26.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 138/56

(1)

Det fastslås i artikel 145 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at medlemsstaterne og Unionen skal arbejde på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse og især for fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union.

(2)

Europa 2020-strategien, som Kommissionen har fremlagt, sætter Unionen i stand til at vende økonomien mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, ledsaget af høje beskæftigelses- og produktivitetsniveauer og et højt niveau af social samhørighed. Rådet vedtog den 13. juli 2010 sin henstilling om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (3). Rådet vedtog desuden den 21. oktober 2010 sin afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (4) (i det følgende benævnt »beskæftigelsesretningslinjerne«). Dette sæt retningslinjer udgør sammen de integrerede retningslinjer gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Fem overordnede mål, der er nævnt i de relevante retningslinjer, udgør de fælles målsætninger, der skal være retningsgivende for medlemsstaternes indsats under hensyn til deres relative udgangssituationer og nationale forhold, og også skal være retningsgivende for Unionens indsats. Den europæiske beskæftigelsesstrategi spiller en vigtig rolle i gennemførelsen af beskæftigelses- og arbejdsmarkedsmålsætningerne i Europa 2020-strategien.

(3)

De integrerede retningslinjer er i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 17. juni 2010. Disse integrerede retningslinjer giver præcis vejledning til medlemsstaterne om fastlæggelsen af deres nationale reformprogrammer og om gennemførelsen af reformer under hensyntagen til den indbyrdes afhængighed og i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Beskæftigelsesretningslinjerne bør danne grundlag for alle landespecifikke henstillinger, som Rådet måtte rette til medlemsstaterne i henhold til artikel 148, stk. 4, i TEUF parallelt med de landespecifikke henstillinger, der rettes til medlemsstaterne i henhold til artikel 121, stk. 4, i samme traktat. Beskæftigelsesretningslinjerne bør også danne grundlag for udarbejdelsen af den fælles rapport om beskæftigelsen, som Rådet og Kommissionen fremlægger for Det Europæiske Råd én gang om året.

(4)

Gennemgangen af medlemsstaternes udkast til nationale reformprogrammer i den fælles beskæftigelsesrapport, der blev vedtaget af Rådet den 7. marts 2011, viser, at medlemsstaterne fortsat bør gøre deres yderste for at tage hånd om følgende prioriteter: øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og reducere strukturel arbejdsløshed, udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke, der modsvarer arbejdsmarkedets behov, fremme jobkvalitet og livslang læring, sikre effektive uddannelsessystemer på alle niveauer og øge den andel af befolkningen, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom.

(5)

Beskæftigelsesretningslinjerne, der blev vedtaget i 2010, bør være stabile indtil 2014, således at der kan fokuseres på deres gennemførelse. Der bør i de mellemliggende år indtil udgangen af 2014 fortsat kun foretages en begrænset ajourføring.

(6)

Medlemsstaterne bør undersøge muligheden for at benytte Den Europæiske Socialfond, når de gennemfører beskæftigelsesretningslinjerne —