Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008D1098

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1098/2008/EF af 22. oktober 2008 om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010) (EØS-relevant tekst)

EUT L 298 af 7.11.2008, p. 20–29 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/1098/oj

7.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/20


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 1098/2008/EF

af 22. oktober 2008

om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 137, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Union og dens medlemsstater er stærkt engagerede i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse.

(2)

Amsterdam-traktaten føjede i 1997 nye bestemmelser om bekæmpelse af social udstødelse til de eksisterende indsatsområder, der falder ind under EF-traktatens bestemmelser om social- og arbejdsmarkedspolitikken, jf. navnlig artikel 136 og 137, og der blev indført et nyt retsgrundlag for et nyt politisk engagement på dette område.

(3)

På Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 erkendtes det, at omfanget af fattigdom og social udstødelse var uacceptabelt. Det blev derfor fundet væsentligt at skabe et mere rummeligt EU som led i bestræbelserne på at opfylde Unionens tiårige strategiske mål om økonomisk vækst, flere og bedre job og større social samhørighed.

(4)

Det Europæiske Råd i Lissabon opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre »en markant indsats for at få udryddet fattigdommen« inden 2010. På dette møde i Det Europæiske Råd blev man derfor enige om at indføre en åben koordinationsmetode på dette område.

(5)

Den åbne koordinationsmetode vedrørende social beskyttelse og social integration har lige fra starten været et vigtigt redskab til at styrke dette politiske engagement og gøre EU bedre til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forbedre den sociale samhørighed i Europa.

(6)

Den åbne koordinationsmetode er med til at fremme gensidig læring og har øget bevidstheden om den flerdimensionale karakter af udstødelse og fattigdom. Den åbne koordinationsmetode skaber således de rette betingelser for større virkninger i marken og gør den betydning, som EU tillægger sociale værdier, mere synlig for EU’s borgere.

(7)

Til trods for disse landvindinger lider store dele af befolkningen fortsat afsavn, har begrænset og ulige adgang til ydelser eller bliver udstødt af samfundet. I den fælles rapport om social sikring og social integration 2008 understreges det, at 78 millioner mennesker i EU befinder sig i konstant fattigdomsrisiko, og at 19 mio. af disse er børn. Kønsskævheden ligger på ca. to procentpoint.

(8)

Der er desuden stadig større problemer med ulige fordeling af rigdommen og dyb fattigdom i EU.

(9)

Med henblik på at skabe social og økonomisk samhørighed bør der gives støtte til ugunstigt stillede regioner, områder med permanente strukturulemper, regionerne i den yderste periferi, visse øer og ømedlemsstater og områder, der har været berørt af den seneste tids afindustrialisering eller industrielle omstilling.

(10)

Social udstødelse skader borgernes trivsel og forhindrer dem i at udtrykke sig og deltage i samfundet. Dette aspekt bør derfor gøres tilstrækkeligt synligt i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (i det følgende benævnt »det europæiske år«).

(11)

Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 15. november 2007 om status over den sociale virkelighed, at fremme af den sociale samhørighed og udryddelse af fattigdom og social udstødelse bør blive en politisk prioritering for EU.

(12)

Bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse må ske såvel internt i som uden for EU i overensstemmelse med FN’s millenniumudviklingsmål, som EU og medlemsstaterne har tilsluttet sig.

(13)

Problemet med fattigdom og social udstødelse er baseret på brede, sammensatte og flerdimensionale fænomener. De hænger sammen med en lang række faktorer, såsom indkomst og levestandard, behovet for uddannelse og anstændige beskæftigelsesmuligheder, en effektiv social sikring, bolig, adgang til sundhedsydelser af god kvalitet og andre ydelser samt aktivt medborgerskab. Berørte parter inden for alle de relevante politikområder bør derfor inddrages.

(14)

For at kunne forebygge og bekæmpe fattigdom er der derfor behov for flerdimensionale politikker på nationalt, regionalt og lokalt plan, der fastholder en balance mellem den økonomiske og den sociale politik og målrettede strategier for grupper eller personer i særligt sårbare situationer. Det europæiske år kan bidrage til at fremme sådanne flerdimensionale politikker samt videreudviklingen af relevante indikatorer.

(15)

Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden for perioden 2005-2010, der supplerer og støtter Lissabon-strategien, spiller en vigtig rolle, idet den fremmer den sociale dimension af økonomisk vækst og borgernes aktive deltagelse i samfundslivet og i arbejdsmarkedet. En af prioriteringerne i forbindelse med den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden er at fremme lige muligheder for alle som løftestang for solidaritet på tværs af sociale og generationsmæssige skel og skabelse af et mere rummeligt samfund.

(16)

I deres nationale handlingsplaner for social integration fremhæver en række medlemsstater den store risiko for fattigdom og/eller social udstødelse i bestemte befolkningsgrupper, herunder børn, unge, der går tidligt ud af skolen, eneforsørgere, store familier med kun én indkomst, unge, navnlig yngre kvinder, ældre, migranter og etniske minoriteter, handicappede og deres plejere, hjemløse, ledige og især langtidsledige, indsatte, voldsramte kvinder og børn samt stofmisbrugere. National politik, der tager sigte på de mest udsatte grupper, kunne spille en væsentlig rolle for bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse.

(17)

Anstændig beskæftigelse kan i væsentlig grad reducere risikoen for fattigdom for den enkelte. Beskæftigelse er imidlertid ikke i sig selv altid en tilstrækkelig forudsætning for at hjælpe mennesker ud af fattigdom, og risikoen for fattigdom bliver ved med at være forholdsvis stor også blandt dem, der er kommet i arbejde. Fattigdom blandt erhvervsaktive er forbundet med lav løn, det kønsbestemte løngab, ringe kvalifikationer, begrænsede erhvervsuddannelsestilbud og muligheder for at forene arbejde og familieliv samt usikre ansættelses- og arbejdsforhold, men også med vanskelige forhold i husstanden. For at hjælpe den enkelte ud af fattigdom er et godt arbejde og social og økonomisk bistand således meget vigtige faktorer.

(18)

Manglende grundlæggende færdigheder og kvalifikationer, der er tilpasset de forskellige behov på arbejdsmarkedet er også en stor hindring for integration i samfundet. Der er i stigende grad fare for, at der opstår nye kløfter i samfundet mellem dem, der har adgang til livslang læring og dermed kan øge deres beskæftigelses- og tilpasningsevne, udvikle sig på det personlige plan og blive aktive medborgere, og dem, der forbliver udstødt og udsættes for forskellige former for forskelsbehandling. De, der ikke har de fornødne kvalifikationer, har vanskeligere ved at komme ud på arbejdsmarkedet og finde et kvalitetsjob; der er større sandsynlighed for, at de er uden arbejde i lange perioder, og, hvis de arbejder, er der større sandsynlighed for, at det er til en lav løn.

(19)

Adgang til informations- og kommunikationsteknologi (ikt) og evne til at anvende ikt bliver i stadig højere grad en forudsætning for integration. I en ministererklæring, der blev vedtaget den 11. juni 2006 i Riga, slås der til lyd for et informationssamfund for alle.

(20)

Hvis Fællesskabets foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse skal slå igennem, er den brede befolknings og den politiske opbakning af afgørende betydning. Endvidere vil en effektiv gennemførelse af EU’s lovgivning om lige muligheder og ikkeforskelsbehandling også støtte målene for det europæiske år. Det europæiske år bør derfor fungere som katalysator for bevidstgørelse, ekstra impulser og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og de internationale organisationer, der deltager i bekæmpelsen af fattigdom. Det bør bidrage til at fokusere den politiske opmærksomhed og mobilisere alle berørte parter for at fremme og styrke den åbne koordinationsmetode vedrørende social beskyttelse og social integration og fremme yderligere foranstaltninger og initiativer på dette område på fællesskabsplan og nationalt plan i samarbejde med de personer, der er berørt af fattigdom, og deres repræsentanter.

(21)

Det europæiske år bør fremme politikker for aktiv integration med henblik på at forhindre fattigdom og social udstødelse og bidrage til at fremme bedste praksis på dette område inden for det åbne koordinationsområde.

(22)

Den forskelligartede udvikling på nationalt plan samt de forskellige nationale socioøkonomiske og kulturelle forhold og prioriteringer gør det nødvendigt at decentralisere og gennemføre en betydelig del af aktiviteterne i forbindelse med det europæiske år på nationalt plan, hvilket bør ske via en ordning med indirekte centraliseret forvaltning efter procedurerne i artikel 54, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4) og i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget gennemførelsesbestemmelserne hertil (5).

(23)

Fastlæggelsen af politikprioriteringer på nationalt plan bør imidlertid overvåges af Kommissionen med henblik på at sikre sammenhæng med de strategiske mål, der er fastlagt for det europæiske år, og i sidste ende med de fælles mål, der er fastlagt for den åbne koordinationsmetode.

(24)

Der kræves en effektiv koordinering af alle parter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan for at sikre et vellykket europæisk år. Lokale og regionale parter har en særlig rolle at spille med henblik på at varetage de fattiges og de socialt udstødtes interesser.

(25)

Det europæiske år bør være åbent for deltagelse af lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS), i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i aftalen herom, de kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, Vestbalkanlandene i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i deres respektive aftaler, og de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, i overensstemmelse med bestemmelserne i strategidokumentet fra maj 2004 og handlingsplanerne for hvert enkelt land.

(26)

Det europæiske år kan bidrage til en bedre koordinering af eksisterende EU-programmer og -initiativer til bekæmpelse af fattigdom og udstødelse på fællesskabsplan, herunder den åbne koordinationsmetode vedrørende social beskyttelse og social integration.

(27)

Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet i forhold til andre fællesskabsforanstaltninger, navnlig Progress-programmet, strukturfondene og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), foranstaltningerne til bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og grundlæggende rettigheder samt foranstaltningerne på områderne uddannelse, kultur og interkulturel dialog, unge, medborgerskab, indvandring og asyl samt forskning.

(28)

Det europæiske år bør baseres på bedste praksis, der bygger på erfaringerne fra de tidligere europæiske år, herunder det europæiske år for lige muligheder for alle (2007) og det europæiske år for interkulturel dialog (2008).

(29)

Denne afgørelse fastlægger for hele programmets varighed den finansielle ramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (6).

(30)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(31)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, bl.a. på grund af behovet for multilaterale partnerskaber og for tværnational informationsudveksling og udbredelse af god praksis i hele Fællesskabet, og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det europæiske år

Med henblik på at støtte Fællesskabets indsats for at bekæmpe social udstødelse udnævnes 2010 til »det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse« (i det følgende benævnt »det europæiske år«).

Artikel 2

Mål og vejledende principper

1.   Målene og de vejledende principper for det europæiske år er:

a)

Anerkendelse af rettigheder — Anerkendelse af fattiges og socialt udstødtes grundlæggende ret til at leve værdigt og deltage fuldt ud i samfundslivet. Det europæiske år vil gøre borgerne mere bevidste omkring den situation, som fattige, navnlig grupper eller personer i sårbare situationer, befinder sig i, og det vil bidrage til at fremme deres effektive adgang til sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder samt til tilstrækkelige ressourcer og tjenesteydelser af høj kvalitet. Det europæiske år vil også bidrage til bekæmpelse af stereotyper og stigmatisering.

b)

Fælles ansvar og deltagelse — Forbedring af offentlighedens engagement i politikker og foranstaltninger for social integration ved at understrege både det kollektive og det individuelle ansvar i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og vigtigheden af at befordre og støtte frivillige aktiviteter. Det europæiske år vil fremme inddragelsen af alle offentlige og private aktører, bl.a. gennem proaktive partnerskaber. Det vil fremme bevidstgørelse og engagement og gøre det muligt for alle borgere og navnlig personer, der har direkte eller indirekte kendskab til fattigdom, at medvirke hertil.

c)

Samhørighed — Fremme af et samfund præget af større samhørighed ved at gøre borgerne mere bevidste om fordelene for alle ved et samfund, hvor der ikke findes fattigdom, hvor man går ind for retfærdig fordeling, og hvor ingen er udstødt. Det europæiske år vil befordre et samfund, der opretholder og udvikler livskvalitet, herunder færdigheder og beskæftigelse af høj kvalitet, social trivsel, blandt andet børns trivsel, og lige muligheder for alle. Det vil endvidere sikre bæredygtig udvikling og solidaritet mellem og inden for generationerne samt politikkohærens med EU’s foranstaltninger i hele verden.

d)

Engagement og handling — Bekræftelse af EU’s og medlemsstaternes stærke politiske engagement i en markant indsats for at udrydde fattigdom og social udstødelse og fremme af dette engagement og foranstaltninger på alle forvaltningsniveauer. Det europæiske år vil med udgangspunkt i landvindingerne og potentialet i forbindelse med den åbne koordinationsmetode vedrørende social beskyttelse og social integration styrke det politiske engagement ved at koncentrere den politiske opmærksomhed og mobilisere alle de berørte parter i forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og yderligere styrke medlemsstaternes og EU’s indsats på dette område.

2.   Ved gennemførelsen af disse mål tager Fællesskabet og medlemsstaterne hensyn til de prioriterede aktiviteter i del IV i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 3

Foranstaltningernes indhold

1.   Foranstaltningerne på fællesskabsplan og på nationalt plan til opfyldelse af målene i artikel 2 kan navnlig omfatte:

a)

møder og arrangementer

b)

oplysnings-, pr- og uddannelseskampagner

c)

undersøgelser og rapporter på fællesskabsplan eller nationalt plan, eventuelt baseret på indsamling af kønsopdelte data.

2.   Bilaget indeholder yderligere oplysninger om de i stk. 1 nævnte foranstaltninger.

3.   Alle foranstaltninger, der er rettet mod en bredere offentlighed, skal være let tilgængelige for alle, herunder fattige og handicappede.

Artikel 4

Ligestilling

I forbindelse med det europæiske år tages der hensyn til de forskellige risici og dimensioner af fattigdom og social udstødelse, der opleves af mænd og kvinder. I Fællesskabet og medlemsstaterne skal der tages hensyn til ligestillingsprincippet ved gennemførelsen af det europæiske år.

Artikel 5

Samarbejde og gennemførelse på fællesskabsplan

1.   De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 7, stk. 2.

2.   Kommissionen sikrer, at de fællesskabsforanstaltninger, der er omfattet af denne afgørelse, iværksættes i overensstemmelse med bilaget.

3.   Kommissionen træffer navnlig de nødvendige forholdsregler for at sikre, at de fællesskabsforanstaltninger og -initiativer, der er nævnt i artikel 10, er sammenhængende og komplementære, så de bidrager til opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 2.

4.   Kommissionen udveksler regelmæssigt synspunkter med de berørte parter, herunder med dem, der arbejder med eller lever i fattigdom, navnlig på fællesskabsplan, om udformningen, gennemførelsen, opfølgningen og evalueringen af det europæiske år. Kommissionen stiller alle relevante oplysninger til rådighed for offentligheden.

5.   Kommissionen inddrager Udvalget for Social Beskyttelse ved udarbejdelsen og gennemførelsen af det europæiske år og underretter eller inddrager eventuelt andre relevante udvalg.

6.   Kommissionen skal eventuelt samarbejde med andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer.

Artikel 6

Samarbejde og gennemførelse på nationalt plan

1.   Medlemsstaterne udpeger et »nationalt gennemførelsesorgan«, der tilrettelægger deres deltagelse i det europæiske år og sørger for koordinering på nationalt plan. Det nationale gennemførelsesorgan er ansvarligt for fastlæggelsen af det nationale program og prioriteringerne for det europæiske år samt for at udvælge foranstaltninger, der skal foreslås med henblik på fællesskabsstøtte. Den nationale strategi og prioriteringerne for det europæiske år fastlægges i overensstemmelse med målene i artikel 2.

2.   Proceduren for tildeling af fællesskabsmidler til foranstaltninger på nationalt plan er fastlagt i bilagets del II.

3.   I forbindelse med udførelsen af sine opgaver, især ved udarbejdelsen af det nationale program, og når det er relevant i forbindelse med det europæiske år, rådfører det nationale gennemførelsesorgan sig nøje og arbejder tæt sammen med en bred vifte af relevante berørte parter, herunder civilsamfundsorganisationer og organisationer, der forsvarer eller repræsenterer fattiges og socialt udstødtes interesser, arbejdsmarkedets parter samt regionale og lokale myndigheder.

Artikel 7

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg, i det følgende benævnt »udvalget«.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.   Hver medlemsstats repræsentant i udvalget udpeges om muligt af det nationale gennemførelsesorgan, der er nævnt i artikel 6, stk. 1.

Artikel 8

Finansielle bestemmelser

1.   Foranstaltninger på fællesskabsplan, jf. bilagets del I, kan støttes med op til 80 % eller give anledning til indkøbskontrakter, der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget.

2.   Foranstaltninger på nationalt, regionalt eller lokalt plan kan samfinansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget med op til 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltninger i henhold til proceduren i bilagets del II.

Artikel 9

Ansøgnings- og udvælgelsesprocedure

1.   Kommissionen træffer afgørelse om finansiering af foranstaltninger i medfør af artikel 8, stk. 1, efter rådgivningsproceduren i artikel 7, stk. 2.

2.   De nationale gennemførelsesorganer indsender anmodninger om økonomisk støtte til foranstaltninger i medfør af artikel 8, stk. 2, til Kommissionen efter proceduren i bilagets del II.

Artikel 10

Sammenhæng og komplementaritet

1.   Kommissionen sikrer samarbejde med deltagerlandene for, at der er sammenhæng mellem de i denne afgørelse omhandlede foranstaltninger og andre foranstaltninger og initiativer, der gennemføres på fællesskabsplan og nationalt, regionalt og lokalt plan.

2.   De sikrer endvidere, at det europæiske år fuldt ud kompletterer de eksisterende initiativer og ressourcer på fællesskabsplan og nationalt og regionalt plan, som kan bidrage til opfyldelse af målene med det europæiske år.

Artikel 11

Deltagerlande

Følgende lande kan deltage i det europæiske år:

a)

medlemsstaterne

b)

kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, jf. de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i fællesskabsprogrammer, som er fastsat i hhv. rammeaftalen og associeringsrådenes afgørelser

c)

Vestbalkanlandene, jf. de ordninger, der indgås med disse lande inden for rammeaftalerne om de generelle principper for deres deltagelse i fællesskabsprogrammer

d)

EFTA-lande, der er part i EØS-aftalen, jf. denne aftales bestemmelser

e)

de partnerlande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik (European Neighbourhood Policy — ENP), i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i fællesskabsprogrammer, som er fastsat i strategidokumentet fra maj 2004 og i handlingsplanerne for hvert enkelt land. Enhver finansiel støtte fra Fællesskabet til foranstaltninger i ENP-partnerlandene dækkes inden for rammerne af instrumentet for den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de prioriteringer og procedurer, der er fastsat for det overordnede samarbejde med disse lande.

Artikel 12

Budget

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne afgørelse, fastsættes for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2010 til 17 000 000 EUR, hvoraf 6 500 000 EUR afsættes til perioden frem til den 31. december 2009.

2.   De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag for 2007-2013.

Artikel 13

Internationalt samarbejde

I forbindelse med det europæiske år kan Kommissionen samarbejde med relevante internationale organisationer, navnlig Europarådet, Den Internationale Arbejdsorganisation og De Forenede Nationer.

Artikel 14

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne afgørelse, at Fællesskabets økonomiske interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (8) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (9) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (10).

Artikel 15

Overvågning og evaluering

1.   Kommissionen forelægger senest den 31. december 2011 en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne afgørelse.

2.   Denne rapport indeholder ligeledes oplysninger om, hvorvidt der er taget hensyn til kønsdimensionen i aktiviteter i forbindelse med det europæiske år, og hvordan det europæiske år er kommet de sårbare grupper eller personer til gode.

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2008.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

J.-P. JOUYET

Formand


(1)  EUT C 224 af 30.8.2008, s. 106.

(2)  Udtalelse af 18.6.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 17.6.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 2.10.2008.

(4)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(5)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

(6)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(9)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(10)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.


BILAG

Nærmere beskrivelse af de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 3 i denne afgørelse

I.   FORANSTALTNINGER PÅ FÆLLESSKABSPLAN

1.   Møder og arrangementer

Tilrettelæggelse af møder og arrangementer på fællesskabsplan med det formål at gøre offentligheden mere bevidst om emner af relevans for det europæiske år samt om fattigdom og social udstødelse og ligeledes for at skabe et forum for udveksling af idéer. Disse møder og arrangementer skal planlægges sammen med fattige og civilsamfundsorganisationer, som repræsenterer dem. Dette vil lette udviklingen af foranstaltninger og praksis med henblik på at opnå social selvbestemmelse og afhjælpe manglende politikdækning samt gøre de forskellige relevante parter og institutioner opmærksomme på de mangesidige aspekter af fattigdom og social udstødelse (især blandt kvinder og børn), herunder adgang til beskæftigelse, bolig, social sikring, sundhedsydelser, familiestøtte og sundhedsydelser.

2.   Oplysnings- og pr-kampagner, der omfatter følgende:

Tilrettelæggelse af forskellige solidaritetsinitiativer til begrænsning af fattigdom og social udstødelse, som giver alle borgere mulighed for at medvirke direkte eller gennem deres organisationer, også i beskedent omfang og uanset på hvilken måde. Mediekampagner på fællesskabsplan og nationalt plan kan bidrage til kapitalrejsning i forbindelse med det europæiske år.

Udformning af et logo, i forskellige formater, og et eller flere slogans for det europæiske år, som skal anvendes ved alle foranstaltninger i forbindelse med det europæiske år.

En oplysningskampagne på fællesskabsplan med nationale og lokale udløbere, baseret på både traditionelle og nye kommunikationskanaler og nye teknologier.

Fremstilling af kommunikations- og medieredskaber, der skal være tilgængelige i hele Fællesskabet, for at skabe interesse i offentligheden.

Relevante foranstaltninger og initiativer, som har til formål at skaffe information, sætte fokus på resultaterne og øge synligheden af fællesskabsprogrammer, -foranstaltninger og -initiativer, der bidrager til målene med det europæiske år.

Relevante initiativer fra uddannelsesinstitutioner, ikke-statslige organisationer og velgørenhedsorganisationer på fællesskabsplan og nationalt plan med henblik på at formidle oplysninger om det europæiske år og om foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

Afholdelse af konkurrencer på europæisk plan med fokus på resultater og erfaringer i forbindelse med emnerne for det europæiske år.

Tæt forbindelse til organisationer og sektorer, som normalt ikke beskæftiger sig med fattigdom og social udstødelse (f.eks. sport og kunst), herunder også med anvendelse af vidnesbyrd og »ambassadører«.

Oprettelse af et netsted med oplysninger på portalen Europa.

3.   Andre foranstaltninger

Undersøgelser og rapporter, der eventuelt tager udgangspunkt i indsamling af kønsopdelte data og dækker hele Fællesskabet, med henblik på at evaluere og rapportere om det forberedende arbejde og det europæiske års effektivitet og umiddelbare og langsigtede virkning. For at gøre det muligt at finde frem til innovative løsninger vil der i en af undersøgelserne indgå spørgsmål med henblik på at måle den offentlige mening om politikker til forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, herunder om nødvendigt sociale beskyttelsessystemer, og om EU’s potentielle rolle i bekæmpelsen af fattigdom og udstødelse. Undersøgelsen vil blive gennemført i 2009, så resultaterne kan forelægges på åbningskonferencen for det europæiske år.

Fremme af undersøgelser om sammenhængen mellem dyb fattigdom og grundlæggende rettigheder.

Samarbejde med den private sektor, radio- og tv-stationer og andre medier som partnere i forbindelse med udbredelsen af oplysninger om det europæiske år samt i forbindelse med foranstaltninger med henblik på en længerevarende dialog om sociale spørgsmål.

Teknisk bistand med henblik på at lette videnoverførsel.

En evalueringsrapport om det europæiske års effektivitet og virkning.

Der kan eventuelt etableres særlige forbindelser til tilrettelæggelsen af arrangementer på europæisk og internationalt plan, navnlig ved at skabe synergi mellem det europæiske år og aktiviteterne i forbindelse med FN’s internationale dag for udryddelse af fattigdom den 17. oktober.

Kommissionen kan gøre brug af teknisk og/eller administrativ bistand til fordel for både Kommissionen og deltagerlandene, f.eks. ved at finansiere ekstern ekspertise på et specifikt område.

4.   Finansiel støtte

Støtten kan med forbehold af artikel 8 og 12 i denne afgørelse antage følgende former:

køb af varer og tjenesteydelser, især inden for kommunikation, på grundlag af udbud

køb af konsulenttjenester på grundlag af udbud

tilskud til dækning af udgifter til særlige arrangementer på fællesskabsplan for at skabe pr for det europæiske år og gøre offentligheden mere bevidst herom. Denne støtte må ikke overstige 80 % af modtagerens samlede udgifter.

II.   SAMFINANSIERING AF FORANSTALTNINGER PÅ NATIONALT PLAN

I forbindelse med disse foranstaltninger bør der tages hensyn til behovet for støttetilbud, der sikrer adgang for græsrodsorganisationer og projekter, som inddrager de mest marginaliserede befolkningsgrupper.

1.   Foranstaltninger på nationalt, regionalt eller lokalt plan kan komme i betragtning til finansiering over Fællesskabets budget med op til 50 % af hvert enkelt deltagerlands samlede støtteberettigede omkostninger. Den nationale del af støtten skal modsvare EU-støtten med mindst 50 % fra offentlige og private kilder. Ved udvælgelsen af foranstaltninger står det de nationale gennemførelsesorganer frit for, hvorvidt og i hvilket omfang de vil anmode om samfinansiering fra den organisation, der er ansvarlig for gennemførelsen af de enkelte foranstaltninger.

2.   Efter vedtagelsen af denne afgørelse vil Kommissionen udarbejde et strategisk rammedokument, hvori der — parallelt med de i artikel 2 i denne afgørelse fastsatte mål — vil blive etableret nøgleprioriteringer for gennemførelsen af aktiviteterne i forbindelse med det europæiske år, herunder minimumsstandarder for deltagelse i nationale organer og foranstaltninger.

3.   Til opfølgning af det strategiske rammedokument udarbejder hvert nationalt gennemførelsesorgan efter høring af civilsamfundet et nationalt program for gennemførelse af det europæiske år i nøje koordination og overensstemmelse med de nationale strategier for social beskyttelse og social integration.

4.   Hvert nationalt gennemførelsesorgan indsender en enkelt ansøgning om fællesskabsstøtte. Støtteansøgningen skal indeholde en beskrivelse af det nationale program og de nationale prioriteringer for det europæiske år og de foranstaltninger, der foreslås til fællesskabsstøtte. Støtteansøgningen skal ledsages af et detaljeret budget, hvoraf fremgår de samlede omkostninger til de foreslåede foranstaltninger samt samfinansieringsbeløb og -kilder. De støtteberettigede omkostninger kan også omfatte det nationale gennemførelsesorgans udgifter til personale og administration.

5.   Tildelingen af globaltilskud til deltagerlandene afhænger af, hvorvidt der i det nationale program for gennemførelse af det europæiske år er taget behørigt hensyn til de i artikel 2 i denne afgørelse fastsatte mål, som er uddybet i det strategiske rammedokument.

6.   Kommissionen evaluerer de ansøgninger om fællesskabsstøtte, som de nationale gennemførelsesorganer indgiver, blandt andet ved at kontrollere, om de er i overensstemmelse med de i artikel 2 i denne afgørelse omhandlede mål. Kommissionen anmoder om nødvendigt om ændringer til ansøgningerne.

7.   Foranstaltninger i henhold til punkt 1 ovenfor kan bl.a. være:

a)

Møder og arrangementer i forbindelse med målene for det europæiske år, herunder nationale arrangementer for at lancere og fremme det europæiske år, skabe en katalysatoreffekt og tilvejebringe åbne rum for debat om konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

b)

Seminarer for gensidig læring på nationalt, regionalt og lokalt plan.

c)

Andre arrangementer i tilknytning til udarbejdelsen af initiativer på fællesskabsplan (f.eks. den årlige rundbordskonference om fattigdom og social udstødelse og det europæiske møde mellem mennesker, der er ramt af fattigdom).

d)

Oplysnings-, uddannelses- og pr-kampagner og andre foranstaltninger på skoler samt foranstaltninger med en kraftig multiplikatoreffekt for at formidle de principper og værdier, der udgør grundlaget for det europæiske år, på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder uddeling af priser og afholdelse af konkurrencer.

e)

Andre undersøgelser og rapporter end de i del I, punkt 3, nævnte med henblik på en mere indgående analyse af de vigtigste emner i forbindelse med det europæiske år.

f)

Uddannelsestilbud for embedsmænd, arbejdsmarkedets parter, medierne, repræsentanter for ikke-statslige organisationer og andre aktører med henblik på at øge deres viden om fattigdom og social udstødelse, om europæiske og nationale politikker for social integration og om de forskellige politikværktøjer, der er til rådighed, for at gøre dem bedre til at håndtere fattigdomsrelaterede problemer og tilskynde dem til at spille en aktiv rolle i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse.

g)

Samarbejde med medierne.

h)

Udvikling af regionale og lokale pilothandlingsplaner for social integration.

III.   IKKE-FINANSIEL STØTTE

Fællesskabet vil yde ikke-finansiel støtte, herunder en skriftlig tilladelse til at anvende det særlige logo, der er udformet med henblik på det europæiske år, og andet materiale med tilknytning til det europæiske år, til initiativer iværksat af offentlige eller private organisationer, hvis disse organisationer — på grundlag af specifikke kriterier fastsat i det strategiske rammedokument — kan give Kommissionen sikkerhed for, at de pågældende initiativer vil blive udført i løbet af det europæiske år og kan forventes at bidrage væsentligt til realiseringen af et eller flere af dets mål.

Initiativer, der gennemføres i tredjelande i tilknytning til eller i samarbejde med det europæiske år, kan også opnå ikke-finansiel støtte fra Fællesskabet og anvende logoet og andet materiale i tilknytning til det europæiske år.

IV.   PRIORITEREDE AKTIVITETER I FORBINDELSE MED DET EUROPÆISKE ÅR

I betragtning af, at fattigdom og social udstødelse er et flerdimensionalt fænomen, og for at kunne integrere forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom og udstødelse i andre politikker bør aktiviteterne i forbindelse med det europæiske år tilsigte en klar merværdi og effektivt supplere den åbne koordinationsmetode vedrørende social beskyttelse og social integration. Aktiviteterne bør derfor fokusere på et begrænset antal prioriterede områder.

I overensstemmelse med analysen og prioriteringerne i den fælles rapport om social sikring og social integration bør det europæiske år fokusere på følgende emner:

fremme af flerdimensionale integrerede strategier for forebyggelse og udryddelse af navnlig dyb fattigdom og tilgange, der indarbejdes i alle de relevante politikområder

bekæmpelse af børnefattigdom, herunder fattigdom, der går i arv fra generation til generation, samt fattigdom inden for familier, navnlig store familier og familier med kun én forsørger og familier, der plejer en afhængig person, samt fattigdom blandt børn i institutioner

fremme af et rummeligt arbejdsmarked med fokus på fattigdom blandt beskæftigede og sikring af, at det kan betale sig at arbejde

afhjælpning af manglende adgang til uddannelse, bl.a. ved uddannelse inden for digital alfabetisme og fremme af lige adgang for alle til informations- og kommunikationsteknologi under særlig hensyntagen til de handicappedes særlige behov

imødegåelse af køns- og aldersdimensionen af fattigdom

sikring af adgang til de fornødne ressourcer og ydelser, herunder værdige boligforhold, sundhedsydelser og social sikring

fremme af adgang til kultur- og fritidstilbud

bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af den sociale integration af indvandrere og etniske minoriteter

fremme af integrerede strategier for aktiv integration

hensyntagen til handicappedes og deres familiers, hjemløses samt andre udsatte gruppers eller personers behov.

Når deltagerlandene planlægger aktiviteterne i forbindelse med det europæiske år i overensstemmelse med ovennævnte prioriteringer, tilpasser de deres aktiviteter til situationen og udfordringerne på nationalt, regionalt og lokalt plan under hensyntagen til den territoriale samhørighed.

På baggrund af målene i artikel 2 i denne afgørelse skal deltagelsesaspektet integreres i alle prioriteringerne.

I henhold til artikel 4 i denne afgørelse skal Kommissionen og medlemsstaterne ved gennemførelsen af aktiviteterne i forbindelse med det europæiske år tage hensyn til de forskellige måder, hvorpå mænd og kvinder oplever fattigdom og social udstødelse. De skal desuden sikre, at kønsdimensionen integreres i alle de prioriterede områder i forbindelse med det europæiske år for dermed at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.


Top