Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R0469

    Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 469/2011 af 13. maj 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1292/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien

    EUT L 129 af 17.5.2011, p. 1–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 06/11/2012

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/469/oj

    17.5.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 129/1


    RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 469/2011

    af 13. maj 2011

    om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1292/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»antidumpinggrundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og 14, stk. 1,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (2) (»antisubsidiegrundforordningen«), særlig artikel 18, stk.1,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) efter høring af det rådgivende udvalg, og

    ud fra følgende betragtninger:

    1.   PROCEDURE

    (1)

    Den 10. december 1999 indførte Rådet efter en undersøgelse (»den oprindelige antisubsidieundersøgelse«) ved forordning (EF) nr. 2597/1999 en endelig udligningstold på importen af polyethylenterephthalatfolie (Pet-folie) med oprindelse i Indien (3). Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige antidumpingundersøgelse«) og efter indførelse af en midlertidig antidumpingtold ved Kommissionens forordning (EF) nr. 367/2001 den 24. februar 2001 (4) blev der indført en endelig antidumpingtold på PET-folie med oprindelse i Indien ved forordning (EF) nr. 1676/2001 (5).

    (2)

    Den 8. marts 2006 blev der offentliggjort to rådsforordninger vedrørende import af PET-folie med oprindelse i Indien: forordning (EF) nr. 367/2006 (6), som fulgte efter en udløbsundersøgelse og fastholdt den endelige udligningstold (»forordningen om udløbsundersøgelse og antidumpingtold«) samt forordning (EF) nr. 366/2006 (7) (»forordningen om ændring af antidumpingforordningen«), som fulgte efter en delvis udløbsundersøgelse og ændrede den endelige antidumpingtold på importen af disse varer.

    (3)

    Den 6. november 2007 efter en udløbsundersøgelse indførtes en endelig antidumpingtold på import af PET-folie med oprindelse i Indien ved Rådets forordning (EF) nr. 1292/2007 (8).

    (4)

    Den 20. maj 2010 offentliggjordes en meddelelse (9) i Den Europæiske Unions Tidende. I meddelelsen blev parterne informeret om, at på grundlag af Den Europæiske Unions Rets dom af 17. november 2009 i sag T-143/06 (10) (»dommen«) er import til Unionen af PET-folie, fremstillet af MTZ Polyfilms Limited (»MTZ Polyfilms«) ikke længere omfattet af de antidumpingforanstaltninger, som blev indført ved ændring af antidumpingforordningen og forordning (EF) nr. 1292/2007, og at der for den endelige antidumpingtold, der er blevet betalt i henhold til disse forordninger på import af MTZ Polyfilms, bør ydes godtgørelse eller fritagelse. I meddelelsen genåbnedes ligeledes delvist den relevante interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende import af PET-folie med oprindelse bl.a. i Indien for at gennemføre ovennævnte dom fra Retten, for så vidt angår MTZ Polyfilms.

    (5)

    Den udligningstold, som var blevet indført ved udløbsundersøgelsen i forbindelse med antisubsidieforordningen, udløb den 9. marts 2011 (11), jf. artikel 18, stk. 1, i antisubsidiegrundforordningen. I overensstemmelse med princippet om, at ingen varer pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering, tilpassedes niveauet for satserne for antidumpingtolden, som var indført ved forordning (EF) nr. 1292/2007, for at tage hensyn til det niveau for udligningstolden, der blev indført ved forordningen om udløbsundersøgelsen af antisubsidier i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i grundforordningen om antidumping. Som følge af udligningstoldens udløb skal satserne for antidumpingtolden nu tilpasses.

    2.   ANTIDUMPINGTOLDSATSERNE EFTER UDLØBET AF UDLIGNINGSTOLDEN PÅ DE SAMME IMPORTVARER

    (6)

    Som anført i betragtning 5 nødvendiggør udløbet af udligningstolden på PET-folie med oprindelse i Indien den 9. marts 2011 en tilpasning af antidumpingtoldsatserne. Antidumpingtolden, som er fastlagt ved forordning (EF) nr. 1292/2007, består af dumpingmargenen fratrukket subsidiemargenen vedrørende eksportsubsidier. Da udligningstolden nu er udløbet, er det nødvendigt igen at fastlægge satser for antidumpingtolden.

    (7)

    Jf. artikel 9, stk. 4, i grundforordningen om antidumping må antidumpingtolden ikke være højere end den fastsatte dumpingmargen, og den bør være lavere end denne margen, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen. Følgelig bør niveauet for tolden fastlægges på det laveste niveau for dumpingmargenen og skadetærsklen.

    (8)

    I den forbindelse skal der henvises til, at i den oprindelige antidumpingundersøgelse lå skadetærsklen i alle sagerne over dumpingmargenerne, som anført i betragtning 195 i forordning (EF) nr. 367/2001 og bekræftet i betragtning 74 i forordning (EF) nr. 1676/2001. Antidumpingtolden bør derfor fastsættes på niveauet for de dumpingmargener, som blev fastlagt i forbindelse med følgende indiske producenter:

    Virksomhed

    Dumpingmargen og antidumpingtold

    Reference

    Ester Industries Limited

    29,3 %

    forordning (EF) nr. 366/2006

    Garware Polyester Limited

    0 %

    gennemførelsesforordning (EU) nr. 38/2011 (12)

    Jindal Poly Films Limited

    0 %

    forordning (EF) nr. 1676/2001 (15)

    Polyplex Corporation Limited

    3,7 %

    forordning (EF) nr. 366/2006

    SRF Limited

    15,5 %

    forordning (EF) nr. 1424/2006 (13)

    Uflex Limited

    3,2 %

    forordning (EF) nr. 366/2006 (16)

    Vacmet India Limited

    0 %

    gennemførelsesforordning (EU) nr. 205/2011 (14)

    Alle andre virksomheder (med undtagelse af MTZ Polyfilms)

    29,3 %

    forordning (EF) nr. 366/2006

    (9)

    Alle kendte indiske eksporterende producenter af PET-folie, de indiske myndigheder og Unionens PET-folieindustri er blevet underrettet om ovennævnte fremgangsmåde.

    (10)

    Efter denne underretning fremførte en række indiske virksomheder, at da der ikke var anmodet om en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne, måtte EU-industrien tilsyneladende være i en god forfatning, og antidumpingforanstaltningerne burde derfor også afsluttes. Herudover fremførte en eksporterende producent, at den gennemsnitlige dumpingmargen for stikprøven skulle beregnes på ny, fordi Garware Polyester Limited, som var en af virksomhederne i stikprøven, for nylig havde været genstand for en revideret individuel dumpingmargen efter en fornyet undersøgelse. Det skal bemærkes, at begge krav går ud over det begrænsede dækningsområde for den nuværende forordning, som kun sigter på en tilpasning af niveauet for eksisterende antidumpingtold efter udløbet af samtidige udligningsforanstaltninger for de samme importvarer. Enhver anmodning om ændring af niveauet for antidumpingtolden efter en påstået ændring af omstændighederne bør fremlægges i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Disse krav bør derfor afvises.

    (11)

    En indisk eksporterende producent fremførte, at da udligningstolden var udløbet, burde Kommissionen nu give de indiske eksportører, der anvender toldgodtgørelsesordningen (DEPB) en pristilpasning, hvilket Kommissionen havde nægtet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og interimsundersøgelsen. Uanset om et sådant krav kan undersøges i forbindelse med den nuværende ændringsforordning, bør det bemærkes som sammenfattet i betragtning 50 i forordning (EF) nr. 367/2001 og betragtning 47 i ændringsforordningen om antidumping, at kravet om en prisjustering i forbindelse med DEPB-ordningen ikke var blevet accepteret, da de pågældende producenter ikke havde påvist, at prissammenligneligheden mellem hjemmemarkedspriserne og EU-salgspriserne var blevet påvirket af DEPB-fordelene. Denne situation havde ikke ændret sig med udløbet af udligningstolden, og dette krav må derfor afvises.

    (12)

    Der blev ikke modtaget flere væsentlige bemærkninger. Toldsatserne bør derfor ændres til dumpingmargenens niveau som anført i ovenstående tabel under betragtning 8 —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Forordning (EF) nr. 1292/2007 ændres således:

    Artikel 2, stk. 2, affattes således:

    »2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit EU's grænse, ufortoldet, for varer fremstillet af følgende virksomheder:

    Virksomhed

    Endelig told

    (%)

    Taric-tillægskode

    Ester Industries Limited

    75-76, Amrit Nagar,

    Behind South Extension Part-1,

    New Delhi — 110 003,

    Indien

    29,3

    A026

    Garware Polyester Limited

    Garware House,

    50-A, Swami Nityanand Marg,

    Vile Parle (East),

    Mumbai 400 057,

    Indien

    0

    A028

    Jindal Poly Films Limited

    56 Hanuman Road,

    New Delhi 110 001,

    Indien

    0

    A030

    Polyplex Corporation Limited

    B-37, Sector-1,

    Noida 201 301,

    Dist. Gautam Budh Nagar,

    Uttar Pradesh,

    Indien

    3,7

    A032

    SRF Limited

    Block C, Sector 45,

    Greenwood City,

    Gurgaon 122 003, Haryana,

    Indien

    15,5

    A753

    Uflex Limited

    A-1, Sector 60,

    Noida 201 301, (U.P.),

    Indien

    3,2

    A027

    Vacmet India Limited

    Anant Plaza, IInd Floor, 4/117-2A,

    Civil Lines, Church Road,

    Agra 282 002, Uttar Pradesh,

    Indien

    0

    A992

    Alle andre virksomheder (med undtagelse af MTZ Polyfilms Limited — Taric-tillægskode A031 (17)

    29,3

    A999

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 13. maj 2011.

    På Rådets vegne

    MARTONYI J.

    Formand


    (1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

    (2)  EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

    (3)  EFT L 316 af 10.12.1999, s. 1.

    (4)  EFT L 55 af 24.2.2001, s. 16.

    (5)  EFT L 227 af 23.8.2001, s. 1.

    (6)  EUT L 68 af 8.3.2006, s. 15.

    (7)  EUT L 68 af 8.3.2006, s. 6.

    (8)  EUT L 288 af 6.11.2007, s. 1.

    (9)  EUT C 131 af 20.5.2010, s. 3.

    (10)  Samling af Afgørelser 2009 II, s. 4133.

    (11)  Meddelelse om udløb, EUT C 68 af 3.3.2011, s. 6.

    (12)  EUT L 15 af 20.1.2011, s. 1.

    (13)  EUT L 270 af 29.9.2006, s. 1.

    (14)  EUT L 58 af 3.3.2011, s. 14.

    (15)  Jindal Poly Films Limited hed på daværende tidspunkt Jindal Polyester Limited.

    (16)  Uflex Limited hed på daværende tidspunkt Flex Industries Limited.

    (17)  Med hensyn til MTZ Polyfilms Limited (New India Centre, 5th Floor, 17 Co-operage Road, Mumbai 400039, Indien) henvises der til meddelelsen offentliggjort i EUT C 131 af 20.5.2010, s. 3


    Top