Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R0801

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 801/2011 af 9. august 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 206/2010 om fastlæggelse af lister over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, som er godkendt med hensyn til indførsel af visse dyr og fersk kød til EU, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater EØS-relevant tekst

    EUT L 205 af 10.8.2011, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32020R0692

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/801/oj

    10.8.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 205/27


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 801/2011

    af 9. august 2011

    om ændring af forordning (EU) nr. 206/2010 om fastlæggelse af lister over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, som er godkendt med hensyn til indførsel af visse dyr og fersk kød til EU, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 8, indledningen, artikel 8, nr. 1), første afsnit, og artikel 8, nr. 4), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2010 (2) fastsættes der krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater ved indførsel til Unionen af visse sendinger af levende dyr eller fersk kød. Der fastlægges også lister over tredjelande, tredjelandsområder eller dele heraf, hvorfra det er tilladt at indføre disse sendinger til Unionen.

    (2)

    I henhold til forordning (EU) nr. 206/2010 må sendinger af fersk kød til konsum kun importeres til Unionen, hvis de kommer fra et tredjeland, tredjelandsområde eller dele heraf, der er opført i del 1 i bilag II til nævnte forordning, og for hvilke(t) der i samme del er angivet et standardveterinærcertifikat, som skal anvendes for den pågældende sending.

    (3)

    Fire dele af Botswana er opført i del 1 i bilag II til forordning (EU) nr. 206/2010 som regioner, hvorfra import til Unionen af udbenet og modnet, fersk kød af hovdyr er tilladt. De pågældende regioner omfatter adskillige veterinære sygdomsbekæmpelseszoner.

    (4)

    Den 5. maj 2011 underrettede Botswana Kommissionen om mistanke om mund- og klovesyge på grundlag af kliniske tegn hos otte kreaturer på en bedrift. Udbruddene blev bekræftet ved dyrkning af en SAT2-mund- og klovesyge-virus — og indberettet til Kommissionen — den 11. maj 2011.

    (5)

    Udbruddene fandt sted i den veterinære sygdomsbekæmpelseszone 6, som udgør en del af en af de fire dele af Botswana, hvorfra import til Unionen af udbenet og modnet, fersk kød af hovdyr er tilladt.

    (6)

    På grund af risikoen for indslæbning af mund- og klovesyge via import til Unionen af fersk kød fra arter, der er modtagelige for sygdommen, og i betragtning af Botswanas garantier, der muliggør regionalisering af landet, bør Botswanas tilladelse til eksport til Unionen af udbenet og modnet, fersk kød af hovdyr suspenderes fra den 11. maj 2011, der er datoen for bekræftelsen af udbruddene af mund- og klovesyge.

    (7)

    Bilag II til forordning (EF) nr. 206/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (8)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Angivelserne vedrørende Botswana i del 1 i bilag II til forordning (EF) nr. 206/2010 affattes således:

    »BW — Botswana

    BW-0

    Hele landet

    EQU, EQW

     

     

     

     

    BW-1

    De veterinære sygdomsbekæmpelseszoner 3c, 4b, 5, 6, 8, 9 og 18

    BOV, OVI, RUF, RUW

    F

    1

    11. maj 2011

    1. december 2007

    BW-2

    De veterinære sygdomsbekæmpelseszoner 10, 11, 13 og 14

    BOV, OVI, RUF, RUW

    F

    1

     

    7. marts 2002

    BW-3

    Veterinær sygdomsbekæmpelseszone 12

    BOV, OVI, RUF, RUW

    F

    1

    20. oktober 2008

    20. januar 2009

    BW-4

    Veterinær sygdomsbekæmpelseszone 4a, undtagen den 10 km brede stødpudezone med intensiv overvågning langs grænsen til zonen med vaccination mod mund- og klovesyge og områderne med vildtforvaltning

    BOV

    F

    1

     

    18. februar 2011«

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. august 2011.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

    (2)  EUT L 73 af 20.3.2010, s. 1.


    Top