28.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 90/106

(1)

Drivhusgasemissioner fra anlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (2), som de fremgår af Unionens register, Kommissionens beslutninger, nationale tildelingsplaner og officiel korrespondance mellem Kommissionen og de respektive medlemsstater, udgør verificerede emissionsdata som omhandlet i artikel 3, stk. 2, fjerde afsnit, i beslutning nr. 406/2009/EF.

(2)

De samlede drivhusgasemissioner fra gasser og aktiviteter som defineret i artikel 2, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen (3) i 2012 er rapporteret og fastsat efter den indledende evaluering i 2012, som Kommissionen gennemførte i henhold til retningslinjer for den tekniske gennemgang af drivhusgasemissionsopgørelser i 2012 (4), udgør evaluerede drivhusgasemissionsdata for 2005, 2008, 2009 og 2010 som omhandlet i artikel 3, stk. 2, fjerde afsnit, i beslutning nr. 406/2009/EF.

(3)

For at sikre overensstemmelse mellem fastsættelsen af de årlige emissionstildelinger og de drivhusgasemissioner, der rapporteres for hvert år, bør medlemsstaternes årlige emissionstildelinger også beregnes ved anvendelse værdierne for globalt opvarmningspotentiale fra den fjerde rapport fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC) vedtaget ved beslutning 15/CP.17. De således beregnede årlige emissionstildelinger bør gælde fra det første år, for hvilket indberetningen om drivhusgasopgørelser, jf. artikel 3 i beslutning nr. 280/2004/EF, under anvendelse af disse nye værdier for globalt opvarmningspotentiale bliver obligatorisk.

(4)

De data, som i øjeblikket indberettes i de nationale drivhusgasopgørelser og i de nationale registre og Unionens register, er ikke tilstrækkelige til, at man for de enkelte medlemsstater kan bestemme de CO2-emissioner fra civil luftfart på nationalt plan, som ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF. CO2-emissioner fra flyvninger, som ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, udgør kun en meget lille del af de samlede drivhusgasemissioner, og indsamling af supplerende oplysninger om disse emissioner vil føre til en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde. Mængden af CO2-emissioner fra opgørelseskategori »1.A.3.A civil luftfart« bør derfor sættes til lig nul ved fastsættelsen af de årlige emissionstildelinger.

(5)

De årlige emissionstildelinger for en medlemsstat for 2020 bør beregnes ved at trække mængden af verificerede drivhusgasemissioner fra anlæg, der eksisterede i 2005, fra de evaluerede drivhusgasemissioner for 2005 og justere resultatet ved hjælp af den procentsats, der er fastsat i bilag II i beslutning nr. 406/2009/EF.

(6)

Mængden af verificerede drivhusgasemissioner fra anlæg bør fastsættes på følgende måde:

(7)

Den gennemsnitlige mængde af drivhusgasemissioner i 2009 for en medlemsstat med et positivt loft for drivhusgasemissioner i henhold til bilag II i beslutning nr. 406/2009/EF bør beregnes ved, at en gennemsnitlig mængde af verificerede drivhusgasemissioner fra anlæg, som var omfattet af direktiv 2003/87/EF i 2008, 2009 og 2010 i den pågældende medlemsstat, trækkes fra medlemsstatens gennemsnitlige samlede evaluerede drivhusgasemissioner for 2008, 2009 og 2010.

(8)

De årlige emissionstildelinger for en medlemsstat med et positivt loft for drivhusgasemissioner i henhold til bilag II i beslutning nr. 406/2009/EF for årene 2013 til 2019 bør defineres ved et lineært forløb, der begynder ved den pågældende medlemsstats gennemsnitlige mængde af drivhusgasemissioner i 2009 og slutter ved medlemsstatens årlige emissionstildeling for 2020.

(9)

Den årlige emissionstildeling for en medlemsstat med et negativt loft for drivhusgasemissioner i henhold til bilag II i beslutning nr. 406/2009/EF for 2013, bør beregnes ved, at den gennemsnitlige mængde af verificerede drivhusgasemissioner fra anlæg, der var omfattet af direktiv 2003/87/EF i 2008, 2009 og 2010 i den pågældende medlemsstat, trækkes fra medlemsstatens gennemsnitlige samlede evaluerede drivhusgasemissioner for 2008, 2009 og 2010.

(10)

Den årlige emissionstildeling for en medlemsstat med et negativt loft for drivhusgasemissioner i henhold til bilag II i beslutning nr. 406/2009/EF for årene 2014 til 2019 bør defineres ved et lineært forløb, der begynder ved den pågældende medlemsstats årlige emissionstildeling for 2013 og slutter ved medlemsstatens årlige emissionstildeling for 2020.

(11)

De verificerede drivhusgasemissioner fra anlæg, som er medtaget ensidigt i emissionshandelssystemet i henhold til artikel 24 i direktiv 2003/87/EF i perioden fra 2008 til 2012, bør ikke medregnes i den gennemsnitlige mængde af verificerede drivhusgasemissioner fra anlæg, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF for 2008, 2009 og 2010, da dette vil føre til, at drivhusgasemissionerne ved fremtidige tilpasninger af de årlige emissionstildelinger i henhold til artikel 10 i beslutning nr. 406/2009/EF bliver regnet med to gange.

(12)

Med henblik på Kroatiens tiltrædelse af Unionen bør landets årlige emissionstildeling for hvert år i perioden fra 2013 til 2020 fastlægges efter samme fremgangsmåde som for de øvrige medlemsstater. Disse værdier bør finde anvendelse fra datoen for Kroatiens tiltrædelse.

(13)

På baggrund af vedtagelsen af Det Europæiske Råds afgørelse 2012/419/EU af 11. juli 2012 om ændring af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union (5) fra 2014 beregnes de årlige emissionstildelinger for Frankrig med virkning fra 2014 under hensyntagen til de relevante evaluerede drivhusgasemissioner.

(14)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer —