Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0920

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 920/2012 af 4. oktober 2012 om forbud mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet for langlinefartøjer, der fører cypriotisk flag eller er registreret i Cypern

    EUT L 274 af 9.10.2012, p. 18–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2012

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/920/oj

    9.10.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 274/18


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 920/2012

    af 4. oktober 2012

    om forbud mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet for langlinefartøjer, der fører cypriotisk flag eller er registreret i Cypern

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Rådets forordning (EU) nr. 44/2012 af 17. januar 2012 om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer, i visse andre farvande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler, (2) fastsættes det, hvor meget almindelig tun EU-fiskerfartøjer i 2012 må fange i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet.

    (2)

    Ved Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007 (3) pålægges medlemsstaterne at oplyse Kommissionen om de individuelle kvoter, der er tildelt deres fartøjer på over 24 meter, og for fartøjer på under 24 meter, mindst de kvoter, der er tildelt producentorganisationer eller grupper af fartøjer, som fisker med tilsvarende redskaber.

    (3)

    Et af formålene med den fælles fiskeripolitik er at sikre, at fiskerierhvervet forbliver levedygtigt på langt sigt gennem bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer efter forsigtighedsprincippet.

    (4)

    Hvis Kommissionen på grundlag af oplysninger, der skal meddeles af medlemsstaterne, eller på grundlag af andre foreliggende oplysninger skønner, at de fiskerimuligheder, der er til rådighed for EU, en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater, må anses for at være opbrugt, meddeler Kommissionen de pågældende medlemsstater dette og forbyder fiskeri i det pågældende område, med det pågældende redskab, efter den pågældende bestand eller gruppe af bestande eller for den flåde, der udøver sådant specifikt fiskeri, jf. artikel 36, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1224/2009.

    (5)

    Efter Kommissionens oplysninger er de fiskerimuligheder for almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet, der er tildelt langlinefartøjer, der fører cypriotisk flag eller er registreret i Cypern, opbrugt.

    (6)

    Den 22. august 2012 meddelte Cypern Kommissionen, at cypriotiske langlinefartøjer, der fisker efter almindelig tun i 2012 var blevet pålagt et fiskeristop. Den 5. september informerede Cypern Kommissionen om, at dette fiskeristop var trådt i kraft den 22. august 2012 kl. 09:39.

    (7)

    Uanset den af Cypern ovennævnte gennemførte foranstaltning er det nødvendigt, at Kommissionen bekræfter forbuddet mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet fra den 22. august 2012 kl. 09:39 for langlinefartøjer, der fører cypriotisk flag eller er registreret i Cypern —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Senest fra den 22. august 2012 kl. 09.39 er det forbudt at fiske efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet for langlinefartøjer, der fører cypriotisk flag eller er registreret i Cypern.

    Fra samme dato er det, for så vidt angår fisk fra denne bestand fanget af sådanne fartøjer, også forbudt at opbevare sådanne fisk om bord, at anbringe dem i bur med henblik på opfedning eller opdræt og at omlade, overføre eller lande dem.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 4. oktober 2012.

    På Kommissionens vegne For formanden

    Maria DAMANAKI

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

    (2)  EUT L 25 af 27.1.2012, s. 55.

    (3)  EUT L 96 af 15.4.2009, s. 1.


    Top