Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0534

    2011/534/EU: Kommissionens afgørelse af 8. september 2011 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF, for så vidt angår undtagne anvendelser af bly og cadmium (meddelt under nummer K(2011) 6309) EØS-relevant tekst

    EUT L 234 af 10.9.2011, p. 44–45 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 03/01/2013; stiltiende ophævelse ved 32011L0065

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/534/oj

    10.9.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 234/44


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE

    af 8. september 2011

    om tilpasning til den tekniske udvikling af bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF, for så vidt angår undtagne anvendelser af bly og cadmium

    (meddelt under nummer K(2011) 6309)

    (EØS-relevant tekst)

    (2011/534/EU)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF af 27. januar 2003 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (1), særlig artikel 5, stk. 1, litra b), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Direktiv 2002/95/EF forbyder anvendelse af bly og cadmium i elektrisk og elektronisk udstyr, der markedsføres fra den 1. juli 2006.

    (2)

    Substitution af bly i PZT-baserede dielektriske keramiske materialer til kondensatorer, der indgår i integrerede kredsløb eller diskrete halvledere, er stadig ikke teknisk gennemførligt. Brug af bly i sådanne materialer bør derfor undtages fra forbuddet.

    (3)

    Substitution af cadmium i fotoresistorer til analoge optokoblere til anvendelse i professionelt lydudstyr er stadig ikke teknisk gennemførligt. Brug af cadmium i sådanne fotoresistorer bør derfor undtages fra forbuddet. En sådan undtagelse bør dog være tidsbegrænset, da der stadig forskes i cadmiumfri teknologi og der muligvis bliver erstatninger til rådighed inden for de næste tre år.

    (4)

    Direktiv 2002/95/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (5)

    Kommissionen har hørt de berørte parter i henhold til artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/95/EF.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som er nedsat ved artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF (2)

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Bilaget til direktiv 2002/95/EF ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. september 2011.

    På Kommissionens vegne

    Janez POTOČNIK

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 37 af 13.2.2003, s. 19.

    (2)  EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.


    BILAG

    I bilaget til direktiv 2002/95/EF foretages følgende ændringer:

    a)

    Der indsættes følgende nye punkt 7.c.IV:

    »7.c.IV

    Bly i PZT-baserede dielektriske keramiske materialer til kondensatorer, der indgår i integrerede kredsløb eller diskrete halvledere«

     

    b)

    Der tilføjes følgende nye punkt 40:

    »40

    Cadmium i fotoresistorer til optokoblere, der anvendes i professionelt lydudstyr

    Udløber 31. december 2013«


    Top