This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32008D0360
2008/360/EC: Commission Decision of 30 April 2008 establishing the Community’s financial contribution to the expenditure incurred in the context of the emergency measures taken to combat avian influenza in the Netherlands in 2003 (notified under document number C(2008) 1668)
2008/360/EF: Kommissionens beslutning af 30. april 2008 om fastsættelse af EF-tilskuddet til dækning af udgifterne til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza i Nederlandene i 2003 (meddelt under nummer K(2008) 1668)
2008/360/EF: Kommissionens beslutning af 30. april 2008 om fastsættelse af EF-tilskuddet til dækning af udgifterne til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza i Nederlandene i 2003 (meddelt under nummer K(2008) 1668)
EUT L 120 af 7.5.2008, p. 17–17
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
7.5.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 120/17 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 30. april 2008
om fastsættelse af EF-tilskuddet til dækning af udgifterne til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza i Nederlandene i 2003
(meddelt under nummer K(2008) 1668)
(Kun den nederlandske udgave er autentisk)
(2008/360/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 3, stk. 3, og artikel 3a, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Der var udbrud af aviær influenza i Nederlandene i 2003. Sygdommens forekomst udgjorde en alvorlig fare for bestandene i Fællesskabet. |
(2) |
For at forebygge, at sygdommen breder sig, og bidrage til, at den udryddes så hurtigt som muligt, skal Fællesskabet i henhold til beslutning 90/424/EØF yde finansiel støtte til medlemsstatens støtteberettigede udgifter til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af sygdommen. |
(3) |
Ved Kommissionens beslutning 2003/678/EF af 24. september 2003 om EF-tilskud til de støtteberettigede udgifter til udryddelse af aviær influenza i Nederlandene i 2003 (2) blev der bevilget EF-tilskud til Nederlandene til dækning af udgifterne til de hasteforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza, der blev gennemført i 2003. |
(4) |
I henhold til nævnte beslutning skulle der udbetales et forskud på 40 000 000 EUR. |
(5) |
I henhold til nævnte beslutning skal restbeløbet af EF-tilskuddet udbetales på grundlag af de anmodninger, Nederlandene fremlagde den 14. marts 2004, den 26. juli 2005 og den 2. november 2006. |
(6) |
På baggrund af ovenstående bør det samlede EF-tilskud til dækning af de støtteberettigede udgifter til udryddelse af aviær influenza i Nederlandene i 2003 nu fastsættes. |
(7) |
Ifølge resultaterne af Kommissionens kontrol i henhold til EF-forskrifterne på veterinærområdet og betingelserne for tildeling af EF-tilskud er det ikke alle de indberettede udgifter, der kan godkendes som støtteberettigede. |
(8) |
Kommissionens bemærkninger og metode til beregning af de støtteberettigede udgifter samt Kommissionens endelige konklusion blev meddelt Nederlandene ved breve af 12. juli 2007, 26. oktober 2007 og 5. december 2007. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
EF-tilskuddet til dækning af udgifterne til udryddelse af aviær influenza i Nederlandene i 2003 i henhold til beslutning 2003/678/EF fastsættes til i alt 65 516 152,41 EUR.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til Kongeriget Nederlandene.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2008
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved Rådets beslutning 2006/53/EF (EUT L 29 af 2.2.2006, s. 37).
(2) EUT L 249 af 1.10.2003, s. 53. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2004/27/EF (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 45).