Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0056

    Kommissionens forordning (EF) nr. 56/2009 af 21. januar 2009 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    EUT L 19 af 23.1.2009, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/56/oj

    23.1.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 19/3


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 56/2009

    af 21. januar 2009

    om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

    (2)

    Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

    (3)

    Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3.

    (4)

    Det bør fastlægges, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder vedrørende tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, fortsat kan påberåbes af indehaveren i et tidsrum på tre måneder i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2).

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2009.

    På Kommissionens vegne

    László KOVÁCS

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

    (2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


    BILAG

    Varebeskrivelse

    Tarifering (KN-kode)

    Begrundelse

    (1)

    (2)

    (3)

    En kasseformet taske fremstillet af stof vævet af polypropylen strimler af bredde under 5 mm. Tasken måler ca. 54,5 cm × 74 cm × 25 cm, og er forsynet med to kraftige hanke af samme materiale, der er fastsyet på de to lange sider af tasken og begge hanke er ført ned under bunden af tasken.

    Tasken er beklædt med synligt plastfolie på alle overflader, den er ikke opdelt i rum, og dens overside kan lukkes med en lynlås. Kanterne er forstærket med et påsyet bånd.

    (en beholder, der ligner en indkøbstaske)

    (See photograph no. 649) (1)

    4202 92 19

    Tarifering i henhold til almindelige tariferingsbestemmelser 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 m) til kapitel 39, supplerende bestemmelse 1 til kapitel 42 og teksten til KN-kode 4202, 4202 92 og 4202 92 19.

    Tasken fremstår objektivt en »beholder, der ligner en indkøbstaske«, på grund af den kasseagtige form, der er typisk for indkøbstasker, de forstærkede hanke, der er anbragt på en sådan måde, at tasken kan bæres i hænderne, og på grund af plastfolien, lynlåsen, de forstærkede kanter og de kraftige hanke (der fortsætter langs siderne for at opnå større styrke), der muliggør brug i længere tid.

    Beholdere, der kan sammenlignes med indkøbstasker, er omfattet af pos. 4202 (se også Forklarende bemærkninger til (HS) pos. 4202, stk. 1, der udtrykkeligt nævner, at denne position kun omfatter de varer, der er direkte nævnt deri, og lignende beholdere).

    På grund af de nævnte kendetegn hører den pågældende vare ikke til den art beholdere, der sædvanligvis anvendes til emballering eller transport af alle former for varer, hvorfor tarifering i pos. 3923 er udelukket i henhold til bestemmelse 2 m) til kapitel 39 (Se også Forklarende bemærkninger til HS pos. 3923, stk. 1, litra a), og stk. 2).

    Da varens yderside er beklædt med plastfolie, der er synlig med det blotte øje, skal den tariferes som en vare, hvis yderside er beklædt med plastfolie (Se supplerende bestemmelse 1 til kapitel 42).

    Varen skal derfor tariferes under KN-kode 4202 92 19.

    Image


    (1)  Fotografiet er udelukkende vejledende.


    Top