Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D0298

    2006/298/EF: Kommissionens afgørelse af 20. april 2006 om overdragelse til gennemførelseskontorer af forvaltningen af støtten til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i Rumænien i førtiltrædelsesperioden

    EUT L 109 af 22.4.2006, p. 9–11 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/298/oj

    22.4.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 109/9


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE

    af 20. april 2006

    om overdragelse til gennemførelseskontorer af forvaltningen af støtten til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i Rumænien i førtiltrædelsesperioden

    (2006/298/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1266/1999 af 21. juni 1999 om samordning af støtten til ansøgerlandene som led i førtiltrædelsesstrategien og om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/1989 (1), særlig artikel 12, stk. 2,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999 af 21. juni 1999 om fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa i førtiltrædelsesperioden (2), særlig artikel 4, stk. 5 og 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Det særlige program for landbrug og udvikling af landdistrikter i Rumænien (i det følgende benævnt Sapard) blev godkendt ved Kommissionens afgørelse K(2000) 3742 endelig af 12. december 2000, senest ændret ved Kommissionens afgørelse K(2006) 1194 af 11. april 2006 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5 og 6, i Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999.

    (2)

    Den rumænske regering og Kommissionen, der handler på Det Europæiske Fællesskabs vegne, undertegnede den 2. februar 2001 den flerårige finansieringsaftale om de tekniske, juridiske og administrative regler for gennemførelsen af Sapard, senest ændret ved den årlige finansieringsaftale for 2004, der blev undertegnet den 12. maj 2005 og trådte endeligt i kraft den 3. november 2005.

    (3)

    De rumænske myndigheder har udpeget Sapard-kontoret, en offentlig institution, der er en selvstændig juridisk person, og som er underlagt ministeriet for landbrug, skovbrug og udvikling af landdistrikter, til at gennemføre nogle af de foranstaltninger, der er fastlagt i Sapard. Departementet for den nationale fond under ministeriet for offentlige finanser er blevet udpeget til at varetage de finansielle funktioner, der skal udføres i forbindelse med gennemførelsen af Sapard.

    (4)

    På grundlag af individuelle analyser af den nationale og sektorspecifikke kapacitet til at varetage program- eller projektforvaltning, finanskontrolprocedurer og strukturer vedrørende offentlige finanser som fastsat i artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1266/1999 vedtog Kommissionen afgørelse 2002/638/EF (3) af 31. juli 2002 og afgørelse 2003/846/EF af 5. december 2003 (4) om overdragelse til gennemførelseskontorer af forvaltningen af førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i Rumænien i førtiltrædelsesperioden med hensyn til visse foranstaltninger i Sapard.

    (5)

    Kommissionen har foretaget en yderligere analyse efter artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1266/1999 med hensyn til foranstaltning 1.2 »forbedring af strukturerne for kvalitets-, veterinær- og plantesundhedskontrol, levnedsmiddelkvalitet og forbrugerbeskyttelse«, foranstaltning 3.2 »oprettelse af producentgrupper«, foranstaltning 3.3 »landbrugsproduktionsmetoder, der tager sigte på beskyttelse af miljøet og bevarelse af landskaber« og foranstaltning 3.5 »skovbrug« som fastsat i Sapard. Kommissionen mener, at Rumænien også med hensyn til disse foranstaltninger opfylder artikel 4, 5 og 6 i og bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 2222/2000 af 7. juni 2000 om finansielle gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999 om fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa i førtiltrædelsesperioden (5) og minimumsbetingelserne i bilaget til forordning (EF) nr. 1266/1999.

    (6)

    Derfor bør det krav om forhåndsgodkendelse, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1266/1999, fraviges, og det bør med hensyn til foranstaltning 1.2, 3.2, 3.3 og 3.5 overlades til Sapard-kontoret og den nationale fond under ministeriet for offentlige finanser i Rumænien at forvalte støtten decentralt.

    (7)

    Da Kommissionens kontrol af foranstaltning 1.2, 3.2, 3.3 og 3.5 er baseret på et system, der endnu ikke er fuldt operationelt med hensyn til alle relevante elementer, er det imidlertid hensigtsmæssigt foreløbigt at overlade forvaltningen af Sapard til Sapard-kontoret og den nationale fond under ministeriet for offentlige finanser i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2222/2000.

    (8)

    Det kan først overvejes at overdrage forvaltningen af Sapard fuldstændigt til Sapard-kontoret, der er underlagt ministeriet for landbrug, skovbrug, vand og miljø, og til ministeriet for offentlige finanser, efter at der er foretaget yderligere kontrol for at sikre, at systemet fungerer tilfredsstillende, og efter at eventuelle henstillinger, som Kommissionen måtte fremsætte om overdragelse af forvaltningen af støtte til ovennævnte kontor og ministerium, er blevet efterkommet.

    (9)

    Den 6. oktober 2005 foreslog de rumænske myndigheder regler for, hvornår udgifter er støtteberettigede for foranstaltning 1.2, 3.2 og 3.5 i henhold til artikel 4, stk. 1, i afsnit B i den flerårige finansieringsaftale. Kommissionen skal træffe afgørelse herom. For foranstaltning 3.3 er reglerne for, hvornår udgifter er støtteberettigede, fastsat i Sapard —

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Kravet om, at Kommissionen på forhånd skal godkende Rumæniens udvælgelse af projekter og indgåelse af kontrakter som fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1266/1999 for foranstaltning 1.2, 3.2, 3.3 og 3.5 fraviges hermed.

    Artikel 2

    Forvaltningen af Sapard overdrages foreløbigt til:

    1)

    Sapard-kontoret under Rumæniens ministerium for landbrug, skovbrug og udvikling af landdistrikter, 43 Ştirbei Vodă, Sektor 2, Bukarest, for gennemførelse af foranstaltning 1.2 »forbedring af strukturerne for kvalitets-, veterinær- og plantesundhedskontrol, levnedsmiddelkvalitet og forbrugerbeskyttelse«, foranstaltning 3.2 »oprettelse af producentgrupper«, foranstaltning 3.3 »landbrugsproduktionsmetoder, der tager sigte på beskyttelse af miljøet og bevarelse af landskaber« og foranstaltning 3.5 »skovbrug« som fastsat i det program for landbrug og udvikling af landdistrikter, der blev godkendt ved Kommissionens afgørelse K(2000) 3742 endelig den 12. december 2000, senest ændret ved Kommissionens afgørelse K(2006) 1194 af 11 april 2006.

    2)

    den nationale fond under ministeriet for offentlige finanser, 44 Mircea Vodÿ Bulevard, Bukarest, som skal varetage de finansielle funktioner, der skal udføres i forbindelse med gennemførelsen af Sapard for foranstaltning 1.2, 3.2, 3.3 og 3.5 for Rumænien.

    Artikel 3

    EF medfinansierer kun udgifter i henhold til denne afgørelse, hvis de er afholdt af modtagerne fra datoen for vedtagelsen af denne afgørelse, eller hvis senere, fra datoen for indgåelsen af det instrument, der udpeger dem til at være modtagere af det pågældende projekt, bortset fra gennemførligheds- og dermed forbundne undersøgelser, hvor denne dato sættes til at være den 12. december 2000, såfremt Sapard-kontoret i intet tilfælde har udbetalt støtten før datoen for vedtagelsen af denne afgørelse.

    Artikel 4

    Uden at dette berører eventuelle afgørelser om støtte under SAPARD til individuelle støttemodtagere, gælder de regler for udgifternes støtteberettigelse, som Rumænien foreslog ved brev nr. 70832 af 22. september 2005, registreret i Kommissionen under nr. 29071.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. april 2006.

    På Kommissionens vegne

    Mariann FISCHER BOEL

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 161 af 26.6.1999, s. 68.

    (2)  EFT L 161 af 26.6.1999, s. 87. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2257/2004 (EUT L 389 af 30.12.2004, s. 1).

    (3)  EFT L 206 af 3.8.2002, s. 31.

    (4)  EUT L 321 af 6.12.2003, s. 62.

    (5)  EFT L 253 af 7.10.2000, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 188/2003 (EUT L 27 af 1.2.2003, s. 14).


    Top