This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32009R0674
Commission Regulation (EC) No 674/2009 of 22 July 2009 concerning the classification of certain goods in the Combined Nomenclature
Kommissionens forordning (EF) nr. 674/2009 af 22. juli 2009 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
Kommissionens forordning (EF) nr. 674/2009 af 22. juli 2009 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
EUT L 196 af 28.7.2009, p. 3–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
28.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 196/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 674/2009
af 22. juli 2009
om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
(3) |
Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den i kolonne 2 nævnte KN-kode i henhold til den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2009.
På Kommissionens vegne
László KOVÁCS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
BILAG
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
(1) |
(2) |
(3) |
Dispenser i form af en 23 cm høj plastfigur med en rund krop med arme og ben, forestiller en fodboldspiller, der er anbragt på en sokkel. Produktet er beregnet til at blive fyldt med slik. Bevæges en arm, kommer der slik ud gennem en rund åbning i kroppen. |
3926 90 97 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende af den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 1 (v) til kapitel 95 samt teksten til KN-kode 3926, 3926 90 og 3926 90 97. Plastdispenseren til slik har ikke karakter af et legetøj, fordi den kun afleverer slik og ikke i sig selv har nogen legeværdi. Produktet har ikke karakter af køkkenartikler og andre husholdningsartikler henhørende under pos. 3924. Produktet, der anvendes til at blive fyldt med slik, har en nyttefunktion som nævnt i bestemmelse 1 v) til kapitel 95 og skal derfor tariferes efter materialets beskaffenhed i pos. 3926 90 97. |