This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32011D0664
2011/664/: Council Decision of 12 September 2011 on the signing, on behalf of the European Union, and provisional application of the amended Constitution and Rules of Procedure of the International Rubber Study Group
2011/664/: Rådets afgørelse af 12. september 2011 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af den ændrede statut og forretningsorden for Den Internationale Gummistudiegruppe
2011/664/: Rådets afgørelse af 12. september 2011 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af den ændrede statut og forretningsorden for Den Internationale Gummistudiegruppe
EUT L 264 af 8.10.2011, p. 12–13
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
8.10.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 264/12 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 12. september 2011
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af den ændrede statut og forretningsorden for Den Internationale Gummistudiegruppe
(2011/664/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 3 og 4, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Efter flere forhandlingsrunder enedes delegationslederne i Den Internationale Gummistudiegruppe (»gruppen«) den 14. juli 2011 om teksten til ændringerne af gruppens statut og forretningsorden. |
(2) |
Unionen er medlem af gruppen. |
(3) |
De EU-medlemsstater, der var medlemmer af gruppen, har fremsendt formelle meddelelser om udtrædelse og er udtrådt fra gruppen pr. 1. juli 2011. |
(4) |
Vedtagelsen af gruppens ændrede statut og forretningsorden er nødvendig for at bekræfte gruppens nye hovedsæde og for at fastsætte eksplicitte bestemmelser om Unionens status i gruppen, samt for at tilpasse organisationens struktur, budgetbidrag og beslutningstagningsprocedurer — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der gives herved på Unionens vegne bemyndigelse til undertegnelse af den ændrede statut og forretningsorden for Den Internationale Gummistudiegruppe (»gruppen«), som der blev opnået enighed om af delegationslederne på mødet den 14. juli 2011 i Singapore, med forbehold af deres indgåelse.
Artikel 2
Den ændrede statut og forretningsorden anvendes midlertidigt (1) indtil afslutningen af procedurerne for deres indgåelse.
Artikel 3
Denne afgørelse gennemføres ved, at Kommissionen sender gruppen et brev, der bekræfter Unionens tilslutning til teksten til den ændrede statut og forretningsorden, og som angiver Unionens midlertidige anvendelse af den ændrede statut og forretningsorden indtil afslutningen af procedurerne for deres indgåelse.
Kommissionen bemyndiges ligeledes til at deponere den erklæring om beføjelser, der er knyttet til denne afgørelse, hos gruppens generalsekretær i overensstemmelse med artikel XVI, punkt 2, i den ændrede statut.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. september 2011.
På Rådets vegne
M. DOWGIELEWICZ
Formand
(1) Den dato, fra hvilken den ændrede statut og forretningsorden anvendes midlertidigt, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.
Den Europæiske Unions erklæring i henhold til artikel XVI, punkt 2, i statutten
I overensstemmelse med artikel XVI, punkt 2, i statutten for Den Internationale Gummistudiegruppe angives det i denne erklæring, hvilke beføjelser medlemsstaterne har overdraget til Den Europæiske Union på de områder, som statutten omhandler.
Den Europæiske Union erklærer, at den i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har enekompetence vedrørende internationale handelsanliggender i forbindelse med den fælles handelspolitik, herunder udarbejdelse af statistik.
Udstrækningen og udøvelsen af Den Europæiske Unions beføjelser udvikler sig ifølge sagens natur til stadighed, og Den Europæiske Union vil om nødvendigt supplere eller ændre denne erklæring i overensstemmelse med statuttens artikel XVI, punkt 2.