27.4.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 114/38

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/25/EF

af 5. april 2006

om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 137, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), forelagt efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 31. januar 2006, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til traktaten kan Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre især arbejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Det skal i disse direktiver undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

(2)

I henhold til Kommissionens meddelelse om dens handlingsprogram om gennemførelsen af fællesskabspagten om de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder bør der indføres minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser. I september 1990 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om dette handlingsprogram (4), hvori det blandt andet opfordrede Kommissionen til at udarbejde et særdirektiv om de risici, der er forbundet med støj, vibrationer og alle andre fysiske agenser på arbejdspladsen.

(3)

Som et første skridt vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (16. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (5). Derefter vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 6. februar 2003 direktiv 2003/10/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (6). Derefter vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 29. april 2004 direktiv 2004/40/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (7).

(4)

Det anses nu for nødvendigt at indføre foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne mod de risici, der er forbundet med optisk stråling, på grund af dens virkninger på arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, navnlig skade på øjne og hud. Disse foranstaltninger skal ikke blot sikre den enkelte arbejdstagers sundhed og sikkerhed, men ligeledes bidrage til fastlæggelse af et minimumsbeskyttelsesniveau for alle arbejdstagere i Fællesskabet, således at en eventuel konkurrenceforvridning undgås.

(5)	Et af målene for dette direktiv er rettidig opdagelse af sundhedsskadelige virkninger som følge af udsættelse for optisk stråling.

(6)

Dette direktiv opstiller minimumsforskrifter, så medlemsstaterne har mulighed for at opretholde eller vedtage strengere bestemmelser til beskyttelse af arbejdstagerne, navnlig fastsættelse af lavere eksponeringsgrænseværdier. Gennemførelsen af dette direktiv må ikke berettige til nogen forringelser i forhold til den nuværende situation i de enkelte medlemsstater.

(7)

Et system til beskyttelse mod sundhedsfarerne ved optisk stråling bør uden unødige detaljer begrænses til en fastsættelse af de mål, der skal nås, de principper, der skal overholdes, og de grundlæggende værdier, der skal anvendes, for at gøre det muligt for medlemsstaterne at gennemføre minimumsforskrifterne på en ensartet måde.

(8)

En begrænsning af eksponeringen for optisk stråling gennemføres mest effektivt ved iværksættelse af forebyggende foranstaltninger ved planlægningen af arbejdspladserne og gennem valget af arbejdsudstyr, -fremgangsmåde og -metoder, således at risici fortrinsvis nedsættes ved kilden. Bestemmelser om arbejdsmetoder og ‐udstyr bidrager således til beskyttelsen af de arbejdstagere, der anvender dem. I overensstemmelse med de generelle forebyggelsesprincipper i artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (8) skal foranstaltninger til kollektiv beskyttelse vedtages frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

(9)	Arbejdsgiverne bør tilpasse sig den tekniske udvikling og den videnskabelige viden for så vidt angår risici i forbindelse med eksponering for optisk stråling med henblik på at forbedre beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

(10)	Eftersom dette direktiv er et særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, finder nævnte direktiv anvendelse på spørgsmål vedrørende arbejdstagernes eksponering for optisk stråling, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i dette særdirektiv.

(11)	Dette direktiv er et konkret led i gennemførelsen af den sociale dimension inden for det indre marked.

(12)

En supplerende strategi, der både fremmer princippet om bedre lovgivning og sikrer et højt beskyttelsesniveau, kan opfyldes, hvis produkter, der fremstilles af fabrikanter af kilder til optisk stråling og tilhørende udstyr, overholder harmoniserede standarder udarbejdet med henblik på at beskytte brugeres sundhed og sikkerhed mod de risici, der er forbundet med sådanne produkter. Det er derfor ikke nødvendigt for arbejdsgiverne at gentage de målinger og beregninger, som fabrikanten allerede har foretaget, for at undersøge, om de opfylder de vigtigste sikkerhedskrav til et sådant udstyr som fastsat i de relevante fællesskabsdirektiver, forudsat at udstyret vedligeholdes korrekt og regelmæssigt.

(13)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(14)	Overholdelse af eksponeringsgrænseværdierne bør sikre et højt beskyttelsesniveau vedrørende sundhedsvirkninger, der kan skyldes eksponering for optisk stråling.

(15)

Kommissionen bør udarbejde en praktisk vejledning for at hjælpe arbejdsgivere, især ledere i små og mellemstore virksomheder, til bedre at forstå de tekniske bestemmelser i dette direktiv. Kommissionen bør bestræbe sig på at færdiggøre denne vejledning snarest muligt for at lette medlemsstaternes vedtagelse af de gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv.

(16)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (10) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og gennemførelsesforanstaltningerne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

DEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Dette direktiv, som er det 19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, indeholder minimumskrav til beskyttelse af arbejdstagerne mod sådanne risici for deres sikkerhed og sundhed, som opstår eller kan opstå som følge af eksponering for kunstig optisk stråling i forbindelse med arbejdet.

2.   Dette direktiv omhandler de risici for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, der opstår som følge af skadelige påvirkninger forårsaget af øjne og huds eksponering for kunstig optisk stråling.

3.   Direktiv 89/391/EØF finder anvendelse på hele det i stk. 1 nævnte område, medmindre nærværende direktiv indeholder strengere og/eller mere specifikke bestemmelser.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)

»optisk stråling«: enhver elektromagnetisk stråling i bølgelængdeområdet mellem 100 nm og 1 mm. Spektret af optisk stråling opdeles i ultraviolet stråling, synlig stråling og infrarød stråling: i) ultraviolet stråling: optisk stråling med bølgelængde i området mellem 100 nm og 400 nm. Det ultraviolette område opdeles i UV-A (315-400 nm), UV-B (280-315 nm) og UV-C (100-280 nm) ii) synlig stråling: optisk stråling med bølgelængde i området mellem 380 nm og 780 nm iii) infrarød stråling: optisk stråling med bølgelængde i området mellem 780 nm og 1 mm. Det infrarøde område opdeles i IR-A (780-1 400 nm), IR-B ((1 400-3 000 nm) og IR-C ((3 000 nm-1 mm)

b)

»laser« (light amplification by stimulated emission of radiation — lysforstærkning ved hjælp af stimuleret strålingsemission): enhver anordning, som primært ved hjælp af kontrolleret stimuleret emission kan bringes til at frembringe eller forstærke elektromagnetisk stråling i bølgelængdeområdet for optisk stråling

c)	»laserstråling«: optisk stråling fra en laser

d)	»ikke-kohærent stråling«: optisk stråling, bortset fra laserstråling

e)

»eksponeringsgrænseværdier«: grænser for eksponering for optisk stråling, som er direkte baseret på kendte sundhedsvirkninger og biologiske betragtninger. Overholdelse af disse grænseværdier vil sikre, at arbejdstagere, som eksponeres for kunstige kilder til optisk stråling, er beskyttet mod alle kendte sundhedsskadelige virkninger

f)	»irradians« (E) eller »effekttæthed«: effekten af den indfaldende stråling på en flade pr. arealenhed, udtrykt i watt pr. kvadratmeter (W m-2)

g)	»strålingseksponering« (H): integralet af irradiansen over tiden udtrykt i joule pr. kvadratmeter (J m-2)

h)	»radians« (L): den udstrålede effekt pr. rumvinkelenhed pr. arealenhed udtrykt i watt pr. kvadratmeter pr. steradian (W m-2 sr-1)

i)	»niveau«: den kombination af irradians, strålingseksponering og radians, som en arbejdstager eksponeres for.

Artikel 3

Eksponeringsgrænseværdier

1.   Eksponeringsgrænseværdierne for ikke-kohærent stråling, bortset fra strålingen fra naturlige kilder til optisk stråling, er fastsat i bilag I.

2.   Eksponeringsgrænseværdierne for laserstråling er fastsat i bilag II.

DEL II

ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER

Artikel 4

Identificering af eksponering og vurdering af risici

1.   For at opfylde forpligtelserne i artikel 6, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF vurderer og om nødvendigt måler og/eller beregner arbejdsgiveren, hvis arbejdstagere eksponeres for kunstige kilder til optisk stråling, de niveauer for optisk stråling, som disse kan blive eksponeret for, således at man kan identificere og gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at begrænse eksponeringen til de gældende grænseværdier. De metoder, der anvendes til vurdering, måling og/eller beregning, skal følge Den Internationale Elektrotekniske Kommission IEC's standard med hensyn til laserstråling og Den Internationale Belysningskommission CIE's og det europæiske standardiseringsorgan CEN's anbefalinger med hensyn til ikke-kohærent stråling. I eksponeringssituationer, som ikke er omfattet af disse standarder og anbefalinger, og indtil der foreligger relevante EU-standarder eller anbefalinger, skal vurdering, måling og/eller beregning foretages med anvendelse af de til rådighed stående nationale eller internationale videnskabeligt baserede retningslinjer. Vurderingen kan for begge eksponeringssituationers vedkommende tage hensyn til de data, som fabrikanterne af udstyret har oplyst, når det er omfattet af de relevante fællesskabsdirektiver.

2.   Den vurdering, måling og/eller beregning, der er omhandlet i stk. 1, planlægges og gennemføres med passende mellemrum af de kompetente sagkyndige serviceorganer eller personer, navnlig under hensyn til bestemmelserne i artikel 7 og 11 i direktiv 89/391/EØF om den krævede kompetente sagkundskab samt høring og inddragelse af arbejdstagerne. Resultaterne af de vurderinger, målinger og/eller beregninger af eksponeringen, der er omhandlet i stk. 1, opbevares i en passende form, så de senere kan konsulteres.

3.   I overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 89/391/EØF skal arbejdsgiveren være særlig opmærksom på følgende, når risikoen vurderes:

a)	niveau, bølgelængdeområde og varighed for så vidt angår eksponeringen for kunstige kilder til optisk stråling

b)	de i nærværende direktivs artikel 3 omhandlede eksponeringsgrænseværdier

c)	enhver effekt af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for arbejdstagere, der tilhører særlig følsomme risikogrupper

d)	enhver mulig effekt for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed som følge af, at der på arbejdsstedet er en reaktion mellem optisk stråling og fotosensibiliserende kemiske stoffer

e)	enhver indirekte effekt såsom midlertidig blænding, eksplosion eller brand

f)	muligheden for at anvende alternativt udstyr, som er udformet med henblik på at begrænse niveauet af eksponering for kunstig optisk stråling

g)	relevant information, der er indsamlet i forbindelse med helbredskontrol, herunder offentliggjort information, i det omfang det er muligt

h)	eksponering for flere forskellige kilder til kunstig optisk stråling

i)	en klassificering gældende for en laser som defineret i overensstemmelse med den relevante IEC-standard, og i forbindelse med kunstige kilder, der kan forventes at forvolde lignende skader som en laser af klasse 3B eller 4, i enhver tilsvarende klassificering

j)	oplysninger fra fabrikanterne af optiske strålingskilder og tilhørende arbejdsudstyr i henhold til de relevante EF-direktiver.

4.   Arbejdsgiveren skal være i besiddelse af en risikovurdering i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 89/391/EØF og skal fastlægge, hvilke foranstaltninger der skal træffes i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 5 og 6. Risikovurderingen opbevares i en passende form i overensstemmelse med national lovgivning og praksis og kan omfatte dokumentation fra arbejdsgiveren om, at arten og omfanget af de risici, som er forbundet med optisk stråling, overflødiggør en yderligere, detaljeret risikovurdering. Risikovurderingen opdateres regelmæssigt, især hvis der er sket væsentlige ændringer, der kunne gøre den uaktuel, eller hvis resultaterne af helbredskontrollen viser, at det er nødvendigt.

Artikel 5

Bestemmelser med sigte på at undgå eller begrænse risici

1.   Under hensyn til den tekniske udvikling og de foranstaltninger, der kan træffes for at reducere risikoen ved kilden, skal risici, der er en følge af eksponering for kunstig optisk stråling, fjernes eller begrænses til et minimum.

Begrænsning af risici, der er en følge af eksponering for kunstig optisk stråling, foretages på grundlag af de generelle principper om forebyggelse i direktiv 89/391/EØF.

2.   Hvis den risikovurdering, der foretages i henhold til artikel 4, stk. 1, for arbejdstagere, der eksponeres for kunstige kilder til optisk stråling, viser en mulighed for overskridelse af eksponeringsgrænseværdierne, udarbejder og gennemfører arbejdsgiveren en handlingsplan med tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger til forhindring af, at eksponeringen overskrider grænseværdierne, hvorved der navnlig tages hensyn til:

a)	andre arbejdsmetoder, der begrænser risikoen i forbindelse med optisk stråling

b)	valg af arbejdsudstyr, der i mindre omfang udsender optisk stråling, under hensyn til det arbejde, der skal udføres

c)	tekniske foranstaltninger til at reducere emissionen af optisk stråling, herunder hvor det er nødvendigt brug af blokeringsanordninger, afskærmning eller lignende mekanismer til sundhedsbeskyttelse

d)	passende planer for vedligeholdelse af arbejdsudstyr, arbejdssteder og arbejdspladssystemer

e)	arbejdsstedernes og arbejdspladsernes udformning og indretning

f)	begrænsning af eksponeringens varighed og niveau

g)	tilgængeligheden af passende personlige værnemidler

h)	den brugsanvisning, der er udarbejdet af fabrikanten af udstyret, hvis dette er omfattet af de relevante fællesskabsdirektiver.

3.   På grundlag af den risikovurdering, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 4, markeres arbejdssteder, hvor arbejdstagere vil kunne blive eksponeret for kunstige kilder til optisk stråling med et niveau, der overskrider eksponeringsgrænseværdierne, med passende skilte i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/58/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (9. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (11). De pågældende områder skal afgrænses og adgangen til dem begrænses, hvor det er teknisk muligt, og hvor der er risiko for, at eksponeringsgrænseværdierne kan overskrides.

4.   Arbejdstagerne må under ingen omstændigheder eksponeres for niveauer, som ligger over eksponeringsgrænseværdierne. Hvis eksponeringsgrænseværdierne alligevel overskrides uanset de foranstaltninger, som arbejdsgiveren har truffet på grundlag af dette direktiv med hensyn til kunstige kilder til optisk stråling, tager arbejdsgiveren straks skridt til at bringe eksponeringen ned under eksponeringsgrænseværdierne. Arbejdsgiveren fastslår årsagerne til, at eksponeringsgrænseværdierne er blevet overskredet, og tilpasser beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltningerne i overensstemmelse hermed for at undgå, at eksponeringsgrænseværdierne overskrides igen.

5.   I henhold til artikel 15 i direktiv 89/391/EØF tilpasser arbejdsgiveren de i nærværende artikel nævnte foranstaltninger efter behovene for arbejdstagere, der hører til særlig følsomme risikogrupper.

Artikel 6

Underretning og oplæring af arbejdstagerne

Uden at det berører artikel 10 og 12 i direktiv 89/391/EØF sørger arbejdsgiveren for, at arbejdstagere, der på arbejdsstedet er udsat for risiko for at blive eksponeret for kunstig optisk stråling, og/eller disses repræsentanter får enhver nødvendig underretning og oplæring baseret på resultaterne af risikovurderingen i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 4, navnlig vedrørende

a)	de foranstaltninger, der træffes til gennemførelse af nærværende direktiv

b)	eksponeringsgrænseværdier og de dermed forbundne potentielle risici

c)	resultatet af de vurderinger, målinger og/eller beregninger af niveauet af eksponering for kunstig optisk stråling, der foretages i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 4, sammen med en forklaring af deres betydning og de potentielle risici

d)	hvordan sundhedsskadelige virkninger af eksponering opdages og hvordan de skal anmeldes

e)	hvornår arbejdstagerne har ret til helbredskontrol

f)	sikker arbejdspraksis, der kan begrænse risici som følge af eksponering mest muligt

g)	korrekt anvendelse af personlige værnemidler.

Artikel 7

Høring og deltagelse af arbejdstagerne

Høring af arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter samt deres deltagelse skal foregå i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 89/391/EØF i forbindelse med spørgsmål, der er omfattet af nærværende direktiv.

DEL III

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Artikel 8

Helbredskontrol

1.   Af hensyn til forebyggelse og rettidig opdagelse af sundhedsskadelige virkninger samt forebyggelse af sundhedsrisici på lang sigt og risici for kroniske sygdomme som følge af udsættelse for optisk stråling træffer medlemsstaterne foranstaltninger for at sikre passende helbredskontrol af arbejdstagerne i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 89/391/EØF.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at helbredskontrol foretages af en læge, en arbejdsmedicinsk konsulent eller en sundhedsmyndighed med ansvar for lægetilsyn i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

3.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at der udarbejdes individuelle helbredsjournaler for alle arbejdstagere, der underkastes helbredskontrol i henhold til stk. 1, og at disse journaler holdes ajour. Helbredsjournalerne skal indeholde et sammendrag af resultaterne af den helbredskontrol, der er foretaget. De opbevares i en passende form, så de senere kan konsulteres, under overholdelse af krav om fortrolighed. Den kompetente myndighed skal efter anmodning have tilsendt kopier af journalerne under overholdelse af krav om fortrolighed. Arbejdsgiveren træffer passende foranstaltninger for at sikre, at lægen, den arbejdsmedicinske konsulent eller sundhedsmyndigheden med ansvar for helbredskontrol, efter hvad der i medlemsstaterne anses for passende, har adgang til resultaterne af risikovurderingen, jf. artikel 4, når sådanne resultater måtte være relevante for helbredskontrollen. Den enkelte arbejdstager har på anmodning adgang til sine egne personlige lægejournaler.

4.   Konstateres en eksponering over grænseværdierne, skal de berørte arbejdstagere gives mulighed for at få foretaget en lægeundersøgelse i henhold til gældende lovgivning og national praksis. Denne lægeundersøgelse skal ligeledes finde sted, hvis det ved en helbredskontrol konstateres, at en arbejdstager har en identificerbar sygdom eller identificerbare helbredsproblemer, som ifølge en læge eller en arbejdsmedicinsk konsulent skyldes eksponering for kunstig optisk stråling under arbejdet. I begge tilfælde, når grænseværdier overskrides eller sundhedsskadelige virkninger (herunder sygdomme) identificeres, gælder følgende:

a)	Lægen eller en anden kvalificeret person underretter arbejdstageren om det resultat, der vedrører denne personligt. Arbejdstageren skal navnlig modtage oplysninger og råd om enhver helbredskontrol, som vedkommende bør gennemgå efter eksponeringens ophør.

b)	Arbejdsgiveren underrettes om alle væsentlige resultater af helbredskontrollen under hensyntagen til kravet om beskyttelse af personlige helbredsoplysninger.

c)

Arbejdsgiveren — reviderer den risikovurdering, der er foretaget i henhold til artikel 4 — reviderer de foranstaltninger, der skal fjerne eller begrænse risikoen i henhold til artikel 5 — tager hensyn til rådene fra den arbejdsmedicinske konsulent eller en anden kvalificeret person eller den kompetente myndighed, når han gennemfører foranstaltninger til at fjerne eller begrænse risikoen i henhold til artikel 5, og — iværksætter løbende helbredskontrol og sørger for undersøgelse af helbredstilstanden for alle andre arbejdstagere, der har været eksponeret på lignende måde. I sådanne tilfælde kan den ansvarlige læge eller arbejdsmedicineren eller den kompetente myndighed foreslå, at eksponerede personer gennemgår en helbredsundersøgelse.

Artikel 9

Sanktioner

Medlemsstaterne indfører hensigtsmæssige sanktioner i tilfælde af overtrædelse af den nationale lovgivning, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv. Disse sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 10

Tekniske ændringer

1.   Enhver ændring af de eksponeringsgrænseværdier, der er fastsat i bilagene, vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter proceduren i traktatens artikel 137, stk. 2.

2.   Ændringer af bilagene af rent teknisk art som følge af

a)	vedtagelsen af direktiver om teknisk harmonisering og standardisering vedrørende produktudvikling, konstruktion, fremstilling eller indretning af arbejdsudstyr og/eller arbejdssteder

b)	den tekniske udvikling, ændringer i de mest relevante harmoniserede europæiske standarder eller internationale specifikationer og nye videnskabelige resultater vedrørende erhvervsmæssig eksponering for optisk stråling

vedtages efter proceduren i artikel 11, stk. 2.

Artikel 11

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 17 i direktiv 89/391/EØF.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

DEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 12

Rapporter

Medlemsstaterne forelægger hvert femte år Kommissionen en rapport om den praktiske gennemførelse af dette direktiv med anførelse af de synspunkter, som er blevet fremført af arbejdsmarkedets parter.

Kommissionen underretter hvert femte år Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen om indholdet af disse rapporter, om sin vurdering af disse rapporter, om udviklingen på området samt om aktioner, der måtte være påkrævede på baggrund af ny videnskabelig viden.

Artikel 13

Praktisk vejledning

For at gøre det enklere at gennemføre dette direktiv udarbejder Kommissionen en praktisk vejledning om gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 4 og 5 og bilag I og II.

Artikel 14

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 27. april 2010. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt eller udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 15

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 16

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EFT C 77 af 18.3.1993, s. 12, og EFT C 230 af 19.8.1994, s. 3.

(2)  EFT C 249 af 13.9.1993, s. 28.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 20.4.1994 (EFT C 128 af 9.5.1994, s. 146), bekræftet den 16.9.1999 (EFT C 54 af 25.2.2000, s. 75), Rådets fælles holdning af 18.4.2005 (EUT C 172 E af 12.7.2005, s. 26) og Europa-Parlamentets holdning af 16.11.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14.2.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23.2.2006.

(4)  EFT C 260 af 15.10.1990, s. 167.

(5)  EFT L 177 af 6.7.2002, s. 13.

(6)  EUT L 42 af 15.2.2003, s. 38.

(7)  EUT L 159 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 184 af 24.5.2004, s. 1.

(8)  EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(9)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(10)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(11)  EFT L 245 af 26.8.1992, s. 23.

---

---

---

---