Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008R0628

    Kommissionens forordning (EF) nr. 628/2008 af 2. juli 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1898/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

    EUT L 173 af 3.7.2008, p. 3–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 21/06/2014; ophævet ved 32014R0664

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/628/oj

    3.7.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 173/3


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 628/2008

    af 2. juli 2008

    om ændring af forordning (EF) nr. 1898/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 16, litra g), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I bilag V til Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 (2) fastsættes det, hvordan de EF-symboler, der kan anbringes på etiketten eller emballagen for produkter, hvis navn er registreret som beskyttet geografisk betegnelse eller beskyttet oprindelsesbetegnelse, skal se ud.

    (2)

    De nævnte EF-symboler har bidraget til at profilere de beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser og har givet forbrugerne mulighed for at identificere bestemte produkter, hvis egenskaber hænger sammen med oprindelsen.

    (3)

    For øjeblikket har symbolerne for beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser samme form, samme farver og samme motiv. Det er kun muligt at se forskel på dem i kraft af symbolernes tekst.

    (4)

    På baggrund af den erfaring, der er er opnået, siden de blev indført, og for at fremme anvendelsen af dem bør forbrugerne lettere kunne skelne mellem symbolet for beskyttet oprindelsesbetegnelse og symbolet for beskyttet geografisk betegnelse. Symbolerne for de to betegnelser bør derfor have forskellige farver.

    (5)

    For at ændringen af EF-symbolernes farver ikke skal belaste de pågældende producenter og erhvervsdrivende økonomisk, bør det fastsættes, at EF-symboler, der er i overensstemmelse med de bestemmelser, som gjaldt før denne forordnings ikrafttrædelse, kan anvendes i en overgangsperiode.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Beskyttede Geografiske Betegnelser og Beskyttede Oprindelsesbetegnelser —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag V til forordning (EF) nr. 1898/2006 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Emballager og etiketter med EF-symboler som vist i bilag V til forordning (EF) nr. 1898/2006 i den udgave, som gjaldt før nærværende forordnings ikrafttrædelse, kan dog anvendes indtil den 1. maj 2010.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 2. juli 2008.

    På Kommissionens vegne

    Mariann FISCHER BOEL

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 510/2008 (EUT L 149 af 7.6.2008, s. 61).

    (2)  EUT L 369 af 23.12.2006, s. 1.


    BILAG

    I bilag V til forordning (EF) nr. 1898/2006 affattes punkt 1, 2 og 3 således:

    »1.   EF-SYMBOLER I FARVE OG SORT/HVID

    Når symbolet anvendes i farver, kan der anvendes direkte farver (Pantone) eller firefarvetryk. Referencefarverne er angivet nedenfor.

    EF-symbol for »beskyttet oprindelsesbetegnelse« i pantone:

    Image

    Image

    EF-symbol for »beskyttet geografisk betegnelse« i pantone:

    Image

    Image


    EF-symboler i firefarvetryk

    EF-symbol for »beskyttet oprindelsesbetegnelse« i firfarvetryk:

    Image

    Image

    EF-symbol for »beskyttet geografisk betegnelse« i firfarvetryk:

    Image

    Image

    EF-symboler i sort/hvid:

    Image

    2.   EF-SYMBOLER I NEGATIV

    Hvis emballagens eller mærkningens baggrundsfarve er mørk, kan symbolerne anvendes i negativt format med emballagens eller mærkningens baggrundsfarve.

    Image

    3.   KONTRAST I FORHOLD TIL BAGGRUNDSFARVER

    Anvendes et symbol i farver på en farvet baggrund, som gør det mindre tydeligt, bør der anbringes en cirkel omkring symbolet for at øge kontrasten i forhold til baggrundsfarverne:

    EF-symbol for »beskyttet oprindelsesbetegnelse«:

    Image

    EF-symbol for »beskyttet geografisk betegnelse«:

    Image«


    Top