(1)

I maj 2005, efter en kombineret udløbs- og interimsundersøgelse, (»den kombinerede undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 713/2005 (2) en endelig udligningstold på importen af visse bredspektrede antibiotika, nærmere bestemt amoxicillin trihydrat, ampicillin trihydrat og cefalexin, ikke i doseret stand eller i former eller pakninger til detailsalg (»den pågældende vare«) i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2941 10 00 og ex 2941 90 00 , med oprindelse i Indien. Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på mellem 17,3 % og 32 %. De oprindelige foranstaltninger var blevet indført ved forordning (EF) nr. 2164/98 (3).

(2)

Efter en delvis interimsundersøgelse ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 1176/2008 (4) den udligningstoldsats, der skal gælde for en indisk eksportør.

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (5) af de gældende endelige foranstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af forordning (EF) nr. 713/2005 i henhold til artikel 18, stk. 2, i grundforordningen, fra to EU-producenter: DSM og Sandoz (»ansøgerne«), som tegner sig for en betydelig del, nemlig over 50 %, af den samlede EU-produktion af visse bredspektrede antibiotika.

(4)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet subsidiering og skade for EU-erhvervsgrenen.

(5)

Før indledningen af udløbsundersøgelsen underrettede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 9, og artikel 22, stk. 1, den indiske regering om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret anmodning om en fornyet undersøgelse. Den indiske regering blev indkaldt til konsultationer med henblik på at kaste lys over situationen med hensyn til indholdet af anmodningen og nå til en gensidigt acceptabel løsning. Den indiske regering har reageret meget sent på denne opfordring, og derfor har sådanne konsultationer ikke fundet sted.

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse og offentliggjorde den 12. maj 2010 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (6) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18.

(7)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering omfattede perioden fra 1. april 2009 til 31. marts 2010 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2007 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(8)

Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, de øvrige kendte EU-producenter, de eksporterende producenter, importørerne, leverandørerne og de brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt den indiske regering om indledningen af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(9)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(10)

I betragtning af det åbenbare store antal eksporterende producenter af den pågældende vare i Indien, som var nævnt i anmodningen, blev det anset for hensigtsmæssigt i henhold til grundforordningens artikel 27 at undersøge, om der burde anvendes stikprøver. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter i henhold til grundforordningens artikel 27, anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelserne og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Kun tre eksporterende producenter gav sig til kende. Derfor blev der ikke foretaget stikprøver.

(11)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen, og til de parter, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra tre producenter i Unionen, fra de tre eksporterende producenter og fra den indiske regering. Ingen af de øvrige producenter besvarede spørgeskemaet eller leverede oplysninger. Ingen af importørerne henvendte sig under stikprøveudtagningen, og ingen andre importører afgav oplysninger til Kommissionen eller gav sig til kende i løbet af undersøgelsen.

(12)

En af producenterne påstod, at vurderingen af EU-erhvervsgrenens situation også bør omfatte data fra en anden påstået EU-producent. Da det blev konstateret, at dette selskab ikke producerede den pågældende vare, blev denne påstand imidlertid afvist.

(13)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet subsidiering med deraf følgende skade, og fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende interesserede parter:

(14)

Den vare, der er omfattet af denne fornyede undersøgelse, er samme vare, som var omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 713/2005, nærmere bestemt amoxicillin trihydrat, ampicillin trihydrat og cefalexin, ikke i doseret stand eller i former eller pakninger til detailsalg, med oprindelse i Indien og henhørende under KN-kode ex 2941 10 00 og ex 2941 90 00 (»den pågældende vare«).

(15)

Ved undersøgelsen blev det i lighed med den tidligere fornyede undersøgelse bekræftet, at den pågældende vare og de varer, der er fremstillet og solgt af den eksporterende producent på hjemmemarkedet i Indien, samt de varer, der er fremstillet og solgt i Unionen af EU-producenterne, havde de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som i den oprindelige undersøgelse og derfor var samme vare i henhold til grundforordningens artikel 2, litra c).

(16)

Som nævnt ovenfor i betragtning 11 gav tre eksporterende producenter sig til kende og udfyldte spørgeskemaet. Men kun to af disse tre eksporterende producenter rapporterede, at de havde gennemført salg af den pågældende vare til Unionen i NUP.

(17)

På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i anmodningen om en fornyet undersøgelse, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

(18)

De nævnte ordninger a) til f) er baseret på Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (nr. 22 af 1992) (»loven om udenrigshandel«), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved loven om udenrigshandel bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser sammenfattes i »Foreign Trade Policy«-dokumenter (»FTP-dokumenter«), der udstedes af handelsministeriet hvert femte år og regelmæssigt ajourføres. To FTP-dokumenter er relevante for NUP i den foreliggende sag, nemlig FTP 04-09 og FTP 09-14. Sidstnævnte trådte i kraft i august 2009. Desuden fastsætter den indiske regering også procedurer for FTP 2004-2009 og FTP 2009-2014 i »Handbook of Procedures, volume I« (»Procedurehåndbogen«) (henholdsvis »HOP I 04-09« og »HOP I 09-14«). Procedurehåndbogen ajourføres også regelmæssigt.

(19)

Ordning g) er baseret på section 21 og 35A i Banking Regulation Act 1949 (»bankloven af 1949«), der tillader Reserve Bank of India (»RBI«) at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

(20)

Ordning h) er baseret på Income Tax Act of 1961 (»indkomstskatteloven af 1961«), som ændres årligt ved Finance Act (»finansloven«).

(21)

Ordning i) forvaltes af delstaten Punjab og er baseret på Punjabs lov om industripolitik og incitamenter.

(22)

Ordning j) forvaltes af delstaten Gujarat og er baseret på Gujarats industrifremmepolitik.

(23)

Ordningen er nærmere beskrevet i punkt 4.1.1 til 4.1.14 i FTP 04-09 og FTP 09-14 og punkt 4.1 til 4.30A i HOP I 04-09 og i HOP I 09-14.

(24)

AAS består af seks underordninger, der er beskrevet nærmere i betragtning 25. Disse underordninger er bl.a. forskellige med hensyn til støtteberettigelsen. Producent-eksportører og forhandler-eksportører, der er »forbundne« med støttende producenter, kan anvende AAS for fysisk eksport og årligt behov. Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, kan anvende AAS for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til kategorier »ligestillet med eksport«, jf. punkt 8.2 i FTP 04-09 og FTP 09-14, såsom leverandører til eksportorienterede virksomheder (»EOU«), er berettiget til AAS for transaktioner ligestillet med eksport. Endelig er mellemleverandører til producent-eksportører berettiget til fordele i forbindelse med transaktioner ligestillet med eksport i henhold til underordningerne for attester til forudgående frigivelse (»ARO« —»Advance Release Order«) og løbende indenlandsk remburs.

(25)

Forhåndstilladelser kan udstedes for:

(26)

I NUP opnåede en af de to samarbejdsvillige eksportører indrømmelser under AAS. Den underordning, dette selskab anvendte, var i) fysisk eksport. Det er derfor ikke nødvendigt at undersøge, om de resterende uudnyttede underordninger er udligningsberettigede.

(27)

Importerede råmaterialer kan ikke afhændes og skal bruges til fremstilling af den færdige eksportvare. Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter udstedelsen af forhåndstilladelsen. Efter den kombinerede undersøgelse er den blevet forlænget til 36 måneder (tidligere 24 måneder med mulighed for to forlængelser på hver seks måneder).

(28)

Af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er indehaveren af en forhåndstilladelse retligt forpligtet til at føre et register over det faktiske forbrug (»korrekt og behørigt regnskab«) af toldfrit importerede varer eller varer købt på hjemmemarkedet for hver forhåndstilladelse, som pr. foreskrevet format (punkt 4.26 og 4.30 samt tillæg 23 i HOP I 04-09 og HOP I 09-14). Dette register skal revideres af en ekstern statsautoriseret revisor, som udsteder en attest om, at den foreskrevne fortegnelse og de relevante bogføringer er undersøgt, og at de oplysninger, der er afgivet i henhold til tillæg 23, er sande og korrekte i enhver henseende.

(29)

Med hensyn til anvendelse af AAS for fysisk eksport i NUP er både importtilladelsen og eksportforpligtelsen fastsat i mængde og værdi af den indiske regering og anført på forhåndstilladelsen. Desuden skal de tilsvarende transaktioner bekræftes på forhåndstilladelsen af statens embedsmænd på import- og eksporttidspunktet. Den mængde import, der er tilladt i henhold til denne ordning, fastsættes af den indiske regering på grundlag af såkaldte standard input/output-normer (»SION«). Der er fastsat SION'er for de fleste varer (herunder den pågældende vare), og de udstedes af den indiske regering. Efter den kombinerede undersøgelse er SION'erne blevet nedjusteret, og i NUP var salget for de vigtigste råmaterialer, afhængigt af produkt og rute, 2,3 % til 16,1 % lavere end i den kombinerede undersøgelse.

(30)

På trods af denne sænkning af SION'erne konstateredes det, at det faktiske forbrug for en af de pågældende produkttyper stadig var under SION'erne. Desuden blev det konstateret, at selskabet ikke førte register over forbruget, jf. betragtning 28 ovenfor (»tillæg 23«), kontrolleret af en ekstern revisor, selv om dette er obligatorisk. På trods af overtrædelsen af dette krav har virksomheden gjort brug af fordelene under AAS, der endvidere i lyset af den konstaterede overvurdering af SION'erne overskrider de retlige bestemmelser herfor.

(31)

Den indiske regering og en eksporterende producent fremsatte bemærkninger om AAS.

(32)

Den indiske regering fremførte, at AAS fungerer som en tilladt godtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning med en kontrolordning, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I, II og III til grundforordningen og er iværksat med henblik på at overvåge sammenhængen mellem toldfri råmaterialer og færdige eksportvarer. Den indiske regering fremførte yderligere, at kun eftergivelse eller godtgørelse af importafgifter ud over, hvad opkræves på indførte råmaterialer, der forbruges ved fremstillingen af eksporterede varer, ifølge grundforordningen kan udlignes. For så vidt angår en kontrolordning insisterede den på, at der forefandtes et fyldestgørende system. I denne forbindelse henviste den til en række kontrolelementer, der var tilgængelige for den indiske regering med henblik på denne kontrol, herunder SION, mængdeoplysninger i import- og eksportdokumenter og kontroller af indløsning efter indførsel og udførsel. Den indiske regering mindede også om, at ordningen foreskriver, at hvis der er uudnyttede materialer, skal der betales fuld told tillige med renter.

(33)

Den eksporterende producent, der havde benyttet AAS i forbindelse med sit EU-salg, havde ingen bemærkninger til resultaterne, hvad angår beskrivelse og praktisk gennemførelse som sammenfattet i punkt a) til c), men anfægtede dog en række tal i beregningen af subsidiebeløbet. Idet beregningen blev kontrolleret, og der ikke var behov for korrektioner, blev disse spørgsmål blev afklaret over for den pågældende virksomhed.

(34)

Fritagelsen for importtold er et subsidie, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra den indiske regering, der har medført en fordel for den undersøgte eksportør.

(35)

Desuden er AAS for fysisk eksport retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til denne ordning.

(36)

Ved nærværende udløbsundersøgelse er det derfor blevet bekræftet, at den vigtigste underordning, der blev benyttet i den aktuelle sag, ikke kan betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke reglerne i bilag I, (punkt i)), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. Selv om der findes en kontrolordning eller –procedure til at bekræfte, hvorvidt der blev brugt råmaterialer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (grundforordningens bilag II, del II, punkt 4), samt for substitutionsgodtgørelsesordningers vedkommende grundforordningens bilag III, del II, punkt 2), benyttede den indiske regering sig ikke konsekvent heraf. SION'erne kan ikke i sig selv anses for at være et system til kontrol af det faktiske forbrug, da de er blevet anset for at være for rundhåndede, og da det er fastslået, at for store indrømmede fordele ikke tilbagesøges af den indiske regering. Endvidere gennemførte den indiske regering ikke en effektiv kontrol på grundlag af korrekte registre over det faktiske forbrug. Den indiske regering foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råmaterialer, selv om det normalt er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (grundforordningens bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3). Endelig er det blevet bekræftet, at inddragelsen af statsautoriserede revisorer i kontrolprocessen i praksis ikke sikret, selv om dette er påkrævet ved lov.

(37)

AAS for fysisk eksport er derfor udligningsberettiget.

(38)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, udgør den udligningsberettigede fordel eftergivelsen af den samlede importtold, der normalt betales ved import af råmaterialer. I denne henseende og hvad angår den indiske regerings påstand i betragtning 32 ovenfor, skal det bemærkes, at grundforordningen ikke kun indeholder bestemmelser om udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb. Ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og dens bilag I, punkt i), kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i bilag II og III til grundforordningen er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i dette tilfælde. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende overvågningsprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet gælder derfor den normale regel om, at det er de ubetalte afgifter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget. Som det fremgår af grundforordningens bilag II, del II, og bilag III, del II, påhviler det ikke undersøgelsesmyndigheden at beregne sådanne eftergivelser af for store beløb. Tværtimod skal den ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), kun fastslå, at der foreligger tilstrækkelige beviser for, at en kontrolordning, der angiveligt anvendes, ikke er hensigtsmæssig.

(39)

Subsidiebeløbet for den eksportør, der benyttede AAS, blev beregnet på grundlag af de importafgifter, som der var givet afkald på (basistold og særlig tillægstold) for de varer, der var importeret i henhold til den underordning, som blev benyttet for den pågældende vare i NUP (tæller). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket subsidiebeløbet, når der blev fremsat berettigede krav herom. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over eksportomsætningen fra den pågældende vare i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(40)

Den subsidiesats, der blev konstateret under denne ordning i NUP for den eneste samarbejdsvillige producent, der anvendte den, er på 12,3 %.

(41)

DEPBS er beskrevet detaljeret i punkt 4.3 i FTP 04-09, i FTP 09-14 samt i kapitel 4 i HOP I 04-09 og i HOP I 09-14.

(42)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører kan benytte denne ordning.

(43)

En støtteberettiget eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. Den indiske regering har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af SION'er (jf. betragtning 29 ovenfor), og toldsatserne for denne formodede import, uanset om der rent faktisk er betalt importafgift eller ej. DEPBS-satserne for den pågældende vare i NUP i den aktuelle undersøgelse var 8 % for amoxicillin trihydrat og 7 % for ampicillin trihydrat og cefalexin og derfor i alle tilfælde højere end i den kombinerede undersøgelse.

(44)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal en virksomhed foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren afgive en erklæring til den indiske regering, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DEPBS. For at varerne kan eksporteres, udsteder de indiske toldmyndigheder et eksportforsendelsesdokument som led i forsendelsesproceduren. Af dette dokument fremgår bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt omfanget af den fordel, denne vil opnå. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til indrømmelse af en DEPBS-kredit. Den DEPB-sats, der benyttes til at beregne fordelen, er den sats, der var gældende på tidspunktet for eksportangivelsen. Det er derfor ikke muligt at ændre fordelens størrelse efterfølgende.

(45)

Det konstateredes, at DEPBS-kreditter efter opfyldelsen af eksportforpligtelsen kan bogføres som indtægter i regnskaberne på et periodiseringsgrundlag, hvilket er i overensstemmelse med de indiske regnskabsstandarder. Sådanne kreditter kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, der kan indføres uden restriktioner, undtagen kapitalgoder. Varer, der er importeret ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde. DEPB-kreditter er frit omsættelige og gyldige i en periode på 24 måneder fra udstedelsesdatoen.

(46)

Ansøgninger om DEPBS-kreditter registreres elektronisk og kan dække et ubegrænset antal eksporttransaktioner. I realiteten findes der ingen faste frister med hensyn til at søge om DEPBS-kreditter. Det elektroniske system, der anvendes til forvaltning af DEPBS, udelukker ikke automatisk eksporttransaktioner, der foretages efter de frister, der er nævnt i kapitel 4.47 i HOP I 04-09 og HOP I 09-14. Endvidere — som anført i kapitel 9.3 i HOP I 04-09 og HOP I 09-14 — kan ansøgninger, der er modtaget efter udløbet af fristerne for indsendelse, altid tages i betragtning ved pålæggelse af en mindre bøde (f.eks. 10 % af godtgørelsen).

(47)

Det blev konstateret, at én samarbejdsvillig indisk eksporterende producent anvendte denne ordning i NUP.

(48)

Den indiske regering fremførte, at »fordelen for modtageren« kun kan måles, og ordningens udligningsberettigelse kun bestemmes, når der sælges DEPBS-licenser på markedet, da disse kun vil indebære en fordel, hvis og når de sælges på markedet. Med andre ord vil DEPBS-kreditter ikke være udligningsberettigede, når de anvendes til betaling af told på importerede varer, der benyttes som råmaterialer til fremstilling af eksportvarer.

(49)

Ved DEPBS ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, fordi selskabets likviditet forbedres, ikke kun hvis en licens sælges på markedet, således som det blev fremført af den indiske regering, men også hvis den anvendes til betaling af told på importerede varer.

(50)

Endvidere er DEPBS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(51)

Denne ordning kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råmaterialer. Desuden forefindes der ingen ordning eller procedure, der skal fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er en eksportør berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om den pågældende overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettiget til fordelene ved DEPBS.

(52)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet som den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i NUP. I denne forbindelse konstateredes det, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at den indiske regering giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii).

(53)

I betragtning af ovenstående anses det for passende at betragte fordelen ved DEPBS som summen af de kreditter, der er opnået for alle eksporttransaktioner, der har fundet sted i henhold til denne ordning i NUP.

(54)

Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbene som tæller, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a).

(55)

Disse subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i den nuværende undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(56)

På baggrund af ovennævnte var den subsidiesats, der blev konstateret under denne ordning for den samarbejdsvillige eksporterende producent, der anvendte ordningen i NUP, på 6,9 %.

(57)

Den detaljerede beskrivelse af EPCGS findes i kapitel 5 i FTP 04-09 og FTP 09-14 samt i kapitel 5 i HOP I 04-09 og i HOP I 09-14.

(58)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører, forhandler-eksportører, som er knyttet til støtteproducenter, samt leverandører af tjenesteydelser.

(59)

Med forbehold af en eksportforpligtelse har en virksomhed lov til at importere (nye og indtil ti år gamle brugte) kapitalgoder til nedsat told. Med henblik herpå udsteder den indiske regering efter anmodning og efter betaling af et gebyr en EPCGS-licens. Ordningen giver mulighed for en reduceret importtoldsats på 5 % på alle kapitalgoder, der indføres under ordningen. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede kapitalgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for en bestemt periode. I henhold til FTP 09-14 kan der importeres kapitalgoder med en told på 0 % i henhold til EPCGS, men i sådanne tilfælde er perioden for indfrielse af eksportforpligtelsen kortere.

(60)

EPCGS-licensindehaveren kan også anskaffe kapitalgoderne i Indien. I så fald kan den lokale producent af kapitalgoder benytte fordelen ved toldfri import af dele, der er nødvendige til fremstilling af sådanne kapitalgoder. Alternativt kan den lokale producent gøre krav på fordelen ved transaktioner ligestillet med eksport, for så vidt angår levering af kapitalgoder til en EPCGS-licensindehaver.

(61)

Det blev konstateret, at begge samarbejdsvillige eksporterende producenter anvendte denne ordning i NUP.

(62)

Efter offentliggørelsen anfægtede den indiske regering udligningsberettigelsen for EPCGS. Navnlig blev det fremført, at EPCGS-subsidier med hensyn til indkøb af kapitalgoder ikke længere burde behandles som betinget af eksportresultater, når eksportforpligtelsen allerede var opfyldt før NUP. En eksporterende producent, som konstateredes at have modtaget EPCGS-subsidier, gjorde gældende, at disse subsidier ikke burde have været taget i betragtning, da de ikke ville være blevet benyttet til køb af kapitalgoder, der anvendes til produktion af den pågældende vare.

(63)

Ved EPCGS ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Toldnedsættelsen er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som den indiske regering ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, fordi toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedens likviditet.

(64)

Påstanden om, at EPCGS-subsidier med hensyn til indkøb af kapitalgoder, hvor eksportforpligtelsen allerede var opfyldt før NUP, ikke længere burde være betinget af eksportresultater, må afvises. Det er ikke anfægtet, at EPCGS er retligt betinget af eksportresultater, da sådanne EPCGS-licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Det tidspunkt, hvor eksportforpligtelsen faktisk ville være opfyldt, er i denne sammenhæng ikke relevant. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt kapitalgoderne anvendes til fremstilling af det pågældende produkt, jf. kapitel 5.2 i FTP 09-14, giver EPCGS mulighed for import af kapitalgoder til præproduktions-, produktions- og postproduktionsformål, (herunder fuldstændig nedrivning (»CKD«) eller delvis nedrivning (»SKD«) heraf samt til computersoftwaresystemer). Det er derfor klart, at også varer, som ikke anvendes til produktion af den pågældende vare, kan drage fordel af EPCGS. Det blev desuden fastslået, at eksportforpligtelsen i henhold til EPCGS blev opfyldt ved eksport af den pågældende vare. Påstanden afvises derfor.

(65)

EPCGS kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Kapitalgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladte ordninger, jf. grundforordningens bilag I, punkt i), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

(66)

Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede investeringsgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder i den pågældende erhvervsgren. Der blev lagt renter til dette beløb for at afspejle den samlede værdi af fordelen over tid. Den kommercielle rente for lån i lokal valuta i NUP i Indien blev anset for passende til dette formål.

(67)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, og 3, blevet fordelt på eksportomsætningen i NUP som behørig nævner, fordi subsidiet er betinget af eksportresultater.

(68)

Den subsidiesats, der blev fastsat for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning i NUP, er på 0,1-0,5 %.

(69)

Den detaljerede beskrivelse af FMS findes i punkt 3.9.1 til 3.9.2.2 i FTP 04-09, i punkt 3.14.1 til 3.14.3 i FTP 09-14, i punkt 3.20 til 3.20.3 i HOP I 04-09 samt i punkt 3.8 til 3.8.2 i HOP I 09-14.

(70)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører kan benytte denne ordning.

(71)

Under denne ordning er eksporten af alle varer til lande, der er meddelt i henhold til bilag 37(C) i HOP I 04-09 og HOP I 09-14, berettiget til en toldkredit på 2,5 % af fob-værdien af de varer, der er eksporteret i henhold til denne ordning. Visse former for eksportaktiviteter er udelukket fra denne ordning, f.eks. eksport af importerede eller omladede varer, transaktioner ligestillet med eksport, eksport af tjenester og eksportomsætning fra enheder, der opererer i særlige økonomiske områder. Visse former for varer er også udelukket fra denne ordning, f.eks. diamanter, ædelmetaller, malme, korn, sukker og olieprodukter.

(72)

Toldkreditterne i forbindelse med FMS er frit omsættelige og gyldige i en periode på 24 måneder fra datoen for udstedelse af det relevante toldgodtgørelsesdokument. De kan benyttes til at betale told på senere import af ethvert råmateriale eller enhver vare, herunder også kapitalgoder.

(73)

Toldgodtgørelsesdokumentet udstedes i eksporthavnen, efter at eksporten eller afsendelsen af varerne har fundet sted. Så længe ansøgeren tilvejebringer kopier af al relevant eksportdokumentation til myndighederne (f.eks. eksportordrer, fakturaer, forsendelsespapirer, bankbekræftelser), kan den indiske regering ikke frit bestemme, om der skal indrømmes toldkreditter.

(74)

Efter meddelelsen fremførte den indiske regering, at toldgodtgørelsesdokumentet, indtil det sælges på markedet, ikke ville give nogen fordele overhovedet for modtageren og derfor ikke ville være udligningsberettiget. Det fremførtes, at FMS-kreditterne ikke vil være udligningsberettigede, når de anvendes til betaling af told på importerede varer, der benyttes som råmaterialer til fremstilling af eksportvarer. Den samarbejdsvillige eksporterende producent, der havde benyttet sig af fordelene ved FMS anførte, at ordningen er geografisk knyttet til andre lande, og at den ikke kan udlignes af Unionen.

(75)

Ved FMS ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En FMS-toldkredit er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører FMS-toldkreditten, uanset om toldgodtgørelsesdokumentet anvendes til at udligne importafgifter eller sælges på markedet, en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet forbedres.

(76)

Endvidere er FMS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og dermed udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Den omstændighed, at EU-landene ikke er omfattet af FMS, er ikke er i strid med hverken den praktiske gennemførelse af ordningen eller den måde, hvorpå fordelen ved FMS anvendes, jf. betragtning 72 til 74 ovenfor. Denne påstand måtte derfor afvises.

(77)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råmaterialer. Der findes ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. grundforordningens bilag I, punkt i), og bilag II og III. En eksportør er berettiget til fordelene ved FMS, uanset om de overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der anskaffer alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettigede til fordelene ved FMS. Desuden kan en eksportør anvende FMS-toldkreditter til at importere kapitalgoder, selv om disse ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladelige toldgodtgørelsesordninger (jf. grundforordningens bilag I, punkt i)), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

(78)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet og udtrykt ved den fordel, som det blev konstateret, at modtageren har opnået i NUP, og som den samarbejdende eksporterende producent på tidspunktet for eksporttransaktionen har opført på et periodiseringsgrundlag som indtægt. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(79)

Den fastslåede subsidiesats med hensyn til denne ordning i NUP for den samarbejdsvillige eksporterende producent, der anvender ordningen, andrager < 0,1 %.

(80)

Det blev i undersøgelsen konstateret, at den samarbejdende indiske producent ikke opnåede fordele af DFIA i NUP. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(81)

Det blev i undersøgelsen konstateret, at de samarbejdende indiske producenter ikke opnåede fordele af EOU, EPZ eller SEZ i NUP. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere disse ordninger yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(82)

Ordningen er beskrevet i Master Circular on Rupee/Foreign Currency Export Credit & Customer Services to Exporters DBOD No DIR.(Exp). BC 07/04.02.02/2009-10 fra RBI, der er rettet til alle forretningsbanker i Indien.

(83)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører.

(84)

Under denne ordning fastsætter RBI obligatoriske maksimumsrentesatser for eksportkreditter både i indiske rupees og i udenlandsk valuta, som forretningsbankerne kan pålægge en eksportør. ECS består af to underordninger, nemlig en ordning for eksportkredit før forsendelse (pakkekredit), som omfatter kreditter, der ydes en eksportør med henblik på finansiering af køb, forarbejdning, fremstilling, pakning og/eller forsendelse af varer forud for eksporten, samt en ordning for eksportkredit efter forsendelse, der tilvejebringer arbejdskapitallån til finansiering af eksporttilgodehavender. RBI pålægger også bankerne at afsætte en vis andel af deres nettobankkredit til eksportfinansiering.

(85)

Som følge af et sådant Master Circular fra RBI kan eksportører opnå eksportkreditter til rentesatser, der er gunstigere end renter for almindelige kommercielle kreditter (»kontantkreditter«), der udelukkende fastsættes på markedsvilkår. Forskellen i satserne kan indskrænkes for virksomheder med god kreditværdighed. Det kan faktisk være muligt for virksomheder med høj kreditværdighed at opnå eksportkreditter og kontantkreditter på samme vilkår.

(86)

De præferentielle rentesatser for en ECS-kredit, der er fastsat i det i betragtning 85 nævnte Master Circular fra RBI, kan reducere en eksportørs renteomkostninger i forhold til renter, der udelukkende er fastsat på markedsvilkår, og medfører i dette tilfælde en fordel for en sådan eksportør, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2. Eksportfinansiering er ikke i sig selv mere sikker end hjemmemarkedsfinansiering. Den betragtes faktisk sædvanligvis som mere risikabel, og den sikkerhed, der kræves for en bestemt kredit, er uanset finansieringsobjektet en rent kommerciel afgørelse for den enkelte forretningsbank. Forskelle i rentesatserne mellem forskellige banker er et resultat af RBI's metode til at fastsætte individuelle udlånsrentesatser for hver enkelt forretningsbank. Desuden ville forretningsbankerne ikke være forpligtede til at give låntagere af eksportfinansiering en muligvis mere fordelagtig rente for eksportkreditter i udenlandsk valuta.

(87)

Selv om de præferentielle kreditter i henhold til ECS ydes af forretningsbanker, er denne fordel et finansielt bidrag fra staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). I den forbindelse skal det bemærkes, at det hverken i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), eller i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger kræves, at der udbetales penge fra det offentlige — dvs. godtgørelse fra den indiske regering til forretningsbankerne — for at der skal være tale om subsidier, men kun at staten giver pålæg om at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iii). RBI er et offentligt organ og er derfor omfattet af den definition af »staten«, der er anført i grundforordningens artikel 2, litra b). Banken er 100 % statsejet, forfølger mål for den offentlige politik (f.eks. pengepolitikken), og dens ledelse udpeges af den indiske regering. RBI giver instrukser til private organer, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), andet led, idet forretningsbankerne er forpligtet til at overholde de betingelser, RBI fastsætter bl.a. med hensyn til de maksimumsrentesatser, der er fastsat i Master Circular fra RBI, samt RBI's bestemmelser om, at forretningsbanker skal afsætte en vis del af deres nettobankkredit til eksportfinansiering. Det forpligter forretningsbankerne til at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i dette tilfælde långivning i form af præferentiel eksportfinansiering. En sådan direkte overførsel af midler i form af lån på særlige vilkår ville normalt påhvile staten, og denne praksis afviger ikke reelt fra normal statslig praksis, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). Dette subsidie anses for at være specifikt og udligningsberettiget, da de præferentielle rentesatser kun indrømmes ved finansiering af eksporttransaktioner og derfor er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(88)

Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den rente, som blev betalt for eksportkreditter, der blev benyttet i NUP, og den rente, der skulle have været betalt for de almindelige kreditter på markedsvilkår, der blev anvendt af den eneste samarbejdende eksporterende producent, der benyttede sig af ordningen. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt i forhold til den samlede eksportomsætning i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(89)

Den fastslåede subsidiesats med hensyn til denne ordning i NUP for den samarbejdsvillige eksporterende producent, der anvendte ordningen, var ubetydelig.

(90)

Det blev i undersøgelsen konstateret, at den samarbejdende indiske producent ikke opnåede fordele af ITES i NUP. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(91)

Det blev i undersøgelsen konstateret, at de samarbejdende indiske producenter ikke opnåede fordele af Punjabs industrifremmeordning i NUP. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(92)

Det blev i undersøgelsen konstateret, at de samarbejdende indiske producenter ikke opnåede fordele af Gujarats industrifremmeordning i NUP. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(93)

For de undersøgte eksporterende producenter udgør de udligningsberettigede subsidiebeløb, der blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningen, mellem 7,5 % og 12,4 %, udtrykt i værdi. Disse subsidiebeløb overstiger den bagatelgrænse, der er omhandlet i grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(94)

Kommissionen finder derfor, at der fortsat forekom subsidiering i NUP, jf. grundforordningens artikel 18.

(95)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til, at der fortsat eller igen vil blive ydet subsidier.

(96)

I denne forbindelse skal det erindres, at kun to kendte eksporterende producenter af den pågældende vare udviste samarbejdsvilje. Disse eksportørers andel af det samlede salg i Unionen af den pågældende vare fra de indiske eksporterende producenter kan ikke fastslås ud fra tilgængelige statistiske oplysninger i Indien eller Unionen. Disse statistiske data tyder dog på, at der findes andre producenter, som kunne sælge den pågældende vare til Unionen.

(97)

Det blev fastslået, at de samarbejdsvillige eksporterende producenter i NUP fortsat opnåede fordele af udligningsberettigede subsidier fra den indiske regering. Ovennævnte undersøgte subsidieringsordninger medfører tilbagevendende fordele, og der er ingen tegn på, at de vil blive afviklet eller ændret i overskuelig fremtid, eller at de samarbejdsvillige eksporterende producenter vil ophøre med at drage fordel af disse ordninger.

(98)

Der foreligger ingen oplysninger, som tyder på, at de øvrige eksporterende producenter ikke ville fortsætte med at drage fordel af de ovenfor undersøgte subsidieordninger. Det konkluderes derfor, at subsidieringen fortsætter på landsdækkende plan.

(99)

På baggrund af ovennævnte resultater konkluderes det, at subsidieringen er fortsat i NUP, og at den sandsynligvis vil fortsætte i fremtiden.

(100)

I den fornyede undersøgelsesperiode blev samme vare fremstillet i Unionen af følgende producenter: Sandoz, DSM, Deretil, ACS Dobfar SpA og Antibioticos S.A.. Ansøgerne anmodede om en udløbsundersøgelse af de gældende antisubsidieforanstaltninger. Alle tilgængelige oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger anført i anmodningen og oplysninger indsamlet fra EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion. På dette grundlag blev den samlede EU-produktion i NUP anslået til 7 093 tons.

(101)

De EU-producenter, der tegner sig for den samlede produktion i Unionen, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1, i det følgende benævnt »EU-erhvervsgrenen«. Da samme vare fremstillet af de tre EU-producenter, der besvarede et spørgeskema, i undersøgelsesperioden tegnede sig for op til 95 % af den samlede EU-produktion af samme vare, anses disse producenters oplysninger for at være repræsentative for hele EU-erhvervsgrenen.

(102)

Med henblik på en analyse af importmængder og –priser i den betragtede periode, anvendtes Eurostats importstatistikker for Taric-kode 2941 10 10 10, 2941 10 20 10 og 2941 90 00 30 for 2007 og 2008 og Taric-kode 2941 10 00 10 og 2941 90 00 30 for året 2009 og fremefter.

(103)

I betragtning af antallet af producenter i Unionen og det forhold, at en EU-producent fremstillede samme vare under en forarbejdningsaftale med en anden producent, er oplysningerne vedrørende EU-erhvervsgrenen af hensyn til fortrolighed kun fremstillet som indekstal eller intervaller.

(104)

Samme vare sælges af EU-erhvervsgrenen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og sælges/overføres til forretningsmæssigt forbundne virksomheder med henblik på yderligere forarbejdning.

(105)

Salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder blev anset for at finde sted på »det frie marked«. Salg/overførsler til forretningsmæssigt forbundne enheder blev anset for at finde sted på et »bundet marked«.

(106)

Kommissionen beregnede det åbenbare forbrug i Unionen af den pågældende vare og samme vare som summen af:

(107)

Det bør bemærkes, at salg i henhold til forarbejdningsaftaler mellem to EU-producenter for at undgå dobbelttælling af salgsmængden blev udelukket fra ovennævnte beregning.

(108)

På ovennævnte grundlag steg EU-forbruget af den pågældende vare og samme vare gradvist med 28 % i den betragtede periode:

(109)

Ifølge oplysninger fra Eurostat er mængden af importen af den pågældende vare fra Indien med henblik på fri omsætning faldet med 96 % i den betragtede periode. I 2008 observeredes et betydeligt fald på 51 procentpoint, som blev efterfulgt af en yderligere nedgang på 43 procentpoint i 2009 og 2 procentpoint i NUP.

(110)

En lidt anden tendens kunne iagttages for importen under ordningen for aktiv forædling, der er fri for udligningstold og told. Efter et første fald i importen på 92 % mellem 2007 og 2008 steg importen i 2009 og forblev forholdsvis stabil i NUP.

(111)

Den gennemsnitlige importpris på den pågældende vare fra Indien til fri omsætning steg med 34 % mellem 2007 og 2009 og faldt derefter kraftigt i NUP til et niveau 26 % lavere end i 2007. Også priserne på importen under ordningen for aktiv forædling udviste nedadgående tendens og faldt med 16 % i den betragtede periode. De forskellige pristendenser for de to importordninger kan forklares ved, at den type pågældende vare, som primært blev importeret — cefalexin — var forholdsmæssigt dyrere end andre typer.

(112)

Markedsandelen for importen fra Indien til fri omsætning eller under ordningen for aktiv forædling, var meget lav i den betragtede periode og faldt i begge tilfælde.

(113)

Én EU-producent tilkendegav, at importen fra Indien, der var baseret på Eurostat-data, var blevet forkert beregnet, idet indiske eksportstatistikker angiver højere eksportmængder end Eurostat. I denne forbindelse bør det bemærkes, at det er Kommissionens faste praksis at anvende Eurostat som grundlag for importstatistikker. Det skal desuden bemærkes, at de indiske eksportstatistikker ikke angiver den endelige destination for eksporten, samt hvorvidt denne rent faktisk er kommet ind i Unionen. Denne påstand måtte derfor afvises.

(114)

Som følge af den ekstremt lave importmængde fra Indien til fri omsætning på EU-markedet kunne der ikke drages anvendelige konklusioner med hensyn til prisunderbud. Med hensyn til importen under ordningen for aktiv forædling var underbudsmargenen negativ. Denne import udgjorde mindre end 10 tons og vedrørte kun én produkttype (cefalexin), som også er den dyreste, og som er en mindre udbredt varetype på markedet. Det blev derfor konkluderet, at transaktionsoplysningerne om importen under ordningen for aktiv forædling ikke var repræsentative med henblik på en anvendelig beregning af underbud og ikke egnede sig til nærmere analyse.

(115)

Én EU-producent fremførte, at en separat analyse af de to kategorier af import, henholdsvis til fri omsætning og under ordningen for aktiv forædling, ikke var i overensstemmelse med fremgangsmåden i den tidligere fornyede undersøgelse og desuden i strid med Kommissionens faste praksis.

(116)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at den mængde, der importeres enten under ordningen for aktiv forædling eller til fri omsætning som konkluderet i betragtning 115 ikke var tilstrækkelig til, at der kunne drages anvendelige konklusioner. I betragtning af den lave kumulerede mængde gælder denne konklusion ligeledes for denne mængde.

(117)

Importen af den vare, der er omfattet af undersøgelsen, fra andre lande end Indien steg med 62 % i den betragtede periode, og markedsandelen steg kraftigt med mere end 10 procentpoint fra 37,6 % til 47,7 %, hvilket faldt sammen med det øgede forbrug på EU-markedet. Blandt de eksporterende lande har Singapore, Kina og Oman har været de største leverandører på EU-markedet.

(118)

De gennemsnitlige importpriser fra tredjelande er faldet betydeligt, nemlig med 43 % i løbet af den betragtede periode. Selv om priserne på varerne fra de vigtigste eksportlande (Singapore, Kina og Oman) underbød EU-priserne med ca. 20 % i NUP fra vare til vare, og importmængderne kan betragtes som betydelige, påvirkede denne lavprisimport tilsyneladende ikke EU-erhvervsgrenens rentabilitet.

(119)

Én EU-producent fremførte, at analysen af udviklingen af den gennemsnitlige importpris burde have taget hensyn til de forskellige varetyper. I denne forbindelse bør det bemærkes, at analysen af bl.a. prisudviklingen i overensstemmelse med fast praksis bør foretages på grundlag af den pågældende vare, uanset hver enkelt varetypes andel. Det bemærkes endvidere, at der i denne sag ikke blev draget nogen konklusion på basis af udviklingen i priserne på importen fra tredjelande i den betragtede periode. Ovennævnte påstand måtte derfor afvises.

(120)

Alle EU-producenter fremførte, at importen fra bl.a. Kina og Oman hovedsagelig består af amoxicillin trihydrat til veterinær brug, og at dette burde have været taget i betragtning i analysen af ovennævnte priser. I denne forbindelse bemærkes det, at den undersøgte vare omfatter antibiotika til både mennesker og dyr. Oplysningerne til støtte for denne påstand blev ikke dokumenteret. Påstanden måtte derfor afvises.

(121)

Én EU-producent stillede spørgsmålstegn ved det grundlag, hvorpå prissammenligninger for amoxicillin trihydrat og ampicillin trihydrat blev foretaget i NUP, i betragtning af at der i Eurostats data ikke skelnes mellem disse to varetyper. Da det i denne forbindelse blev konstateret, at EU-erhvervsgrenens priser for disse to varetyper var sammenlignelige, var det ikke urimeligt at foretage en aggregeret prissammenligning.

(122)

For så vidt angår importen fra Singapore hævdede alle EU-producenter, at denne fandt sted til overførselspris mellem forretningsmæssigt forbundne parter. Under disse omstændigheder ville inddragelsen af denne import fordreje de gennemsnitlige priser fra andre tredjelande. Det bemærkes, at ovennævnte konklusion med hensyn til underbudsmargenen ikke ville ændres væsentligt, hvis denne import blev udelukket fra prissammenligningen, og at den konklusion, at lavprisimporten ikke påvirkede EU-erhvervsgrenens rentabilitet fortsat ville være gyldig.

(123)

For følgende økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenen fandtes det, at en anvendelig analyse og evaluering måtte koncentreres om situationen på det frie marked: salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel og rentabilitet. Når det var muligt og berettiget, blev resultaterne efterfølgende sammenlignet med oplysningerne for det bundne marked for at tilvejebringe et fuldstændigt billede af EU-erhvervsgrenens situation.

(124)

For så vidt angår andre økonomiske indikatorer fremgik det imidlertid af undersøgelsen, at disse kun med rimelighed kunne undersøges med henvisning til den samlede aktivitet. Produktionen (til såvel det bundne som det frie marked), kapaciteten, kapacitetsudnyttelsen, lagerbeholdningerne, investeringerne, beskæftigelsen, produktiviteten, lønningerne, væksten samt evnen til at tilvejebringe kapital afhænger af den samlede aktivitet, uanset om produktionen er bundet eller sælges på det frie marked.

(125)

Som følge af bemærkninger modtaget fra en EU-producent om den endelige fremlæggelse af de kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at afslutte proceduren, er nogle af de økonomiske indikatorer i nedenstående betragtninger blevet korrigeret. Disse ændringer var ikke af en sådan art, at de kunne ændre konklusionen med hensyn til EU-erhvervsgrenens situation.

(126)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet var stabil mellem 2007 og 2008, inden den steg med 4 % fra 2008 til 2009 og med yderligere 3 procentpoint i NUP.

(127)

Produktionsmængden fulgte imidlertid ikke denne stigning på grund af en EU-producents uforudsete tekniske vanskeligheder i 2008, hvor produktionsmængden faldt med 5 % og gradvist igen steg frem til NUP.

(128)

Som følge af stigningen i produktionskapaciteten kombineret med et lille fald i produktionen, faldt kapacitetsudnyttelsen støt i den betragtede periode og nåede i NUP et niveau, der var 9 % lavere end i 2007.

(129)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne parter i NUP var lidt lavere end i 2007, faldt med 7 % i 2009 og steg derefter med 6 procentpoint i NUP.

(130)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris på EU-markedet steg med 4 % i løbet af den betragtede periode. Priserne steg først kraftigt med 21 % i 2008, før de faldt med 17 procentpoint i 2009 for derefter at forblive stabile i NUP.

(131)

Én EU-producent fremførte, at indvirkningen af importen fra Indien på EU-erhvervsgrenens priser ikke var blevet vurderet korrekt. I denne forbindelse skal det for det første bemærkes, at der ikke blev konstateret underbud som nævnt ovenfor i betragtning 115. Som angivet i foregående betragtning, steg EU-erhvervsgrenens priser desuden med 4 % i løbet af den betragtede periode. Under disse omstændigheder konkluderes det, at importen fra Indien ikke havde nogen negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(132)

Det faldende salg på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne parter var afspejlet i udviklingen af markedsandelen, som faldt med 22 procentpoint i NUP i forhold til 2007.

(133)

Mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne parter var faldende trods en stigende efterspørgsel i den betragtede periode, steg det bundne salg med 28 %.

(134)

EU-erhvervsgrenens markedsandel på det bundne marked steg med 9 procentpoint i 2008, før den faldt gradvist til niveauet i 2007.

(135)

EU-erhvervsgrenens markedsandel som helhed blev målt ved tilsætning af frie og bundne markedsmængder i Unionen. Selv om denne mængde i den betragtede periode steg med 14 %, faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 10 procentpoint, samtidig med at forbruget steg med 28 % i samme periode. Dette viser, at EU-erhvervsgrenen ikke drog fordel af væksten i forbruget.

(136)

Lagerbeholdningerne faldt med 54 % fra 2007 til slutningen af NUP, hvilket hovedsagelig skyldtes den øgede bundne efterspørgsel.

(137)

Rentabiliteten af EU-erhvervsgrenens salg til ikke forretningsmæssigt forbundne parter på EU-markedet forbedredes betydeligt med 153 procentpoint i NUP. Denne udvikling kan forklares ved en gennemsnitlig stigning i priserne på 2 % og et fald i produktionsomkostningerne. Sammenlignet med den fortjenstmargen, der opnåedes i NUP for den sidste udløbsundersøgelse er fortjenesten blevet forøget med mere end 400 procentpoint.

(138)

Det bør bemærkes, at EU-erhvervsgrenens fortjeneste med undtagelse af 2007 lå over målfortjenesten som fastsat i den tidligere udløbsundersøgelse, dvs. 10 % (»målfortjenesten«) for den betragtede periode.

(139)

To EU-producenter påstod, at rentabiliteten ikke var blevet vurderet korrekt, da den fortjeneste, der var opnået af forretningsmæssigt forbundne leverandører blev fratrukket deres omkostninger. I denne henseende er det fast praksis at fratrække den fortjeneste, som forretningsmæssigt forbundne parter, som er involveret i produktionen af råmaterialer, har haft. På denne baggrund måtte påstanden afvises.

(140)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet på bundne salg på EU-markedet forbedres med 51 % i NUP. Denne udvikling skyldes hovedsagelig en gennemsnitlig prisstigning på 10 %. Da denne prisudvikling imidlertid er baseret på interne afregningspriser, kan der ikke drages anvendelige konklusioner heraf.

(141)

Investeringerne steg i den betragtede periode. Investeringerne vedrørte en øgning af produktionskapaciteten med henblik på at få kontrol over både det bundne og det frie marked.

(142)

Det fremgik endvidere af undersøgelsen, at investeringsafkastet, altså nettofortjenesten før skat, på varen udtrykt som en procentdel af den bogførte nettoværdi af de anlægsaktiver, der var afsat til varen, faldt i den betragtede periode.

(143)

Likviditeten steg med 7 % i den betragtede periode, da den faldende rentabilitet kunne opvejes af et fald i lagerbeholdningerne i den anden halvdel af den betragtede periode.

(144)

Beskæftigelsen steg med 9 % i den betragtede periode i tråd med investeringerne i produktionskapacitet, mens gennemsnitslønningerne kun steg med 6 %. Produktiviteten faldt samlet med 11 % efter de uforudsete tekniske vanskeligheder, som en EU-producent havde haft.

(145)

I betragtning af mængden af den subsidierede import fra Indien kan virkningerne af det faktiske subsidiebeløb ikke betragtes som betydelige.

(146)

EU-erhvervsgrenens situation er forbedret væsentligt siden den sidste fornyede undersøgelse og i den betragtede periode. Det kan derfor vurderes, at EU-erhvervsgrenen var i stand til at genrejse sig fuldstændigt efter tidligere subsidiering.

(147)

Mellem 2007 og NUP var mængden af subsidieret import af den pågældende vare ubetydelig. Med undtagelse af visse skadesindikatorer, f.eks. for markedsandel, produktionsmængde og investeringsafkast, udviklede de fleste skadesindikatorer, herunder rentabilitet (+ 153 %), salgspriser (+ 4 %), salgsmængde (+ 14 %), beskæftigelse (+ 10 %) og investeringer (+ 29 %) sig positivt i den betragtede periode. Fortjenesten på EU-markedet var, undtagen i 2007, over den målfortjeneste, der blev fastsat i den tidligere udløbsundersøgelse (10 %). Den positive tendens, der fremgår af størstedelen af indikatorerne, skyldes hovedsagelig EU-erhvervsgrenens pålidelighed og de mangeårige kunderelationer, den har udviklet igennem de seneste år, foruden det prisniveau, den har kunnet opnå på markedet.

(148)

Én EU-producent hævdede, at analysen af pris- og fortjensttendenser bør tage hensyn til mangelen på råmaterialer i 2007 og 2008. Det blev hævdet, at denne mangel har ført til usædvanlige stigninger i priser og fortjeneste i 2008 og i mindre grad i 2009. Som det kan ses i tabel 5.5.2.1 og 5.5.4.1 gælder det ekstraordinære pris- og fortjenstniveau kun for 2008. De fortjenester, der opnåedes i 2009 og i NUP, synes ikke længere at være påvirket af mangelen på råmaterialer. Konklusionen i betragtning 139 ovenfor, at overskuddet i hele den betragtede periode lå over målfortjenesten, forbliver gyldig.

(149)

For så vidt angår det bundne salg, sikrede EU-erhvervsgrenens mulighed for at sælge en del af sin produktion på det bundne marked en høj kapacitetsudnyttelse og gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at sprede sine faste omkostninger og forblive konkurrencedygtig med hensyn til omkostninger.

(150)

Det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen i betragtning af den positive udvikling i dens indikatorer ikke må anses for at have lidt væsentlig skade i den betragtede periode.

(151)

I betragtning af de lave mængder af den pågældende vare, der blev importeret i Unionen i den betragtede periode, har den subsidierede import ikke haft en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater. Som anført ovenfor konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den betragtede periode.

(152)

Det skal erindres, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade i den betragtede periode, da de fleste skadesindikatorer udviste positive tendenser i denne periode. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, blev det derfor undersøgt, om det var sandsynligt, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fornyet skade.

(153)

Undersøgelsen viste, at kapacitetsudnyttelsen for de tre samarbejdsvillige indiske producenter havde nået et meget højt niveau i NUP. På dette grundlag ser det ud til, at uudnyttet kapacitet i en situation uden foranstaltninger kun i begrænset omfang vil blive rettet mod EU-markedet.

(154)

Efter fremlæggelsen hævdede en række EU-producenter, at den uudnyttede kapacitet i Indien var stor, og at kapacitetsudnyttelsen hos de samarbejdsvillige indiske eksporterende producenter ikke var repræsentativ for den indiske sektor som helhed. Én EU-producent hævdede endda, at den uudnyttede kapacitet hos syv førende indiske eksportører ville udgøre mængder, der er langt større end forbruget på det frie marked i Unionen.

(155)

I denne forbindelse skal det for det første understreges, at kapacitetsudnyttelsen hos de tre samarbejdende eksporterende producenter var en vejet gennemsnitlig beregning baseret på verificerede data og specifikt vedrørende den pågældende vare. Desuden var de pågældende tre samarbejdsvillige eksporterende producenter store producenter, og de var at finde blandt de syv indiske eksportører, som af ansøgeren er betegnet som »førende«. Derimod var de oplysninger, som EU-producenterne fremlagde om disse syv indiske producenters ledige kapacitet, hovedsagelig baseret på »markedsviden« og kunne ikke — selv om der udtrykkeligt var anmodet herom — underbygges af solidt faktuelt bevismateriale. Derfor måtte der ses bort fra disse oplysninger, og det blev bekræftet, at den indiske uudnyttede kapacitet ud fra de efterprøvede oplysninger i sagen synes at være begrænset.

(156)

På grundlag af oplysninger fra officielle indiske statistikker blev det konstateret, at priserne ved eksportsalg til Indiens ti vigtigste eksportmarkeder i gennemsnit var omkring 20 % lavere end priserne ved EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet i NUP. Disse indiske eksportpriser var på linje med priserne hos de andre vigtige aktører på EU-markedet, jf. betragtning 119 ovenfor. Det konstateredes, at importen af varer til lave priser i den betragtede periode fra disse andre lande ikke havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater. Under disse omstændigheder konkluderes det, at de indiske eksportpriser, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, sandsynligvis ikke vil være skadelige for EU-erhvervsgrenen, da denne allerede uden at lide væsentlig skade har været udsat for konkurrence fra andre eksporterende lande, der udviser samme prisadfærd.

(157)

To EU-producenter fremførte desuden, at de indiske producenter, hvis foranstaltningerne skulle udløbe, vil omdirigere den eksport, der i øjeblikket sælges på andre markeder, til Unionen på grund af EU-markedets attraktive priser. For det første skal det bemærkes, at indiske producenter, hvis de omdirigerer deres eksport til Unionen, vil komme i konkurrence med andre tredjelande, der allerede eksporterer betydelige mængder til Unionen. Som nævnt i betragtning 119 ovenfor er det konkluderet, at importen fra tredjelande til priser svarende til Indiens priser ved eksport til andre markeder ikke har påvirket EU-erhvervsgrenens resultater. På dette grundlag konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen, hvis mængden af den indiske eksport til Unionen til priser svarende til priserne på andre eksportmarkeder stiger, ikke vil lide væsentlig skade.

(158)

To EU-producenter fremførte desuden, at den kendsgerning, at der i USA var importforbud over for visse antibiotikaproduktionsanlæg i Indien, ville føre til omdirigering af yderligere mængder til EU-markedet. I denne forbindelse forbliver konklusionerne i foregående betragtning vedrørende en mulig omdirigering af eksport imidlertid gyldige.

(159)

Mens det bundne marked udgjorde 50 til 60 % af EU-erhvervsgrenens frie og bundne marked i den betragtede periode, steg forbruget på EU-erhvervsgrenens bundne marked i løbet af samme periode med mere end 20 %. I betragtning af dette markeds kendetegn og størrelse må det formodes, at det bundne marked, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, ikke vil blive påvirket af den sandsynlige stigning i den indiske eksport, og det vil derfor fortsat sikre en høj kapacitetsudnyttelse og stordriftsfordele for EU-erhvervsgrenen.

(160)

På baggrund af ovenstående konkluderedes det, at den subsidierede import fra Indien, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, sandsynligvis ikke forårsage væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen, da de fleste skadesindikatorer udviklede sig positivt i den betragtede periode på trods af en betydelig og stigende import fra andre lande til priser i lighed med dem, der anvendtes ved indisk eksport til andre lande. Det konkluderedes derfor, at det ikke var sandsynligt, at der igen ville forekomme skade, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(161)

Én EU-producent fremførte, at der burde have været gennemført en analyse af Unionens interesser. Da det er konkluderet, at der ikke er sandsynlighed for fornyet skade, tjener en undersøgelse af Unionens interesser ikke noget formål. På denne baggrund afvistes påstanden.

(162)

I betragtning af konklusionen om sandsynligheden for fortsat subsidiering, jf. betragtning 100 ovenfor, og den virkning, dette kan få for den fremtidige samhandel, vil Kommissionen overvåge mængderne af importen af den pågældende vare. Hvis der forekommer en betydelig ændring i disse mængder, vil Kommissionen overveje, hvilke foranstaltninger der eventuelt skal træffes.

(163)

Overvågningen vil være begrænset til en periode på to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning.

(164)

I lyset af resultatet af denne fornyede undersøgelse anses det for hensigtsmæssigt at ophæve udligningstolden på importen af visse bredspektrede antibiotika med oprindelse i Indien.

(165)

De interesserede parter er underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke undersøgelsen foreslås afsluttet, og har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger. De modtagne bemærkninger er behandlet under de relevante rubrikker ovenfor og har ikke været af en sådan art, at de kunne ændre ovenstående konklusioner —