21.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/1

(1)

I henhold til traktatens artikel 43, stk. 3, skal Rådet på forslag af Kommissionen vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1) skal der træffes foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder især rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

(3)

Det er op til Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder for de enkelte fiskerier eller fiskerigrupper, herunder visse betingelser, som funktionelt er knyttet til fiskerimulighederne, hvor det er relevant. Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres en relativ stabilitet i fiskeriet for hver bestand eller for hvert fiskeri, og med behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EF) nr. 2371/2002.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC’er) bør fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning, under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer og i lyset af de holdninger, som kom til udtryk under samrådet med interesseparterne, herunder navnlig Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur og de berørte regionale rådgivende råd.

(5)

Fiskerimulighederne bør være i overensstemmelse med internationale aftaler og principper, f.eks. FN-aftalen af 1995 om bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (2), og de detaljerede forvaltningsprincipper, som er fastlagt i FAO's internationale retningslinjer af 2008 for forvaltningen af dybhavsfiskeri på åbent hav, i henhold til hvilke navnlig lovgiver bør være mere forsigtig, hvis oplysningerne er usikre, upålidelige eller utilstrækkelige. At der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, bør ikke bruges som begrundelse for at udskyde eller undlade at træffe bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(6)

Den seneste videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) (3) og fra STECF (4) konkluderer, at de fleste dybhavsbestande ikke udnyttes på et bæredygtigt grundlag, og at fiskerimulighederne for at sikre en bæredygtig udnyttelse af disse bestande bør reduceres, indtil der ses en positiv udvikling i bestandenes størrelse. ICES har desuden anbefalet, at direkte fiskeri efter orange savbug ikke bør tillades.

(7)

Hvad angår dybhavshajer, anses de vigtigste kommercielle arter for at være nedfisket, og derfor bør direkte fiskeri efter dem ikke være tilladt. Indtil mængden af uundgåelige bifangster er fastslået ved hjælp af selektivitetstiltag og andre tekniske foranstaltninger, bør det ikke være tilladt at lande nogen bifangster.

(8)

Fiskerimulighederne for dybhavsarter, som er opført på listen i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 af 16. december 2002 om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande (5) fastsættes to gange om året. Bestandene af guldlaks og det vigtigste fiskeri efter byrkelange er dog undtaget herfra, idet fiskerimulighederne for disse bestande afhænger af resultatet af de årlige forhandlinger med Norge. Fiskerimulighederne for disse bestande fastlægges derfor i en anden relevant årlig forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder.

(9)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (6) skal det fastsættes, hvilke bestande de deri fastsatte foranstaltninger skal gælde for.

(10)

For at sikre EU-fiskernes livsgrundlag er det vigtigt at indlede disse fiskerier den 1. januar 2011 —

a)

udveksling, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

b)

nedsættelser og omfordelinger efter artikel 37 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (9) eller artikel 10, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande (10)

c)

supplerende landinger, der er tilladt efter artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

d)

mængder, der tilbageholdes efter artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

e)

nedsættelser, jf. artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.