EUR-Lex Prieiga prie Europos Sąjungos teisės

Grįžti į „EUR-Lex“ pradžios puslapį

Šis dokumentas gautas iš interneto svetainės „EUR-Lex“

Dokumentas 32009R1053

Kommissionens forordning (EF) nr. 1053/2009 af 5. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 952/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltning af det indre marked for sukker og kvoteordningen

EUT L 290 af 6.11.2009, p. 61—61 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Dokumento teisinis statusas Nebegalioja, Galiojimo pabaigos data: 30/09/2010

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1053/oj

6.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 290/61


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1053/2009

af 5. november 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 952/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltning af det indre marked for sukker og kvoteordningen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 40,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (2), særlig artikel 50, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter indførelsen af det endelige elektroniske sukkerprisindberetningssystem i henhold til artikel 14 i Kommissionens forordning (EF) nr. 952/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltning af det indre marked for sukker og kvoteordningen (3), der består i månedlige overførsler af prisoplysninger fra godkendte erhvervsdrivende til medlemsstaterne efterfulgt af en overførsel af nationale oplysninger om prisgennemsnittene fra medlemsstaterne til Kommissionen, er det hensigtsmæssigt at øge den hyppighed, hvormed Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter informeres om de gennemsnitlige sukkerpriser.

(2)

Det bør i den forbindelse fastsættes, at Kommissionen hver måned skal informere Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter om gennemsnitspriserne for hvidt sukker, der sælges på EF-markedet. For at garantere datafortrolighed bør der imidlertid forløbe tre måneder, inden prisoplysningerne meddeles Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 952/2006 affattes således:

»Hver måned informerer Kommissionen Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter om den gennemsnitlige pris for hvidt sukker, der er registreret i den tredje måned forud for datoen for oplysningen.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. november 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1.

(2)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(3)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 39.


Į viršų