EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R1367

Kommissionens forordning (EF) nr. 1367/2007 af 22. november 2007 om udstedelse af eksportlicenser for vin

EUT L 305 af 23.11.2007, p. 15–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/1367/oj

23.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/15


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1367/2007

af 22. november 2007

om udstedelse af eksportlicenser for vin

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2001 af 24. april 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår samhandelen med vin med tredjelande (1), særlig artikel 7 og artikel 9, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved artikel 63, stk. 7, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (2) er ydelsen af eksportrestitutioner for vin blevet begrænset til de mængder og udgiftsbeløb, der er fastsat i aftalen om landbrug, som blev indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden.

(2)

I artikel 9 i forordning (EF) nr. 883/2001 er det fastsat, på hvilke betingelser Kommissionen kan træffe særforanstaltninger for at hindre en overskridelse af den mængde eller det budget, der er fastsat i aftalen.

(3)

Ifølge de oplysninger om eksportlicensansøgninger, som Kommissionen råder over pr. 21. november 2007, er der fare for en overskridelse af de mængder, der stadig er til rådighed indtil den 15. januar 2008 for bestemmelseszone 1) Afrika, jf. artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 883/2001, hvis der ikke indføres restriktioner for udstedelsen af eksportlicenser med forudfastsættelse af restitutionen. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en enhedsprocentsats for godkendelse af ansøgninger indgivet fra den 16. til den 20. november 2007 og suspendere udstedelsen af licenser og indgivelsen af ansøgninger for denne zone indtil den 16. januar 2008 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   De eksportlicenser med forudfastsættelse af restitutionen for vin, der blev indgivet ansøgning om fra den 16. til den 20. november 2007 i henhold til forordning (EF) nr. 883/2001, udstedes for 61,39 % af de mængder, der er ansøgt om for bestemmelseszone 1) Afrika.

2.   Udstedelsen af de eksportlicenser som omhandlet i stk. 1, der indgives ansøgning om fra den 21. november 2007, og indgivelsen fra den 23. november 2007 af ansøgninger om eksportlicenser suspenderes for vin for bestemmelseszone 1) Afrika indtil den 16. januar 2008.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 23. november 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 128 af 10.5.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1211/2007 (EUT L 274 af 18.10.2007, s. 5).

(2)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).


Top