet (aftapningsvirksomheder), rapporterede om yderligere ekspansion i produktionsmængderne og øget rentabilitet i den betragtede periode. Det blev konstateret, at visse konverteringsvirksomheder opererede med stramme margener og i visse tilfælde oplevede strukturelle og finansielle vanskeligheder. Der blev dog ikke fundet nogen direkte forbindelse mellem de gældende foranstaltninger og denne situation. En vis nedgang i aftapningsvirksomhedernes økonomiske situation var ligeledes forbundet med den stramning, der forekom i 2011 efter en pludselig stigning i PET-prisen, som man kunne have væltet over på detailhandlerne i den nuværende økonomiske afmatning. Selv om det konkluderedes, at situationen i brugerindustrien i et vist omfang forværredes i 2011, blev forbindelsen mellem tilbagegangen og de gældende foranstaltninger dog ikke godtgjort, især idet foranstaltningerne har været indført siden 2000.

(254)

Efter fremlæggelsen af oplysninger var enkelte parter uenige i konklusionen om, at brugerindustrien ikke var tabsgivende. Parterne påstod også, at brugernes fortjenstmargener var lavere end EU-erhvervsgrenens. For så vidt angår analysen af brugerindustriens rentabilitet, modsiger oplysningerne fra de samarbejdsvillige brugere denne påstand. Metoden blev lagt frem for alle parter. Selv om visse samarbejdsvillige brugere kunne have haft tab, var brugerindustrien overordnet set rentabel. Stigningen i PET-priserne blev under alle omstændigheder betragtet som et element, der påvirkede brugernes fortjeneste, men der kunne ikke påvises en sammenhæng mellem foranstaltningerne og de pågældende virksomheders fortjeneste. Hvad angår sammenligningen af brugernes og EU-erhvervsgrenens fortjenstmargener, var denne påstand ikke begrundet. Som følge af volatiliteten i EU-erhvervsgrenens fortjeneste (jf. betragtning 176-179) blev sammenligningen mellem de to segmenter ikke betragtet som afgørende. Begge segmenter havde næsten ens fortjenstniveauer i NUP (jf. betragtning 253). På dette grundlag blev parternes bemærkninger afvist som ubegrundede.

(255)

Hvad angår den påståede udvanding af konkurrenceevnen for eksporten af EU-producenternes mineralvand på flakser/læskedrikke, blev denne påstået ikke underbygget, og der blev heller ikke skabt en forbindelse til de gældende foranstaltninger i denne sammenhæng.

(256)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog parterne deres påstand om, at de øgede PET-priser har en negativ indvirkning på konkurrenceevnen for eksporten af mineralvand på flasker. Det erkendes, at stigningen i PET-priserne, bl.a., kan have en negativ indvirkning på konkurrenceevnen for eksporten af mineralvand på flaske. Da der dog ikke blev konstateret en sammenhæng mellem stigningen i PET-prisen og de pågældende foranstaltninger, idet PET-priserne hovedsagelig er baseret på råvarepriserne, blev foranstaltningernes påståede indvirkning på den udhulede konkurrenceevne afvist.

(257)

Hvad angår foranstaltningernes påståede virkning på beskæftigelsen, viste undersøgelsen endeligt, at de efterprøvede tab af arbejdspladser i brugerindustrien overvejende hang sammen med produktivitets- og effektivitetsstigninger, og en del vedrørte en mindre brug af midlertidigt personale.

(258)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede visse parter denne konklusion, da den ikke afspejler situationen i hele sektoren. I tillæg til konklusionerne i betragtning 254 skal det bemærkes, at den samlede beskæftigelse, som angivet af konverteringsvirksomhederne, steg betydeligt, og ingen af virksomhederne rapporterede om tab af arbejdspladser. Aftapperne påstod, at de havde tabt arbejdspladser på grund af de øgede PET-priser. Stigningen i PET-prisen er dog et globalt fænomen, og der kunne ikke etableres en sammenhæng mellem jobtabene og foranstaltningerne. 90 % af de jobtab, der blev rapporteret i brugernes spørgeskemabesvarelser, var desuden koncentreret om tre virksomheder. En af dem, en kontrolleret virksomhed, der tegner sig for en væsentlig del af de rapporterede jobtab, øgede sine mængder væsentligt i den betragtede periode, og disse tab er således knyttet til produktivitetsstigningen. Hvad angår de to andre virksomheder, blev det konstateret, at de havde nogle af de højeste fortjenstmargener blandt de samarbejdsvillige virksomheder i deres segment, og margenerne lå over EU-erhvervsgrenens målfortjeneste i denne sag. Disse påstande blev derfor afvist.

(259)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod enkelte parter, at EU-producenterne ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at dække den aktuelle efterspørgsel. Det skal bemærkes, at EU-erhvervsgrenen opererede på 86 % af sin produktionskapacitet i NUP og har tilstrækkelig overskydende kapacitet til at dække det samlede hjemlige forbrug af PET. Desuden importeres der fortsat i stigende grad fra andre lande med og uden foranstaltninger. De gældende foranstaltninger udløb for så vidt angår Korea og ophæves for importen af den pågældende vare fra Malaysia og Indonesien. Desuden kan industrien for genanvendt PET udgøre et alternativ til køb af PET med henblik på at dække efterspørgslen i Unionen. De påståede problemer, som brugerne står over for som følge af den påståede utilstrækkelige produktion i Unionen, blev derfor ikke betragtet som begrundede.

(260)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod visse brugere, at analysen ikke behandlede den påståede negative virkning af de akkumulerede foranstaltninger på den pågældende vare i den nuværende undersøgelse. Som svar på denne påstand skal det bemærkes, at udligningsforanstaltningerne blot afhjælper de skadevoldende virkninger af den konstaterede subsidiering. Eksistensen af de påståede "akkumulerede" virkninger blev ikke påvist. Til trods for de gældende foranstaltninger fortsætter importen fra lande med foranstaltninger tværtimod, og mængderne steg endda i den betragtede periode. Der importeres også i stigende grad betydelige mængder fra lande uden foranstaltninger. Parternes påstand blev derfor afvist.

(261)

Det kan som konklusion forventes, at opretholdelsen af udligningsforanstaltningerne på importen fra Indien vil give EU-erhvervsgrenen en mulighed for at forbedre og stabilisere sin økonomiske situation efter de investeringer og konsolideringer, der er foretaget i de senere år.

(262)

Det konkluderes også, at en forbedring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation vil være i PTA-producenternes interesse, og i mindre omfang MEG-producenternes interesse.

(263)

Visse brugeres økonomiske situation er forværret siden den seneste undersøgelse, og undersøgelsen viste, at navnlig de mindre producenter af mineralvand på flasker påvirkes negativt af især den nylige PET-prisstigning, idet de ikke er i stand til at vælte omkostningerne over på detailhandlere i den nuværende økonomiske situation. Det blev dog konkluderet, at de exceptionelle udviklinger i EU-erhvervsgrenens priser og margener i 2011 var et globalt fænomen, som hovedsagelig skyldtes de øgede råvarepriser. Påstandene om "højere priser" og "højere margener" som følge af de gældende foranstaltninger blev derfor fundet ubegrundede. Samtidig er EU-markedet fortsat et åbent marked med alternative kilder til forsyning fra andre tredjelande uden foranstaltninger.

(264)

På denne baggrund blev det ikke godtgjort, at der var en sammenhæng mellem stigningen i PET-priserne og de gældende foranstaltninger. Konverteringsvirksomhedernes økonomiske situation blev fundet stabil til trods for de gældende foranstaltninger. Andelen af PET i aftappernes samlede omkostningerne blev fundet begrænset. Der kunne desuden ikke påvises en sammenhæng mellem udsving i PET-priserne og foranstaltningerne. Det konstateredes derfor, at foranstaltningerne ikke havde uforholdsmæssige virkninger for brugerne.

(265)

På baggrund af alle disse faktorer kan det ikke klart konkluderes, at det ikke er i Unionens interesser at opretholde de gældende udligningsforanstaltninger.

(266)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(267)

Ud fra ovenstående analyse bør udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af PET med oprindelse i Indien opretholdes i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 1. Der mindes om, at disse foranstaltninger består af specifikke toldsatser.

(268)

Den individuelle udligningstold for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den pågældende vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den pågældende vare, som er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings artikel 1, stk. 2, med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med den specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne sats, men er omfattet af toldsatsen for "alle andre virksomheder".

(269)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle udligningstold (f.eks. efter den pågældende virksomheds navneforandring eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen sammen med alle relevante oplysninger, herunder især ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneforandring eller ændringen i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(270)

For at sikre en korrekt håndhævelse af udligningstolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdende eksportører, men også på de virksomheder, der ikke foretog eksport i undersøgelsesperioden. Hvis de sidstnævnte selskaber opfylder kravene i grundforordningens artikel 20, opfordres de imidlertid til at fremsætte anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til nævnte artikel, så deres situation kan blive undersøgt individuelt —