Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009D0412

    Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse EUPOL COPPS/1/2009 af 27. maj 2009 om nedsættelse af bidragyderkomitéen for Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS)

    EUT L 132 af 29.5.2009, p. 18–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/412/oj

    29.5.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 132/18


    DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE EUPOL COPPS/1/2009

    af 27. maj 2009

    om nedsættelse af bidragyderkomitéen for Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS)

    (2009/412/FUSP)

    DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 25, stk. 3,

    under henvisning til Rådets fælles aktion 2005/797/FUSP af 14. november 2005 om Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS) (1), særlig artikel 12, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 12, stk. 3, i fælles aktion 2005/797/FUSP bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe de nødvendige beslutninger i forbindelse med nedsættelsen af en bidragyderkomité for EUPOL COPPS.

    (2)

    I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001 er der fastlagt vejledende principper og retningslinjer for tredjelandes bidrag til EU's politimissioner. Rådet godkendte den 10. december 2002 dokumentet »Konsultation af og bestemmelser for bidrag fra ikke-EU-stater til EU's civile krisestyringsoperationer«, som udbyggede ordningerne for tredjelandes deltagelse i civile krisestyringsoperationer, herunder nedsættelsen af en bidragyderkomité.

    (3)

    Bidragyderkomitéen for Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS) bør spille en væsentlig rolle i den daglige ledelse af missionen. Den bør være det vigtigste forum for drøftelse af alle problemer vedrørende den daglige ledelse af missionen. PSC, der varetager politisk kontrol med og strategisk ledelse af missionen, bør tage hensyn til bidragyderkomitéens synspunkter —

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Nedsættelse

    Der nedsættes herved en bidragyderkomité (i det følgende benævnt »komitéen«) for Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS).

    Artikel 2

    Funktioner

    1.   Komitéen kan give udtryk for synspunkter. PSC tager hensyn til sådanne synspunkter og varetager politisk kontrol med og strategisk ledelse af missionen.

    2.   Komitéens mandat er fastlagt i dokumentet »Konsultation af og bestemmelser for bidrag fra ikke-EU-stater til EU's civile krisestyringsoperationer«.

    Artikel 3

    Sammensætning

    1.   Alle EU's medlemsstater har ret til at overvære drøftelserne i komitéen. Kun bidragydende stater deltager imidlertid i den daglige ledelse af missionen. Repræsentanter for de tredjelande, der deltager i missionen, kan deltage i komitéens møder. En repræsentant for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber kan også deltage i komitéens møder.

    2.   Komitéen modtager regelmæssigt oplysninger fra missionschefen.

    Artikel 4

    Formand

    I overensstemmelse med det i artikel 2, stk. 2, omhandlede mandat ledes komitéen for EUPOL COPPS af en repræsentant for generalsekretæren/den højtstående repræsentant i tæt samråd med Rådets formandskab.

    Artikel 5

    Møder

    1.   Formandskabet indkalder regelmæssigt til møde i komitéen. Hvis omstændighederne kræver det, kan der indkaldes til hastemøder på formandskabets initiativ eller efter anmodning fra en repræsentant for en deltagende stat.

    2.   Formandskabet udsender inden mødet en foreløbig dagsorden og dokumenter af relevans for mødet. Formanden har ansvaret for at orientere PSC om resultatet af komitéens drøftelser.

    Artikel 6

    Tavshedspligt

    1.   I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 (2) finder Rådets sikkerhedsforskrifter anvendelse på møder og drøftelser i komitéen. Repræsentanter i komitéen skal have den fornødne sikkerhedsgodkendelse.

    2.   Komitéens drøftelser er undergivet tavshedspligt.

    Artikel 7

    Virkning

    Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. maj 2009.

    På vegne af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité

    I. ŠRÁMEK

    Formand


    (1)  EUT L 300 af 17.11.2005, s. 65.

    (2)  EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1.


    Top