Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R0137

    Kommissionens forordning (EU) nr. 137/2011 af 16. februar 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 om gødninger med henblik på tilpasning af dennes bilag I og IV til den tekniske udvikling EØS-relevant tekst

    EUT L 43 af 17.2.2011, p. 1–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/07/2022; stiltiende ophævelse ved 32019R1009

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/137/oj

    17.2.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 43/1


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 137/2011

    af 16. februar 2011

    om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 om gødninger med henblik på tilpasning af dennes bilag I og IV til den tekniske udvikling

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 af 13. oktober 2003 om gødninger (1), særligt artikel 31, stk. 1 og 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 2003/2003 må en gødning, der tilhører en af typerne i forordningens bilag I, og som opfylder nævnte forordnings bestemmelser, betegnes »EF-gødning«.

    (2)

    Calciumformiat (CAS 544-17-2) er en gødning indeholdende et sekundærnæringsstof, der anvendes som bladgødning til frugtavl i én medlemsstat. Stoffet er uskadeligt for miljøet og menneskers sundhed. For at gøre det lettere for landmænd i hele EU at få adgang til det, bør det anerkendes som en »EF-gødning«.

    (3)

    Bestemmelserne vedrørende mikronæringsstofchelater og mikronæringsstofopløsninger bør tilpasses for at tillade brugen af mere end én chelatdanner, at indføre fælles værdier for mindsteindholdet af vandopløseligt mikronæringsstof og at sikre, at hver chelatdanner, som chelaterer mindst 1 % af det vandopløselige mikronæringsstof, og som er identificeret og kvantificeret ved EN-standarder,deklareres. Det er nødvendigt med en tilstrækkelig lang overgangsperiode for at give de økonomiske operatører mulighed for at afsætte deres gødningslagre.

    (4)

    Zinkoxidpulver (CAS 1314-13-2) er en zinkgødning, der er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 2003/2003. Ved anvendelse af zinkoxid i pulverform kan der være fare for udvikling af støv. Dette undgås ved brug af en stabil vandig suspension af zinkoxid. Zinkgødningssuspension bør derfor anerkendes som en »EF-gødning« for at muliggøre en mere sikker brug af zinkoxid. For at give mulighed for fleksibilitet inden for formuleringer bør brugen af zinksalte og en eller flere typer af zinkchelat(er) også tillades i sådanne vandbaserede suspensioner.

    (5)

    Artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2003/2003 indeholder regler for sammensætningen og mærkningen af blandinger af mikronæringsstofgødninger, men sådanne blandinger er endnu ikke opført blandt gødningstyperne i bilag I. Mikronæringsstofgødninger kan derfor ikke sælges som »EF-gødninger«. Typebetegnelser for mikronæringsstofgødninger bør derfor opføres i bilag I for faste og flydende gødninger.

    (6)

    Iminodisuccinsyre (herefter benævnt »IDHA«) er en chelatdanner, der er godkendt til brug i to medlemsstater som bladsprøjtemiddel, til anvendelse i jord, i hydroponik og i gødningsvanding. IDHA bør tilføjes til listen over godkendte chelateringsdannere i bilag I for at gøre det lettere tilgængeligt for landmænd i hele EU.

    (7)

    I henhold til artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2003/2003 skal »EF-gødninger« kontrolleres ved anvendelse af analysemetoderne, der er beskrevet i forordningen. Nogle af metoderne er dog ikke internationalt anerkendte. Der er nu blevet udarbejdet EN-standarder af Den Europæiske Standardiseringsorganisation, og disse bør erstatte ovennævnte metoder.

    (8)

    Validerede metoder, der offentliggøres som EN-standarder, indbefatter sædvanligvis en ringtest med henblik på at bestemme analysemetodernes reproducerbarhed og repeterbarhed mellem forskellige laboratorier. Der bør derfor sondres mellem validerede EN-standarder og ikke-validerede metoder, således at det fremgår, hvilke EN-standarder der har været underkastet en sammenlignende test på flere laboratorier, så de ansvarlige på denne måde får korrekt information om EN-standardernes statistiske pålidelighed.

    (9)

    For at forenkle lovgivningen og lette fremtidige ændringer af den bør hele teksten til standarderne i bilag IV til forordning (EF) nr. 2003/2003 erstattes med henvisninger til EN-standarderne, der offentliggøres af Den Europæiske Standardiseringsorganisation.

    (10)

    Forordning (EF) nr. 2003/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (11)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det i henhold til artikel 32 i forordning (EF) nr. 2003/2003 nedsatte udvalg —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Ændringer

    1.   Bilag I til forordning (EF) nr. 2003/2003 ændres som angivet i bilag I til denne forordning.

    2.   Bilag IV til forordning (EF) nr. 2003/2003 ændres som angivet i bilag II til denne forordning.

    Artikel 2

    Overgangsbestemmelser

    Litra a)-e) i nr. 2) i bilag I finder anvendelse fra den 9. oktober 2012 på gødninger, der markedsføres før den 9. marts 2011.

    Artikel 3

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og umiddelbart gældende i alle medlemsstater.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 16. februar 2011.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 304 af 21.11.2003, s. 1.


    BILAG I

    I bilag I til forordning (EF) nr. 2003/2003 foretages følgende ændringer:

    1)

    I punkt D indsættes følgende nr. 2.1 og 2.2:

    »2.1

    Calciumformiat

    Kemisk fremstillet produkt, der som hovedbestanddel indeholder calciumformiat

    33,6 % CaO

    Calcium bestemt som vandopløseligt CaO

    56 % formiat

     

    Calciumoxid

    Formiat

    2.2

    Calciumformiat, flydende

    Produkt fremstillet ved opløsning af calciumformiat i vand

    21 % CaO

    Calcium bestemt som vandopløseligt CaO

    35 % formiat

     

    Calciumoxid

    Formiat«

    2)

    I punkt E.1 foretages følgende ændringer:

    a)

    I punkt E.1.2 affattes nr. 2(b) og 2(c) således:

    »2(b)

    Coboltchelat

    Vandopløseligt produkt fremstillet ved kemisk binding af cobolt til en eller flere godkendte chelatdannere

    5 % vandopløseligt cobolt, hvor mindst 80 % af det vandopløselige cobolt er chelateret ved hjælp af en eller flere godkendte chelatdannere

    Navnet på hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt cobolt, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    Vandopløseligt cobolt (Co)

    Valgfrit: Total cobolt (Co) chelateret ved hjælp af godkendte chelatdannere

    Cobolt (Co) chelateret ved hjælp af hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt cobolt, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    2(c)

    Opløsning af coboltgødning

    Vandig opløsning af type 2(a) og/eller type 2(b)

    2 % vandopløseligt cobolt

    Betegnelsen skal omfatte:

    (1)

    navnet eller navnene på den eller de uorganiske anion(er)

    (2)

    navnet på enhver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt cobolt, hvis en sådan er til stede og kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    Vandopløseligt cobolt (Co)

    Valgfrit: Total cobolt (Co) chelateret ved hjælp af godkendte chelatdannere

    Cobolt (Co) chelateret ved hjælp af hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt cobolt, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard«

    b)

    I punkt E.1.3 affattes nr. 3(d) og 3(f) således:

    »3(d)

    Kobberchelat

    Vandopløseligt produkt fremstillet ved kemisk binding af kobber til en eller flere godkendte chelatdannere

    5 % vandopløseligt kobber, hvor mindst 80 % af det vandopløselige kobber er chelateret ved hjælp af en eller flere godkendte chelatdannere

    Navnet på hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt kobber, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    Vandopløseligt kobber (Cu)

    Valgfrit: Total kobber (Cu) chelateret ved hjælp af godkendte chelatdannere

    Kobber (Cu) chelateret ved hjælp af hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt kobber, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    3(f)

    Opløsning af kobbergødning

    Vandig opløsning af typerne 3(a) og/eller typerne 3(d)

    2 % vandopløseligt kobber

    Betegnelsen skal omfatte:

    (1)

    navnet eller navnene på den eller de uorganiske anion(er)

    (2)

    navnet på hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt kobber, hvis en sådan er til stede og kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    Vandopløseligt kobber (Cu)

    Valgfrit: Total kobber (Cu) chelateret ved hjælp af godkendte chelatdannere

    Kobber (Cu) chelateret ved hjælp af hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt kobber, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard«

    c)

    I punkt E.1.4 affattes nr. 4(b) og 4(c) således:

    »4(b)

    Jernchelat

    Vandopløseligt produkt fremstillet ved kemisk binding af jern til en eller flere godkendte chelatdannere

    5 % vandopløseligt jern, hvoraf den chelaterede brøkdel mindst udgør 80 %, og mindst 50 % af det vandopløselige jern er chelateret med den eller de godkendte chelatdanner

    Navnet på hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt jern, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    Vandopløseligt jern (Fe)

    Valgfrit: Total jern (Fe) chelateret ved hjælp af godkendte chelatdannere

    Jern (Fe) chelateret ved hjælp af hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt jern, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    4(c)

    Opløsning af jerngødning

    Vandig opløsning af typerne 4(a) og/eller typerne 4(b)

    2 % vandopløseligt jern

    Betegnelsen skal omfatte:

    (1)

    navnet eller navnene på den eller de uorganiske anion(er)

    (2)

    navnet på enhver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt jern, hvis en sådan er til stede og kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    Vandopløseligt jern (Fe)

    Valgfrit: Total jern (Fe) chelateret ved hjælp af godkendte chelatdannere

    Jern (Fe) chelateret ved hjælp af hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt jern, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard«

    d)

    I punkt E.1.5 affattes nr. 5(b) og 5(e) således:

    »5(b)

    Manganchelat

    Vandopløseligt produkt fremstillet ved kemisk binding af mangan til en eller flere godkendte chelatdannere

    5 % vandopløseligt mangan, hvor mindst 80 % af det vandopløselige mangan er chelateret ved hjælp af en eller flere godkendte chelatdannere

    Navnet på hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt mangan, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    Vandopløseligt mangan (Mn)

    Valgfrit: Total mangan (Mn) chelateret ved hjælp af godkendte chelatdannere

    Mangan (Mn) chelateret ved hjælp af hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt mangan, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    5(e)

    Opløsning af mangangødning

    Vandig opløsning af type 5(a) og/eller type 5(b)

    2 % vandopløseligt mangan

    Betegnelsen skal omfatte:

    (1)

    navnet eller navnene på den eller de uorganiske anion(er)

    (2)

    navnet på enhver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt mangan, hvis en sådan er til stede og kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    Vandopløseligt mangan (Mn)

    Valgfrit: Total mangan (Mn) chelateret ved hjælp af godkendte chelatdannere

    Mangan (Mn) chelateret ved hjælp af hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt mangan, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard«

    e)

    I punkt E.1.7 affattes nr. 7(b) og 7(e) således:

    »7(b)

    Zinkchelat

    Vandopløseligt produkt fremstillet ved kemisk binding af zink til en eller flere godkendte chelatdannere

    5 % vandopløseligt zink, hvor mindst 80 % af det vandopløselige zink er chelateret ved hjælp af en eller flere godkendte chelatdannere

    Navnet på hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt zink, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    Vandopløseligt zink (Zn)

    Valgfrit: Total zink (Zn) chelateret ved hjælp af godkendte chelatdannere

    Zink (Zn) chelateret ved hjælp af hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt zink, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    7(e)

    Opløsning af zinkgødning

    Vandig opløsning af type 7(a) og/eller type 7(b)

    2 % vandopløseligt zink

    Betegnelsen skal omfatte:

    (1)

    navnet eller navnene på den eller de uorganiske anion(er)

    (2)

    navnet på enhver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt zink, hvis en sådan er til stede og kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    Vandopløseligt zink (Zn)

    Valgfrit: Total zink (Zn) chelateret ved hjælp af godkendte chelatdannere

    Zink (Zn) chelateret ved hjælp af hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt zink, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard«

    f)

    I punkt E.1.7 tilføjes følgende nr. 7(f):

    »7(f)

    Suspension af zinkgødning

    Produkt fremstillet ved suspension af type 7(a) og/eller 7(c) og/eller 7(b) i vand

    20 % total zink

    Betegnelsen skal omfatte:

    (1)

    anionernes navn(e)

    (2)

    navnet på enhver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt zink, hvis en sådan er til stede og kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard

    Total zink (Zn)

    Vandopløseligt zink (Zn), hvis sådant er til stede

    Zink (Zn) chelateret ved hjælp af hver godkendt chelatdanner, der chelaterer mindst 1 % vandopløseligt zink, og som kan identificeres og kvantificeres ved en europæisk standard«

    3)

    I punkt E.2 foretages følgende ændringer:

    a)

    Titlen på punkt E.2 affattes således:

    »E.2.   Mindsteindhold af mikronæringsstoffer i vægtprocent af gødningen; blandinger af mikronæringsstofgødninger«.

    b)

    Titlen på punkt E.2.1 affattes således:

    »E.2.1.   Mindsteindhold af mikronæringsstoffer i faste eller flydende blandinger af mikronæringstofgødninger i vægtprocent af gødningen«.

    c)

    I punkt E.2.1 udgår de to sætninger under tabellen.

    d)

    Titlen på punkt E.2.2 affattes således:

    »E.2.2.   Mindsteindhold af mikronæringsstoffer i EF-gødninger indeholdende hovednæringsstoffer og/eller sekundærnæringsstoffer med mikronæringsstoffer til brug på jorden i vægtprocent af gødningen«.

    e)

    Titlen på punkt E.2.3 affattes således:

    »E.2.3.   Mindsteindhold af mikronæringsstoffer i EF-gødninger indeholdende hovednæringsstoffer og/eller sekundærnæringsstoffer med mikronæringsstoffer til bladgødning i vægtprocent af gødningen«.

    f)

    Der indsættes følgende punkt E.2.4:

    »E.2.4.   Faste og flydende blandinger af mikronæringsstofgødninger

    Nr.

    Typebetegnelse

    Henvisning til fremstillingsmåde og hovedbestanddele

    Mindste totalindhold af mikronæringsstoffer (i vægtprocent)

    Angivelse til bestemmelse af indholdet af næringsstoffer

    Øvrige krav

    Yderligere oplysninger vedrørende typebetegnelsen

    Næringsstoffer, hvis indhold skal deklareres

    Næringsstoffernes former og opløseligheder

    Øvrige kriterier

    1

    2

    3

    4

    5

    6

    1

    Blanding af mikronæringsstoffer

    Produkt fremstillet ved blanding af to eller flere typer E.1-gødninger

    Totalindhold af mikronæringsstoffer: 5 masseprocent af gødningen.

    Det enkelte mikronæringsstof i henhold til punkt E.2.1

    Betegnelsen skal omfatte:

    (1)

    navne på enhver uorganisk anion, hvis sådanne er til stede

    (2)

    navn(e) på enhver godkendt chelatdanner, hvis sådanne er til stede

    Samlet indhold af hvert næringsstof

    Vandopløseligt indhold af hvert næringsstof, hvis til stede

    Mikronæringsstof chelateret med hver godkendt chelatdanner, hvis til stede

    2

    Flydende blanding af mikronæringsstoffer

    Produkt fremstillet ved opløsning og/eller suspension af to eller flere typer E.1-gødninger i vand

    Totalindhold af mikronæringsstoffer: 2 masseprocent af gødningen.

    Individuel mikronæringsstof i henhold til punkt E.2.1

    Betegnelsen skal omfatte:

    (1)

    navnet på enhver uorganisk anion, hvis sådanne er til stede

    (2)

    navn(e) på enhver godkendt chelatdanner, hvis sådanne er til stede

    Total indhold af hvert næringsstof

    Vandopløseligt indhold af hvert næringsstof, hvis til stede

    Mikronæringsstof chelateret med hver godkendt chelatdanner, hvis til stede«

    4)

    I punkt E.3.1 tilføjes følgende:

    »Iminodisuccinsyre

    IDHA

    C8H11O8N

    131669-35-7«.


    BILAG II

    I punkt B i bilag IV til forordning (EF) nr. 2003/2003 foretages følgende ændringer:

    1)

    Metode 2.6.2 affattes således:

    »Metode 2.6.2

    Bestemmelse af det totale kvælstofindhold i gødning, der udelukkende indeholder kvælstof i form af nitrat-, ammonium- og ureakvælstof, ved to forskellige metoder

    EN 15750: Gødning — Bestemmelse af det totale kvælstofindhold i gødning, der kun indeholder kvælstof i form af nitrat-, ammonium- og ureakvælstof, ved to forskellige metoder.

    Denne analysemetode er ringtestet.«

    2)

    Følgende metode 2.6.3 tilføjes:

    »Metode 2.6.3

    Bestemmelse af ureakondensater ved HPLC — Isobutylidendiurea og crotonylidendiurea (metode A) og methylenureaoligomerer (metode B)

    EN 15705: Gødninger — Bestemmelse af ureakondensater ved HPLC — Isobutylidendiurea og crotonylidendiurea (metode A) og methylenureaoligomerer (metode B)

    Denne analysemetode er ringtestet.«

    3)

    Følgende titel indsættes i metode 5:

    »Kuldioxid«

    4)

    Følgende metode 5.1 indsættes:

    »Metode 5.1

    Bestemmelse af kuldioxid — Del 1: Metode til fast gødning

    EN 14397-1: Gødning og jordbrugskalk — Bestemmelse af kuldioxid. Del I: Metode til fast gødning

    Denne analysemetode er ringtestet.«

    5)

    Metode 8.9 affattes således:

    »Metode 8.9

    Bestemmelse af sulfat ved brug af tre forskellige metoder

    EN 15749: Gødning — Bestemmelse af sulfat ved brug af tre forskellige metoder

    Denne analysemetode er ringtestet.«


    Top