This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32013D0671
2013/671/EU: Council Decision of 15 November 2013 on the signing, on behalf of the European Union, of the Agreement between the European Union and the French Republic concerning the application to the collectivity of Saint-Barthélemy of Union legislation on the taxation of savings and administrative cooperation in the field of taxation
2013/671/EU: Rådets afgørelse af 15. november 2013 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Franske Republik om anvendelse med hensyn til Det Oversøiske Område Saint-Barthélemy af EU-lovgivningen om beskatning af indtægter fra opsparing og om administrativt samarbejde inden for beskatning
2013/671/EU: Rådets afgørelse af 15. november 2013 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Franske Republik om anvendelse med hensyn til Det Oversøiske Område Saint-Barthélemy af EU-lovgivningen om beskatning af indtægter fra opsparing og om administrativt samarbejde inden for beskatning
EUT L 313 af 22.11.2013, p. 1–2
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
22.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 313/1 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 15. november 2013
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Franske Republik om anvendelse med hensyn til Det Oversøiske Område Saint-Barthélemy af EU-lovgivningen om beskatning af indtægter fra opsparing og om administrativt samarbejde inden for beskatning
(2013/671/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113 og 115, sammenholdt med artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I overensstemmelse med Det Europæiske Råds afgørelse 2010/718/EU (1) ophørte øen Saint-Barthélemy pr. 1. januar 2012 med at være en region i Den Europæiske Unions yderste periferi og opnåede med virkning fra denne dato status af oversøisk land eller territorium som omhandlet i fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Den Franske Republik forpligtede sig til at indgå de aftaler, der var nødvendige for at beskytte Unionens interesser i denne forbindelse, bl.a. for at sikre, at mekanismerne i Rådets direktiv 2011/16/EU (2) og Rådets direktiv 2003/48/EF (3) også finder anvendelse på Saint-Barthélemy efter ændringen af øens status. |
(2) |
Efter bemyndigelse fra Rådet af 20. oktober 2011 førte Kommissionen forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Franske Republik om anvendelse på Det Oversøiske Område Saint-Barthélemy af EU-lovgivningen om beskatning af indtægter fra opsparing og om administrativt samarbejde inden for beskatning (i det følgende benævnt »aftalen«). |
(3) |
Aftalen skal sikre, at mekanismerne i direktiv 2011/16/EU og 2003/48/EF, som navnlig tjener til at bekæmpe grænseoverskridende skatteunddragelse og skatteflugt, fortsætter med at finde anvendelse på Saint-Barthélemy, trods ændringen af øens status. |
(4) |
Aftalen bør undertegnes på Unionens vegne med forbehold af senere indgåelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Franske Republik om anvendelse på Det Oversøiske Område Saint-Barthélemy af EU-lovgivningen om beskatning af indtægter fra opsparing og om administrativt samarbejde inden for beskatning med forbehold af indgåelse af aftalen.
Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse (4).
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2013.
På Rådets vegne
R. ŠADŽIUS
Formand
(1) Det Europæiske Råds afgørelse 2010/718/EU af 29. oktober 2010 om ændring af øen Saint-Barthélemys status i forhold til Den Europæiske Union (EUT L 325 af 9.12.2010, s. 4).
(2) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).
(3) Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter i form af rentebetalinger (EUT L 157 af 26.6.2003. s. 38).
(4) Teksten til aftalen offentliggøres sammen med afgørelsen om undertegnelse.