BILAG

Fartøjssporingssystemer — indlands-AIS

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.	Brug af fartøjssporingssystemer i forbindelse med indlandssejlads

1.1.	Indledning

1.2.	Anvendelsesområde

1.3.	Navigation

1.3.1.

Navigation, mellemlang sigt

1.3.2.

Navigation, kort sigt

1.3.3.

Navigation, meget kort sigt

1.4.	Skibstrafikregulering

1.4.1.

Skibstrafiktjenester

1.4.1.1.

Informationstjeneste

1.4.1.2.

Navigationsassistancetjeneste

1.4.1.3.

Trafikstyringstjeneste

1.4.2.

Sluseplanlægning og -manøvrering

1.4.2.1.

Sluseplanlægning, lang sigt

1.4.2.2.

Sluseplanlægning, mellemlang sigt

1.4.2.3.

Slusemanøvrering

1.4.3.

Broplanlægning og -manøvrering

1.4.3.1.

Broplanlægning, mellemlang sigt

1.4.3.2.

Broplanlægning, kort sigt

1.4.3.3.

Bromanøvrering

1.5.	Katastrofeberedskab

1.6.	Transportstyring

1.6.1.

Rejseplanlægning

1.6.2.

Transportlogistik

1.6.3.

Intermodal havne- og terminalledelse

1.6.4.

Fragt- og flådeledelse

1.7.	Håndhævelse

1.8.	Afgifter for brug af vandvejs- og havneinfrastruktur

1.9.	Farvandsefterretningstjenester

1.9.1.

Vejrvarslinger (EMMA)

1.9.2.

Signalstatus

1.9.3.

Vandstand

1.10.

Konklusion

2.	Tekniske specifikationer for indlands-AIS

2.1.	Indledning

2.2.	Anvendelsesområde

2.3.	Funktionelle krav

2.3.1.

Generelle krav til indlands-AIS

2.3.2.

Informationsindhold

2.3.2.1.

Statisk fartøjsinformation

2.3.2.2.

Dynamisk fartøjsinformation

2.3.2.3.

Rejserelateret fartøjsinformation

2.3.2.4.

Trafikreguleringsinformation

2.3.3.

Meldingsinterval for informationsudsendelse

2.3.4.

Teknologiplatform

2.3.5.

Kompatibilitet med IMO's klasse A transpondere

2.3.6.

Enkelt identifikator

2.3.7.

Applikationsidentifikator for indlands-AIS applikationsspecifikke meddelelser

2.3.8.

Applikationskrav

2.4.	Protokolændringer for indlands-AIS

2.4.1.

Meddelelse 1, 2, 3: positionsmeldinger (ITU-R 1371-1, punkt 3.3.8.2.1)

2.4.2.

Meddelelse 5: statiske og rejserelaterede data (ITU-R 1371-1, punkt 3.3.8.2.3)

2.4.3.

Meddelelse 23: gruppetildelingskommando (ITU-R M.1371-2 (PDR))

2.4.4.

Anvendelse af specifikke meddelelser (ITU-R 1371-1, punkt 3.3.8.2.4/punkt 3.3.8.2.6)

2.4.4.1.

Tildeling af funktionsidentifikatorer (FI) inden for indlands-AIS

2.4.4.2.

Definition af indlandsspecifikke meddelelser

Tillæg A:

Definitioner

Tillæg B:

EMMA-koder

Tillæg C:

Eksempel på signalstatus

Tillæg D:

Foreslåede digitale grænsefladesætninger for indlands-AIS

Tillæg E:

ERI skibstyper

Tillæg F:

Oversigt over den information, der kræves af bruger- og datafelterne, der er tilgængelige i de fastsatte indlands-AIS-meddelelser

REFERENCER

Indholdet af dette dokument er baseret på:

Dokumenttitel	Organisation	Publikationsdato
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF af 7. september 2005 om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet	EU	7.9.2005
Tekniske retningslinjer for planlægning af flodinformationstjenester	EU	2006
Retningslinjer og kriterier for skibstrafiktjenester på indre vandveje, resolution nr. 58	UN/ECE	21.10.2004
Tekniske specifikationer for efterretninger for skippere	EU
Tekniske specifikationer for det elektroniske kortvisnings- og informationssystem for indlandssejlads (indlands-ECDIS)	EU
Tekniske specifikationer for elektronisk skibsmelding for indlandssejlads	EU
IMO MSC.74(69) bilag 3, »Recommendation on Performance Standards for a Ship-borne Automatic Identification System (AIS)«	IMO	1998
IMO resolution A.915(22) »Revised Maritime Policy and Requirements for a Future Global Navigation Satellite System (GNSS)«	IMO	Januar 2002
COMPRIS endelig rapport og grundlæggende arbejdsdokumenter	COMPRIS	2006
Henstilling ITU-R M.1371-1, »Technical characteristics for a universal shipborne automatic identification system using time division multiple access in the VHF maritime mobile band«	ITU	2001
International standard IEC 61993-2, »Maritime navigation and radio communication equipment and systems — Automatic Identification System, Part 2: Class A shipborne equipment of the universal automatic identification system (AIS)«	IEC	2002
International standard IEC 61162-serien, »Maritime navigation and radio communication equipment and systems — Digital interfaces« »Part 1: Single talker and multiple listeners«, 2nd edition »Part 2: Single talker and multiple listeners, high speed transmission«	IEC	2000 1998
UN/ECE lokaliseringskode	UN/ECE
UN/ECE skibstypekode	UN/ECE

FORKORTELSER

ADN/ADNR	Accord européen relatif au transport international des marchandises dangereuses par voie de navigation intérieure/du Rhin (europæisk konvention om international transport af farligt gods ad indre vandveje/Rhinen)
AI	Applikationsidentifikator
AI-IP	Automatisk identifikation via internetprotokol
AIS	Automatisk identifikationssystem
ASCII	American Standard Code for Information Interchange
ATIS	System for automatisk senderidentificering
A-to-N	Hjælpemidler til navigation (Aids to Navigation)
CCNR	Centralkommissionen for skibsfart på Rhinen
COG	Kurs over grunden
COMPRIS	Consortium Operational Management Platform River Information Services
CSTDMA	Carrier Sense Time Division Multiple Access
DAC	Designated Area Code
DC	Donaukommissionen
DGNSS	Differentielt GNSS
DSO	Digitalt selektivt opkald
ECDIS	Elektronisk kortvisnings- og informationssystem
EMMA	European Multiservice Meteorological Awareness system
ENI	Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer.
ERI	Electronic Reporting International
ETA	Forventet ankomsttidspunkt
FI	Funktionsidentifikator
FN	De Forenede Nationer
FN/LOCODE	FN's lokaliseringskode
GLONASS	(Russisk) Global navigation satellite system
GlW	Gleichwertiger Wasserstand (referencevandstand i Tyskland)
GNSS	Global Navigation Satellite System
GPRS	General Packet Radio Service
GPS	Globalt positioneringssystem
GSM	Global System for Mobile communication
GUI	Grafisk brugergrænseflade
HDG	Styret kurs
HSC	Højhastighedsfartøj
IAI	International applikationsidentifikator
IALA	Den Internationale Sammenslutning af Fyrvæsener
IANA	Internet Assigned Numbers Authority
ID	Identifikator
IEC	Den Internationale Elektrotekniske Kommission
IEEE	Institute of Electrical and Electronics Engineers
IETF	Internet Engineering Task Force
IMO	Den Internationale Søfartsorganisation
IP	Internetprotokol
ITU	Den Internationale Telekommunikationsunion
MHz	Megahertz
MID	Maritime Identification Digits
MKD	Minimum Keyboard and Display
MMSI	Maritime Mobile Service Identifier
OLR	Overeengekomen Lage Rivierstand (referencevandstand i Nederlandene)
RAI	Regional applikationsidentifikator
RAIM	Receiver Autonomous Integrity Monitoring (integritetskontrol)
RIS	Flodinformationstjenester
RNW	Regulierungs-Niederwasser (vandstand 94 % af året)
ROT	Drejehastighed (Rate of Turn)
RTA	Ønsket ankomsttidspunkt
SAR	Eftersøgnings- og redningstjeneste
SOG	Fart over grunden
SOLAS	Sikkerhed for menneskeliv på søen
SOTDMA	Self Organizing Time Division Multiple Access
SQRT	Kvadratrod
STI	Strategisk trafikinformation
TDMA	Time Division Multiple Access
TTI	Taktisk trafikinformation
UDP	UDP-protokol
UMTS	Universelt mobiltelesystem
UTC	Koordineret universaltid
VDL	VHF Data Link
VHF	Very High Frequency
VTS	Skibstrafiktjenester
WGS-84	Globalt geodætisk system fra 1984
WiFi	Wireless Fidelity (IEEE 802.11 wireless networking standard)
WIG	Wing In Ground

1.   BRUG AF FARTØJSSPORINGSSYSTEMER I FORBINDELSE MED INDLANDSSEJLADS

1.1.   Indledning

IMO har indført det automatiske identifikationssystem (AIS) inden for havsejlads. Alle søgående fartøjer i international fart, der henhører under SOLAS-konventionens kapitel 5, skulle inden udgangen af 2004 være udstyret med AIS. I retningslinjerne for planlægning, gennemførelse og operationel brug af flodinformationstjenesterne defineres indlands-AIS som en vigtig teknologi. På grund af de blandede trafikzoner er det vigtigt, at standarderne, de tekniske specifikationer og procedurerne for indlandssejlads er forenelige med de allerede fastlagte standarder, tekniske specifikationer og procedurer for søfarten.

AIS er for at kunne opfylde de specifikke krav i forbindelse med indlandssejlads blevet udviklet yderligere til de såkaldte tekniske specifikationer for indlands-AIS, samtidig med at det fortsat er fuldt foreneligt med søfartens AIS-system og allerede eksisterende standarder for indlandssejlads.

I dette dokument indeholder kapitel 1 en beskrivelse af de funktionelle specifikationer vedrørende fartøjssporing i forbindelse med indlandssejlads. I kapitel 2 beskrives de tekniske specifikationer for indlands-AIS, herunder de standardiserede indlandssporingsmeddelelser. En oversigt over definitioner af tjenester og aktører findes i tillæg A: Definitioner.

Formålet med det indledende kapitel er at definere alle de nødvendige funktionelle krav i tilknytning til fartøjssporing i forbindelse med indlandssejlads.

Der gives en oversigt over interesseområder og brugere, og navnlig en beskrivelse af informationsbehovene for hvert interesseområde. De funktionelle specifikationer er baseret på regler og regulativer for sejlads baseret på drøftelser med eksperter og på eksisterende erfaringer.

Der findes tre informationsgrupper:

—	dynamisk information, information, der ændrer sig ofte på sekunder eller minutter

—	halvdynamisk information, information, der blot ændrer sig nogle få gange på en rejse

—	statisk information, information, der ændrer sig mindre end et par gange om året.

For hver informationsgruppe kan der fastlægges forskellige metoder til informationsudveksling:

—	Fartøjssporingssystemerne skal hovedsageligt udveksle dynamisk information.

—	De elektroniske skibsmeldingsanordninger såsom e-mail er beregnet til at udveksle halvdynamisk information.

—	Databaser er beregnet til at levere statisk information, der kan hentes via internettet eller andre databærere.

I nedenstående afsnit gøres der nærmere rede for de oplysninger, der kan udveksles af fartøjssporingssystemer mellem fartøjer indbyrdes og mellem fartøjer og enheder på land. Informationsbehovene er beskrevet i tilknytning til sporing. For de fleste opgaver kræves der dog supplerende oplysninger såsom geografiske oplysninger, detaljerede oplysninger om lasten, adresseoplysninger. Disse oplysninger leveres af andre systemer.

1.2.   Anvendelsesområde

Nedenstående tabel indeholder en oversigt over de interesseområder, der behandles i dette dokument. Hvert interesseområde er opdelt i opgaver, og for hver opgave er brugerne defineret.

Tabel 1.1.

Oversigt over interesseområder, opgaver og brugere

Interesseområde	Opgave	Bruger
Navigation	Mellemlang sigt: Se minutter og op til timer fremad uden for radarafstanden for radaren om bord	Vagthavende navigatør
	Kort sigt: Se minutter frem, inden for radarafstanden for radaren om bord	Vagthavende navigatør
	Meget kort sigt Se fra sekunder til 1 minut frem	Vagthavende navigatør
Skibstrafikregulering	VTS	VTS-operatør, vagthavende navigatør
	Slusemanøvrering	Slusemester, vagthavende navigatør
	Sluseplanlægning	Slusemester, vagthavende navigatør, skibsfører, flådeleder
	Bromanøvrering	Brovagt, vagthavende navigatør
	Broplanlægning	Brovagt, vagthavende navigatør, skibsfører, flådeleder
Katastrofeberedskabstjeneste		Personale i katastrofeberedskabstjenester, VTS-operatør, slusemester, brovagt, vagthavende navigatør, skibsfører, kompetent myndighed
Transportstyring	Rejseplanlægning	Skibsfører, fragtmægler, flådeleder, terminalleder, vagthavende navigatør, VTS-operatør, slusemester, brovagt, RIS-personale
	Transportlogistik	Flådeleder, skibsfører, befragter, modtager, forsyningsspeditør
	Havne- og terminalledelse	Terminalleder, skibsfører, forsyningsspeditør, havnemyndighed, kompetent myndighed
	Fragt- og flådeledelse	Flådeleder, befragter, modtager, forsyningsspeditør, fragtmægler, skibsfører
Håndhævelse	Grænseoverskridende	Toldmyndigheder, kompetent myndighed, skibsfører
	Trafiksikkerhed	Kompetent myndighed, skibsfører (politimyndigheder)
Afgifter for brug af vandvejs- og havneinfrastruktur		Kompetent myndighed, skibsfører, flådeleder, vandvejsmyndighed
Farvandsefterretningstjenester	Meteorologiske oplysninger	Vagthavende navigatør
	Signalstatus	Kompetent myndighed, skibsfører, flådeleder
	Vandstand	Kompetent myndighed, skibsfører, flådeleder, vagthavende navigatør

Nedenstående afsnit indeholder en detaljeret beskrivelse af brugere og informationsbehov for hvert enkelt interesseområde og opgave.

Bemærk: Rækkefølgen af informationsbehovene inden for hver opgave betyder ikke, at informationen har forskellig betydning. Nøjagtigheden af informationsbehovene er opsummeret i tabellen i sidste afsnit.

1.3.   Navigation

Fartøjssporing kan anvendes til at støtte den aktive navigation om bord.

Navigationsprocessen kan opdeles i tre faser:

—	navigation, mellemlang sigt

—	navigation, kort sigt

—	navigation, meget kort sigt

Brugerkravene er forskellige for hver fase.

1.3.1.   Navigation, mellemlang sigt

Navigation på mellemlang sigt er den navigationsfase, hvor kaptajnen observerer og analyserer trafiksituationen ved at se fra nogle minutter og op til en time frem og vurderer mulighederne for, hvor man vil møde, passere eller overhale andre fartøjer.

Det krævede trafikbillede har typisk karakter af at »se rundt om hjørnet« og ligger hovedsageligt uden for radarafstanden for radaren om bord.

Udvekslingen af trafikinformation består af:

—	identifikation

—

navn

—	position (aktuel)

—	fart over grunden

—	kurs over grunden/retning

—	destination/planlagt rute

—	skibs- eller kombinationstype

—	dimensioner (længde og bredde)

—	antal blå kegler

—	lastet/ikke lastet

—	fartøjets navigationsmæssige status (opankret, fortøjet, sejlende, begrænset af særlige vilkår osv.).

Opdateringsfrekvensen afhænger af opgaven og er forskellig afhængigt af den situation, fartøjet befinder sig i. (Den maksimale opdateringsfrekvens er 2 sekunder.)

1.3.2.   Navigation, kort sigt

Navigation kort tid frem er beslutningsfasen i navigationsprocessen. I denne fase har trafikinformation betydning for navigationsprocessen, herunder eventuelle foranstaltninger til at undgå kollision. Denne funktion indebærer observation af andre fartøjer i fartøjets umiddelbare nærhed. Udvekslingen af trafikinformation består af:

—	identifikation

—

navn

—	position (aktuel)

—	fart over grunden (nøjagtighed 1 km/t)

—	kurs over grunden/retning

—	styret kurs

—	hensigt (blåt skilt)

—	destination/planlagt rute

—	skibs/kombinationstype

—	dimensioner (længde og bredde)

—	antal blå kegler

—	lastet/ikke-lastet

—	fartøjets navigationsmæssige status (opankret, fortøjet, sejlende, begrænset af særlige vilkår osv.).

Den aktuelle trafikinformation om position, identifikation, navn, retning, fart over grunden, kurs, styret kurs og hensigt (blåt skilt) vil løbende blive udvekslet hvert 10. sekund. For nogle ruter vil myndighederne fastsætte en fast opdateringsfrekvens (maksimalt 2 sekunder).

1.3.3.   Navigation, meget kort sigt

Navigation på meget kort sigt er den operationelle navigationsproces. Den består i at udføre de beslutninger, der er blevet truffet på forhånd, på stedet og vurdere virkningerne af dem. Den trafikinformation, der er behov for fra andre fartøjer specifikt i denne situation, hænger sammen med fartøjets egne vilkår f.eks. relativ position, relativ fart osv. I denne fase er der behov for følgende meget nøjagtige information:

—	relativ position

—	relativ styret kurs

—	relativ fart

—	relativ afdrift

—	relativ drejehastighed.

På grundlag af ovenstående krav stod det klart, at sporingsinformation ikke på nuværende tidspunkt kan anvendes til navigation på meget kort sigt.

1.4.   Skibstrafikregulering

Skibstrafikregulering omfatter mindst nedenstående elementer:

—	skibstrafiktjenester

—	sluseplanlægning og -manøvrering

—	broplanlægning og -manøvrering

1.4.1.   Skibstrafiktjenester

Inden for skibstrafiktjenester kan der sondres mellem forskellige tjenester:

—	En informationstjeneste

—	En navigationsassistancetjeneste

—	En trafikstyringstjeneste

I de følgende afsnit redegøres der for brugerbehovene i tilknytning til trafikinformation.

1.4.1.1.   Informationstjeneste

En informationstjeneste udsender information på faste tidspunkter og med faste intervaller, når VTS finder det nødvendigt, eller på anmodning fra fartøjet, og kan f.eks. omfatte beretninger om anden trafiks position, identitet og planer, vandvejsforholdene, vejr, risici eller andre faktorer, der kan påvirke fartøjets sejlads.

Informationstjenesterne har behov for en oversigt over trafikken på et netværk eller en farvandsstrækning. Trafikinformationen vil omfatte fartøjsinformation som f.eks.:

—	identifikation

—

navn

—	position (aktuel)

—	kurs over grunden/retning

—	begrænsninger i det farbare område

—	destination/planlagt rute

—	skibs- eller kombinationstype

—	dimensioner (længde og bredde)

—	antal blå kegler

—	lastet/ikke-lastet

—	antal personer om bord (i tilfælde af en ulykke)

—	fartøjets navigationsmæssige status (opankret, fortøjet, sejlende, begrænset af særlige vilkår osv.).

Den kompetente myndighed fastsætter en forudbestemt opdateringsfrekvens.

1.4.1.2.   Navigationsassistancetjeneste

En navigationsassistancetjeneste informerer skibsføreren om vanskelige navigationsmæssige eller meteorologiske forhold eller bistår ham i tilfælde af fejl og mangler. Denne tjeneste leveres normalt på anmodning fra fartøjet eller af VTS, når det anses for at være nødvendigt.

Når VTS-operatøren skal levere individuel information til skibsføreren, har han brug for et aktuelt detaljeret trafikbillede.

Fartøjssporingssystemet kan bidrage til:

—	identifikation

—

navn

—	position (aktuel)

—	fart over grunden

—	kurs over grunden/retning

—	hensigt (blåt skilt)

—	destination/planlagt rute

—	skibs- eller kombinationstype

—	dimensioner (længde og bredde)

—

dybgang

—	højde over vandlinjen

—	antal blå kegler

—	lastet/ikke-lastet

—	fartøjets navigationsmæssige status (opankret, fortøjet, sejlende, begrænset af særlige vilkår osv.).

Der kan endvidere være behov for miljøinformation, geografisk information og efterretninger for skippere.

Den aktuelle trafikinformation om identifikation, position, retning, fart, kurs og hensigt (blåt skilt) skal udveksles løbende (hvert 3. sekund, næsten tidstro eller en anden forud fastsat opdateringsfrekvens fastsat af den kompetente myndighed).

Al anden information skal være tilgængelig på anmodning fra VTS-operatøren eller i særlige situationer (ved særlige hændelser).

1.4.1.3.   Trafikstyringstjeneste

En trafikstyringstjeneste vedrører den operationelle styring af trafikken og den fremtidige planlægning af fartøjsbevægelser for at forhindre trafikpropper og farlige situationer, og den er navnlig relevant på tidspunkter med stor trafiktæthed, eller når særlige transporter kan påvirke afviklingen af anden trafik. Tjenesten kan også omfatte oprettelse og drift af et system for trafiktilladelser eller VTS-sejlplaner eller begge dele i forbindelse med prioritering af bevægelser, tildeling af plads, obligatorisk indberetning af bevægelser i VTS-området, ruter, der skal følges, fartgrænser, der skal overholdes, eller andre passende foranstaltninger, som VTS-myndigheden anser for at være nødvendige. Kravene til trafikbilledet for trafikstyringstjenesten er de samme som dem, der er beskrevet i punkt 1.4.1.2 Navigationsassistancetjeneste.

1.4.2.   Sluseplanlægning og -manøvrering

I de følgende afsnit redegøres for sluseplanlægningsprocesserne på lang og mellemlang sigt og slusemanøvreringsprocessen.

1.4.2.1.   Sluseplanlægning, lang sigt

Sluseplanlægning på lang sigt indebærer planlægning af en sluse fra nogle timer og op til en dag frem.

I dette tilfælde anvendes trafikinformationen til at forbedre informationen om ventetid og passagetid ved sluserne, der oprindeligt er baseret på statistisk information.

Den trafikinformation, der er nødvendig for langsigtet sluseplanlægning, er:

—	identifikation

—

navn

—	position (aktuel)

—	kurs over grunden/retning

—	forventet ankomsttid ved slusen

—	ønsket ankomsttidspunkt ved slusen

—	skibs- eller kombinationstype

—	dimensioner (længde og bredde)

—

dybgang

—	højde over vandlinjen

—	antal blå kegler

—	fartøjets navigationsmæssige status (opankret, fortøjet, sejlende, begrænset af særlige vilkår osv.).

Det forventede ankomsttidspunkt skal være tilgængeligt på anmodning eller skal udveksles, når en af den kompetente myndighed forud fastsat afvigelse fra det oprindelige forventede ankomsttidspunkt overskrides. Det ønskede ankomsttidspunkt er et svar på indberetningen af det forventede ankomsttidspunkt.

1.4.2.2.   Sluseplanlægning, mellemlang sigt

Sluseplanlægning på mellemlang sigt indebærer planlægning af en sluse op til 2 eller 4 slusecyklusser frem.

I dette tilfælde anvendes trafikinformationen til at kortlægge ankommende fartøjer til tilgængelige slusecyklusser og baseret på planlægningen til at informere skipperne om det ønskede ankomsttidspunkt (RTA).

Den trafikinformation, der er nødvendig for sluseplanlægning på mellemlang sigt, er:

—	identifikation

—

navn

—	position (aktuel)

—	fart over grunden

—	kurs over grunden/retning

—	forventet ankomsttidspunkt ved slusen

—	ønsket ankomsttidspunkt ved slusen

—	skibs- eller kombinationstype

—	dimensioner (længde og bredde)

—	antal assisterende slæbebåde

—

dybgang

—	højde over vandlinjen

—	antal blå kegler

—	fartøjets navigationsmæssige status (opankret, fortøjet, sejlende, begrænset af særlige vilkår osv.).

Det forventede ankomsttidspunkt skal være tilgængeligt på anmodning eller skal udveksles, når en af den kompetente myndighed forud fastsat afvigelse fra det oprindelige forventede ankomsttidspunkt overskrides. Al anden information skal være tilgængelig ved den første kontakt eller på anmodning. Det ønskede ankomsttidspunkt er et svar på indberetningen af det forventede ankomsttidspunkt.

1.4.2.3.   Slusemanøvrering

I denne fase finder den faktiske sluseproces sted.

Der er behov for følgende trafikinformation med henblik på at lette slusemanøvreringsprocessen:

—	identifikation

—

navn

—	position (aktuel)

—	fart over grunden

—	kurs over grunden/retning

—	skibs- eller kombinationstype

—	antal assisterende slæbebåde

—	dimensioner (længde og bredde)

—

dybgang

—	højde over vandlinjen

—	antal blå kegler

—	fartøjets navigationsmæssige status (opankret, fortøjet, sejlende, begrænset af særlige vilkår osv.).

Den aktuelle trafikinformation om identifikation, position, retning, fart og kurs skal udveksles løbende eller med en af den kompetente myndighed forud fastsat opdateringsfrekvens.

1.4.3.   Broplanlægning og -manøvrering

I de følgende afsnit redegøres for broplanlægningsprocesserne på lang og mellemlang sigt og bromanøvreringsprocessen.

1.4.3.1.   Broplanlægning, mellemlang sigt

Broplanlægningsprocessen på mellemlang sig beskæftiger sig med optimering af trafikstrømmen på en sådan måde, at broerne åbnes i tide for passerende fartøjer (grøn bølge). Planlægningsperioden ligger på mellem 15 minutter og 2 timer frem. Tidsrammen afhænger af den lokale situation.

Den trafikinformation, der er nødvendig for broplanlægning på mellemlang sigt, er:

—	identifikation

—

navn

—	position (aktuel)

—	fart over grunden

—	kurs over grunden/retning

—	forventet ankomsttid ved broen

—	ønsket ankomsttidspunkt ved broen

—	skibs- eller kombinationstype

—	dimensioner (længde og bredde)

—	højde over vandlinjen

—	fartøjets navigationsmæssige status (opankret, fortøjet, sejlende, begrænset af særlige vilkår osv.).

Det forventede ankomsttidspunkt og position skal være tilgængeligt på anmodning eller skal udveksles, når en af den kompetente myndighed forud fastsat afvigelse fra det oprindelige forventede ankomsttidspunkt overskrides. Al anden information skal være tilgængelig ved den første kontakt eller på anmodning. Det ønskede ankomsttidspunkt er et svar på indberetningen af det forventede ankomsttidspunkt.

1.4.3.2.   Broplanlægning, kort sigt

I forbindelse med broplanlægningsprocessen på kort sigt træffes beslutningerne om strategien for åbning af broen.

Den trafikinformation, der er nødvendig for broplanlægning på kort sigt, er:

—	identifikation

—

navn

—	position (aktuel)

—	fart over grunden

—	kurs over grunden/retning

—	forventet ankomsttidspunkt ved broen

—	ønsket ankomsttidspunkt ved broen

—	skibs- eller kombinationstype

—	dimensioner (længde og bredde)

—	højde over vandlinjen

—	fartøjets navigationsmæssige status (opankret, fortøjet, sejlende, begrænset af særlige vilkår osv.).

Den aktuelle trafikinformation om position, fart og retning skal være tilgængelig på anmodning eller med en af den kompetente myndighed forud fastsat opdateringsfrekvens, f.eks. hvert femte minut. Det forventede ankomsttidspunkt og position skal være tilgængelig på anmodning eller skal udveksles, når en af den kompetente myndighed forud fastsat afvigelse fra det oprindelige forventede ankomsttidspunkt overskrides. Al anden information skal være tilgængelig ved den første kontakt eller på anmodning. Det ønskede ankomsttidspunkt er et svar på indberetningen af det forventede ankomsttidspunkt.

1.4.3.3.   Bromanøvrering

I denne fase finder den faktiske åbning og fartøjspassage under broen sted. Der er behov for følgende trafikinformation med henblik på at lette bromanøvreringsprocessen:

—	identifikation

—

navn

—	position (aktuel)

—	fart over grunden

—	kurs over grunden/retning

—	skibs- eller kombinationstype

—	dimensioner (længde og bredde)

—	højde over vandlinjen.

Den aktuelle trafikinformation om identifikation, position, retning, fart og kurs skal udveksles løbende eller med en af den kompetente myndighed forud fastsat opdateringsfrekvens.

1.5.   Katastrofeberedskab

Katastrofeberedskabet fokuserer i denne forbindelse på bekæmpelsesforanstaltninger: håndtering af virkelige ulykker og bistand i nødsituationer. Der er behov for følgende trafikinformation med henblik på at lette denne proces:

—	identifikation

—

navn

—	position (aktuel)

—	kurs over grunden/retning

—	destination

—	skibs- eller kombinationstype

—	antal blå kegler

—	lastet/ikke-lastet

—	antal personer om bord.

I tilfælde af en ulykke kan trafikinformationen leveres automatisk, eller beredskabspersonalet vil anmode om informationen.

1.6.   Transportstyring

Denne tjeneste er opdelt på fire aktiviteter:

—	rejseplanlægning

—	transportlogistik

—	havne- og terminalledelse

—	fragt- og flådeledelse.

1.6.1.   Rejseplanlægning

Ruteplanlægningen fokuserer i denne forbindelse på planlægningen undervejs. Undervejs kontrollerer skipperen den oprindeligt planlagte rejse.

Med henblik herpå er der behov for følgende trafikinformation:

—	position (aktuel, eget fartøj)

—	fart over grunden (eget fartøj)

—	destination/planlagt rute

—	forventet ankomsttidspunkt ved sluse/bro/næste sektor/terminal

—	ønsket ankomsttidspunkt ved sluse/bro/næste sektor/terminal

—	dimensioner (længde og bredde) (eget fartøj)

—	dybgang (eget fartøj)

—	højde over vandlinjen (eget fartøj)

—	lastet/ikke-lastet.

Trafikinformationen skal kunne ydes på anmodning eller i tilfælde af en særlig hændelse som f.eks. en relevant ændring i forventet eller ønsket ankomsttidspunkt.

1.6.2.   Transportlogistik

Transportlogistik består i tilrettelæggelse, planlægning, udførelse af og kontrol med transporten.

Med henblik på disse processer er der behov for følgende trafikinformation:

—	identifikation

—

navn

—	position (aktuel)

—	kurs over grunden/retning

—	forventet ankomsttidspunkt ved destinationen.

Al trafikinformation skal kunne leveres på anmodning fra skibsrederen eller logistikaktørerne.

1.6.3.   Intermodal havne- og terminalledelse

Intermodal havne- og terminalledelse består i planlægning af ressourcer i havne og ved terminaler.

Nedenfor redegøres for den trafikinformation, der er behov for i forbindelse med disse processer:

—	identifikation

—

navn

—	position (aktuel)

—	kurs over grunden/retning

—	forventet ankomsttidspunkt ved havnen/terminalen

—	ønsket ankomsttidspunkt ved havnen/terminalen

—	skibs- eller kombinationstype

—	dimensioner (længde og bredde)

—	antal blå kegler

—	lastet/ikke-lastet

—	fartøjets navigationsmæssige status (opankret, fortøjet, sejlende, begrænset af særlige vilkår osv.).

Terminal- og havnelederen anmoder om trafikinformation eller accepterer, at trafikinformationen sendes automatisk i forud fastsatte situationer.

1.6.4.   Fragt- og flådeledelse

Fragt- og flådeledelse består i planlægning og optimering af brugen af fartøjer, tilrettelæggelse af fragt og transport.

Nedenfor redegøres for den trafikinformation, der er behov for i forbindelse med disse processer:

—	identifikation

—

navn

—	position (aktuel)

—	kurs over grunden/retning (opstrøms/nedstrøms)

—	destination

—	forventet ankomsttidspunkt ved sluse/bro/destination/terminal

—	ønsket ankomsttidspunkt ved sluse/bro/destination/terminal

—	dimensioner (længde og bredde)

—	lastet/ikke-lastet

—	fartøjets navigationsmæssige status (opankret, fortøjet, sejlende, begrænset af særlige vilkår osv.).

Befragteren eller skibsrederen anmoder om trafikinformationen, eller trafikinformationen sendes i visse forud fastsatte situationer.

1.7.   Håndhævelse

Anvendelsesområdet for den håndhævelsesopgave, der er beskrevet nedenfor, er begrænset til tjenester vedrørende farligt gods, immigrationskontrol og told.

Fartøjssporingssystemets kan bidrage til disse processer med følgende oplysninger:

—	identifikation

—

navn

—

position

—	kurs over grunden/retning

—	destination/planlagt rute

—	forventet ankomsttidspunkt ved sluse/bro/grænse/terminal/destination

—	skibs- eller kombinationstype

—	antal blå kegler

—	antal personer om bord

—	fartøjets navigationsmæssige status (opankret, fortøjet, sejlende, begrænset af særlige vilkår osv.).

Trafikinformationen vil blive sendt til de relevante myndigheder. Udvekslingen af trafikinformationen vil ske på anmodning eller på forud fastsatte steder eller under særlige omstændigheder fastlagt af den ansvarlige myndighed.

1.8.   Afgifter for brug af vandvejs- og havneinfrastruktur

På forskellige steder i Europa skal der betales for brug af vandveje og havne.

Nedenfor redegøres for den trafikinformation, der er behov for i forbindelse med disse processer:

—	identifikation

—

navn

—

position

—	destination/planlagt rute

—	skibs- eller kombinationstype

—	dimensioner (længde og bredde)

—

dybgang.

Trafikinformationen vil blive udvekslet på anmodning eller på forud fastsatte steder fastlagt af den ansvarlige vandvejs- eller havnemyndighed.

1.9.   Farvandsefterretningstjenester

I tilknytning til farvandsefterretningstjenester er der beskrevet tre tjenester:

—	vejrvarslinger i tilfælde af ekstreme vejrforhold

—	signalstatus

—	vandstand.

I de følgende afsnit redegøres for den leverede information.

1.9.1.   Vejrvarslinger (EMMA)

Det igangværende europæiske projekt »EMMA« (European Multiservice Meteorological Awareness system) går ud på at standardisere vejrvarslinger. Der er inden for EMMA-projektet blevet udviklet standardiserede symboler for meteorologiske varslinger, der kan anvendes til visning af meddelelser på indlands-ECDIS-skærmen.

EMMA vil ikke komme til at levere løbende vejrinformation, men kun varslinger i tilfælde af særlige meteorologiske forhold. Varslingerne sendes til regionerne.

Der må kun anvendes km/t (vind), oC (temperatur), cm/t (sne), l/m2t (regn) og m (sigtbarhed i tåge) til vejrvarslinger.

Der er behov for følgende oplysninger:

—	gyldighedsperiodens startdato

—	gyldighedensperiodens slutdato (uendelig: 99999999)

—	gyldighedsstarttidspunkt

—	gyldighedssluttidspunkt

—	koordinater for farvandsefterretningernes start og slutning (2x)

—	type vejrvarsling (jf. tillæg B)

—	minimumsværdi

—	maksimumsværdi

—	klassificering af varslingen

—	vindretning (jf. tillæg B).

Denne information udveksles kun i særlige situationer, i tilfælde af ekstreme vejrforhold.

1.9.2.   Signalstatus

Fartøjssporingssystemerne kan anvendes til transmission af status for trafiksignaler i forbindelse med indlandssejlads. Den information, der skal udveksles, består af:

—	signalets position

—	en identifikation af signaltypen (enkelt lys, to lys, »Wahrschau« osv.)

—	den retning, hvorfra påvirkningen kommer

—	signalets aktuelle status.

Eksempler på signaler findes i tillæg C.

Udsendelsen af informationen skal begrænses til et bestemt område.

1.9.3.   Vandstand

Fartøjssporingssystemer kan anvendes til transmission af (aktuelle) vandstandsoplysninger.

Den information, der skal udveksles, består af:

—	målestation

—	vandstandsværdi.

Informationen vil blive fremsendt regelmæssigt eller på anmodning.

1.10.   Konklusion

De funktionelle specifikationer beskrev brugerbehovene og databehovene for hvert interesseområde. Sporingssystemerne vil især udveksle dynamisk information.

I tabel 1.2 findes en oversigt over nøjagtighedskravene for den dynamiske information i tilknytning til de i dette kapitel beskrevne opgaver.

Tabel 1.2.

Oversigt over nøjagtighedskrav i forbindelse med dynamiske data

Krævet nøjagtighed	Position	Fart over grunden	Kurs over grunden	Styret kurs
Navigation, mellemlang sigt	15-100 m	1-5 km/t	—	—
Navigation, kort sigt	10 m (1)	1 km/t	5o	5o
VTS-informationstjeneste	100 m-1 km	—	—	—
VTS-navigationsassistancetjeneste	10 m (1)	1 km/t	5o	5o
VTS-trafikstyringstjeneste	10 m (1)	1 km/t	5o	5o
Sluseplanlægning, lang sigt	100 m-1 km	1 km/t	—	—
Sluseplanlægning, mellemlang sigt	100 m	0,5 km/t	—	—
Slusemanøvrering	1 m	0,5 km/t	3o	—
Broplanlægning, mellemlang sigt	100 m-1 km	1 km/t	—	—
Broplanlægning, kort sigt	100 m	0,5 km/t	—	—
Bromanøvrering	1 m	0,5 km/t	3o	—
Rejseplanlægning	15-100 m	—	—	—
Transportlogistik	100 m-1 km	—	—	—
Havne- og terminalledelse	100 m-1 km	—	—	—
Fragt- og flådeledelse	100 m-1 km	—	—	—
Katastrofeberedskab	100 m	—	—	—
Håndhævelse	100 m-1 km	—	—	—
Afgifter for brug af vandvejs- og havneinfrastruktur	100 m-1 km	—	—	—

2.   TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR INDLANDS-AIS

2.1.   Indledning

Inden for havsejlads har IMO indført det automatiske identifikationssystem (AIS). Alle søgående skibe i international sejlads, der henhører under SOLAS-konventionens kapitel 5, skulle inden udgangen af 2004 være udstyret med AIS.

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktiv 2002/59/EF (2), hvorved der oprettes et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem i Fællesskabet for sejlads med søgående skibe, der transporterer farligt og forurenende gods, bestående af AIS til indberetning fra skibe og overvågning af skibe.

AIS-teknologien anses for at være en passende metode, der også kan anvendes til automatisk identifikation og fartøjssporing ved indlandssejlads. Navnlig AIS' tidstro præstation og det, at der foreligger internationale standarder og retningslinjer, er fordelagtigt for sikkerhedsrelaterede applikationer.

AIS skal for at opfylde de særlige krav i forbindelse med indlandssejlads udvikles yderligere til de såkaldte tekniske specifikationer for indlands-AIS, samtidig med at det fortsat forbliver fuldt kompatibelt med søfartens AIS-system under IMO og allerede eksisterende standarder og tekniske specifikationer for indlandssejlads.

Da indlands-AIS er forenelig med IMO's SOLAS AIS, er det muligt at foretage direkte dataudveksling mellem søgående fartøjer og fartøjer i indlandssejlads, der sejler i blandede trafikzoner.

Anvendelse af AIS til automatisk identifikation og fartøjssporing i indlandssejlads er karakteriseret på følgende måde:

AIS

—	er et søfartsnavigationssystem, der er indført i henhold til IMO's obligatoriske krav til alle SOLAS-fartøjer

—	fungerer direkte mellem skibe indbyrdes, fra skibe til enheder i land og fra enheder i land til skibe

—	er et sikkerhedssystem, der stiller store krav til tilgængelighed, kontinuitet og pålidelighed

—	er et tidstro system på grund af den direkte udveksling mellem skibe indbyrdes

—	er et autonomt fungerende system, der fungerer på en selvorganiserende måde uden en hovedcentral; der er intet behov for en central, der kontrollerer efterretningerne

—	er baseret på internationale standarder og procedurer i overensstemmelse med IMO's SOLAS-konventions kapitel V

—	er et typegodkendt system, der skal forbedre sikkerheden til søs i henhold til en godkendelsesprocedure

—	interoperabilitet.

Formålet med dette dokument er at definere alle nødvendige funktionelle krav, ændringer og udvidelser af søfartens eksisterende AIS-system med henblik på at skabe en indlands-AIS, der kan anvendes i forbindelse med indlandssejlads.

2.2.   Anvendelsesområde

Det automatiske identifikationssystem (AIS) er et fartøjsbaseret radiodatasystem, der udveksler statiske, dynamiske og rejserelaterede fartøjsoplysninger mellem fartøjer, der er udstyret med systemet, og mellem sådanne fartøjer og stationer i land. Fartøjsbaserede AIS-stationer udsender fartøjets identitet, position og andre oplysninger med regelmæssige mellemrum. Fartøjsbaserede og landbaserede AIS-stationer kan, når de modtager disse transmissioner inden for radioafstand, automatisk lokalisere, identificere og spore fartøjer udstyret med AIS på et passende medie såsom radar eller indlands-ECDIS. AIS-systemer har til formål at øge navigationssikkerheden i forbindelse med anvendelse mellem skibe indbyrdes, overvågning (VTS), fartøjssporing og støtte til katastrofeberedskab.

Der findes flere forskellige typer AIS-stationer:

a)	klasse A mobile stationer, der anvendes på alle søgående fartøjer, der er omfattet af kravene i IMO's SOLAS kapitel V

b)	klasse B SO/CS mobile stationer med begrænset funktionalitet, der anvendes af f.eks. lystbåde

c)	klasse A afledninger, der har fuld klasse A funktionalitet på VDL-niveau, kan afvige med hensyn til supplerende funktioner og kan anvendes af alle fartøjer, der ikke er omfattet af IMO's krav (f.eks. slæbebåde, lodsbåde, fartøjer i indlandssejlads (herefter indlands-AIS)

d)	basisstationer, herunder landbaserede simplex og duplex repeaterstationer.

Der findes følgende driftsformer:

e)	skib til skib: Alle fartøjer udstyret med AIS kan modtage statisk og dynamisk information fra alle andre fartøjer inden for radioafstand udstyret med AIS

f)	skib til land: Data fra fartøjer udstyret med AIS kan også modtages af AIS-basisstationer, der er koblet til RIS-centeret, hvor et trafikbillede (TTI og/eller STI) kan genereres

g)	land til skib: Sikkerhedsrelaterede data kan transmitteres fra land til fartøjet.

Et særligt kendetegn ved AIS er den autonome funktion ved hjælp af SOTDMA uden behov for en organiserende hovedstation. Radioprotokollen er udformet på en sådan måde, at fartøjernes stationer fungerer autonomt på en selvorganiserende måde ved at udveksle link-adgangsparametre. Tiden er inddelt i rammer af 1 minuts varighed med 2 250 tidsintervaller pr. radiokanal, der synkroniseres af GNSS UTC-tid. Hver deltager tilrettelægger sin adgang til radiokanalen ved at vælge frie tidsintervaller under hensyntagen til andre stationers fremtidige brug af tidsintervallerne. Der er intet behov for en central enhed, der kontrollerer tildelingen af tidsintervaller.

En indlands-AIS-station består generelt af følgende komponenter:

h)	VHF transceiver (1 sender/2 modtagere)

i)	GNSS modtager

j)	dataprocessor.

Universel fartøjsbaseret AIS som defineret af IMO, ITU og IEC og anbefalet til brug ved indlandssejlads anvender selvorganiserende time division multiple access (SOTDMA) på det maritime mobile VHF-bånd. AIS opererer på internationalt udpegede VHF-frekvenser AIS 1 (161,975 MHz) og AIS 2 (162,025 MHz) og kan omstilles til andre frekvenser på det maritime mobile VHF-bånd.

AIS skal for at opfylde de specifikke krav i forbindelse med indlandssejlads udvikles yderligere til det såkaldte indlands-AIS, samtidig med at foreneligheden med søfartens AIS-system under IMO opretholdes.

Fartøjssporingssystemer i forbindelse med indlandssejlads skal være forenelige med søfartens AIS-system som defineret af IMO. Derfor skal AIS-meddelelser indeholde:

k)	statisk information såsom officielt skibsnummer, fartøjets kaldesignal, fartøjets navn, fartøjstype

l)	dynamisk information såsom fartøjets position med nøjagtighedsangivelse og integritetsstatus

m)	rejserelateret information såsom fartøjskombinationens længde og bredde, farligt gods om bord

n)	specifik information i tilknytning til indlandssejlads, f.eks. antal blå kegler/lys i henhold til ADN/ADNR eller forventet ankomsttidspunkt (ETA) ved sluse/bro/terminal/grænse.

For fartøjer i bevægelse kan opdateringsfrekvensen for dynamisk information på taktisk niveau skifte mellem SOLAS-funktion og indlandsfunktion. I indlandsfunktion kan den tildeles mellem 2 sekunder og 10 minutter. Det anbefales, at fartøjer, der ligger for anker, har en opdateringsfrekvens på flere minutter, eller hvis informationen ændres.

AIS er en ekstra kilde til navigationsoplysninger. AIS træder ikke i stedet for, men støtter navigationstjenester såsom målsporing ved hjælp af radar og VTS. AIS' styrke ligger i, at det er en metode til overvågning og sporing af fartøjer, der er udstyret med det. AIS og radar supplerer hinanden på grund af deres forskellige karakteristika.

2.3.   Funktionelle krav

2.3.1.   Generelle krav til indlands-AIS

Indlands-AIS er baseret på søfartens AIS-system i henhold til IMO's SOLAS-konvention.

Indlands-AIS skal omfatte den vigtigste funktionalitet i IMO's SOLAS AIS, samtidig med at der tages hensyn til de specifikke krav i forbindelse med indlandssejlads.

Indlands-AIS skal være kompatibelt med IMO's SOLAS AIS og skal muliggøre direkte dataudveksling mellem søgående fartøjer og fartøjer i indlandssejlads, der sejler i blandede trafikzoner.

Følgende krav er supplerende eller ekstra krav til indlands-AIS, der adskiller sig fra IMO's SOLAS AIS.

2.3.2.   Informationsindhold

Generelt sendes kun sporings- og sikkerhedsrelateret information via indlands-AIS. Indlands-AIS-meddelelser skal under hensyntagen til dette krav indeholde følgende information:

Punkter markeret med »*« skal håndteres anderledes end for søgående skibe.

2.3.2.1.   Statisk fartøjsinformation

Den statiske fartøjsinformation for fartøjer i indlandssejlads skal have de samme parametre og den samme struktur som i IMO's AIS, når denne er gældende. Ikke-anvendte parameterfelter udfyldes med »ikke tilgængelig«.

Indlandsspecifik statisk fartøjsinformation skal tilføjes.

Statisk fartøjsinformation udsendes uafhængigt fra fartøjet eller på anmodning.

Brugeridentifikator (MMSI)	(Standard IMO AIS)
Fartøjets navn	(Standard IMO AIS)
Kaldesignal	(Standard IMO AIS)
IMO-nummer*	(Standard IMO AIS/ikke tilgængelig for fartøjer i indlandssejlads)
Type fartøj og last*	(Standard IMO AIS/ændret for indlands-AIS)
Samlet længde (decimeters nøjagtighed)*	(Standard IMO AIS/ændret for indlands-AIS)
Samlet bredde (decimeters nøjagtighed)*	(Standard IMO AIS/ændret for indlands-AIS)
Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer (ENI)	(Udvidelse til indlands-AIS)
Fartøjs- eller kombinationstype (ERI)	(Udvidelse til indlands-AIS)
Lastet/ikke-lastet fartøj	(Udvidelse til indlands-AIS)

2.3.2.2.   Dynamisk fartøjsinformation

Den dynamiske fartøjsinformation for fartøjer i indlandssejlads skal have de samme parametre og den samme struktur som i IMO AIS, når denne er gældende. Ikke-anvendte parameterfelter udfyldes med »ikke tilgængelig«.

Indlandsspecifik dynamisk fartøjsinformation skal tilføjes.

Dynamisk fartøjsinformation udsendes uafhængigt fra fartøjet eller på anmodning.

Position (WGS 84)	(Standard IMO AIS)
Fart over grunden* (kvalitetsinformation)*	(Standard IMO AIS)
Kurs over grunden (kvalitetsinformation)*	(Standard IMO AIS)
Styret kurs (kvalitetsinformation)*	(Standard IMO AIS)
Drejehastighed	(Standard IMO AIS)
Positionsnøjagtighed (GNSS/DGNSS)	(Standard IMO AIS)
Den elektroniske positionsfastsættelsesanordnings tid	(Standard IMO AIS)
Navigationsstatus	(Standard IMO AIS)
Blåt skilt	(Udvidelse til indlands-AIS/regionale dele i standard IMO AIS)
Kvaliteten af fartoplysninger	(Udvidelse til indlands-AIS/beregnet af sensor i fartøjet eller GNSS)
Kvaliteten af kursoplysninger	(Udvidelse til indlands-AIS/beregnet af sensor i fartøjet eller GNSS)
Kvaliteten af oplysninger om styret kurs	(Udvidelse til indlands-AIS/beregnet af en godkendt sensor (f.eks. gyro) eller en ikke-godkendt sensor)

2.3.2.3.   Rejserelateret fartøjsinformation

Den rejserelaterede fartøjsinformation for fartøjer i indlandssejlads skal have de samme parametre og den samme struktur som i IMO AIS, når denne er gældende. Ikke-anvendte parametre udfyldes med »ikke tilgængelig«.

Indlandsspecifik rejserelateret fartøjsinformation skal tilføjes.

Rejserelateret fartøjsinformation udsendes uafhængigt fra fartøjet eller på anmodning.

Destination (ERI lokaliseringskoder)	(Standard IMO AIS)
Kategori af farligt gods	(Standard IMO AIS)
Maksimal aktuel statisk dybgang*	(Standard IMO AIS)
Forventet ankomsttidspunkt	(Standard IMO AIS)
Maksimal aktuel statisk dybgang*	(Standard IMO AIS/ændret for indlands-AIS)
Klassifikation af farligt gods	(Udvidelse til indlands-AIS)

2.3.2.4.   Trafikreguleringsinformation

Trafikreguleringsinformation anvendes specifikt inden for indlandssejlads. Denne information sendes kun, når der er behov for det, eller på anmodning til/fra fartøjer i indlandssejlads.

Forventet ankomsttidspunkt ved sluse/bro/terminal

Information om forventet ankomsttidspunkt ved sluse/bro/terminal sendes som en adresseret meddelelse fra fartøj til land.

Sluse/bro/terminalidentifikator (UN/LOCODE)	(Udvidelse til indlands-AIS)
Forventet ankomsttidspunkt ved sluse/bro/terminal	(Udvidelse til indlands-AIS)
Antal assisterende slæbebåde	(Udvidelse til indlands-AIS)
Højde over vandlinjen	(Udvidelse til indlands-AIS)

Ønsket ankomsttidspunkt ved sluse/bro/terminal

Information om ønsket ankomsttidspunkt ved sluse/bro/terminal sendes som en adresseret meddelelse fra land til fartøj.

Sluse/bro/terminalidentifikator (UN/LOCODE)	(Udvidelse til indlands-AIS)
Ønsket ankomsttidspunkt ved sluse/bro/terminal	(Udvidelse til indlands-AIS)

Antal personer om bord

Antallet af personer om bord sendes helst som en adresseret meddelelse fra fartøj til land på anmodning eller i forbindelse med en hændelse.

Samlet antal personer om bord	(Standard IMO AIS)
Antal besætningsmedlemmer om bord	(Udvidelse til indlands-AIS)
Antal passagerer om bord	(Udvidelse til indlands-AIS)
Antal ansatte om bord	(Udvidelse til indlands-AIS)

Signalstatus

Information om signalstatus sendes som en radiomeddelelse fra land til fartøj.

Signalposition (WGS84)	(Udvidelse til indlands-AIS)
Signalform	(Udvidelse til indlands-AIS)
Lysstatus	(Udvidelse til indlands-AIS)

EMMA-varslinger

EMMA-varslingsinformation udsendes som en radiomeddelelse fra land til fartøj.

Lokale vejrvarslinger

(Udvidelse til indlands-AIS)

Vandstand

Vandstandsinformation udsendes som en radiomeddelelse fra land til fartøj.

Information om lokal vandstand

(Udvidelse til indlands-AIS)

Sikkerhedsrelaterede meddelelser

Sikkerhedsrelaterede meddelelser sendes efter behov som radiomeddelelser eller adresserede meddelelser.

2.3.3.   Meldingsinterval for informationsudsendelse

De forskellige informationstyper i indlands-AIS udsendes med forskellige meldingsfrekvenser.

For fartøjer i bevægelse på indre vandveje kan meldingsfrekvensen for dynamisk information omstilles mellem SOLAS-funktion og indlandsfunktion. I indlandsfunktion kan den tildeles mellem 2 sekunder og 10 minutter. I områder med blandet trafik som f.eks. søhavne skal det være muligt at nedsætte meldingsfrekvensen for dynamisk information fra den kompetente myndighed for at sikre en ligevægt i meldingsadfærden mellem fartøjer i indlandssejlads og SOLAS-fartøjer. Meldingsadfærden skal kunne omstilles ved hjælp af TDMA-kommandoer fra en basisstation (automatisk omstilling ved hjælp af TDMA-fjernstyring via meddelelse 23) og ved hjælp af kommandoer fra fartøjsbaserede systemer, f.eks. MKD, ECDIS eller en computer om bord, via en grænseflade, f.eks. IEC 61162 (automatisk omstilling ved hjælp af en kommando fra et fartøjsbaseret system). For statisk information og rejserelateret information anbefales en meldingsfrekvens på adskillige minutter, på anmodning, eller hvis informationen ændrer sig.

Følgende meldingsfrekvenser finder anvendelse:

Statisk fartøjsinformation	Hvert 6. minut, når dataene er blevet ændret, eller på anmodning
Dynamisk fartøjsinformation	Afhænger af navigationsstatus og skibets driftsfunktion, enten indlandsfunktion eller SOLAS-funktion (forvalgt værdi), jf. tabel 2.1
Rejserelateret fartøjsinformation	Hvert 6. minut, når dataene er blevet ændret, eller på anmodning
Trafikreguleringsinformation	Efter behov (defineres af den kompetente myndighed)
Sikkerhedsrelaterede meddelelser	Efter behov

Tabel 2.1.

Opdateringsfrekvens for dynamisk fartøjsinformation

Skibets dynamiske forhold	Nominelt meldingsinterval
Skibsstatus »for anker«, eller skibet bevæger sig med en fart på højst 3 knob	3 minutter (3)
Skibsstatus »for anker«, eller skibet bevæger sig med en fart på over 3 knob	10 sekunder (3)
Skibet opererer i SOLAS-funktion, fart 0-14 knob	10 sekunder (3)
Skibet opererer i SOLAS-funktion, fart 0-14 knob og ændrer kurs	3 1/3 sekunder (3)
Skibet opererer i SOLAS-funktion, fart 14-23 knob	6 sekunder (3)
Skibet opererer i SOLAS-funktion, fart 14-23 knob og ændrer kurs	2 sekunder
Skibet opererer i SOLAS-funktion, fart over 23 knob	2 sekunder
Skibet opererer i SOLAS-funktion, fart over 23 knob og ændrer kurs	2 sekunder
Skibet opererer i indlandsfunktion (4)	tildelt mellem 2 sekunder og 10 minutter

2.3.4.   Teknologiplatform

Den tekniske løsning for indlands-AIS er baseret på de samme tekniske standarder som IMO's SOLAS-AIS (ITU-R M.1371-1, IEC 61993-2).

Det anbefales, at der bruges klasse A mobile station derivates eller klasse B »SO« mobile station derivates, der anvender SOTDMA-teknikker, som platform for indlands-AIS. Det er ikke muligt at anvende klasse B »CS«, der anvender CSTDMA-teknikker, fordi det ikke sikrer den samme ydelse som klasse A eller klasse B »SO«-udstyr. En vellykket transmission til radioforbindelse kan ikke sikres, og der åbnes heller ikke mulighed for at sende de specifikke indlands-AIS meddelelser, der er defineret i disse tekniske standarder.

Så længe der ikke findes nogen klasse B »SO«-anordninger, vil det mobile indlands-AIS udstyr være en afledning af det mobile maritime klasse A AIS-udstyr i henhold til IMO's SOLAS-konvention.

2.3.5.   Kompatibilitet med IMO's klasse A transpondere

Indlands-AIS-transpondere skal være forenelige med IMO klasse A transpondere og skal derfor kunne modtage og behandle alle IMO AIS-meddelelser (i overensstemmelse med ITU-R M.1317-1 og IALA tekniske redegørelser om ITU-R M.1371-1) og derudover de meddelelser, der er defineret i kapitel 2.4 i disse standarder.

Der kræves ikke DSC transmissionskapacitet (tx) og tilrådighedsstillelse af en MKD i forbindelse med indlands-AIS-transpondere. Fabrikanterne kan fjerne den respektive hardware og software fra klasse A transpondere.

2.3.6.   Enkelt identifikator

For at sikre foreneligheden med søfartøjer skal Maritime Mobile Service Identifier (MMSI) anvendes som eneste identifikator (radioudstyrsidentifikator) for indlands-AIS-transpondere.

2.3.7.   Applikationsidentifikator for indlands-AIS applikationsspecifikke meddelelser

Der anvendes applikationsspecifikke meddelelser for at opfylde informationsbehovet i forbindelse med indlandssejlads.

Applikationsspecifikke meddelelser består af AIS-standardrammerne (meddelelsesidentifikator, gentageindikator, kildeidentifikator, destinationsidentifikator), applikationsidentifikatoren (AI = DAC + FI) og dataindholdet (variabel længde op til et fastsat maksimum).

Den 16 bit lange applikationsidentifikator (AI = DAC + FI) består af:

udpeget områdekode (DAC — designated area code) på 10 bit: international (DAC = 1) eller regional (DAC > 1)

funktionsidentifikator (FI) på 6 bit — muliggør 64 enkelte applikationsspecifikke meddelelser.

DAC »200« anvendes til indlands-AIS applikationsspecifikke meddelelser.

2.3.8.   Applikationskrav

Det er nødvendigt at indkode og vise indlands-AIS-meddelelser (binært kodede). Dette skal ske ved hjælp af en applikation (helst med en GUI, der kan fungere som grænseflade med AIS-transponderen) i præsentationsgrænsefladen (PI) eller i selve transponderen. Eventuelle datakonversioner (f.eks. knob til km/t) eller information om alle ERI-koder (lokalisering, skibstype) håndteres der.

Endvidere skal transponderen eller den relevante applikation være i stand til også at lagre de indlandsspecifikke statiske data i en intern hukommelse, således at informationen fortsat opbevares, når enheden er slukket.

Med henblik på programmering af indlandsspecifikke data i transponderen foreslås inputsætningerne i tillæg D: Foreslåede digitale grænsefladesætninger for indlands-AIS.

Indlands-AIS-udstyr skal som minimum omfatte en ekstern RTCM SC 104-grænseflade til indtastning af DGNSS korrektions- og integritetsinformation.

2.4.   Protokolændringer for indlands-AIS

2.4.1.   Meddelelse 1, 2, 3: positionsmeldinger (ITU-R 1371-1, punkt 3.3.8.2.1)

Tabel 2.2.

Positionsmelding

Parameter	Antal bits	Beskrivelse
Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for denne meddelelse 1, 2 eller 3
Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
Brugeridentifikator (MMSI)	30	MMSI-nummer
Navigationsstatus	4	0 = undervejs for motor; 1 = opankret; 2 = ikke under kommando; 3 = begrænset manøvredygtighed; 4 = begrænset af dybgang; 5 = fortøjet; 6 = på grund; 7 = i færd med at fiske; 8 = under way sailing;
		9 = forbeholdt fremtidig ændring af navigationsstatus for HSC; 10 = forbeholdt fremtidig ændring af navigationsstatus for WIG; 11-14 = forbeholdt fremtidig brug; 15 = ikke defineret = forvalgt værdi
Drejehastighed ROTAIS	8	± 127 (–128 (80 hex) angiver ikke tilgængelig, hvilket anvendes som forvalgt værdi) Kodet af ROTAIS = 4,733 SQRT(ROTINDICATED) grader/min. ROTINDICATED er drejehastigheden (720 grader pr. minut) som angivet af en ekstern sensor
		+ 127 = drejer til højre med 720 grader pr. minut eller derover - 127 = drejer til venstre med 720 grader pr. minut eller derover
Fart over grunden	10	Fart over grunden i 1/10 knobs intervaller (0-102,2 knob) 1 023 = ikke tilgængelig; 1 022 = 102,2 knob eller derover (5)
Positionsnøjagtighed	1	1 = høj (< 10 m; f.eks. DGNSS-modtager i differential brug); 0 = lav (> 10 m; f.eks. GNSS-modtager eller anden elektronisk positionsbestemmelsesanordning i autonom brug); forvalgt værdi = 0
Længdegrad	28	Længdegrad i 1/10 000 min (± 180 grader, øst = positiv, vest = negativ 181 grader (6791AC0 hex) = ikke tilgængelig = forvalgt værdi)
Breddegrad	27	Breddegrad i 1/10 000 min (± 90 grader, nord = positiv, syd = negativ, 91 grader (3412140 hex) = ikke tilgængelig = forvalgt værdi)
Kurs over grunden	12	Kurs over grunden i 1/10o (0-3599). 3 600 (E10 hex) = ikke tilgængelig = forvalgt værdi 3 601-4 095 anvendes ikke
Reel styret kurs	9	Grader (0-359) (511 angiver ikke tilgængelig = forvalgt værdi)
Tidsstempel	6	UTC sekund, hvor meldingen blev genereret (0-59 eller 60, hvis tidsstemplet ikke er tilgængeligt, hvilket også er den forvalgte værdi
		eller 62, hvis det elektroniske positionsbestemmelsessystem fungerer i skønnet status (bestiknavigation) eller 61, hvis positionssystemet befinder sig i manuel indtastningsstatus eller 63, hvis positionssystemet er ude af drift)
Blåt skilt	2	Angivelse, hvis det blåt skilt er sat til 0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi, 1 = nej, 2 = ja, 3 = anvendes ikke (6)
Regionale bits	2	Forbeholdt en regional kompetent myndighed. Sættes til nul, hvis den ikke anvendes til nogen regional applikation. Regionale applikationer anvender ikke nul
Reserve	1	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
RAIM flag	1	Den elektroniske positionsbestemmelsesanordnings RAIM (Receiver Autonomous Integrity Monitoring) flag; 0 = RAIM ikke i brug = forvalgt værdi; 1 = RAIM i brug
Kommunikationstilstand	19	Jf. ITU-R M.1371-1, tabel 15B
	168	Fylder 1 tidsperiode

2.4.2.   Meddelelse 5: statiske og rejserelaterede data (ITU-R 1371-1, punkt 3.3.8.2.3)

Tabel 2.3.

Statisk og dynamisk datamelding

Parameter	Antal bits	Beskrivelse
Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 5
Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
Brugeridentifikator (MMSI)	30	MMSI-nummer
AIS-indikator for version	2	0 = station forenelig med AIS version 0; 1-3 = station forenelig med fremtidige AIS versioner 1, 2, og 3
IMO-nummer:	30	1-999999999; 0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi (7)
Kaldesignal	42	7 × 6 bit ASCII tegn, »@@@@@@@« = ikke tilgængelig = forvalgt værdi (8)
Navn	120	Maksimum 20 tegn med brug af 6 bit ASCII, @@@@@@@@@@@@@@@@@@@@ = ikke tilgængelig = forvalgt værdi
Type fartøj og last	8	0 = ikke tilgængelig eller intet skib = forvalgt værdi; 1-99 = som defineret i punkt 3.3.8.2.3.2; 100-199 = reserveret til regional brug; 200-255 = reserveret til fremtidig brug (9)
Skibets/kombinationens dimensioner	30	Referencepunkt for rapporteret position; angiver ligeledes skibets dimensioner i meter (jf. figur 18 og punkt 3.3.8.2.3.3) (10)  (11)  (12)
Type elektronisk positionsbestemmelsesanordning	4	0 = ikke defineret (forvalgt værdi) 1 = GPS 2 = GLONASS 3 = kombineret GPS/GLONASS 4 = Loran-C 5 = Chayka 6 = integreret navigationssystem 7 = overvåget 8-15 = anvendes ikke
ETA	20	Forventet ankomsttidspunkt; MMDDHHMM UTC Bit 19-16: måned; 1-12; 0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi Bit 15-11: dag; 1-31; 0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi Bit 10-6: time; 0-23; 24 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi Bit 5-0: minut; 0-59; 60 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi
Maksimal aktuel statisk dybgang	8	i 1/10 m, 255 = dybgang på 25,5 m eller mere; 0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi (11)
Destination	120	Maksimum 20 tegn med brug af 6-bit ASCII, @@@@@@@@@@@@@@@@@@@@ = ikke tilgængelig (13)
DTE	1	Data terminal ready (0 = tilgængelig, 1 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi)
Reserve	1	Reserve. Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug.
	424	Fylder 2 tidsperioder.

2.4.3.   Meddelelse 23: gruppetildelingskommando (ITU-R M.1371-2 (PDR))

Tabel 2.4.

Gruppetildelingskommando

Parameter	Antal bits	Beskrivelse
Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 23; altid 23
Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget. 0-3; forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
Kildeidentifikator	30	Tildelingsstationens MMSI
Reserve	2	Reserve. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
Længdegrad 1	18	Det længdegradsområde, som gruppetildelingen gælder; øverste højre hjørne (nordøst); i 1/10 min. (± 180o, øst = positiv, vest = negativ)
Breddegrad 1	17	Det breddegradsområde, som gruppetildelingen gælder; øverste højre hjørne (nordøst); i 1/10 min. (± 90o, nord = positiv, syd = negativ)
Længdegrad 2	18	Det længdegradsområde, som gruppetildelingen gælder; nederste venstre hjørne (sydvest); i 1/10 min. (± 180o, øst = positiv, vest = negativ)
Breddegrad 2	17	Det breddegradsområde, som gruppetildelingen gælder; nederste venstre hjørne (sydvest); i 1/10 min. (± 90o, nord = positiv, syd = negativ)
Stationstype	4	0 = alle typer mobile enheder (forvalgt værdi); 1 = forbeholdt fremtidig brug; 2 = alle typer klasse B mobile stationer; 3 = SAR luftbåren mobil station; 4 = A-to-N-station; 5 = klasse B »CS« fartøjsbaseret mobil station (kun IEC 62287); 6 = indre vandveje; 7-9 = til regional brug, 10-15 = til fremtidig brug
Type fartøj og last	8	0 = alle typer (forvalgt værdi) 1...99 jf. tabel 18 i ITU-R M.1371-1 100...199 forbeholdt regional brug 200..255 forbeholdt fremtidig brug
Reserve	22	Forbeholdt fremtidig brug. Anvendes ikke. Sættes til nul.
Tx/Rx tilstand	2	Denne parameter kommanderer de respektive stationer til en af følgende tilstande: 0 = TxA/TxB, RxA/RxB (forvalgt værdi); 1 = TxA, RxA/RxB, 2 = TxB, RxA/RxB, 3 = forbeholdt fremtidig brug
Meldingsinterval	4	Denne parameter kommanderer de respektive stationer til det meldingsinterval, der er angivet i tabel 2.5 nedenfor
Stilletid	4	0 = forvalgt værdi = der kræves ingen stilletid; 1-15 = stilletid på 1 til 15 min.
Reserve	6	Reserve. Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
I alt	160	Fylder en tidsperiode.

Tabel 2.5.

Indstillinger af meldingsintervaller til brug sammen med meddelelse 23

Indstilling af feltet meldingsinterval	Meldingsinterval for msg18
0	Som angivet af den autonome status
1	10 minutter
2	6 minutter
3	3 minutter
4	1 minut
5	30 sekunder
6	15 sekunder
7	10 sekunder
8	5 sekunder
9	2 sekunder
10	Næste kortere meldingsinterval
11	Næste længere meldingsinterval
12-15	Forbeholdt fremtidig brug

Bemærk: Når dobbeltkanaldrift ophæves af statuskommando 1 eller 2 i Tx/Rx-status, bliver meldingsintervallet det dobbelte af det, der er angivet i ovenstående tabel.

2.4.4.   Anvendelse af specifikke meddelelser (ITU-R 1371-1, punkt 3.3.8.2.4/punkt 3.3.8.2.6)

Der defineres indlands-AIS applikationsspecifikke meddelelser til brug i forbindelse med den nødvendige dataudveksling inden for indlandssejlads.

De regionale applikationsidentifikatorer (RAI) for indlands-AIS applikationsspecifikke meddelelser består af DAC »200« — en funktionsidentifikator (FI) som defineret i dette afsnit.

2.4.4.1.   Tildeling af funktionsidentifikatorer (FI) inden for indlands-AIS

Funktionsidentifikatorerne inden for indlands-AIS skal tildeles og anvendes som beskrevet i ITU-R M.1371-1, tabel 37B. Hver funktionsidentifikator i indlandsdelen skal tildeles til en af følgende grupper af applikationsfelter:

—	generel anvendelse (Gen)

—	skibstrafiktjenester (VTS)

—	hjælp til navigation (A-to-N)

—	eftersøgning og bjærgning (SAR).

Tabel 2.6.

Funktionsidentifikator inden for indlands-AIS

FI	FIG	Den regionale funktionsmeddelelses navn	Sendt af	Sendt via radio	Adresseret	Beskrivelse
10	Gen	Statiske og rejserelaterede data for fartøjer i indlandssejlads	Skib	X		Jf. indlandsspecifik meddelelse FI 10: statiske og rejserelaterede data for fartøjer i indlandssejlads
21	VTS	ETA ved sluse/bro/terminal	Skib		X	Jf. indlandsspecifik meddelelse FI 21: ETA ved sluse/bro/terminal
22	VTS	RTA ved sluse/bro/terminal	Land		X	Jf. indlandsspecifik meddelelse FI 22: RTA ved sluse/bro/terminal
23	VTS	EMMA-varsling	Land	X		Jf. indlandsspecifik meddelelse FI 23: EMMA-varsling
24	VTS	Vandstand	Land	X		Jf. indlandsspecifik meddelelse FI 24: vandstand
40	A-to-N	Signalstatus	Land	X		Jf. indlandsspecifik meddelelse FI 40: signalstatus
55	SAR	Antal personer om bord	Skib	X	X (foretrækkes)	Jf. indlandsspecifik meddelelse FI 55: antal personer om bord

Nogle FI inden for indlandsdelen vil være forbeholdt fremtidig brug.

2.4.4.2.   Definition af indlandsspecifikke meddelelser

Indlandsspecifik meddelelse FI 10: statiske og rejserelaterede data for fartøjer i indlandssejlads

Denne meddelelse skal kun anvendes af fartøjer i indlandssejlads til at radioudsende statiske og rejserelaterede data som supplement til meddelelse 5. Meddelelsen skal sendes med binær meddelelse 8 hurtigst muligt (ud fra et AIS synspunkt) efter meddelelse 5.

Tabel 2.7.

Datamelding for fartøj i indlandssejlads

	Parameter	Antal bits	Beskrivelse
	Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 8; altid 8
	Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget. Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
	Kildeidentifikator	30	MMSI-nummer
	Reserve	2	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
Binære data	Applikationsidentifikator	16	Som beskrevet i tabel 2.6
	Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer (ENI)	48	8*6 bit ASCII tegn
	Skibets længde	13	1-8 000 (resten anvendes ikke) skibets længde i 1/10m 0 = forvalgt værdi
	Skibets bredde	10	1-1 000 (resten anvendes ikke) skibets bredde i 1/10m 0 = forvalgt værdi
	Skibs- eller kombinationstype	14	Numerisk ERI-klassifikation (KODER): skibs- og kombinationstype som beskrevet i tillæg E: ERI skibstyper
	Farlig last	3	Antal blå kegler/lys 0-3; 4 = B-flag; 5 = forvalgt værdi = ukendt
	Dybgang	11	1-2 000 (resten anvendes ikke) dybgang i 1/100 m, 0 = forvalgt værdi = ukendt
	Lastet/ikke-lastet	2	1 = lastet; 2 = ikke–lastet; 0 = ikke tilgængelig/forvalgt værdi; 3 må ikke anvendes
	Kvaliteten af fartoplysninger	1	1 = høj, 0 = lav/GNSS = forvalgt værdi (14)
	Kvaliteten af kursoplysninger	1	1 = høj, 0 = lav/GNSS = forvalgt værdi (14)
	Kvaliteten af oplysninger om styret kurs	1	1 = høj, 0 = lav = forvalgt værdi (14)
	Reserve	8	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
		168	Fylder 1 tidsperiode

Nærmere oplysninger om ERI-koder for skibstyper findes i tillæg E.

Indlandsspecifik meddelelse FI 21: ETA ved sluse/bro/terminal

Denne meddelelse skal kun anvendes af fartøjer i indlandsejlads til at sende en ETA-rapport til en sluse, bro eller terminal for at anmode om et ankomsttidspunkt i ressourceplanlægningen. Meddelelsen skal sendes med binær meddelelse 6.

En kvittering i form af indlandsdelens funktionsmeddelelse 22 modtages inden for 15 minutter. I modsat fald vil indlandsdelens funktionsmeddelelse 21 blive gentaget én gang.

Tabel 2.8.

ETA-melding

	Parameter	Bit	Beskrivelse
	Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 6; altid 6
	Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
	Kildeidentifikator	30	Kildestationens MMSI-nummer
	Sekvensnummer	2	0-3
	Destinationsidentifikator	30	Destinationsstationens MMSI-nummer (15)
	Retransmissionsflag	1	Retransmissionsflaget skal sættes ved retransmission: 0 = ingen retransmission = forvalgt værdi; 1 = retransmitteret
	Reserve	1	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
Binære data	Applikationsidentifikator	16	Som beskrevet i tabel 2.6
	FN landekode	12	2*6 bit tegn
	FN lokaliseringskode	18	3*6 bit tegn
	Farvandsstrækningens nummer	30	5*6 bit tegn
	Terminalkode	30	5*6 bit tegn
	Farvand hektometer	30	5*6 bit tegn
	ETA ved sluse/bro/terminal	20	Forventet ankomsttidspunkt; MMDDHHMM UTC
			Bit 19-16: måned; 1-12; 0 = ikke-tilgængelig = forvalgt værdi Bit 15-11: dag; 1-31; 0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi Bit 10-6: time; 0-23; 24 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi Bit 5-0: minut; 0-59; 60 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi
	Antal assisterende slæbebåde	3	0-6; 7 = ukendt = forvalgt værdi
	Højde over vandlinjen	12	0-4 000 (resten anvendes ikke) i 1/100 m; 0 = forvalgt værdi = ukendt
	Reserve	5	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
		248	Fylder 2 tidsperioder

Indlandsspecifik meddelelse FI 22: RTA ved sluse/bro/terminal

Denne meddelelse skal kun sendes af basisstationerne med henblik på tildeling af RTA ved en sluse, bro eller terminal til et bestemt fartøj. Meddelelsen skal sendes med binær meddelelse 6 som svar på indlandsdelens funktionsmeddelelse 21.

Tabel 2.9.

RTA-melding

	Parameter	Bit	Beskrivelse
	Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 6; altid 6
	Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
	Kildeidentifikator	30	Kildestationens MMSI-nummer
	Sekvensnummer	2	0-3
	Destinationsidentifikator	30	Destinationsstationens MMSI-nummer
	Retransmissionsflag	1	Retransmissionsflaget skal sættes ved retransmission: 0 = ingen retransmission = forvalgt værdi; 1 = retransmitteret
	Reserve	1	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
Binære data	Applikationsidentifikator	16	Som beskrevet i tabel 2.6
	FN landekode	12	2*6 bit tegn
	FN lokaliseringskode	18	3*6 bit tegn
	Farvandsstrækningens nummer	30	5*6 bit tegn
	Terminalkode	30	5*6 bit tegn
	Farvand hektometer	30	5*6 bit tegn
	RTA ved sluse/bro/terminal	20	Ønsket ankomsttidspunkt; MMDDHHMM UTC
			Bit 19-16: måned; 1-12; 0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi Bit 15-11: dag; 1-31; 0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi Bit 10-6: time; 0-23; 24 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi Bit 5-0: minut; 0-59; 60 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi
	Sluse/bro/terminalstatus	2	0 = operationel 1 = begrænset drift (f.eks. som følge af tekniske forhold, kun et slusekammer tilgængeligt osv.) 2 = ude af drift 3 = ikke tilgængelig
	Reserve	2	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
		232	Fylder 2 tidsperioder

Indlandsspecifik meddelelse FI 55: antal personer om bord

Denne meddelelse sendes kun af fartøjer i indlandssejlads til at informere om antallet af personer (passagerer, besætning, ansatte om bord) om bord. Meddelelsen skal sendes med binær meddelelse 6, fortrinsvis når der indtræder en hændelse, eller på anmodning ved hjælp af IAI's binære funktionelle meddelelse 2.

Alternativt kan IMO's standard binære meddelelse »antal personer om bord« (IAI nummer 16) anvendes.

Tabel 2.10.

Melding om personer om bord

	Parameter	Bit	Beskrivelse
	Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 6; altid 6
	Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
	Kildeidentifikator	30	Kildestationens MMSI-nummer
	Sekvensnummer	2	0-3
	Destinationsidentifikator	30	Destinationsstationens MMSI-nummer
	Retransmissionsflag	1	Retransmissionsflag skal sættes ved retransmission: 0 = ingen retransmission = forvalgt værdi; 1 = retransmitteret
	Reserve	1	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
Binære data	Applikationsidentifikator	16	Som beskrevet i tabel 2.6
	Antal besætningsmedlemmer om bord	8	0-254 besætningsmedlemmer; 255 = ukendt = forvalgt værdi
	Antal passagerer om bord	13	0-8 190 passagerer; 8 191 = ukendt = forvalgt værdi
	Antal ansatte om bord	8	0-254 ansatte om bord; 255 = ukendt = forvalgt værdi
	Reserve	51	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
		168	Fylder 1 tidsperiode

Indlandsspecifik meddelelse FI 23: EMMA-varsling

EMMA-varslingen skal anvendes til at advare skippere ved hjælp af grafiske symboler på ECDIS-skærmen om vanskelige vejrforhold. Følgende meddelelse kan sende EMMA-data ved hjælp af AIS-kanalen. Den vil ikke erstatte efterretninger for skippere.

Meddelelsen sendes kun af basisstationer for at advare alle fartøjer i et bestemt område. Meddelelsen skal sendes med binær meddelelse 8 på anmodning.

Tabel 2.11.

EMMA-varslingsmelding

	Parameter	Bit	Beskrivelse
	Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 8; altid 8
	Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget. Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
	Kildeidentifikator	30	MMSI-nummer
	Reserve	2	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug.
Binære data	Applikationsidentifikator	16	Som beskrevet i tabel 2.6
	Startdato	17	Gyldighedsperiodens start (ÅÅÅÅMMDD) Bit 18-10: år siden 2000 1-255; 0 = forvalgt værdi Bit 9-6: måned (1-12; 0 = forvalgt værdi) Bit 5-1: dag (1-31; 0 = forvalgt værdi)
	Slutdato	17	Gyldighedsperiodens slutning (ÅÅÅÅMMDD) Bit 18-10: år siden 2000 1-255; 0 = forvalgt værdi Bit 9-6: måned (1-12; 0 = forvalgt værdi) Bit 5-1: dag (1-31; 0 = forvalgt værdi)
	Starttidspunkt	11	Gyldighedsperiodens start (TTMM) UTC Bit 11-7: time (0-23; 24 = forvalgt værdi) Bit 6-1: minut (0-59; 60 = forvalgt værdi)
	Sluttidspunkt	11	Gyldighedsperiodens slutning (TTMM) UTC Bit 11-7: time (0-23; 24 = forvalgt værdi) Bit 6-1: minut (0-59; 60 = forvalgt værdi)
	Startlængegrad	28	Farvandsstrækningens start
	Startbreddegrad	27	Farvandsstrækningens start
	Slutlængdegrad	28	Farvandsstrækningens slutning
	Slutbreddegrad	27	Farvandsstrækningens slutning
	Type	4	Type vejrvarsling: 0 = forvalgt værdi/ukendt; andre jf. tillæg B: EMMA-koder, tabel B.1
	Minimumsværdi	9	Bit 0: 0 = positiv, 1 = negativ værdi = forvalgt værdi Bit 1-8 = værdi (0-253; 254 = 254 eller derover; 255 = ukendt = forvalgt værdi)
	Maksimumsværdi	9	Bit 0: 0 = positiv, 1 = negativ værdi = forvalgt værdi Bit 1-8 = værdi (0-253; 254 = 254 eller derover; 255 = ukendt = forvalgt værdi)
	Klassificering	2	Klassificering af varslingen (0 = ukendt/forvalgt værdi, 1 = let, 2 = middel, 3 = stærk/kraftig) i henhold til tillæg B: EMMA-KODER Tabel B.2
	Vindretning	4	Vindretning: 0 = forvalgt værdi/ukendt, andre jf. tillæg B: EMMA-KODER Tabel B.3
	Reserve	6	Anvendes ikke, sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug.
		256	Fylder 2 tidsperioder

Tabel 2.12.

Kode for vejrtype

Kode	Beskrivelse (EN)	Beskrivelse (DA)	AIS
WI	Wind	Vind	1
RA	Rain	Regn	2
SN	Snow and ice	Sne og hagl	3
TH	Thunderstorm	Torden	4
FO	Fog	Tåge	5
LT	Low temperature	Lav temperatur	6
HT	High temperature	Høj temperatur	7
FL	Flood	Oversvømmelse	8
FI	Fire in the forests	Skovbrand	9

Tabel 2.13.

Kode for vejrkategori

Kode	Beskrivelse (EN)	Beskrivelse (DA)	AIS
1	Slight	Let	1
2	Medium	Middel	2
3	Strong, heavy	Stærk, kraftig	3

Tabel 2.14.

Kode for vindretning

Kode	Beskrivelse (EN)	Beskrivelse (DA)	AIS
N	North	Nord	1
NE	North east	Nordøst	2
E	East	Øst	3
SE	South east	Sydøst	4
S	South	Syd	5
SW	South west	Sydvest	6
W	West	Vest	7
NW	North west	Nordvest	8

Indlandsspecifik meddelelse 24: vandstand

Denne meddelelse anvendes til at informere skippere om den aktuelle vandstand i deres område. Det er supplerende kortsigtet information til de vandstandsniveauer, der distribueres via efterretninger for skippere. Opdateringsfrekvensen fastsættes af den kompetente myndighed. Det er muligt at sende vandstandsniveauer på over 4 målinger ved hjælp af flere meddelelser.

Meddelelsen sendes kun af basisstationer for at informere om vandstandsniveau til alle fartøjer i et bestemt område. Meddelelsen skal sendes med binær meddelelse 8 med regelmæssige intervaller.

Tabel 2.15.

Vandstandsrapport

	Parameter	Bit	Beskrivelse
	Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 8; altid 8
	Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
	Kildeidentifikator	30	MMSI-nummer
	Reserve	2	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
Binære data	Applikationsidentifikator	16	Som beskrevet i tabel 2.6
	FN landekode	12	FN landekode ved hjælp af 2*6 bit ASCII-tegn i henhold til ERI-specifikationen
	Måleidentifikator	11	Entydig national måleidentifikator (16) 1-2047; 0 = forvalgt værdi = ukendt
	Vandstand	14	Bit 0: 0 = negativ værdi; 1 = positiv værdi Bit 1-11: 1-8191, i 1/100 m; 0 = ukendt = forvalgt værdi (17)
	Måleidentifikator	11	Entydig national måleidentifikator (16) 1-2047; 0 = forvalgt værdi = ukendt
	Vandstand	14	Bit 0: 0 = negativ værdi; 1 = positiv værdi Bit 1-11: 1-8191, i 1/100 m; 0 = ukendt = forvalgt værdi (17)
	Måleidentifikator	11	Entydig national måleidentifikator (16) 1-2047; 0 = forvalgt værdi = ukendt
	Vandstand	14	Bit 0: 0 = negativ værdi; 1 = positiv værdi Bit 1-11: 1-8191, i 1/100 m; 0 = ukendt = forvalgt værdi (17)
	Måleidentifikator	11	Entydig national måleidentifikator (16) 1-2047; 0 = forvalgt værdi = ukendt
	Vandstand	14	Bit 0: 0 = negativ værdi; 1 = positiv værdi Bit 1-11: 1-8191, i 1/100 m, 0 = ukendt = forvalgt værdi (17)
		168	Fylder 1 tidsperiode

Indlandsspecifik meddelelse 40: signalstatus

Meddelelsen sendes kun af basisstationer for at informere om de forskellige lyssignalers status til alle fartøjer i et bestemt område. Informationen skal vises på en ekstern indlands-ECDIS-skærm som dynamiske symboler. Meddelelsen skal sendes med binær meddelelse 8 med regelmæssige intervaller.

Tabel 2.16.

Signalstatusmelding

	Parameter	Bit	Beskrivelse
	Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 8; altid 8
	Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
	Kildeidentifikator	30	MMSI-nummer
	Reserve	2	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
Binære data	Applikationsidentifikator	16	Som beskrevet i tabel 2.6
	Signalposition længdegrad	28	Længdegrad i 1/10 000 min (± 180 grader, øst = positiv, vest = negativ; 181 grader (6791AC0 hex) = ikke tilgængelig = forvalgt værdi)
	Signalposition breddegrad	27	Breddegrad i 1/10 000 min (± 90 grader, nord = positiv, syd = negativ; 91 grader (3412140 hex) = ikke tilgængelig = forvalgt værdi)
	Signalform	4	0,15 = ukendt = forvalgt værdi; 1-14 signalform i henhold til tillæg C: Eksempel på signalstatus
	Signalets orientering	9	Grader (0-359) (511 angiver ikke tilgængelig = forvalgt værdi)
	Retning, hvorfra påvirkningen kommer	3	1 = opstrøms; 2 = nedstrøms; 3 = til venstre bred; 4 = til højre bred; 0 = ukendt = forvalgt værdi; resten anvendes ikke
	Lysstatus	30	Status (1-7) på op til 9 lys (lys 1 til lys 9 fra venstre mod højre, 100000000 betyder farve 1 ved lys 1) pr. signal i henhold til tillæg C: Eksempel på signalstatus; 000000000 = forvalgt værdi; 777777777 maksimum; resten anvendes ikke
	Reserve	11	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
		168	Fylder 1 tidsperiode

Et eksempel på signalstatus findes i tillæg C: Eksempel på signalstatus.

---

(1)  Derudover skal kravene i IMO's resolution A.915 (22) vedrørende integritet, tilgængelighed og kontinuitet for positionsnøjagtighed på indre vandveje være opfyldt.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10).

(3)  Når en mobil station bestemmer, at den er semaforen (jf. ITU-R M.1371-1, bilag 2, punkt 3.1.1.4), øges meldingsfrekvensen til en gang hvert andet sekund (jf. ITU-R M.1371-1, bilag 2, punkt 3.1.3.3.2).

(4)  Skal omstilles af den kompetente myndighed ved hjælp af meddelelse 23, når skibet sejler ind i de indre vandveje.

(5)  Knob omregnes til km/t af det eksterne fartøjsbaserede udstyr.

(6)  Evalueres kun, hvis rapporten stammer fra et AIS-fartøj i indlandssejlads, og hvis informationen er udledt automatisk (direkte forbindelse til omstillingen).

(7)  Sættes til 0 for fartøjer i indlandssejlads.

(8)  ATIS-koden anvendes for fartøjer i indre farvande.

(9)  Den bedst egnede skibstype skal anvendes til indlandssejlads.

(10)  Dimensionerne fastsættes til kombinationens maksimale rektangulære størrelse.

(11)  Decimeternøjagtigheden for indlandsinformation rundes op.

(12)  Information om referencepunkt skal hentes fra SSD NMEA-registreringen ved at udskille feltet »kildeidentifikator«. Information om positionsreferencepunkt med kildeindentifikator AI skal lagres som intern information. Andre kildeidentifikatorer vil føre til referencepunktinformation for det eksterne referencepunkt.

(13)  FN's lokaliseringskoder og ERI-terminalkoder skal anvendes.

(14)  Fastsættes til 0, hvis der ikke er tilsluttet nogen typegodkendt sensor (f.eks. gyro) til transponderen.

(15)  Et virtuelt MMSI-nummer skal anvendes for hvert land; hvert nationalt AIS-net skal route meddelelser adresseret til andre lande ved hjælp af dette virtuelle MMSI-nummer.

(16)  Skal defineres af ERI for hvert land.

(17)  Differenceværdien henviser til referencevandstanden (GIW i Tyskland, RNW på Donau).