This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32010D0002
2010/2/: Commission Decision of 24 December 2009 determining, pursuant to Directive 2003/87/EC of the European Parliament and of the Council, a list of sectors and subsectors which are deemed to be exposed to a significant risk of carbon leakage (notified under document C(2009) 10251) (Text with EEA relevance)
2010/2/: Kommissionens afgørelse af 24. december 2009 om opstilling af en liste over, hvilke sektorer og delsektorer der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (meddelt under nummer K(2009) 10251) (EØS-relevant tekst)
2010/2/: Kommissionens afgørelse af 24. december 2009 om opstilling af en liste over, hvilke sektorer og delsektorer der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (meddelt under nummer K(2009) 10251) (EØS-relevant tekst)
EUT L 1 af 5.1.2010, pp. 10–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2014; ophævet ved 32014D0746
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Modified by | 32011D0745 | ændring | bilag | ||
| Modified by | 32011D0745 | slettelse | artikel 1.2 | ||
| Modified by | 32012D0498 | ændring | bilag | ||
| Modified by | 32014D0009 | TXT | bilag I | ||
| Repealed by | 32014D0746 |
|
5.1.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 1/10 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 24. december 2009
om opstilling af en liste over, hvilke sektorer og delsektorer der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF
(meddelt under nummer K(2009) 10251)
(EØS-relevant tekst)
(2010/2/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (1), særlig artikel 10a, stk. 13, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I direktiv 2003/87EF som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF (2) bestemmes det, at auktionering bør være det grundlæggende princip ved tildeling af drivhusgasemissionskvoter. |
|
(2) |
EU støtter en ambitiøs international aftale om klimaændringer, som tager sigte på at begrænse den globale temperaturstigning til 2 °C. Hvis andre industrilande og andre store drivhusgasemittenter ikke deltager i denne internationale aftale, vil det kunne føre til større drivhusgasemissioner i tredjelande, hvor der ikke er tilsvarende begrænsninger for drivhusgasemissioner (»carbon leakage«), og underminere integriteten af og fordelene ved EU's miljøforanstaltninger. For at mindske risikoen for carbon leakage bør EU ifølge direktiv 2003/87/EF — med forbehold af resultaterne af internationale forhandlinger — tildele gratiskvoter på 100 % af den mængde, der er fastlagt i henhold til de i artikel 10a omhandlede foranstaltninger, til sektorer eller delsektorer, som anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage. |
|
(3) |
Senest den 31. december 2009 og hvert femte år derefter opstiller Kommissionen en liste over de sektorer eller delsektorer, som anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage — i det følgende benævnt »liste over sektorer og delsektorer« — på grundlag af kriterierne i artikel 10a, stk. 14-17, i direktiv 2003/87/EF. |
|
(4) |
Ifølge artikel 10a, stk. 14,i direktiv 2003/87/EF skal Kommissionen med henblik på at fastlægge de sektorer og delsektorer, som anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, vurdere på EU-plan, i hvilket omfang den pågældende sektor eller delsektor på det relevante opdelingsniveau kan overvælte de direkte omkostninger vedrørende de krævede kvoter og de indirekte omkostninger fra de forhøjede elpriser, som bliver en konsekvens af direktiv 2003/87/EF, på produktpriserne, uden at der sker tab af betydelige markedsandele til mindre drivhusgaseffektive anlæg uden for EU. Disse vurderinger skal baseres på en gennemsnitlig kulstofpris i henhold til den konsekvensanalyse fra Kommissionen, som ledsager pakken af foranstaltninger til gennemførelse af EU's mål vedrørende klimaændringer og vedvarende energi for 2020, og, hvis de er tilgængelige, på oplysninger om handel, produktion og merværdi fra de seneste tre år for de enkelte sektorer eller delsektorer. |
|
(5) |
Det bestemmes i artikel 10a, stk. 15, i direktiv 2003/87/EF, at en sektor eller delsektor anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, hvis summen af direkte og indirekte ekstraomkostninger som følge af gennemførelsen af direktivet vil medføre en væsentlig stigning i produktionsomkostningerne, beregnet som en andel af bruttoværditilvæksten, på mindst 5 %, og hvis handelsintensiteten med tredjelande, defineret som forholdet mellem den samlede værdi af eksporten til tredjelande plus værdien af importen fra tredjelande og den samlede størrelse af EU's marked (årlig omsætning plus samlet import fra tredjelande), er over 10 %. Det bestemmes i artikel 10a, stk. 16, i direktiv 2003/87/EF, at en sektor eller delsektor også anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, hvis summen af direkte og indirekte ekstraomkostninger som følge af gennemførelsen af direktiv 2003/87/EF vil medføre en særlig stor stigning i produktionsomkostningerne, beregnet som en andel af bruttoværditilvæksten, på mindst 30 %, eller hvis handelsintensiteten med tredjelande, defineret som forholdet mellem den samlede værdi af eksporten til tredjelande plus værdien af importen fra tredjelande og den samlede størrelse af EU's marked (årlig omsætning plus samlet import fra tredjelande), er over 30 %. |
|
(6) |
Ved opstilling af listen over de sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, bør risikoen for carbon leakage som udgangspunkt vurderes på 3-cifret niveau (NACE-3-niveau) eller, hvis det er hensigtsmæssigt og dataene foreligger, på 4-cifret niveau (NACE-4-niveau). Sektorer og delsektorer bør opføres på listen over sektorer og delsektorer med den mest nøjagtige NACE-beskrivelse. Nogle sektorer, der ikke blev anset for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage på NACE-4-niveau, er delt yderligere op, og der er gennemført en vurdering af flere af de delsektorer derunder, som på grund af bestemte kendetegn har en væsentligt anden indvirkning end resten af sektoren. |
|
(7) |
De oplysninger, der er nødvendige for opstilling efter kriterierne i artikel 10a, stk. 14-17, i direktiv 2003/87/EF, er indsamlet pr. december 2008 fra medlemsstaterne, Eurostat, offentlige og kommercielle kilder og erhvervssammenslutninger. Oplysninger, der ikke stammer fra medlemsstaterne eller en anden officiel kilde, er kontrolleret. Der er tillige anvendt fortrolige data bearbejdet af Eurostat. |
|
(8) |
Dataene i »Fællesskabets uafhængige transaktionsjournal« (CITL) anses for at levere de mest nøjagtige, pålidelige og gennemsigtige skøn over CO2-udledningerne fra de sektorer, der var opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, inden det blev ændret ved direktiv 2009/29/EF, og er derfor benyttet som den vigtigste kilde ved beregning af disse sektorers direkte omkostninger til kvoter. |
|
(9) |
Hvad angår procesudledninger af drivhusgasser fra nye aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF som ændret ved direktiv 2009/29/EF, gælder det for de sektorer, hvor der er et betydeligt antal små anlæg eller anlæg, der i perioden 2005-2007 og 2008-2012 ikke er omfattet af kvotehandelsordningen, eller som der ikke er nogen data for i CITL, eller hvor udledningerne ikke har kunnet tilordnes på NACE-4-niveau, at dataene er indhentet fra medlemsstaterne og fra EU's drivhusgasopgørelse for de pågældende år. Til vurdering af det elforbrug, der skal benyttes til beregning af de indirekte omkostninger fra de forhøjede elpriser, har Eurostat ingen data til rådighed, og de data, der er indhentet direkte hos medlemsstaterne, må anses for de mest pålidelige data, der foreligger. Til vurdering af bruttoværditilvæksten er der benyttet data fra Eurostats statistik over erhvervsstrukturer, da den anses for at være den mest nøjagtige kilde. De data, som Eurostat stiller til rådighed i Comext-databasen vedrørende medlemsstaternes handel indbyrdes og med tredjelande, anses for at være de mest pålidelige data om den samlede værdi af eksporten til tredjelande og importen fra tredjelande og den samlede årlige omsætning i EU. |
|
(10) |
Vurderingerne er baseret på en gennemsnitlig kulstofpris i henhold til den konsekvensanalyse fra Kommissionen, som ledsager pakken af foranstaltninger til gennemførelse af EU's mål vedrørende klimaændringer og vedvarende energi for 2020 (3). Ud fra det mest relevante scenarie, hvori tilgodehavender fra fælles gennemførelse (JI) og mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM) også indgår, bliver resultatet en kulstofpris på 30 EUR pr. ton CO2-ækvivalent. |
|
(11) |
For at kunne vurdere de direkte ekstraomkostninger ved gennemførelsen af direktiv 2003/87/EF er det nødvendigt at tage højde for den kvotemængde, den pågældende sektor vil være nødt til at købe for ikke at blive anset for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage. Ifølge artikel 10a, stk. 11, i nævnte direktiv skal den mængde gratiskvoter, der tildeles til sådanne sektorer i 2013, udgøre 80 % af den mængde, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, og derefter skal mængden hvert år nedsættes med lige store mængder, således at den når 30 % i 2020 med henblik på at bringe den ned på nul i 2027. For de benchmarks, der fastsættes efter artikel 10a, stk. 1, tages der udgangspunkt i den gennemsnitlige præstation for de 10 % mest effektive anlæg i sektoren eller delsektoren i EU i 2007-2008, og der skal tages hensyn til de mest effektive teknikker, substitutter og alternative produktionsprocesser. |
|
(12) |
De benchmarks, der skal fastsættes efter artikel 10a, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, bliver først vedtaget ved udgangen af 2010. En vurdering af de direkte omkostninger på grundlag af disse benchmarks kan derfor først tages i betragtning i forbindelse med en revision af listen over sektorer og delsektorer. For at kunne opstille listen over sektorer og delsektorer er det derfor nødvendigt at foretage et skøn over de kvotemængder, der skal tildeles gratis. Disse skøn skal foretages på EU-niveau for årene 2013 og 2014. Det bedste skøn i forbindelse med nærværende afgørelse, som afspejler de strenge krav, der stilles til benchmarks, og opfylder kravet om lineær nedsættelse, er, at de ikkeudsatte sektorer får behov for at købe 75 % af deres kvoter i 2013 og 2014. |
|
(13) |
Vurderingen af de indirekte omkostninger er baseret på den emissionsfaktor for elproduktion på 0,465 ton CO2 pr. MWh som gennemsnit for EU, som hidrører fra den modelbaserede analyse af EU's politikpakke vedrørende klimaændringer og vedvarende energi fra 2008 (4), som er benyttet i den konsekvensanalyse fra Kommissionen, som ledsager pakken af foranstaltninger til gennemførelse af EU's mål vedrørende klimaændringer og vedvarende energi for 2020. Det er hensigtsmæssigt at benytte gennemsnittet for EU, da kravet om vurdering af præstationerne på EU-plan derved opfyldes, og da det afspejler de faktiske emissioner i forbindelse med elproduktionen i EU. |
|
(14) |
Ifølge artikel 10a, stk. 17, i direktiv 2003/87/EF kan listen suppleres efter gennemførelsen af en kvalitativ vurdering, der, når de relevante oplysninger er tilgængelige, tager højde for: hvorvidt de enkelte anlæg i den berørte sektor eller delsektor har mulighed for at reducere emissionsniveauerne eller elforbruget — herunder inddrages, hvor det er relevant, den stigning i produktionsomkostningerne, som de dertil hørende investeringer kan medføre, f.eks. ved at anvende de mest effektive teknikker; nuværende og fremtidige markedskendetegn, bl.a. tilfælde, hvor handelsintensiteten eller stigningerne i direkte og indirekte omkostninger ligger tæt på en af tærsklerne; fortjenstmargenerne som en mulig indikator for langsigtede investeringer eller beslutninger om flytning. |
|
(15) |
Der er gennemført en kvalitativ vurdering af flere sektorer og delsektorer, som ikke efter de kvantitative kriterier i artikel 10a, stk. 14 og 15, i direktiv 2003/87/EF anses for at være udsat for carbon leakage. Der er hovedsagelig gennemført en kvalitativ vurdering af sektorer, der ikke var tilstrækkelig repræsenteret ved den kvantitative vurdering, og sektorer, som må anses for grænsetilfælde, eller som der kun foreligger dårligt eller slet intet statistisk materiale om, og som medlemsstaterne eller repræsentanter for erhvervslivet har benyttet plausible ræsonnementer og velunderbyggede anmodninger til at ønske kvalitativt analyseret. Ifølge den vurdering må nogle af de undersøgte sektorer anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage. De sektorer og delsektorer, der således er tilføjet på listen, er opført særskilt i del 3 i bilaget til nærværende afgørelse. |
|
(16) |
De sektorer og delsektorer, som der inden for de givne tidsrammer ikke har kunnet foretages en komplet analyse af ved denne lejlighed, eller som der kun foreligger utilstrækkelige og ufuldstændige data om, eksempelvis fremstilling af mursten og tagtegl, vil snarest muligt blive vurderet på ny efter direktivets artikel 10a, stk. 13, og, afhængigt af analysens resultat, føjet til listen. |
|
(17) |
Der er gennemført en kvalitativ vurdering af sektoren »Færdigbehandling af tekstiler« (NACE-kode 1730), primært fordi der ikke foreligger nogen officielle samhandelsdata på EU-plan at bedømme handelsintensiteten på, og fordi alle andre tekstilsektorer er stærkt handelsintensive. Vurderingen viste, at presset fra den internationale konkurrence er stigende, at produktionen i EU har været stærkt faldende i de seneste år, og at fortjenstmargenen i de analyserede år har været negativ eller meget beskeden, hvilket sætter en grænse for, hvor meget anlæggene kan investere i at reducere emissionerne. Under indtryk af disse faktorers samlede påvirkning må sektoren anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage. |
|
(18) |
Der er gennemført en kvalitativ vurdering af sektoren »Fremstilling af finerplader; fremstilling af krydsfiner, møbelplader, spånplader, fiberplader og andre plader« (NACE-kode 2020). Vurderingen viste, at der er begrænsede muligheder for emissionsreduktioner uden betydelige omkostningsstigninger, at markedsforholdene er vanskelige, eksempelvis høj prisfølsomhed og tiltagende import fra lande med lave produktionsomkostninger, og at ekstraomkostningerne som følge af gennemførelsen af direktiv 2003/87/EF har betydelig indflydelse på fortjenstmargenen, hvilket sætter en grænse for, hvor meget anlæggene kan investere i at reducere emissionerne. Under indtryk af disse faktorers samlede påvirkning må sektoren anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage. |
|
(19) |
Der er gennemført en kvalitativ vurdering af sektoren »Fremstilling af basisplast« (NACE-kode 2416). En vurdering ud fra de aktuelle markedsforhold viste, at der er en høj grad af integration med andre dele af den kemiske industri, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, at priserne fastsættes på verdensmarkedet, så ensidige prisforhøjelser er udelukket, og at producenter i nogle tredjelande har forvredet verdensmarkedet og EU-markedet ved deres illoyale handelspraksis. Hvad angår prognoserne for markedsforholdene udviser sektoren, der allerede ligger tæt på handelsintensitetsgrænsen på 30 %, en kraftig importstigning, som vil fortsætte først og fremmest som følge af store nye investeringer i Mellemøsten. Under indtryk af disse faktorers samlede påvirkning må sektoren anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage. |
|
(20) |
Der er gennemført en kvalitativ vurdering af sektoren »Støbning af jernprodukter« (NACE-kode 2751), primært fordi der ikke foreligger nogen officielle samhandelsdata på EU-plan at bedømme handelsintensiteten på, da de vigtigste støberivarer henhører under forskellige grupper i Eurostats Comext-database. Vurderingen viste, at bekæmpelsespotentialet er begrænset, hvilket skyldes delvis uundgåelige procesrelaterede emissioner, og at der er begrænsede midler til at investere i bekæmpelsesteknologi, hvilket skyldes, at fortjenstmargenen påvirkes betydeligt af ekstraomkostningerne som følge af gennemførelsen af direktiv 2003/87/EF. Markedet er kendetegnet ved en lav koncentrationsgrad på udbudssiden, hvorimod koncentrationsgraden er høj i kundesektorerne. Det betyder, at der i sektoren kun er ringe muligheder for at overvælte ekstraomkostninger. Foreliggende samhandelsdata fra alternative kilder tyder også på, at den internationale handel med støberivarer er i stigning. Under indtryk af disse faktorers samlede påvirkning må sektoren anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage. |
|
(21) |
Der er gennemført en kvalitativ vurdering af sektoren »Støbning af letmetalprodukter« (NACE-kode 2753), primært fordi der ikke foreligger nogen officielle samhandelsdata på EU-plan at bedømme handelsintensiteten på, da de vigtigste støberivarer henhører under forskellige grupper i Eurostats Comext-database. Vurderingen viste et marked, der er karakteriseret ved en lav koncentrationsgrad og stærk afhængighed af efterspørgslen i én koncentreret kundesektor. Det betyder, at der i sektoren kun er ringe muligheder for at overvælte ekstraomkostninger. Desuden har der i sektoren været tale om tab eller kun meget beskedne fortjenester i de analyserede år, hvilket indskrænker mulighederne for investering i bekæmpelsesteknologi og kan forværres yderligere af ekstraomkostninger. Foreliggende samhandelsdata fra alternative kilder tyder også på, at den internationale handel med støberivarer er i stigning. Under indtryk af disse faktorers samlede påvirkning må sektoren anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage. |
|
(22) |
Ved opstilling af listen over sektorer og delsektorer skal der, når de relevante oplysninger er tilgængelige, tages hensyn til, i hvilket omfang tredjelande, som repræsenterer en afgørende andel af den globale produktion i sektorer eller delsektorer, der anses for at være udsat for risiko for carbon leakage, fuldt og fast forpligter sig til at reducere drivhusgasemissionerne i de pågældende sektorer eller delsektorer og inden for samme tidsplan i et omfang, der svarer til EU's. På indeværende tidspunkt har kun Norge, Island og Schweiz indgået sådanne forpligtelser, og de repræsenterer ikke tilsammen en afgørende andel af den globale produktion i de sektorer eller delsektorer, der anses for at være udsat for risiko for carbon leakage. Hvad angår kulstofeffektiviteten, er de nødvendige relevante oplysninger til vurderingen ikke tilgængelige, da de statistiske definitioner ikke er sammenlignelige, og der generelt savnes globale oplysninger med den fornødne opdeling og detaljeringsgrad på sektorniveau. Derfor har kriterierne i artikel 10a, stk. 18, i direktiv 2003/87/EF ikke haft nogen indflydelse på listen over sektorer og delsektorer. |
|
(23) |
Den vurdering, listen over sektorer og delsektorer bygger på, har omfattet alle NACE-koder fra 1010 til 3720, dvs. råstofudvinding og fremstillingsvirksomhed. I løbet af 2010 vil Kommissionen foretage en analyse af enkelte andre industrisektorer uden for dette NACE-kodeinterval, som har stationære anlæg, der potentielt er omfattet af bestemmelserne om carbon leakage i EU's kvotehandelsordning. De industrisektorer, som måtte opfylde kriterierne i artikel 10a, stk. 14-17, i direktiv 2003/87/EF, vil blive tilføjet på listen ved den årlige ajourføring. |
|
(24) |
Listen finder anvendelse på 2013 og 2014 med forbehold af resultaterne af internationale forhandlinger. |
|
(25) |
En række interesserede parter, deriblandt medlemsstaterne, erhvervssammenslutninger, miljø-ngo'er og akademiske kredse, har deltaget i høringen om listen over sektorer og delsektorer, og der er stillet oplysninger om processen til rådighed på Kommissionens websted (5). |
|
(26) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer — |
VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Sektorerne og delsektorerne på listen i bilaget anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage.
I løbet af 2010 vil Kommissionen foretage en analyse af enkelte andre industrisektorer, der ikke ligger inden for det analyserede NACE-kodeinterval (1010-3720), men som har stationære anlæg, der potentielt er omfattet af bestemmelserne om carbon leakage i EU's kvotehandelsordning. De industrisektorer, som måtte opfylde kriterierne i artikel 10a, stk. 14-17, i direktiv 2003/87/EF, vil blive tilføjet på listen ved den årlige ajourføring.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. december 2009.
På Kommissionens vegne
Stavros DIMAS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.
(2) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 63.
(3) http://ec.europa.eu/energy/climate_actions/doc/2008_res_ia_en.pdf
(4) P. Capros et al. (2008): Model-based Analysis of the 2008 EU Policy Package on Climate Change and Renewables, Primes Model — E3MLab/NTUA, June 2008:
http://ec.europa.eu/environment/climat/pdf/climat_action/analysis.pdf
(5) http://ec.europa.eu/environment/climat/emission/carbon_en.htm
BILAG
Sektorer og delsektorer, som i medfør af artikel 10a, stk. 13, i direktiv 2003/87/EF anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage
1. PÅ NACE-4-NIVEAU
1.1. PÅ GRUNDLAG AF DE KVANTITATIVE KRITERIER I ARTIKEL 10a, STK. 15 OG 16, I DIREKTIV 2003/87/EF
|
NACE-kode |
Beskrivelse |
|
1010 |
Udvinding og agglomerering af stenkul |
|
1430 |
Udvinding af mineraler til fremstilling af kemiske produkter og gødningsstoffer |
|
1597 |
Fremstilling af malt |
|
1711 |
Forbehandling og spinding af bomuldsfibre |
|
1810 |
Fremstilling af arbejdsbeklædning |
|
2310 |
Fremstilling af koks mv. |
|
2413 |
Fremstilling af andre uorganiske kemiske grundstoffer |
|
2414 |
Fremstilling af andre organiske kemiske grundstoffer |
|
2415 |
Fremstilling af gødningsstoffer og nitrogenprodukter |
|
2417 |
Fremstilling af syntetisk rågummi |
|
2710 |
Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer |
|
2731 |
Koldtrækning |
|
2742 |
Fremstilling af aluminium |
|
2744 |
Fremstilling af kobber |
|
2745 |
Anden fremstilling af ikke-jernholdige metaller |
|
2931 |
Fremstilling af landbrugstraktorer |
1.2. PÅ GRUNDLAG AF DE KVANTITATIVE KRITERIER I ARTIKEL 10a, STK. 15, I DIREKTIV 2003/87/EF
|
NACE-kode |
Beskrivelse |
|
1562 |
Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter |
|
1583 |
Fremstilling af sukker |
|
1595 |
Fremstilling af andre ikke-destillerede gærede drikkevarer |
|
1592 |
Fremstilling af ætylalkohol af gærede råvarer |
|
2112 |
Fremstilling af papir og pap |
|
2320 |
Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter |
|
2611 |
Fremstilling af planglas |
|
2613 |
Fremstilling af flasker, drikkeglas mv. |
|
2630 |
Fremstilling af keramiske teglsten og gulvfliser |
|
2721 |
Fremstilling af støbejernsrør |
|
2743 |
Fremstilling af bly, zink og tin |
1.3. PÅ GRUNDLAG AF DE KVANTITATIVE KRITERIER I ARTIKEL 10a, STK. 16, LITRA a), I DIREKTIV 2003/87/EF
|
NACE-kode |
Beskrivelse |
|
2651 |
Fremstilling af cement |
|
2652 |
Fremstilling af kalk |
1.4. PÅ GRUNDLAG AF DE KVANTITATIVE KRITERIER I ARTIKEL 10a, STK. 16, LITRA b), I DIREKTIV 2003/87/EF
|
NACE-kode |
Beskrivelse |
|
1110 |
Udvinding af råolie og naturgas |
|
1310 |
Brydning af jernmalm |
|
1320 |
Brydning af ikke-jernholdige metalmalme undtagen uran- og thoriummalme |
|
1411 |
Brydning af pyntesten og sten til bygge- og anlægsvirksomhed |
|
1422 |
Udvinding af ler og kaolin |
|
1450 |
Anden råstofudvinding i.a.n. |
|
1520 |
Forarbejdning og konservering af fisk og fiskeprodukter |
|
1541 |
Fremstilling af rå olier og fedtstoffer |
|
1591 |
Fremstilling af destillerede alkoholiske drikkevarer |
|
1593 |
Fremstilling af vin |
|
1712 |
Forbehandling og spinding af uldfibre |
|
1713 |
Forbehandling og spinding af kamgarnsfibre |
|
1714 |
Forbehandling og spinding af hørfibre |
|
1715 |
Tvinding og forbehandling af silke, herunder også schappesilke, samt tvinding og teksturering af syntetiske og regenererede filamentgarner |
|
1716 |
Fremstilling af sytråd |
|
1717 |
Forbehandling og spinding af andre tekstilfibre |
|
1721 |
Vævning af bomuld |
|
1722 |
Vævning af uld |
|
1723 |
Vævning af kamgarn |
|
1724 |
Vævning af silke |
|
1725 |
Anden tekstilvævning |
|
1740 |
Fremstilling af færdige tekstilvarer undtagen beklædningsartikler |
|
1751 |
Fremstilling af tæpper |
|
1752 |
Fremstilling af reb, tovværk, sejlgarn og netstoffer |
|
1753 |
Fremstilling af fiberdug og varer af fiberdug undtagen beklædningsartikler |
|
1754 |
Fremstilling af andre tekstiler i.a.n. |
|
1760 |
Fremstilling af trikotagestoffer |
|
1771 |
Fremstilling af strikkede og hæklede strømpevarer |
|
1772 |
Fremstilling af strikkede og hæklede pullovere, cardigans og lignende varer |
|
1821 |
Fremstilling af arbejdsbeklædning |
|
1822 |
Fremstilling af anden yderbeklædning |
|
1823 |
Fremstilling af underbeklædning |
|
1824 |
Fremstilling af andre beklædningsartikler samt tilbehør i.a.n. |
|
1830 |
Beredning og farvning af pelsskind; fremstilling af varer af pelsskind |
|
1910 |
Garvning og beredning af læder |
|
1920 |
Fremstilling af tasker, kufferter, sadelmagervarer mv. |
|
1930 |
Fremstilling af fodtøj |
|
2010 |
Udsavning og høvling af træ; imprægnering af træ |
|
2052 |
Fremstilling af varer af kork, strå og flettematerialer |
|
2111 |
Fremstilling af papirmasse |
|
2124 |
Fremstilling af tapet |
|
2215 |
Anden udgivervirksomhed |
|
2330 |
Oparbejdning af nukleart brændsel |
|
2412 |
Fremstilling af farvestoffer og pigmenter |
|
2420 |
Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter |
|
2441 |
Fremstilling af farmaceutiske råvarer |
|
2442 |
Fremstilling af farmaceutiske præparater |
|
2452 |
Fremstilling af parfume og toiletmidler |
|
2463 |
Fremstilling af æteriske olier |
|
2464 |
Fremstilling af fotokemiske produkter |
|
2465 |
Fremstilling af uindspillede medier |
|
2466 |
Fremstilling af andre kemiske produkter i.a.n. |
|
2470 |
Fremstilling af kemofibre |
|
2511 |
Fremstilling af gummidæk og gummislanger |
|
2615 |
Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) |
|
2621 |
Fremstilling af keramiske husholdningsartikler og pyntegenstande |
|
2622 |
Fremstilling af keramiske sanitetsartikler |
|
2623 |
Fremstilling af keramiske isolatorer og isoleringsdele |
|
2624 |
Fremstilling af andre keramiske produkter til teknisk brug |
|
2625 |
Fremstilling af andre keramiske produkter |
|
2626 |
Fremstilling af ildfaste keramiske produkter |
|
2681 |
Fremstilling af slibemidler |
|
2722 |
Fremstilling af stålrør |
|
2741 |
Fremstilling af ædelmetaller |
|
2861 |
Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber |
|
2862 |
Fremstilling af håndværktøj |
|
2874 |
Fremstilling af lukkeanordninger, bolte, skruer, møtrikker, kæder og fjedre |
|
2875 |
Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n. |
|
2911 |
Fremstilling af motorer og turbiner undtagen motorer til flyvemaskiner, motorkøretøjer og knallerter |
|
2912 |
Fremstilling af pumper og kompressorer |
|
2913 |
Fremstilling af haner og ventiler |
|
2914 |
Fremstilling af lejer, tandhjul, tandhjulsludvekslinger og drivelementer |
|
2921 |
Fremstilling af ovne og fyringsaggregater |
|
2923 |
Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug) |
|
2924 |
Fremstilling af andre maskiner til generelle formål i.a.n. |
|
2932 |
Fremstilling af andre maskiner til land- og skovbrug |
|
2941 |
Fremstilling af håndholdt motordrevet værktøj |
|
2942 |
Fremstilling af andre værktøjsmaskiner til metalforarbejdning |
|
2943 |
Fremstilling af andre værktøjsmaskiner |
|
2951 |
Fremstilling af maskiner til metalindustrien |
|
2952 |
Fremstilling af maskiner til udvindingsindustrien samt bygge- og anlægssektoren |
|
2953 |
Fremstilling af maskiner til nærings- og nydelsesmiddelindustrien |
|
2954 |
Fremstilling af maskiner til produktion af tekstiler, beklædningsartikler og læder |
|
2955 |
Fremstilling af maskiner til papir- og papindustrien |
|
2956 |
Fremstilling af andre maskiner til specielle formål i.a.n. |
|
2960 |
Fremstilling af våben og ammunition |
|
2971 |
Fremstilling af elektriske husholdningsapparater |
|
3001 |
Fremstilling af kontormaskiner |
|
3002 |
Fremstilling af edb-maskiner og andet edb-udstyr |
|
3110 |
Fremstilling af elektriske motorer, generatorer og transformatorer |
|
3120 |
Fremstilling af elektriske fordelings- og kontrolapparater |
|
3130 |
Fremstilling af isolerede ledninger og kabler |
|
3140 |
Fremstilling af akkumulatorer, primærelementer og primærbatterier |
|
3150 |
Fremstilling af belysningsarmaturer og elektriske glødelamper |
|
3162 |
Fremstilling af andet elektrisk og elektronisk udstyr i.a.n. |
|
3210 |
Fremstilling af elektronrør og andre elektroniske komponenter |
|
3220 |
Fremstilling af sendere til fjernsyn og radiofoni samt apparater til trådtelefoni og trådtelegrafi |
|
3230 |
Fremstilling af modtagere til fjernsyn og radiofoni samt af apparater til optagelse og gengivelse af lyd eller videosignaler samt tilhørende varer |
|
3310 |
Fremstilling af medicinsk og kirurgisk udstyr samt ortopædiske artikler |
|
3320 |
Fremstilling af instrumenter og apparater til måling, kontrol, afprøvning, navigation og andre formål, undtagen industrielle processtyringsanlæg |
|
3340 |
Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr |
|
3350 |
Fremstilling af ure |
|
3511 |
Bygning og reparation af skibe |
|
3512 |
Bygning og reparation af både til lystsejlads og sport |
|
3530 |
Fremstilling af luft- og rumfartøjer |
|
3541 |
Fremstilling af motorcykler |
|
3542 |
Fremstilling af cykler |
|
3543 |
Fremstilling af invalidekøretøjer |
|
3550 |
Fremstilling af andre transportmidler i.a.n. |
|
3621 |
Prægning af mønter |
|
3622 |
Fremstilling af smykker, guld- og sølvvarer o.l. |
|
3630 |
Fremstilling af musikinstrumenter |
|
3640 |
Fremstilling af sportsrekvisitter |
|
3650 |
Fremstilling af spil og legetøj |
|
3661 |
Fremstilling af bijouterivarer |
|
3662 |
Fremstilling af koste og børster |
|
3663 |
Fremstilling af øvrige varer i.a.n. |
2. PÅ LAVERE NIVEAU END NACE-4 PÅ GRUNDLAG AF DE KVANTITATIVE KRITERIER I ARTIKEL 10a, STK. 15 OG 16, I DIREKTIV 2003/87/EF
|
Prodcom-kode |
Beskrivelse |
|
15331427 |
Tomater, konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, tørstof ≥ 12 vægt %, undtagen hele eller i stykker |
|
155120 |
Mælk og fløde i faste former |
|
155153 |
Casein |
|
155154 |
Lactose og lactosesirup |
|
15891333 |
Tørgær, til bagning, levende |
|
24111150 |
Hydrogen (herunder produktion af hydrogen i kombination med syntesegas) |
|
24111160 |
Nitrogen |
|
24111170 |
Oxygen |
|
243021 |
Tilberedte pigmenter, tilberedte opakiseringsmidler og tilberedte porcelæns-, glas- og emaljefarver, ikke-frittet glasur- og emaljemasse, engober, flydende glasmetalpræparater og lignende præparater; glasfritte |
|
24621030 |
Gelatine og gelatinederivater, undtagen caseinlim |
|
261411 |
Fiberbånd, rovings, garn og afhuggede tråde, af glas |
|
26821400 |
Kunstig grafit; kolloid eller semi-kolloid grafit; præparater på basis af grafit eller andet kul |
|
26821620 |
Ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger o.l. Ekspanderede mineralske stoffer, også blandet |
3. PÅ NACE-4-NIVEAU PÅ GRUNDLAG AF DE KVALITATIVE KRITERIER I ARTIKEL 10a, STK. 17, I DIREKTIV 2003/87/EF
|
NACE-kode |
Beskrivelse |
|
1730 |
Færdigbehandling af tekstiler |
|
2020 |
Fremstilling af finerplader; fremstilling af krydsfiner, møbelplader, spånplader, fiberplader og andre plader |
|
2416 |
Fremstilling af basisplast |
|
2751 |
Støbning af jernprodukter |
|
2753 |
Støbning af letmetalprodukter |