Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0709

    Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 709/2012 af 2. august 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran

    EUT L 208 af 3.8.2012, p. 2–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 03/08/2012

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/709/oj

    3.8.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 208/2


    RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 709/2012

    af 2. august 2012

    om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til forordning (EU) nr. 267/2012 (1), særlig artikel 46, stk. 1 og 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 23. marts 2012 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 267/2012.

    (2)

    Rådet finder, at visse personer bør fjernes fra listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012, og at oplysningerne om visse enheder bør ændres.

    (3)

    Efter den beslutning, der er truffet af FN's Sikkerhedsråds udvalg, som er nedsat ved resolution 1737 (2006), bør to personer og en enhed fjernes fra listen i bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012 og i stedet opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag VIII til den pågældende forordning.

    (4)

    Listerne i bilag VIII og IX til forordning (EU) nr. 267/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (5)

    For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    De personer, der er opført på listen i bilag I til nærværende forordning, slettes på listen i bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012.

    Artikel 2

    I bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012 erstattes oplysningerne om de enheder, der er omhandlet i bilag II til nærværende forordning, med de oplysninger, der er nævnt i bilag II til nærværende forordning.

    Artikel 3

    De personer og den enhed, der er opført på listen i bilag III til nærværende forordning, slettes på listen i bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012 og opføres i stedet på listen i bilag VIII til forordning (EU) nr. 267/2012 som ændret ved de oplysninger, der er nævnt i bilag III til nærværende forordning.

    Artikel 4

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 2. august 2012.

    På Rådets vegne

    A. D. MAVROYIANNIS

    Formand


    (1)  EUT L 88 af 24.3.2012, s. 1.


    BILAG I

    Personer, der er omhandlet i artikel 1

    1.

    Dr. Ahmad AZIZI

    2.

    Dr. Ali DIVANDARI

    3.

    Dr. Abdolnaser HEMMATI

    4.

    Mohammad Reza MESKARIAN

    5.

    Sayeed ZAVVAR


    BILAG II

    Enheder, der er omhandlet i artikel 2

     

    Navn

    Identificerende oplysninger

    Begrundelse

    Opført på listen den

    1.

    Mobin Sanjesh

    Entry 3, No 11, 12th Street, Miremad Alley, Abbas Abad, Teheran

    Deltager i indkøb af udstyr og materialer, der anvendes direkte i det iranske nukleare program.

    1.12.2011

    2.

    Bank Melli Iran ZAO (alias Mir Business Bank)

    Number 9/1, Ulitsa Mashkova, Moskva, 130064, Rusland Alternativ adr: Mashkova st. 9/1 Moskva 105062 Rusland

    Ejes af Bank Melli.

    23.6.2008

    3.

    Melli Bank plc.

    London Wall, 11th floor, London EC2Y 5EA, Det Forenede Kongerige

    Ejes af Bank Melli.

    23.6.2008

    4.

    Neka Novin (alias Niksa Nirou)

    Unit 7, No 12, 13th Street, Mir-Emad St, Motahary Avenue, Teheran, 15875-6653

    Involveret i indkøb af specialudstyr og materialer, der anvendes direkte i Irans nukleare program.

    23.5.2011

    5.

    Bank Tejarat

    Postadresse: Taleghani Br. 130, Taleghani Ave. P.O. Box: 11365 - 5416, Teheran

    Tlf.: 88826690

    Tlx.: 226641 TJTA IR.

    Fax: 88893641

    Websted: http://www.tejaratbank.ir

    Bank Tejarat er en delvis statsejet bank. Den har direkte lettet Irans nukleare bestræbelser. Bank Tejarat lettede for eksempel i 2011 overførslen af et tocifret millionbeløb i dollar for at bistå Irans Atomenergiorganisation (AEOI) (udpeget af FN) i dennes fortsatte bestræbelser på at erhverve sig yellowcakeuran. AEOI er den vigtigste iranske organisation for forskning og udvikling inden for nuklear teknologi og forvalter programmerne for fremstilling af fissilt materiale. Bank Tejarat har desuden bistået udpegede iranske banker med at omgå internationale sanktioner, for eksempel ved at deltage i forretninger, der inddrager FN-udpegede dækfirmaer i Shahid Hemmat Industrial Group.

    23.1.2012

    6.

    Shahid Beheshti University

    Daneshju Blvd., Yaman St., Chamran Blvd., P.O. Box 19839-63113, Teheran, Iran

    Ejes eller kontrolleres af Ministry of Defence and Armed Forces Logistics (MODAFL). Udfører videnskabelig forskning inden for udvikling af nukleare våben.

    23.5.2011


    BILAG III

    Personer og enhed, der er omhandlet i artikel 3

    Personer

    1.

    Azim Aghajani (staves også Adhajani). Stilling: medlem af IRGC-Qods Force, der opererer under ledelse af Qods Force-kommandør generalmajor Qasem Soleimani, udpeget af FN's Sikkerhedsråd i resolution 1747 (2007).

    Andre oplysninger: lettede et brud på punkt 5 i resolution 1747 (2007), der forbyder eksport af våben og tilknyttet materiel fra Iran.

    Supplerende oplysninger: nationalitet: Iran. Pasnummer: 6620505, 9003213

    Dato for FN's optagelse på listen: 18. april 2012.

    2.

    Ali Akbar Tabatabaei (alias Sayed Akbar Tahmaesebi). Stilling: medlem af IRGC-Qods Force, der opererer under ledelse af Qods Force-kommandør generalmajor Qasem Soleimani, udpeget af FN's Sikkerhedsråd i resolution 1747 (2007).

    Andre oplysninger: lettede et brud på punkt 5 i resolution 1747 (2007), der forbyder eksport af våben og tilknyttet materiel fra Iran.

    Supplerende oplysninger: nationalitet: Iran. Fødselsdato: 1967

    Dato for FN's optagelse på listen: 18. april 2012.

    Enhed

    1.

    Behineh Trading Co.

    Andre oplysninger: iransk selskab, der spillede en central rolle i Irans ulovlige overførsel af våben til Vestafrika og handlede på vegne af IRGC-Qods Force, der opererer under ledelse af Qods Force-kommandør generalmajor Qasem Soleimani, udpeget af FN's Sikkerhedsråd i resolution 1747 (2007), som afsender af våbenforsendelsen.

    Supplerende oplysninger: adresse: Tavakoli Building, over for 15th Alley, Emam-Jomeh Street, Teheran, Iran. Tlf.: +98 919 538 2305. Websted: htt://www.behinehco.ir

    Dato for FN's optagelse på listen: 18. april 2012.


    Top